overbevist om at der ville komme en verdensomspændende vandflod, og han fortalte andre om det. (2 Pet. 2:5) Noas samtidige ville ikke høre, men det ændrede ikke kendsgerningerne. Der kom en vandflod. — 1 Mosebog, kapitlerne 6 til 8; Matt. 24:37-39.

Med hensyn til at forsvare det der er rigtigt, gør man dog klogt i at huske denne bibelske regel: „Tugter man en spotter, henter man sig hån; revser man en gudløs, høster man skam; revs ikke en spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig.“ (Ordsp. 9:7, 8) Det tjener intet formål at diskutere eller skændes med en der er besluttet på at forsvare sin egen mening uanset om den er rigtig eller forkert.

5. Lev sandheden: Spejd ikke efter undskyldninger for at undgå at gøre det De ved er rigtigt. Tænk altid på at det der er ret vil virke til bedste for Dem. Lad Dem ikke forlede til at tro at De går glip af noget eller at De begrænses urimeligt fordi De retter Dem efter det der er rigtigt.

I visse henseender kan vor hjerne sammenlignes med en beholder med vand. Hvis man tilfører en dråbe blæk eller to, vil alt vandet hurtigt blive farvet. Lad ikke almindeligt udbredte opfattelser påvirke Dem til at antage synspunkter som Bibelen viser er forkerte. Følg hellere det inspirerede ord: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Fil. 4:8.

En bedre måde at få en god regering på

„VORE våben var gummiknipler, køller med indlagt bly til at ødelægge biler med, kæder og rifler,“ fortæller en tidligere politisk aktivist i Italien. Sidst i tresserne var denne unge mand medlem af en bypartisangruppe der kæmpede for sine politiske idealer med vold. Han siger at hovedformålet med partisanaktiviteten var at „volde skade for derefter at lade skylden falde på den modsatte politiske gruppe.“

Men der skete noget som forandrede denne mands tanker om politik. En ung mand besøgte ham og begyndte at læse Bibelen sammen med ham, hvilket, fortæller han, først og fremmest lærte ham at „[Gud] ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“. (Apg. 17:26) Denne tidligere politiske aktivist siger at bibelske principper af den art frigjorde ham fra det had han følte inden i sig mod andre mennesker blot fordi de havde en politisk idé der var anderledes end hans egen. Han fortsætter:

„På dette punkt bliver jeg ved med at spørge mig selv: Hvordan kan mennesker nogen sinde løse deres problemer ved hjælp af politik, når det er politik der har skabt det første problem — at menneskene er opdelt i grupper? Hvis menneskeheden skal forenes må grundlaget for opdelingen først fjernes. At dette er muligt har jeg set hos Jehovas Vidner. Jeg har set sorte og hvide blive døbt i det samme vand, tidligere protestanter og tidligere katolikker i Irland holde op med at hade hinanden, arabere og jøder sidde side om side ved det samme møde samtidig med at Seksdageskrigen rasede. Og jeg selv har lært at elske dem jeg blev oplært til at hade. Ingen kan sige at det rige Jehovas vidner længes efter, Guds rige, er en utopi, for der eksisterer allerede et internationalt samfund forenet under dette rige.“