Hvad kan der gøres ved vold i hjemmet?

HVEM vil nægte at vold i hjemmet er et alvorligt problem som kræver at blive løst? Men er der noget man rent praktisk kan gøre når freden i en familie gang på gang forstyrres af vold?

For det første: Hvilken stemning ligger som oftest bag når der optræder vold i hjemmet? Er det ikke vrede eller ophidselse? Det er de færreste ægteskaber hvor der forekommer vold fordi den ene af ægtefællerne ligefrem nyder at være brutal og tilføje andre smerte. Nej, i de fleste tilfælde bunder volden i ubeherskede vredesudbrud, der kan være fremkaldt af følelser som skuffelse, jalousi, ensomhed eller utryghed.

Som nævnt har vi alle fået synd og ufuldkommenhed i arv. (Rom. 5:12) Et af de sørgelige resultater er at vi ikke har fuld kontrol over vore følelser. Hvem af os har aldrig prøvet at blive så ophidset at vi har sagt eller gjort noget som vi senere har fortrudt? Bibelen har mange beretninger om tjenere for Jehova Gud der har haft denne svaghed. — 1 Mos. 34:1-31; 49:5-7; Jon. 4:1, 9.

Kan man så forvente at der, i et samarbejde så nært som i en familie, aldrig vil forekomme vrede? Nej, der vil fra tid til anden forekomme vrede, om det så kun er en smule fortørnelse over at en anden i familien ikke opfører sig helt korrekt, betænksomt eller kærligt. (1 Sam. 20:34; Job 32:2) Meget realistisk giver Bibelen dette råd til kristne: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ — Ef. 4:26.

Men når man så bliver vred, skal man da give sin vrede frit løb for at „slippe af med sine aggressioner“? Det vil nogle råde dig til. For eksempel skriver psykologen George Bach:

„En verbal strid mellem en mand og hans kone er noget . . . højst ønskværdigt. Ægtepar der slås med hinanden, er ægtepar der bliver hos hinanden — forudsat at de ved hvordan man slås på den rigtige måde.“ — The Intimate Enemy.

Men tyder dine iagttagelser i livet på at det altid er godt at give sin ophidselse luft med vrede ord? Ifølge en undersøgelse foretaget af dr. Murray A. Straus, som er professor i familiesociologi, er det ikke tilfældet. Han siger:

„At ægtefæller over for hinanden giver deres aggressioner frit løb, er ikke alene en ubrugelig måde at løse familiekonflikter på, det kan også være ’en farlig forenkling som kan gøre tilværelsen ulykkelig for millioner’. . . . Udsat for hårde og fjendtlige ord giver både hustruer og ægtemænd næsten altid igen med samme mønt.“

Det er som atomfysikkens kædereaktioner der kan ende med en kerneeksplosion. Dr. Straus nåede denne slutning:

„Ægtepar der benytter megen verbal vold mod hinanden, vil i mange tilfælde ende med også at bruge fysisk vold. . . . Det bliver også lettere og lettere, siger han, at gå over fra at overfuse sin ægtefælle mundtligt til at gøre det fysisk.“ — McCall’s, oktober 1975.

Uanset hvilken psykologisk teori der er på mode, viser al menneskelig erfaring hvor klogt det er når Gud råder os til at beherske vores vrede: „Hidsig mand vækker strid, vredladen mand gør megen synd.“ „Som åben by uden mur [beskyttelse], er en mand, der ikke kan styre sit sind.“ „Bliv ikke vred, lad din harme fare, bliv ikke ophidset, det bringer kun ulykke.“ (Ordsp. 29:22; 25:28; Sl. 37:8, 1977-overs.) Enhver som har opført sig voldsomt i sin familie (eller været lige ved at gøre det) kan gavne sig selv og sin familie ved at studere Guds ord og ærligt bestræbe sig for at følge dets råd om vrede og selvbeherskelse.a

