Lader du andre tænke for dig?
Bukker du under for propagandaens magt? Eller tænker du selvstændigt?
VED sand undervisning lærer man at tænke selvstændigt. Ved propaganda får man at vide hvad man skal tænke. Sand undervisning fremlægger alle sider af en sag og opfordrer gerne til åben debat. Propagandaen søger at hamre ét synspunkt ind i andres bevidsthed, og undgår åben debat. Ofte skjuler propagandaen sine egentlige motiver. Den sorterer oplysningerne, fremlægger dem der støtter det ønskede synspunkt, og gemmer de andre af vejen. Den forvansker og fordrejer kendsgerningerne, og specialiserer sig i løgne og halve sandheder. Dens mål er folks følelser og stemninger, ikke deres logiske tænkeevne. Og da det kræver en bevidst indsats at tænke, hvorimod det ikke kræver noget at føle, falder mange som offer for den. Propagandamagere skal nok sørge for at deres synspunkt ser ud til at være klogt, sandt og moralsk rigtigt; det giver modtageren en fornemmelse af at han er betydningsfuld og har et tilhørsforhold hvis han går ind på synspunktet. Han hører til de „rigtige“, dem der ved hvad det drejer sig om, han er ikke alene, han har det godt og trygt — siger de.
Propagandamagere har ikke høje tanker om folks evne til at tænke selv. Hitler skrev: „Massernes intelligens er ringe. Deres glemsomhed er stor. De skal have det samme at vide tusind gange.“ Lenin var mindre generaliserende. Han overbeviste den oplyste minoritet i befolkningen ved hjælp af historiske og videnskabelige argumenter, men benyttede slagord og halve sandheder over for masserne, der efter hans mening ikke kunne fatte de mere indviklede tanker. Pennen er muligvis mægtigere end sværdet, men ofte benyttes den til at bane vej for sværdet.
Propaganda-tricks
Symboler kalder på følelserne. Ord som moder, hjem, retfærdighed, frihed — de giver alle sammen et stød i hjertekulen. Slagord eller slogans virker fængende og giver indtryk af at indeholde en dyb visdom. De fakta der støtter synspunktet, bliver overdrevet; de andre fakta fordrejes eller skjules. Veltalenhed træder ofte i stedet for logiske argumenter; den bortleder opmærksomheden fra ubehagelige omstændigheder der ikke kan skjules. Teknikken går ud på dette: Sæt ild til et hus, så kan du uforstyrret plyndre en købmandsbutik et andet sted i byen.
Autoritetstyranni, hån, latterliggørelse, bagvaskelse, nedsættende udtalelser og personlige angreb — den slags metoder mobiliseres i et samlet angreb hvis mål er at tage dit sind med storm. Hvad med klare beviser, sund fornuft og logik? Den slags er propagandaens dødsfjender! Derfor søger den at jage fornuften væk og ophidse lidenskaberne. Når følelserne stiger, daler dømmekraften. Og som gentagne piskesmæld falder de svidende ord og talemåder, som om tilhørernes tanker var en flok kvæg der skulle drives af sted i den rigtige retning. Men ikke al propaganda er af denne pågående art; i dag drives den ofte på en mere underfundig måde. De fleste er fornuftige nok til at gennemskue den tomme, retoriske propaganda; man prøver derfor at „sælge sin vare“ på en mere „blød“ måde.
Reklamerne i ugeblade og biografer er skoleeksempler på dette. Produkterne vises i nær forbindelse med glade familier, flotte piger, spændende mænd, nuttede spædbørn, legesyge killinger og hundehvalpe — alt sammen noget der skal virke tiltrækkende, men som ikke har noget som helst at gøre med selve produktet. TV-programmer er ofte en form for propaganda — for den nye moral, for materialistisk stræben, for selvisk tilfredsstillelse. Nyhedsformidlingen kan være farvet. Og de fleste underholdningsprogrammer er udelukkende overfladiske.
Men selv veluddannede og tænkende mennesker falder ofte for en propaganda, en meget uærlig og uretfærdig form. Det er den form hvor man overlegent afviser en modparts synspunkt, som om det slet ikke kan tages alvorligt og nærmest er rørende latterligt. For eksempel antager mange af dem der tror på udviklingsteorien denne indstilling, i et forsøg på at vige uden om de spørgsmål de ikke kan besvare. De kan ikke bevise deres teori. De må derfor benytte sig af påstande, og de har kun hån tilovers for folk der vover at betvivle dem. Og hvis man kommer til at nævne at udviklingslæren strider mod Bibelen, smiler de kloge blot overbærende ad disse enfoldige sjæle og udtrykker at der jo er nogle der har brug for en sådan krykke at støtte sig til, mens „alle oplyste mennesker jo ved at Bibelen kun er en samling myter fra fortiden“. Hverken deres påstande eller deres smædeord giver de bevis for; med deres pavelige autoritet dikterer de andre deres meninger, kvæler alle eventuelle indvendinger og nærmest truer deres modstandere. Taktikken virker, og mennesker der går for at være intelligente og oplyste tror på udviklingsteorien, skønt de ikke rigtig kender den, fordi „alle oplyste mennesker tror på den“. Men mere om dette i den følgende artikel, „Skabelsen får adgang til skolerne“.
Og du . . .?
I Ordsprogene 14:15 står der: „Den enfoldige tror hvert ord han hører; den kloge forstår at bevis er nødvendigt.“ (The New English Bible) Mange er som svampe, der opsuger hvad som helst man dypper dem ned i. Det er også det letteste. Det kan være anstrengende at bruge musklerne — og endnu mere anstrengende at bruge hjernen. Så er det langt lettere bare at opsuge det man er omgivet af — og i dag er det hovedsagelig fjernsyn, radio, film, bøger og aviser. Der findes naturligvis også gode bøger, film og TV-programmer. De kræver til gengæld også mere tankevirksomhed. Enhver må altså selv vælge hvad han vil optage i sit sind. Det siges at vi er det vi spiser, og dette kan lige så vel gælde føde for sindet som føde for legemet. Hvad du end læser, ser eller lytter til, efterprøv da om det er propaganda eller sandhed. „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand,“ så de ikke forstår det der netop er allervigtigst i dag. Og du . . .? Vil du lade andre tænke for dig, eller vil du tænke selvstændigt? Hvis du gør det sidste, da vil „tænkeevnen holde vagt over dig“. Og husk samtidig på at vi alle har brug for den rette form for vejledning. — 2 Kor. 4:4, 6; Ordsp. 2:11, NW; Sl. 36:10; Jer. 10:23.