Selvbeherskelse — et tegn på visdom

ENHVER der er ved sin fulde fornuft vil gerne være viis. Han ønsker ikke at være en tåbe. En af de måder hvorpå man kan vise at man virkelig ejer visdom er den at lægge selvbeherskelse for dagen. Som ordsproget siger: „En tåbe giver slip på al sin ånd, men den vise bevarer den rolig til det sidste.“ — Ordsp. 29:11, NW.

Det er imidlertid ikke let at vise selvbeherskelse. Det er ikke ensbetydende med at springe over hvor gærdet er lavest, og derfor er selvbeherskelse en sjælden egenskab i dag. Forholdene minder om tiden før Vandfloden, om hvilken der siges at „menneskenes ondskab tog til på jorden“ og at „jorden blev fuld af uret“. — 1 Mos. 6:5, 11.

Jesus Kristus profeterede at som det var i Noas dage, således skulle det være i tiden for „Menneskesønnens nærværelse“, som vi nu oplever. Apostelen Paulus forudsagde også at „i de sidste dage skal der komme kritiske tider der er svære at komme igennem. For mennesker vil . . . være . . . uden selvbeherskelse“. Alt dette gør det så meget sværere at lægge selvbeherskelse for dagen. — Matt. 24:37-39; 2 Tim. 3:1-3, NW.

At selvbeherskelse er et tegn på visdom kan næppe understreges for stærkt. „Som åben by uden mur er en mand, der ikke kan styre sit sind.“ (Ordsp. 25:28) I vågen tilstand, ja også til en vis grad når man sover, er det inden for mulighedens grænse at kontrollere alle sine tanker og følelser, alle sine ord og handlinger. Dersom vi blot virkelig kunne gøre os klart og til stadighed indprente os at selvbeherskelse er et tegn på visdom, ville det være os en stor hjælp når vi kom ud for prøver og vanskeligheder. Lad os belyse det med nogle få eksempler.

Har du nogen sinde fået en reprimande eller en alvorlig irettesættelse af en overordnet og det måske mens andre hørte derpå? Hvad var din første indskydelse? Var det ikke at prøve at retfærdiggøre dig, måske med uoverlagte, ubetænksomme ord? Det ville dog kun have gjort sagen værre. Vi får dette forstandige råd: „Når en herskers vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din plads; thi sagtmodighed hindrer store synder.“ Ja, „mildt svar stiller vrede“. Det kræver virkelig selvbeherskelse ikke at forlade sin plads og at give den der farer op i vrede, et mildt svar, men det er det eneste fornuftige at gøre, for det medvirker til at udglatte vanskeligheder og baner vej for et fredeligt forhold. — Præd. 10:4; Ordsp. 15:1.

Det er en kendt regel at det er klogt at vise selvbeherskelse i sin tale, især hvis man er tilbøjelig til at tale meget: „Tåben bruger mange ord.“ „Ved megen tale undgås ej brøde, klog er den, der vogter sin mund.“ „Den, som har kundskab, tøjler sin tale, . . . selv dåren, der tier, gælder for viis.“ — Præd. 10:14; Ordsp. 10:19; 17:27, 28.

Så er der spørgsmålet om at udvise selvbeherskelse i sine spise- og drikkevaner. Viser man ikke mådehold over for bordets glæder resulterer det i overvægt, som er et af den vestlige verdens største helbredsmæssige problemer, idet overvægt giver kronisk degenererende sygdomme, hvoraf hjertesygdomme er de hyppigst forekommende. Hvor mange hjem er ikke blevet opløst, hvor mange karrierer er ikke blevet ødelagt og hvor megen sygdom har mennesker ikke måttet igennem på grund af manglende selvbeherskelse over for de „våde varer“! Det er som Guds ord siger: „Hvem har ak, . . . og hvem har klage? . . . De som sidder sent over vinen.“ „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ Med andre ord, dersom vi ikke viser selvbeherskelse vil disse ting gøre os til dårer. — Ordsp. 23:29, 30; 20:1.

Den kristne der har bil vil også ønske at vise selvbeherskelse når han kører i den. Bilulykker koster hvert år tusinder af mennesker livet og lemlæster millioner. I 1962 var der alene i Vesttyskland 14.213 der mistede livet ved trafikulykker mens 413.457 kom til skade. De sidst opgivne tal for andre lande er 38.000 dødsofre for De forenede Stater, 9000 for Italien og 7000 for England, med fra tyve til tredive gange så mange tilskadekomne. Ifølge forsikringsselskaberne er det hastighed, spiritus, dagdrømmeri, døsighed og uagtsomhed der bærer hovedansvaret for disse ulykker, og hvad er de nævnte ting andet end mangel på selvbeherskelse?

At lægge selvbeherskelse for dagen i forholdet mellem kønnene er også et tegn på visdom. For ikke så længe siden afviste psykologerne tanken om kyskhed før ægteskabet som latterlig, men nu læser man udtalelser som disse: „Intet studium inden for det sociologiske område har nogen sinde bevist at kønslig forbindelse før ægteskabet eller hor giver lykkeligere ægteskaber.“ „Kan nogen glæde ved en kønslig forbindelse før ægteskabet opveje de lidelser det koster hvis pigen bliver gravid?“ „Der er nu ti millioner mennesker i De forenede Stater der har eller har haft syfilis, og for gonorrés vedkommende er tallet dobbelt så stort.“ — Love and Marriage, Magoun.

Hvad vi ikke må glemme, får vi nu at vide, er at det også er nødvendigt at vise selvbeherskelse selv om man er gift, og den bedste opøvelse heri er at vise selvbeherskelse før ægteskabet. Kristne har også de endnu vægtigere grunde som en ren samvittighed og samfundet med den kristne menighed til at understrege det vise i at lægge selvbeherskelse for dagen på dette område, for „utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme“. — Hebr. 13:4.

Eftersom selvbeherskelse er et tegn på visdom bør vi gøre brug af alle de hjælpemidler vi har for at kunne lægge denne egenskab for dagen. Blandt disse er „[Jehovas] frygt“, som i sandhed er „visdoms begyndelse“. En af grundene hertil er at „[Jehovas] frygt er had til det onde“. Bøn er ligeledes en hjælp til at vandre i Jehovas frygt. — Sl. 111:10; Ordsp. 8:13.

En anden hjælp er ydmyghed. Et ydmygt menneske vil ikke lade sig gå på af de grænser som visdommen sætter for dets frihed; det erkender at ifølge tingenes natur må al frihed være relativ. Empati er endnu en hjælp; denne evne til at sætte sig i andres sted hjælper os til at være langmodige med dem.

Det er ikke let at vise selvbeherskelse, men det er anstrengelsen værd, for selvbeherskelse er et tegn på visdom, og hvem ønsker ikke at være viis?