og lade sig vejlede af ham. De kommer længere og længere bort fra Gud. De falder fra.

14. Hvad vil denne kurs føre til for dem, hvad vil det blive visdommens tur til at gøre, og hvilke ordsprog vil gå i opfyldelse på dem?

¹⁴ Denne kurs vil føre til at de pludselig bliver dræbt, ja tilintetgjort, uden håb om eller mulighed for under Guds rige at få en opstandelse fra de døde. Når Guds krig bryder løs og overrasker dem pludseligt som en tyv, og de ser at deres endeligt hastigt kommer imod dem fra Guds retfærdige hånd, vil de hyle. Men nu er det visdommens tur til at le ad dem og spotte dem, og de vil da blive tvunget til at indse at de trods alt ikke har været så kloge men har vist sig som nogle dumme tåber. På dem vil ordsprogene gå i opfyldelse: „Den ondes skatte vil være til ingen nytte, men retfærdighed er det der vil fri fra døden. Det der er frygteligt for den onde — det er det der vil komme over ham, men de retfærdiges ønske vil blive opfyldt. Som når stormvinden farer forbi, således er den onde ikke mere, . . . Den retfærdige, han vil til ubestemt tid ikke blive bragt til at vakle; men de onde, de vil ikke blive ved med at bo på jorden.“ (Ordsp. 10:2, 24, 25, 30, NW) „Hesten er noget der er beredt til kampens dag, men frelse tilhører Jehova.“ (Ordsp. 21:31, NW) „Værdifulde ting vil være til ingen nytte på raseriets dag, men retfærdighed vil fri fra døden.“ (Ordsp. 11:4, NW) „Onde folks hus vil blive tilintetgjort, men de retskafnes telt vil blomstre.“ — Ordsp. 14:11, NW.

15. Hvem har vi, i særdeleshed siden 1925, set vort ansvar over for, og hvordan har vi vist at vi må adlyde Ordsprogene 24:11, 12?

¹⁵ Især siden Jehovas vidner i 1925 indså at slaget ved Harmagedon ikke er en periode med internationalt anarki på jorden, men er Jehovas krig mod hele Satans organisation, både den dæmoniske og den menneskelige del, har vi forstået vort store ansvar over for menneskeheden som trues med evig undergang i denne universelle krig. Ved samvittighedsfuldt at forkynde Guds budskab, endog ansigt til ansigt med had og forfølgelse hele jorden over, må vi adlyde Ordsprogene 24:11, 12 (NW): „Udfri dem som føres til død og dem som vakler til nedslagtningen, hvis du vil skånes. Hvis du siger: ’Se! vi kendte ikke denne,’ vil da ikke han som bedømmer hjerter se det, og han som iagttager din sjæl vide det og visselig gengælde det jordiske menneske efter dets virksomhed?“ I forståelse af at vi er gjort til hans vægtere må vi råbe ud fra vagttårnet eller prædike fra hustagene om man så må sige, for vi ønsker ikke at blodet af dem der tilintetgøres i Harmagedon skal komme over os på grund af frygtagtig forsømmelighed og selvisk ligegyldighed fra vor side. (Ez. 33:1-7; Matt. 10:26, 27) Den salvede rest af Kristi efterfølgere, „den tro og kloge træl“s skare, er holdt op med snæversynet kun at tænke på deres egen frelse til himmelen. De har vist den store skare af den rette hyrdes „andre får“ opmærksomhed og har interesseret sig for at de reddes gennem Harmagedon og kommer ind i Guds nye verden.

16. Hvad har de andre får som allerede er blevet indsamlet, på deres side gjort, og hvad er de således selv blevet?

¹⁶ Disse „andre får“ som allerede er blevet indsamlet af den rette hyrde, har på deres side interesseret sig for at endnu flere får, som stadig er adspredte og vildfarne, frelses, og de har sammen med den salvede rest sluttet op om jagt- og indsamlingsarbejdet. De er også blevet vidner for Jehova, godt kendte med ordsproget (14:25, NW): „Et sandt vidne redder sjæle, men et bedragerisk vidne udslynger kun løgne.“ Derfor forkynder de Guds sandhed uden hensyn til hvordan bedragerne i kristenheden måtte klage og gøre modstand.

17. Hvad resulterer det i når vi opdyrker arbejdsmarken, menneskeheden, åndeligt, og hvad glæder vi os således sammen over?

