Beskyt den nye generation

„I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 6:4.

 1, 2. Hvilken mærkelig og foruroligende situation har udviklet sig, og hvilke ulykker belyser det?

EN HUSMODER i Englewood, Colorado, var netop kommet hjem; men før hun trådte ind ad døren kom en dreng hen imod hende. Han sigtede på hende med en forniklet pistol og kommanderede: „Hit med pungen eller jeg skyder!“ Hun lo ad ham. Men drengen sagde: „Det er alvor. Jeg har lige plaffet en ned.“ Kvinden, der stadig troede at drengen drev gæk med hende, spurgte hvor han havde skudt ham ned. Han pegede med tommelfingeren over skulderen. Efter atter at have beordret hende til at aflevere sin pung, førte drengen aftrækkeren tilbage. Pistolen klikkede, men drengen forsøgte en gang til, og pistolen gik af. Kvinden vaklede hårdt såret ind i huset. En babysitter der passede hendes børn tilkaldte politiet, som indledte eftersøgningen efter en bevæbnet forbryder der ifølge beskrivelsen var syv år gammel.a

² Hvor er verden dog rå og umenneskelig. En dreng løber rundt med en ladt revolver næsten inden han har lært sin ABC. I dag er det blevet sådan at den ældre generation har brug for at blive beskyttet mod den yngre. Storbyernes drengebander har snart gjort det farligere at færdes i gaderne end at betræde en sti i urskoven med dens slanger og vilde dyr. Somme tider kan folk ikke engang vide sig sikre i deres eget hjem. En otteårs dreng dræbte sin moder fordi hun forlangte at han gik tidligt i seng, og en anden dreng, en på tretten år, skød sin oldemoder fordi hun nægtede ham et glas vand. En dreng på femten år skød sine forældre mens de lå og sov. „Jeg kunne ikke holde ud at min fader sad og fløjtede mens vi så fjernsyn,“ sagde han til politiet, „og min moder brød jeg mig heller ikke meget om.“ I 1960 skød en treårs dreng sin moder i Hayward i Kalifornien. — Hvad er grunden til at de voksne har brug for at blive beskyttet mod den nye generation, og at endog forældre i nogle tilfælde trænger til beskyttelse mod deres egne børn?

 3, 4. (a) Hvornår begynder forbryderne deres karriere ifølge pressemeddelelserne, og hvad må forældrene derfor gøre? (b) Hvad kan man sige om verdensforholdene og deres virkning på børnene?

³ Svaret er indlysende: Børnene kommer meget tidligt på afveje hvis de ikke bliver beskyttet gennem opdragelse og tilrettevisning. De begynder ofte deres karriere som forbrydere i en meget ung alder: „I De forenede Stater er forbrydelser et så udbredt fænomen som ingen sinde før,“ oplyser chefen for det amerikanske kriminalpoliti, J. Edgar Hoover. Mange af forbrydelserne, siger, han, begås af børn og unge i alderen fra ti til sytten år. I en meddelelse fra Marion, Indiana, hed det for to år siden: „Politiet har fundet tre vognladninger stjålne varer i en tolvårig drengs hjem, men mener kun at have fået fat i en brøkdel af en ’fantastisk’ mængde tyvekoster. Politiet oplyser at drengen efter eget opgivende er slået ind på forbryderbanen i niårsalderen.“ (New York Times for den 10. december 1961) Ikke alene findes der mange tyve blandt de unge, der er også mange vandaler som knuser bil- og togruder og beskadiger, skamferer og ødelægger andre menneskers ejendom. Hvis de voksne skal opnå beskyttelse mod den nye generation, må de selv lægge grunden ved at beskytte den nye generation mod verdens fordærv.

⁴ Det er bydende nødvendigt at børnene og de unge beskyttes mod verdens dårlige indflydelse. Herom siger et hæfte med titlen „A Look at Juvenile Delinquency“b i sit forord:

„Det der især har ændret sig er den verden børnene vokser op i. Når man har gjort sig dette klart kan man lettere få øje på nogle af årsagerne til ungdomskriminaliteten i dag. Aldrig før i historien er menneskets levevis og dets sans for værdier undergået så hurtige forandringer. De unge føler dette mere end nogen andre. Atombomber og atomkraft, automatisering, kulturelle omvæltninger, et hurtigt voksende befolkningstal, social mobilitet, fjernsynets og andre massekommunikationsmidlers uberegnelige indflydelse på de unges opførsel, og det svindende behov for ufaglært arbejdskraft, flere mødre der tager arbejde . . . — det er blot nogle af de sider ved samfundslivet der øver et stærkt pres på børnene.“