„Ja“, vil mange sige, „men hvad skal man så gøre når man virkelig bliver vred på sin kone (eller mand)?“ Her er et forslag: Hvad med at vente et helt minut — ja, bogstavelig talt tælle 60 sekunder, eller endnu længere? Hvis man kan udsætte det, er der mindre sandsynlighed for at man eksploderer eller får den anden til at eksplodere. Tænk også på dette guddommelige råd: „At yppe strid er at åbne for vand, hold derfor inde, før strid bryder løs.“ Når du føler dig irriteret eller vred, har du da prøvet at gå en lille tur, for eksempel stille og roligt gå ind i et andet værelse eller en tur rundt om huset, for at ’køle af’? Det kan være en god idé, måske især for en ægtemand, for den tilsyneladende urimelige, „skøre“ eller ubeherskede opførsel hans kone viser, er muligvis slet ikke overlagt. Måske er det blot et forbigående udslag af nogle fysiske processer som gør at hun har svært ved at beherske sig. — Ordsp. 17:14; 19:11.

Men hvis det nu er den anden part der er hidsig og ofte skælder ud, hvad kan man så gøre? Der er megen visdom i dette råd: „Mildt svar stiller vrede.“ (Ordsp. 15:1) Kunne et mildt svar ikke have hjulpet i tilfældet med den dreng hvis brev omtales side 5 og 6? Det er ganske vist ikke let. Men det er langt bedre og mere gavnligt at give et mildt svar end at svare igen på en fortørnet måde som let kan føre til et voldeligt sammenstød i familien. Den førnævnte artikel, som nævner at dr. Straus har fundet at hårde ord ægtefæller imellem fører til mere af samme slags, fortsætter meget interessant: „Det viste sig at kun milde, betænksomme og kærlige ord fremkaldte forsonende svar.“

Det kan virke!

De nævnte bibelske råd om hvordan problemet med vold i hjemmet kan løses, er ikke blot teorier. De har i utallige tilfælde virket i praksis. Et af eksemplerne er Tom fra Cincinnati i Ohio, en mand som før i tiden havde et meget hidsigt temperament. Her er hans historie:

„Jeg havde hamret næven ind gennem væggen i vrede så tit at jeg til sidst satte mærker på væggen der hvor murstolperne var, for ikke at komme til at ramme dem og brække noget i hånden igen.“ I weekenden drak han sig ofte fuld. Da han engang i beruselse havde haft et særlig slemt sammenstød med sin kone, besluttede han bagefter at prøve om Gud kunne hjælpe ham. En tid kom han i metodistkirken. Men efter at han en dag havde bedt oprigtigt til Gud, kom to Jehovas vidner hen til ham mens han var ved at gøre noget arbejde uden for sit hus. Så studerede han Bibelen med dem et stykke tid og prøvede at følge det han lærte. Konen gjorde nar af ham nogle gange, og rev hans bibelske bøger og blade i stykker. Men nu svarede han ikke igen med vold og hidsighed. Han siger selv: „Sandheden havde virkelig udvirket store forandringer hos mig. Ellers ville jeg ALDRIG være forblevet så rolig og venlig over for min kone.“

Andet man kan gøre

At bringe Guds vejledning angående vrede i anvendelse, er et positivt skridt til overvindelse af vold i hjemmet. Men der er andet man kan gøre.

Både i Toms tilfælde og i andre tilfælde var volden ofte forbundet med beruselse. Måske går man ikke automatisk over til vold når man har fået alkohol, men det er måske én af de faktorer der indgår. Måske er det den faktor der ’varmer brændet op’, så den første gnist sætter et bål i gang.

Hvis der er forekommet voldsepisoder i dit hjem, tænk så på om det til tider er sket i forbindelse med alkohol. Bibelen fordømmer ikke mådeholden nydelse af alkohol. Men den advarer mod overdrivelse: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ (Ordsp. 20:1; Sl. 104:15; Ef. 5:18) Hvis beruselse har fået nogen i familien til at gå over til vold, så kan — og bør — der gøres noget ved det. Af kærlig interesse for at beskytte familien og undgå at nogen lider overlast, eller ligefrem mister livet, kan der indgås en gensidig aftale om hvornår og hvor meget der må drikkes. Og hvis det viser sig at begrænsningerne er for løse og nogen er lige ved at ’falde i’ igen, kan man stramme reglerne. Der kan endda være tilfælde hvor man aftaler at det er bedst helt at give afkald på alkohol. Og er det ikke bedre end at blive trukket ind i hjemmevoldens malstrøm?

