-
Neutralitet i en forvirret verdenVagttårnet – 1980 | 1. februar
-
-
livet fordi de fastholdt deres neutralitet. Når de stod over for døden fandt de trøst i Jesu ord: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna [evig tilintetgørelse].“ (Matt. 10:28) De vil med sikkerhed få en opstandelse. (1 Kor. 15:22, 23; Hebr. 11:35) Når andre Jehovas vidner er forblevet neutrale, ofte under usædvanlige forhold, har det også tjent som en beskyttelse.
Tag for eksempel Jehovas vidner i Afrika. I landsbyerne hvor de bor, har de vist gæstfrihed og tilberedt måltider i deres hjem til enhver fremmed der måtte komme forbi. Dog ønsker de ikke at tjene i eller til hjælp for nogen politisk eller militær organisation. Så da nogle guerillasoldater ved en lejlighed sammenkaldte de lokale landsbyboere til et politisk møde, afslog Jehovas vidner at komme. Under mødet ankom der pludselig nogle politiske modstandere, som mejede de 105 tilstedeværende ned med maskinpistoler. Men Jehovas vidner overlevede, fordi de slet ikke var til stede. Da fjendtlighederne tog til blev Jehovas vidners stilling vanskeligere, men de viste gang på gang at de ikke var „en del af verden“.
Under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon, som er nær forestående, vil Jehovas vidner atter arbejde henimod deres frelse ved at bevare deres neutralitet. (Åb. 16:14, 16) Eftersom de „ikke er en del af verden“ vil de være fri for dens blodskyld. Men Gud vil eksekvere den samme dom over kristenheden (ja, over hele verden) som over det gamle Jerusalem, hvorom Ezekiel profeterede: „Så siger den Herre [Jehova]: ’Ve byen, der udøser blod i sin midte, for at dens time skal komme, og laver sig afgudsbilleder for at gøre sig uren. . . . se, jeg slår hænderne sammen . . . over det blod, der er udøst i dig . . . Jeg vil . . . tage din urenhed fra dig. . . . du skal kende at jeg er [Jehova].’“ — Ez. 22:3, 4, 13-16.
„Nær er [Jehovas] dag!“ (Zef. 1:14) Hele den blodskyldige verden vil meget snart forsvinde i tilintetgørelsen. Men de som frygtløst har vist at de „ikke er en del af verden“, vil få denne opfordring fra Jehova: „Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi [Jehova] går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte.“ (Es. 26:20, 21) Efter at Jehova har gjort op med den blodbesudlede verden vil hans rene folk komme frem fra deres mirakuløst tilvejebragte skjulested, for at glæde sig over evig fred på en jord som aldrig igen vil blive vanæret med blod fra krige og andre voldshandlinger. (Sl. 46:9, 10) Til den tid vil de som ikke var „en del af verden“ — den verden som gik til grunde — forblive i Guds nye orden og gøre hans vilje for evigt. (1 Joh. 2:17) De vil have medvirket til at de sande kristnes historie har været fri for blodskyld, og at de har bevaret deres kristne neutralitet i en forvirret verden.
-
-
Et klogt ordsprogVagttårnet – 1980 | 1. februar
-
-
Et klogt ordsprog
„Gudløses offer er [Jehova] en gru, retsindiges bøn har han velbehag i.“ — Ordsp. 15:8.
Disse ord er skrevet på et tidspunkt hvor tilbedelsen af Jehova var koncentreret om templet i Jerusalem, hvor man ofrede dyreofre. En israelit kunne anvende et temmelig stort beløb til køb af en okse eller et lam til brug ved ofringen. Ovennævnte ordsprog afslører imidlertid at Gud foretrak en retsindigs oprigtige bøn, som intet kostede, for et dyreoffer bragt af en gudløs. Det der betyder noget for Gud er altså ikke de udgifter et menneske pålægger sig selv i forbindelse med sin gudsdyrkelse, men vedkommendes hjertetilstand og måde at leve på. Det følgende vers lyder: „Den gudløses færd er [Jehova] en gru, han elsker den, der stræber efter retfærd.“ — Ordsp. 15:9.
-