 5. Hvad må børnene beskyttes mod i dag, og hvor længe har de brug for beskyttelse?

⁵ Børnene må beskyttes mod udbytning, mod umoralitet, mod tilbøjeligheden til i ungdommeligt vovemod at sætte livet på spil, og mod alle de andre fristelser de møder i denne verden, der er så gennemsyret af ondskab. De må ikke blot beskyttes mens de er ganske små men også i teenage-årene, for i disse år er de unges tilbøjelighed til at lade sig trække ned i verdens smuds stærkere end i nogen anden periode af deres liv.

 6. Hvilke forhold inden for skoler og kirker understreger nødvendigheden af en beskyttende opdragelse, og hvilke kommentarer har en avis knyttet hertil?

⁶ Behovet for at forældrene beskytter deres børn ved at give dem en god opdragelse er så meget desto større fordi skolerne og kirkerne har svigtet på dette område. I en meddelelse fra De forenede Stater hedder det således: „Ifølge de forhåndenværende tal havde kun én ud af fem elever på high school holdt fast ved deres tro til den dag de tog eksamen.“ Forældrene kan ikke stole på at kirkerne i kristenheden beskytter børnene. I Carroll County Times (Maryland) for den 18. maj 1961 kunne man læse en oplysende artikel om dette emne. Vi bringer her nogle uddrag:

„Hvordan skulle vor tids kirkefolk kunne indgive kirkemedlemmerne tillid til Guds ord når de ikke selv tror på Bibelen? Hvordan kan de forlange at kirkemedlemmerne skal leve efter Bibelens moral når de selv undergraver respekten for Bibelen ved deres vantro? De kan sammenlignes med den fabrikant der ikke har tillid til sine egne produkters kvalitet. I mange af kristenhedens kirker fornægter gejstligheden mange af sandhederne i Bibelen og forkaster mange af dens historiske beretninger. Man sår tvivl i de unges modtagelige sind, for mange børn og unge kunne aldrig drømme om at betvivle præstens og lærerens ord. Pastor G. MacGregor Grant, der er præst ved Rosedale United Church i Toronto, Canada, har som begrundelse for sin teori om at Første Mosebog ikke er andet end en ’morallære’, blandt andet udtalt: ’Tag for eksempel fortællingen om syndefaldet i Første Mosebog. Det har ikke noget med historie at gøre, det er bare et eventyr fortalt af nogle hebræere som ikke havde nogen videnskabelig indsigt, men til gengæld en livlig fantasi’ . . . Det at de ledende kirkefolk åbent tilkendegiver at de ikke tror på Bibelen, viser klart situationens alvor: modernismen sidder i højsædet. Intet under at kirkerne har tilbagegang. Intet under at det moderne samfund har mistet enhver sans for disciplin, hvad enten det gælder moral, etik eller noget andet. De som burde lede folk ad retfærds stier har fjernet sig så langt fra sandheden at de er ude af stand til at anvise folk den vej de burde følge. . . . Når folk så læser om børn der går løs på deres forældre eller deres legekammerater med pistoler og knive, bliver de chokerede. Men hvorfor egentlig blive chokeret? Hvad skulle man ellers vente sig af børn som ikke har noget kompas, ikke nogen moralregler at rette sig efter?“

 7. Hvorfra kan forældrene få en pålidelig vejledning i at beskytte deres børn, og hvilken gavn vil forældrene få af at rette sig efter denne vejledning?

⁷ Ansvarsbevidste forældre som erkender situationens alvor er naturligvis interesserede i at få sagkyndig vejledning i hvordan de skal beskytte deres børn. Men hvorfra kan de få en sådan vejledning? Selv de bedste bøger mennesker har skrevet om børneopdragelse afviger fra hinanden. „Afstraffelsens plads i børneopdragelsen,“ siger en pædagog, „er et af de mest omdiskuterede og mest misforståede problemer der findes.“ Det er derfor betryggende at vide, at der egentlig kun findes én autoritet på dette område. Jehova Gud, menneskets Skaber, er kilden til al sagkyndig vejledning i børneopdragelse, og da kristne forældre véd det, befries de for de skuffelser som andre forældre kommer ud for fordi de tror der findes hundreder af autoriteter på dette område. Kristne forældre er i kraft af deres kendskab til den rette Autoritet ikke i tvivl om hvordan de skal opdrage og beskytte deres børn, og de slipper for de skuffelser andre udsættes for når de prøver at opdrage børnene uden hensyn til „Herrens tugt og formaning“. — Ef. 6:4.