Kommunikation, ikke kamp

Som allerede nævnt er det ofte skuffelse, jalousi og utryghed der ligger bag vold i hjemmet. Hvad kan der gøres ved disse følelser? Kommunikation er et af de bedste midler. En sociolog er nået til denne slutning: „De fleste ægtepar lytter ikke til hinanden, og resultatet bliver at mange begynder at slås.“

Vi kommer alle ud for skuffelser. Tag et eksempel: En mand drømte om at blive sømand og rejse ud at se verden. Men så blev han gift, og hans gamle forældre fik brug for hans støtte. Nu arbejder han på en snørebåndsfabrik, naglet til samme plet dagen lang, i en forfærdelig larm, og med en overlegen værkfører på nakken. Hvordan mon manden er til mode når han kommer hjem om aftenen? Hans kone havde forestillet sig at de skulle opdrage tre dejlige børn på en fredelig gård ude på landet. Men det viser sig at hun ikke kan få børn, og nu må hun bo i byen for at være hos de gamle svigerforældre. Mon ikke hun af og til føler sig skuffet? — 1 Mos. 30:1; 1 Sam. 1:4-11.

Men hvis en mand og en hustru finder frem til en form hvor de kan kommunikere med hinanden, både om deres praktiske gøremål og deres følelser og stemninger, er det ikke sandsynligt at de skuffelser og frustrationer der er så almindelige i vort ufuldkomne liv i denne tingenes ordning, vil ophobe sig i den grad at der sker en eksplosion. Hvis de for eksempel kan tale stille og roligt sammen om at mandens arbejde, skønt det er en prøvelse for ham, hjælper dem til at gøre Guds vilje med hensyn til at forsørge familien, da vil det dæmpe følelsen af frustration. (1 Tim. 5:8) De kan finde trøst ved at tænke på at de har hinanden, og at de gør noget godt for de gamle forældre. Sammen kan de måske planlægge en ferie ved stranden eller en fisketur, eller lede efter et bedre arbejde. Lige så vigtigt er det at manden bliver ved med at fortælle sin kone at han elsker hende, forstår hendes følelser og værdsætter de ofre hun bringer. Det vil hjælpe mod hendes følelse af frustration. Endnu mere overbevisende er det hvis han lægger armene omkring hende mens han siger det.

Kommunikationen kan også have sin værdi lige på det tidspunkt hvor et skænderi eller en kamp kunne bryde ud. Hustruen, for eksempel, kan mærke på sin mand så snart han kommer ind ad døren om han er vred eller usædvanlig anspændt. Og fra tidligere samtaler forstår hun hans situation. Nu kan hun komme ham i møde med beroligende og medfølende ord. På den måde kan hun hjælpe ham — i stedet for at virke som en bombe mod ham. Hun kan kærligt sige: ’Var værkføreren meget urimelig i dag?’ Eller: ’Var trafikken slem i dag?’ Og modsat kan de fleste ægtemænd øve sig i at være mere følsomme over for deres kones følelser og stemninger, så de kan gøre og sige det rigtige på det rigtige tidspunkt. — Se Ordsprogene 25:11.