¹⁷ Denne indsats for at hjælpe med at frelse andre resulterer i vor egen frelse. Når vi opdyrker arbejdsmarken, menneskeheden, giver det en tilfredsstillende, vederkvægende høst af frelste mennesker: „Den der dyrker sin jord vil selv blive mættet med brød, men den der jager efter værdiløse ting mangler hjerte [godt motiv].“ (Ordsp. 12:11, NW, margen) „Mindrebemidledes pløjejord [giver] en hel del føde, men der er den der fejes bort af mangel på dømmekraft.“ (Ordsp. 13:23, NW) „Ved al slags møje opnås en fordel, men læbernes ord alene [bærer] mod armod.“ (Ordsp. 14:23, NW) Der må ydes arbejde og ikke kun ord. (Ordsp. 3:27, 28) Vi må gå ud til folk og indbyde dem til at drikke livets vand og tilbyde dem åndelig føde: „Den gavmilde sjæl vil selv blive gjort fed, og den der uden videre giver [andre] vand vil også uden videre selv få vand. Den der holder korn tilbage — ham vil folket afsky, men der er en velsignelse til dens hoved som lader det købes.“ Vi må derfor fortsætte med at lade folk få det trykte budskab mod et bidrag, så mere litteratur kan udgives og spredes til endnu flere. (Ordsp. 11:25, 26, NW) Sammen holder vi således alle måltid med visdommen for at bevare livet, som der står i Ordsprogene 9:1-6.

18. Hvad vil overleve slaget ved Harmagedon, hvad er det derfor tilrådeligt at få nu, og hvorfor?

¹⁸ Guddommelig visdom vil overleve slaget ved Harmagedon. De som nu før Harmagedon får visdom og med forstand lader sig lede af den vil ligeledes overleve og få den forret at bruge visdom i Jehovas nye verden. „For de retskafne er dem der vil bo på jorden, og de dadelfri er dem der vil blive ladt tilbage på den. Hvad angår de onde, de vil blive bortrevet fra jorden, og de troløse, de vil blive rykket op fra den.“ (Ordsp. 2:21, 22, NW) Hvor tilrådeligt det derfor er at få visdom nu! „Lykkeligt er det menneske der lytter til mig ved at holde sig vågen ved mine døre dag efter dag, ved at holde vagt ved mine dørstolper. For den der finder mig vil visselig finde liv og vinder velvilje hos Jehova.“ — Ordsp. 8:34, 35, NW.

Sunde ord fra de syge

Er du hæmmet på grund af et svagt helbred? Fristes du til at sige: „Når jeg har så dårligt et helbred, hvad kan jeg da gøre for Jehova? Hvorledes skulle jeg kunne lovprise ham offentligt?“ Er fysisk svaghed „en torn i kødet“ der får lov til at afskære dig fra at komme sammen med andre mennesker som tilbeder Gud i sandhed? Er det tilfældet, så husk på med hvilken indstilling Paulus betragtede sin „torn i kødet“: „Når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.“ Hvorledes det? Som Jehova sagde til ham: „I magtesløshed udfolder min kraft sig helt.“ — 2 Kor. 12:7-10.

Legemlig sygdom er ikke ensbetydende med åndelig sygdom, lige så lidt som et lænket legeme afstedkommer et lænket sind. Hvor mange er der ikke som har mistet deres førlighed, men hvis sind er funklende klart som vinterens snekrystaller, og som „med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus“ er fuldt ud i stand til at holde „fast ved det mønster på sunde ord“ de har hørt? — 2 Tim. 1:13, NW.

Men hvordan kan et menneske der er invalid komme til at udveksle tanker med andre kristne og således lære noget, og udveksle tanker med retsindige mennesker og således lovprise Gud ved at undervise dem? Tænk lidt over det svar der er givet af en af vore korrespondenter, en dame som i treogtredive år har været invalid, lænket til sin seng af ledegigt, er lam, fuldstændig blind og som følge deraf ude af stand til at klare sig selv.

Hun fortæller: „Jeg er lykkelig over at kunne sige at jeg er regelmæssig forkynder. Jeg benytter mig ikke alene af tilfældige vidnesbyrd, men fordi andre yder mig venlig bistand kan jeg diktere breve som jeg sender af sted tillige med en brochure, et blad eller en traktat. Jeg har desuden i omtrent et år nydt den glædelige forret at overvære et bibelstudium i tjenestecentret, der er beliggende på den anden side af gaden, lige over for os. Dette er muligt fordi der for fire år siden blev installeret et lokalt samtalesystem mellem vort hus og huset hvor min søster og svoger bor, således at de kunne se efter mig. Nu anvender vi anlægget for at jeg kan „overvære“ studierne. Jeg hører ikke altid hvert ord der bliver sagt, men jeg hører dog så meget at jeg er blevet rigt velsignet derigennem. Det er også min dejlige forret at kunne deltage på den måde at jeg besvarer spørgsmål der direkte rettes til mig.“

Hvad siger du nu? Måske befinder du dig ikke helt i samme situation. Det kan godt være at du ikke har adgang til alle de ovennævnte hjælpemidler. Det man bør lægge mærke til er imidlertid dette: ved i tankerne at vurdere sit eget tilfælde og have øjnene åbne for alle muligheder, kan man finde nye veje og midler hvorved man kan meddele sine tanker til andre. Lader man andre få del i sine tanker, kommer man til at se lysere på tingene, tænkeevnen klares og skærpes, de åndelige glæder øges, og med apostelen Paulus kan man sige: „Når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.“