Opdrag børnene fra de er ganske små

 8. Hvornår bør den beskyttende opdragelse begynde? Begrund dit svar.

⁸ Den beskyttende opdragelse af børnene bør begynde mens de er ganske små. Det siger Jehova Gud, den store Opdrager, meget tydeligt i sit ord Bibelen: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ Jo yngre barnet er, desto lettere er det at lære det gode vaner. Det er langt lettere at lære et barn noget end det er at dressere selv den mest intelligente hund — der er slet ingen sammenligning. Man kan lære et barn at stå, gå, løbe, klatre, svømme og endog tale flere forskellige sprog. Ligeledes kan barnet fra det er ganske lille lære en god moral og gode vaner som virker beskyttende. Selv hunde dresseres til ikke at stjæle. Men hvis man lærer hunden ikke at stjæle, hvor meget mere skulle man så ikke lære børnene ikke at stjæle? I forældre må give børnene den rette opdragelse fra de er ganske små. — Ordsp. 22:6

 9, 10. Hvorfor er det så vigtigt at opdrage børnene fra de er ganske små, og hvordan kan tilfældet med Moses illustrere hvilke velsignelser der kommer af at begynde opdragelsen tidligt?

⁹ Det er også uhyre vigtigt at give børnene en beskyttende opdragelse fra de er ganske små fordi det giver dem et grundlag for deres tro og et grundlag for på stående fod at træffe de rette afgørelser når de bliver voksne. Den rigtige opdragelse vil udvirke at den nye generation træffer beslutninger der stemmer overens med Guds vilje. Tilfældet med Moses er et velegnet eksempel på værdien af, en beskyttende opdragelse. Moses blev født i Ægypten på den tid da de israelitiske drengebørn blev dræbt på Faraos befaling. Bibelens beretning i Anden Mosebog, det andet kapitel, fortæller hvordan kvinden Jokebed lagde sin spæde søn Moses i en kiste og satte den hen mellem sivene ved Nilens bred. Faraos datter fandt ham, og hans søster Mirjam, der var posteret i nærheden, trådte frem og spurgte med beundringsværdig takt: „Skal jeg gå hen og hente dig en amme blandt hebræerkvinderne til at amme barnet for dig?“ Spørgsmålet blev stillet lige i det rette øjeblik, og Faraos datter indvilligede da også i at pigen hentede en af hebræerkvinderne — og det blev Moses’ egen moder pigen hentede! „Tag dette barn med dig,“ sagde Faraos datter til Jokebed, „og am ham for mig.“ Tiden gik, og „da drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos datter, og denne antog ham som sin søn“. (2 Mos. 2:1-10) Men Moses’ forældre, Amram og Jokebed, havde givet ham en beskyttende opdragelse fra han var ganske spæd og lært ham at elske Gud og adlyde hans love.

¹⁰ Den opdragelse Moses havde fået fra han var spæd gav ham en stærk tro og dannede grundlag for den store beslutning han senere tog. På grundlag af den opdragelse han havde fået i sit hjem i Gosens land, valgte han at være hos Guds folk og gav afkald på Faraos hof med al dets glans og tillokkende luksus, og det på trods af at han var blevet oplært i al ægypternes verdslige visdom. „Moses blev oplært i al ægypternes visdom.“ (Ap. G. 7:22) Den uddannelse Moses fik i Ægypten skulle udruste ham til at beklæde en høj stilling i regeringen, om ikke den ægyptiske trone. Sagde Moses nu til sig selv: „Tja, det ser ud som om jeg kan få en stor stilling i regeringen, og måske kommer jeg på tronen en dag. Jeg ville meget gerne hjælpe mit folk, men jeg tror jeg vil vente til kongen dør, og så vil det være en let sag for mig at hjælpe mit folk fra den ægyptiske trone“? Nej! Moses afviste sådanne tanker. „I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund.“ (Hebr. 11:24, 25) Moses traf den rigtige beslutning, for var han først kommet til magten, kunne han meget vel være blevet udsat for næsten uimodståelige fristelser. Eksemplet med Moses er den mest indtrængende opfordring til forældrene om at beskytte deres børn ved at begynde at opdrage dem mens de er ganske små — det medfører uvurderlige velsignelser!