Noget der bidrager til volden i hjemmet er tendensen til at gå meget op i sig selv og sine egne følelser. (Fil. 2:4) En hustru forventer at hendes mand lægger mærke til hendes nye frisure og siger noget om den, uden at hun selv skal gøre opmærksom på det. Men omvendt forventer manden når han kommer hjem, at hun skal have en næsten mirakuløs viden om de trafikpropper han har været plaget af. Blot disse faktorer kan være nok til at afføde et skænderi der fører til vold. I et sådant øjeblik kan større åbenhed hjælpe. Han kan sige: ’Efter sådan en dag er det vel nok dejligt at komme hjem’ eller hun kan sige: ’Så fik jeg håret klippet og permanentet i dag.’ I stedet for at vente på at den anden skal hente dine tanker frem, så gør det selv. Den slags åbne samtaler kan være med til at forhindre vold.

Økonomien er et punkt der også må nævnes her. Sørg for at sætte tid til side til i fællesskab at drøfte økonomien, i stedet for at lade den blive anledning til nervøsitet og fortrydelse. En forsker har fundet frem til at „28 procent af de tilfælde hvor koner bliver banket, har forbindelse med pengesorger“. Særlig ofte opstår der vold hvor en hustru den ene gang efter den anden siger til sin mand at han ikke tjener penge nok til at de kan blive ved med at stå på lige fod med naboerne, eller til at hun kan købe de ting hun gerne vil have. Manden kommer til at føle at han er en dårlig forsørger, og kan få mindreværdskomplekser. Et godt grundlag for en familiedrøftelse af økonomi og indtægter er de inspirerede råd i Første Timoteusbrev 6:6-10, 17-19 og Mattæus-evangeliet 6:24-34. Det er ikke nogen dårlig idé at læse disse vers højt for hinanden før man i detaljer begynder at drøfte hvad der skal købes af møbler, tøj og andre ting.

Hvis man føler sig jaloux på en anden mand eller kvinde, et familiemedlem, eller måske mandens arbejde, er det også bedst at føre det på bane under en rolig samtale. Den tidligere nævnte undersøgelse fortæller at „35 procent [af de tilfælde hvor koner bliver slået] har forbindelse med jalousi“. Ordsprogene 6:34 nævner at skinsyge vækker vrede og giver anledning til hævntanker. Ja, vrede og hævntørst, med efterfølgende vold i familien, kan let affødes af jalousi, ligegyldigt om jalousien er begrundet eller ej. Så i stedet for at lade jalousien vokse som trykket i en dampkedel der til sidst eksploderer, er det bedre at man stille og roligt (uden at komme med beskyldninger) fortæller den anden part hvordan man føler det. Der skal måske en kraftig indsats til for at holde samtalen på et roligt plan, men hvis man ad denne vej kan gøre fremskridt mod større gensidig forståelse af tanker og følelser, er det samtidig et stort skridt mod undgåelse af vold. — Ordsp. 14:30; 27:4.

Hvis du har fundet det svært at tale med din ægtefælle om familieanliggender og om dine egne følelser, og der endda er forekommet voldsepisoder, hvorfor så ikke hente hjælp hos en moden og ligevægtig ven, der kan være til stede som en neutral men interesseret part. Sociologen John E. O’Brien, som har gennemført en undersøgelse af „volden i skilsmisse-udsatte familier“, meddeler denne iagttagelse:

„Det er bedst på et tidligt tidspunkt, når disse bekymringer opstår, at føre dem frem og tale dem igennem. Hvis det ikke er muligt for ægtefællerne selv at åbne sig, må de finde en mellemmand.“

Ældste fra Jehovas Vidners menigheder har ofte, når de er blevet bedt om det, hjulpet bibelinteresserede mennesker, deriblandt medlemmer af deres egne menigheder, når disse har haft vanskeligheder i deres ægteskab. Hvis ægteparret beder om det, kan en kristen ældste hjælpe parterne med at tale sammen om deres følelser eller problemer i en rolig atmosfære, og overveje sagerne i lyset af Bibelen, som er ’gavnlig til undervisning, retledning og reformering’. — 2 Tim. 3:16, 17.

Hvorfor Bibelen?

