Man kan ikke benægte sandheden i disse udtalelser fra Bibelen: „Den hidsige bærer sig tåbeligt ad.“ „Den sindige er rig på indsigt.“ — Ordsp. 14:17, 29.

Vi må også give Bibelen ret i følgende ordsprog: „Vredladen mand vækker splid, sindig mand stiller trætte.“ (Ordsp. 15:18) Der er ingen tvivl om at det menneske der ikke behersker sin ånd ’bringer ved til bålet’ og gør problemet større, mens den der lægger mildhedens ånd for dagen kan få stridighederne til at dø hen. „Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.“ — Ordsp. 15:1.

Ja, det gavner os virkelig hvis vi kan beherske vor ånd. Ikke alene undgår vi de dårlige virkninger; vi lærer også at komme overens med andre. Desuden lærer vi at stole på vore åndelige brødre, at nære tillid til dem. Er det ikke langt bedre end hele tiden at vende tilbage til deres svagheder? Ved at se på deres gode egenskaber og efterligne disse bliver vi selv glade. Følgen bliver sandsynligvis også at andre drages nærmere til os og vi til dem, hvilket afgjort skaber en mere kærlig atmosfære.

Når en gruppe mennesker kommer sammen i en eller anden hensigt, lægger de en bestemt „ånd“ eller fremherskende indstilling for dagen. (Filem. 25) Om denne „ånd“ er opbyggende og opmuntrende eller negativ og nedslående, afhænger hovedsagelig af hvem gruppen består af. I de over 40.000 menigheder af Jehovas Vidner der findes i hele verden, råder der i almindelighed en sund ånd der tiltrækker andre.

Hvis du er et Jehovas vidne, bør du sætte dig som mål at bidrage til at der kan herske en sund ånd i den menighed du er tilsluttet. Du kan gøre det ved at beherske din egen ånd og ved at optræde hjerteligt, venligt og opbyggende over for andre. På den måde hjælper du til med at sprede en glad familiepræget ånd blandt dine åndelige brødre og søstre. Når du „sår rigeligt“ på denne måde, vil du høste et ekstra udbytte i form af den hjælp du får til at beherske din ånd. Sådan er det fordi en god ånd virker smittende, og gavmildhed avler gavmildhed. Som vismanden sagde: „Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.“ — Ordsp. 11:25.

Trofaste vidner fra Cuba

„Blandt de meget omtalte grupper . . . der blev sendt i en bådkonvoj fra Cuba til USA,“ siger avisen York News Times (Nebraska, USA), „er der en mindre omtalt gruppe mennesker hvis eneste forbrydelse består i at de er blevet ved med at tilbede Gud på deres egen måde til trods for at deres sekt er erklæret ulovlig.“

Mange af disse Jehovas Vidner der blev tvunget til at forlade Cuba, overværede Jehovas Vidners stævner „Guds kærlighed“ i De forenede Stater sidste sommer, og de fortalte her om den forfølgelse de har været udsat for i Cuba. To piger havde for eksempel nægtet at deltage i en patriotisk ceremoni. De blev truet med døden. De blev beordret til at vende ryggen til en soldat som stod med et maskingevær, og fik at vide at de ville blive skudt. Pigerne vendte sig roligt om og regnede med at de nu skulle dø. Maskingeværet klikkede. Det var ikke ladt. Myndighederne indså at selv ikke truslen om døden kunne få pigerne til at opgive deres tro, og de blev løsladt.

En anden flygtning, Miriam, fik besøg af det cubanske politi klokken 3 om morgenen. Hun og hendes mand fik en time til at gøre sig klar til at forlade landet. Kort efter befandt de sig på en overfyldt båd på vej mod De forenede Stater. Det blev et frygteligt stormvejr. Nogle af bådene i nærheden sank. Miriam og hendes børn sad ved siden af en mand der var dømt for mord. Hun bad højt til Jehova om beskyttelse. Til sidst faldt hun i søvn. Næste morgen vækkede morderen hende og sagde: „Det ser ud til at dine bønner er blevet hørt. Dér er Key West [USA].“

Disse cubanske Jehovas Vidners tro var en inspiration for alle som overværede stævnerne.