11. Hvad kræves der yderligere for at den beskyttende opdragelse kan gennemføres? Belys det med et eksempel.

¹¹ Men det er ikke nok at opdragelsen begynder mens børnene er små. Hvis børnene skal beskyttes må forældrene være enige og gå foran med et godt eksempel. Forældre der lever efter den sande kristendom må ikke være uenige om hvordan børnene skal opdrages. De har kun én autoritet, så hvorfor skulle de ikke være enige? De bør samarbejde, hvilket vil sige at hustruen ikke underminerer mandens irettesættelse af børnene, og at manden ikke underminerer hustruens irettesættelse. Det betyder at både faderen og moderen opdrager børnene i Jehovas tugt, det er ikke kun faderens opgave. Hustruen giver ikke børnene frie tøjler mens far er væk, så de pludselig skal omstille sig når han kommer hjem og igen opføre sig sådan som Jehova forlanger. Opdragelse af den nye generation er ikke bare noget man skal ty til nu og da. Opdragelsen skal finde sted alle døgnets fireogtyve timer.

Indpod Guds tanker i børnene

12. Hvordan lyder Paulus’ råd, og hvordan kan man opdrage børnene i Jehovas formaning?

¹² Børnene må have det samme syn på tingene som Gud har, og det får de hvis deres forældre underviser dem i den sande religion fra de er ganske små og sørger for at deres kundskab stadig øges også i den kritiske teenage-periode. Apostelen Paulus gav følgende råd: „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Hvordan kan man opdrage børnene i Jehovas formaning? Det græske ord der på dansk gengives med formaning indeholder bogstaveligt tanken om at indgive nogen et sind eller en tankegang. Hvis sind eller sindelag må børnene og de unge have for at blive beskyttet mod verdens fordærv? De må naturligvis have Jehovas sind! Skal man opdrage børnene i Jehovas formaning, må man indpode Jehovas tanker i dem, ikke alene mens de er børn, men også efterhånden som de vokser op, idet man sikrer sig at undervisningen er progressiv.

13. Hvordan kan man indpode Guds tanker i børnene allerede mens de er ganske små, og hvilket eksempel viser at det kan lade sig gøre?

¹³ Hvis forældrene skal indpode Guds tanker i børnene er det påkrævet at de lærer dem Guds bud ved at tale i et sprog og benytte sig af illustrationer som passer til børnenes alderstrin. Fremstil sandhederne i Guds ord på en enkel og ligetil måde, så kan selv de helt små børn forstå dem. Indpodede Eunike ikke Guds tanker i Timoteus „fra barndommen af“? Det kan lade sig gøre. Det fordrer tålmodighed og en hel del tid, og det kræver at man underviser børnene så godt at de klart forstår Guds principper; men ens møje belønnes rigt, som det skete i tilfældet med Timoteus. — 2 Tim. 3:15.

14, 15. (a) Hvad må forældrene få børnene til at forstå? (b) Forklar hvordan forældrene kan indpode Guds tanker i børnene når de for eksempel lærer dem at de ikke må stjæle og lyve.

¹⁴ Forældrene hjælper børnene til at få Guds sindelag når de får dem til klart at forstå og ønske at de altid må overholde Jehovas lov fordi det er den højeste lov der findes. Når I forældre for eksempel lærer jeres børn at de ikke må stjæle, så forklar dem hvorfor — forklar at det ikke kun er en idé der stammer fra jer selv. Lad børnene vide at det ikke bare er jeres mening om sagen men at det er Guds vilje og at I står Gud til regnskab for hvordan I håndhæver hans lov. Når I har forklaret hvad det vil sige at stjæle, må I derfor tage Bibelen frem, slå op i den på passende skriftsteder og forklare børnene Guds syn på sagen: „Du må ikke stjæle!“ siger Guds bud. Men nøjes ikke med at læse Anden Mosebog 20:15. Slå også op andre steder i Bibelen og læs for eksempel Efeserne 4:28: „Den, der stjæler, må ikke mere stjæle.“ Når I bærer jer ad på denne måde lærer børnene at tyveri er en alvorlig forseelse, at Guds vilje må komme i første række og at I altid vil vise Guds bud respekt ved at overholde dem.

