Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Kæmp efter reglerne
    Vagttårnet – 1963 | 15. oktober
    • godt fra at gøre noget forkert, men „der er intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret; ej heller er noget gemt hen, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset“. Som apostelen Paulus bemærkede da han vejledte en medkristen, Timoteus: „Når nogen deltager i væddekamp, vinder han ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.“ — Luk. 8:17; 2 Tim. 2:5.

      På grund af den nedarvede selviskhed er „menneskehjertets higen . . . ond fra ungdommen af“, så vi må være på vagt og tvinge os selv til altid at kæmpe efter reglerne. (1 Mos. 8:21) Et af de bedste hjælpemidler hertil er tro på Jehova og tillid til ham. Nær tillid til at Gud vil give dig det daglige brød og ikke svigte dig når du nægter at nedlade dig til uærlighed. „Dem der vandrer i uskyld, nægter [Jehova] intet godt.“ — Sl. 84:11.

      Endnu en hjælp er værdsættelse. Når du sætter dig et mål eller arbejder for at opnå en attråværdig stilling, da må du ikke undervurdere de goder du allerede ejer. Vær ikke som den onde Akab der, skønt han var konge af Israel, var misfornøjet fordi han ikke ejede en anden mands vingård. Den smule han måtte undvære betød mere for ham end alt det han ejede. Han kunne kun få vingården ved at myrde ejeren. Mordet blev planlagt og begået. Men hvilken pris måtte Akab ikke betale! En frygtelig dødsdom blev afsagt både over ham selv og over hans onde hustru, hvis råd han havde fulgt. — 1 Kong. 21:1-26.

      For den der vil kæmpe efter reglerne er beskedenhed også en stor hjælp. Stil ikke for højt, nær ikke ønske om megen rigdom eller mange ejendele, da fristes du nemlig ikke så let til at overtræde reglerne eller til at handle uretfærdigt for at nå dit mål. Husk Jehova befaler os at „vandre beskedent med [vor] Gud“. Og den vise ordsprogforfatter siger at „visdom er hos de beskedne“. Israels konge måtte „ikke samle sig sølv og guld i overflod“. Og apostelen Paulus advarer om at „de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse“. — Mika 6:8; Ordsp. 11:2, NW; 5 Mos. 17:17; 1 Tim. 6:9.

      Den bedste hjælp overhovedet er kærlighed, kærlighed til Gud og næsten. (Mark. 12:29-31) Kærlighed til Gud vil få os til at ønske at behage ham og frygte for at mishage ham, og den vil således hjælpe os til at kæmpe efter reglerne selv om vi tilsyneladende kunne slippe godt fra at overtræde dem. Kærlighed til næsten vil afholde os fra at overtræde reglerne til skade for ham, for „kærligheden gør ikke næsten noget ondt“. — Rom. 13:10.

      Når denne gamle verden er så forvirret som den er, såvel politisk som religiøst, økonomisk og socialt, skyldes det at den er fuld af mennesker der ikke bryder sig om at kæmpe efter reglerne. Men det er klogt at kæmpe efter reglerne, ja det er det eneste rette at gøre. Tro på Gud, værdsættelse af de goder vi ejer, beskedenhed og kærlighed vil hjælpe os til at kæmpe efter reglerne, til glæde og lykke for os selv.

  • Den rette kurs
    Vagttårnet – 1963 | 15. oktober
    • Den rette kurs

      ● „Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til.“ „I skal vandre i Ånden, siger jeg, så vil I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer.“ — Kol. 3:2; Gal. 5:16.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del