på. De borgerlige myndigheder har ret til at kræve told hvis de ønsker det. Eftersom dette ikke er i modstrid med Guds love må man rette sig efter det. Den kristne der smugler, handler uærligt og kan blive draget til ansvar, både af politiet og af den kristne menighed.

Nogle betragter sig muligvis ikke som smuglere, men udfylder de tolddeklarationen på ærlig vis når de vender hjem efter de rejser de af og til foretager til udlandet? Opgiver de alt hvad loven kræver, eller prøver de at regne ud hvordan de skal få tingene gratis over grænsen når de burde betale told af dem? Det har intet at sige om det drejer sig om en lille ting eller en stor ting, eller om ejeren ikke anser den for særlig værdifuld. Det eneste der betyder noget når spørgsmålet drejer sig om ærlighed, er: Forlanger regeringen at jeg skal betale told af denne vare? Hvis det er tilfældet må den kristne betale denne told. Gør han ikke det er han uærlig.

Regeringen vedtager også visse færdselslove der skal øge sikkerheden på vejene. I mange lande er rødt lys eller en stoptavle tegn på at man skal standse helt op. Men sætter du blot farten ned ved stopsignalerne for lige at sikre dig at der ingen betjent er at se, og kører så videre? Og hvordan med de steder hvor der er fartbegrænsning? Overskrider du den hvis der ikke er nogen betjent i nærheden? Det er uærligt at gøre det. Hvorfor? Fordi det ikke er at adlyde „de højere myndigheder“. Du gør måske nar af færdselslovene fordi de ikke er efter dit hoved, men „dårer er de der driver spot med brøde“. (Ordsp. 14:9, NW) Det er kejserens ret at bestemme færdselslovene, og de udstedes for at beskytte folk. Eftersom færdselsforordninger ikke er i modstrid med Guds lov må de kristne rette sig efter dem.

På arbejdspladsen

Inden for forretningsverdenen er der også visse regler man må følge. En funktionær ville måske aldrig finde på at stjæle penge eller varer fra sin arbejdsgiver, for det ville være uærlighed. Men benytter han firmaets frimærker, papir og andre rekvisitter til privat brug? Ja, selv det at tage en blyant eller nogle clips ville være uærligt, dersom det ikke skete med firmaets tilladelse, for disse ting er firmaets ejendom.

Så er der spørgsmålet om at bruge firmaets telefoner til privat brug. Hvis det er imod firmaets reglement er det uærligt at gøre det, lige meget hvor mange andre der gør det. Den kristne har pligt til at betale for de personlige telefonsamtaler han fører, for han benytter sig af hjælpemidler der ikke er hans egne. Uanset måden er det uærligt at benytte en telefon uden at betale for det. Det er det samme som at stjæle, for man undlader at betale de penge en telefonsamtale normalt koster. Og hvis nogen skulle være af den opfattelse at det ikke er uærligt, så prøv at spørge telefonselskabet hvad det mener!

Somme tider tillader firmaer deres personale at købe varer til personligt brug til nedsatte priser. Nogle af de ansatte mener at de kan sælge disse varer videre til slægt og venner til den nedsatte pris, og således hjælpe dem at spare deres penge. Men det er uærligt, for denne handlemåde er ikke i overensstemmelse med firmaets reglement. Det er firmaet der fastsætter reglerne, og den kristne må rette sig efter dem.

skærsild eller evig pine i et helvede. Det vil heller ikke fremkalde et uret kønsligt begær eller trang til at øve vold mod andres ejendom, endsige andre mennesker. Det vil forhindre en i at slå ind på den undergangens vej som nationerne nu hastigt bevæger sig ned ad. Det vil medføre renhed, fred og Guds bevågenhed samt det sikre håb om liv i hans nye retfærdsordning. — Joh. 4:23, 24.