¹⁵ Beskyt den nye generation ved gradvis at indgive den Guds tanker. Når ét spørgsmål er klarlagt, går I videre til det næste. Et eksempel: Forklar børnene hvad det vil sige at lyve, hvem der var den første løgner, hvorfor Gud hader løgnen og hvilken skæbne der venter løgnerne. Sæt jer ned sammen med børnene og slå op i Bibelen og forklar hvordan Gud ser på spørgsmålet. Læs skriftsteder der viser at Gud afskyr al løgn, og forklar desuden at Gud selv har sat et godt eksempel, ved at henvise til skriftsteder som disse: „Alle [Jehovas] stier er miskundhed og trofasthed.“ „. . . der udelukker, at Gud kunne lyve, . . .“ (Sl. 25:10; Hebr. 6:18) Hvis forældrene viser børnene skriftsteder der forklarer hvad der er Guds vilje med hensyn til menneskenes opførsel, samt skriftsteder der fortæller at Gud selv sætter det rette eksempel, og også forældrene går foran med et godt eksempel, får børnene et stærkt værn der beskytter dem mod fordærv.

16. Hvad må børnene oplyses om når de har nået en passende alder, og hvad kan forældrene gøre for at beskytte dem?

¹⁶ Når børnene bliver ældre kommer den tid da forældrene må forklare dem hvad Gud siger om kønsmoral. I dette tilfælde er det heller ikke tilstrækkeligt at forældrene forbyder dem at gøre det der er forkert. De må undervise dem i Jehovas „formaning“ ved at tage Bibelen frem og læse de skriftsteder der handler om den dydige adfærd Gud fordrer af de kristne. De kan også oplyse børnene om de fristelser de kan blive udsat for i denne onde verden. De kan for eksempel advare deres teenage-datter om det hun kan blive udsat for efterhånden som hun udvikles og bliver mere tiltrækkende: verdslige mænd gør måske tilnærmelser og frister hende til at overtræde Guds bud. Men det er inden børnene udsættes for fristelser at forældrene må beskytte dem ved at opdrage dem i Jehova Guds formaning.

Indprent Guds bud i børnenes sind

17. Hvilken metode bør forældrene benytte i deres opdragelse af børnene foruden den progressive undervisning, og hvorfor? (b) Hvordan understreger Moses denne metodes betydning?

¹⁷ Når det drejer sig om at beskytte den nye generation er repetition af lige så stor betydning som en progressiv undervisning. Det er ikke gjort med at børnene én gang bliver belært om Guds tanker i forbindelse med visse adfærdsregler. Børnenes forståelse af Jehovas bud kan let blive tåget og uklar. Når fristelsen melder sig må Guds ord være så dybt præget i deres sind at de kan modstå fristelsen ved at handle lige så resolut som Josef dengang han modstod den fristelse Potifars hustru udsatte ham for. Josef var ikke et øjeblik i tvivl om at han ville synde mod Gud hvis han faldt for fristelsen. (1 Mos. 39:7-12) Ved repetition præges Jehovas bud i vort sind, hvilket er selve tanken bag Moses’ ord i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“

18. (a) Hvorfor gav Moses israelitterne denne befaling, og hvorfor er hans ord så betimelige i dag? (b) Er det kun børnene der får gavn af at forældrene følger denne vejledning?

¹⁸ Både børn og voksne har brug for den beskyttelse som de kan få ved atter og atter at beskæftige sig med Jehovas bud. Da vi lever i en verden hvor lovløsheden er udbredt og fristelserne lurer næsten alle vegne, er det yderst vigtigt at vi altid holder os Guds bud klart for øje. Moses bekendtgjorde for israelitterne hvilke frygtelige følger det ville få hvis de kom i berøring med de hedenske folkeslag. Han vidste at de ville være tilbøjelige til at vende sig bort fra Guds lov, så han formanede dem til at være trofaste og befalede dem at beskytte den nye generation ved regelmæssigt at indprente Guds lov i børnenes sind. Det samme gælder de kristne i dag. Nu hvor det er umuligt helt at undgå berøring med dem der ikke har den rette gudsdyrkelse; kan man opnå beskyttelse ved altid at holde sig Jehovas bud klart for øje. Forældrene får også selv gavn af at indprente deres børn Guds love og tale om dem, både når de sidder hjemme og når de vandrer på vejen, både når de lægger sig og når de står op. Forældrene har i forvejen ladet deres eget sind præge af Guds sind. Det er så tanken at forældrene skal give børnene det samme sindelag og de samme tanker, idet de vedblivende indprenter Jehovas bud i børnenes sind gennem repetition så børnene ikke er det mindste i tvivl om hvad budene indebærer.

19. Hvilken kendsgerning i forbindelse med Guds lov må børnene lære at forstå? Hvordan bør derfor både børn og voksne opføre sig også når de er ude?

¹⁹ Få også børnene til at forstå at Guds lov gælder lige så meget når de er ude som når de er hjemme. Det hænder at de unge midlertidigt opholder sig på steder hvor de ikke kan være under forældrenes opsyn. Børnene må derfor lære at selv om de ikke altid er direkte under noget menneskes opsyn, kan Jehova altid se hvad de foretager sig. „Alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode.“ (Ordsp. 15:3) Dette skriftsted viser at intet undgår Jehovas opmærksomhed. Han har evnen til at iagttage alt, småt som stort; men i modsætning til spioner og hemmeligt politi holder han øje med menneskene for at gavne dem. Børnene må være bekendt med det og lære at de ikke har lov til når de er ude at foretage sig noget som de aldrig kunne finde på at gøre hvis deres forældre eller tjenerne i den kristne menighed så på det. Og de voksne bør altid gå foran med et godt eksempel når de besøger fremmede byer og er borte fra deres egen menighed.

20. Nævn nogle af de formaninger fra Jehova børnene må lære at kende. Hvad bliver resultatet af at de får dem indprentet?

²⁰ Der er altså mange adfærdsprincipper børnene må lære fra de er ganske små. Jehovas beskyttende formaning er sandelig omfattende! Lær børnene den bibelske indstilling til penge, så de hverken overvurderer eller undervurderer dem. Lær dem at vise mådehold i alt hvad de foretager sig. Lær dem Guds lov om at søge den rette omgangskreds, og lær dem at slet omgang ødelægger deres gode vaner. Lær dem at læse hvad der er gavnligt og opbyggende. Lær dem hvordan de kan undgå at følge med strømmen og bukke under for den verdslige indflydelse, og lær dem at fly al dårskab og ondskab ligegyldigt hvor meget deres verdslige jævnaldrende gør nar af dem. Lær dem, ikke at skikke sig lige med denne verden. (Rom. 12:2) Lær dem at bære et ansvar ved at give dem et ansvar. Lær dem at respektere andres ejendom. Lær dem at menneskelivet er helligt. Hvor ofte læser vi ikke i avisen at et eller andet barn ved et uheld eller med fuldt overlæg har berøvet et andet menneske livet med et skydevåben. Hvorfor skal børnene i det hele taget have lov til at sigte på folk med et skydevåben enten det så er et stykke legetøj eller ej? Lær børnene at iføre sig „lysets våben“ og at håndtere „Åndens sværd, som er Guds ord“. Lad dem tidligt få deres eget eksemplar af Bibelen. Lær dem Guds lov om ægteskabet: den kristne må kun gifte sig „i Herren“. Fortæl børnene hvilke sørgelige følger det får at spotte Jehovas love. Det er et stort arbejde at indpode Guds tanker i børnene, men det vil tjene til beskyttelse for den nye generation. — Rom. 13:12; Ef. 6:17; 1 Kor. 7:39.

21. Hvad må kristne forældre gøre for at undgå at komme i samme situation som mange mennesker i verden, og hvilke velsignelser vil det medføre for deres børn?

²¹ I den gamle verden er det ved at blive sådan at de voksne har brug for at blive beskyttet mod den nye generation; men I kristne forældre bør ikke lade sådanne forhold udvikle sig i jeres egen familie. Begynd opdragelsen mens børnene er ganske små, ligesom Moses’ forældre gjorde. Indpod vedblivende Jehovas formaning i børnene, og sørg for at den store Opdragers bud bliver uudslettelig præget i deres sind ved stadig at repetere budene. Indgiv jeres børn Guds tanker i de kritiske teenage-år, hvor de udsættes for stadig større fristelser. Beskyt den nye generation af helhjertet interesse for og kærlighed til den. Så vil den nye generation både nu og i den nye verden være til ære for den som den beskyttende formaning kommer fra — Jehova Gud.

[Fodnoter]

[Illustration på side 514]

Da Moses blev betroet i sin moders varetægt var betingelserne for en beskyttende opdragelse til stede.