Du har måske bemærket at det er Bibelen der giver mange af de bedste og mest anvendelige råd angående forhindring af vold i hjemmet. Dette er også hvad man kunne forvente, for det er Bibelens forfatter der har indstiftet familieordningen, og han har i menneskehedens historie iagttaget mange både fredelige og voldsprægede hjem. Han har i Bibelen nedfældet den bedste vejledning som kan benyttes mod det stigende problem som hjemmevolden er.

For eksempel betoner Bibelen gang på gang at en mand og en hustru skal betragte sig som „ét kød“. (1 Mos. 2:24; Mark. 10:8; Ef. 5:31) Hvis et ægtepar helt og fuldt tilegner sig ånden i dette udtryk, er det usandsynligt at der vil opstå vold i deres hjem. Dette uddybes i Efeserbrevet 5:28, 29: „Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ Dette udtrykker tanken meget tydeligt. Er du nogen sinde blevet så vred på din egen hånd at du har slået en flaske eller en hammer ned i den? Eller er du blevet så vred på din egen hals at du har prøvet at kvæle dig selv?

Desuden opdager vi og indretter vi os efter vort eget legemes svagheder eller ejendommeligheder, som for eksempel en dårlig hørelse. Den samme forståelse bør man vise den anden part i et ægteskab. Grunden til mange familiestridigheder er tanker som disse: ’Hvorfor er du ikke ligesom jeg? Hvorfor kan du ikke se det med mine øjne og gøre som jeg ville have gjort?’ Måske udtrykkes tanken ikke netop med disse ord. Men måske på denne måde: ’Hvorfor tager du ikke ud af bordet før du sætter dig ned og ser fjernsyn?’ Eller: ’Hvorfor lader du dine snavsede sokker ligge i skoene i stedet for at lægge dem til vask?’ Tanken er den samme. Men en mand og en hustru der forstår at de er ét kød, som Gud udtrykker det, er villige til at acceptere den anden part som et individ der har sine egne særheder eller svagheder som man i kærlighed må give rum for mens vedkommende arbejder på at forbedre sig. Bibelen siger: „Klogskab gør mennesket sindigt, hans ære er at overse brøde.“ — Ordsp. 19:11.

Et ægtepar der accepterer Bibelen og gerne vil følge den, vil også ofte bede sammen til Gud. (1 Pet. 4:7) Tænk på hvor styrkende det er for en mand og en hustru ydmygt at bede Gud om hjælp og barmhjertighed mens de både fysisk og følelsesmæssigt er hinanden nær. Angående vold i hjemmet siger New York-psykologen S. Didato meget interessant:

„Jeg siger ofte til ægtepar at de skal bede til Gud om aftenen efter deres bryllup. Hvis de gør det til en vane tror jeg at det bliver meget sværere for dem at begå voldshandlinger.“

Et ægtepar, Zoila og David, har erfaret dette. Bøn og efterfølgelse af Bibelens principper er blevet en del af deres liv. Zoila, der stammer fra Peru, fortæller selv:

„Vores ægteskab var en ren katastrofe. David gik fra mig hver aften, brugte alle sine penge, og ofte gav han mig ikke engang det nødvendigste til at leve for. Han slog mig tit, så jeg endda fik blå øjne og en brækket finger da jeg var gravid. Jeg måtte beskytte underlivet for at barnet ikke skulle komme noget til.“ Men engang kom Davids tante, som er et af Jehovas vidner, på besøg og indledte et bibelstudium med dem. David kom til at indse hvor forkert han havde opført sig; han græd over sig selv fordi han vidste at han ikke kunne forvente Jehovas gunst når Gud fjerner de onde fra jorden. Men ved at følge Bibelen lykkedes det dem at ændre personlighed og levevis. Nu hører volden i dette hjem fortiden til.

Aviser og blade beretter fortsat om den tiltagende vold i hjemmene — om ægtemænd, hustruer og børn der bliver banket. Men volden er ikke et problem som ikke kan løses eller undgås. Hvis man selv har gjort sig skyldig i vold eller været offer for den, er det muligt at blive problemet kvit ved at følge Guds fuldkomne råd.

[Fodnote]

[Ramme på side 14]

„Man kan være uenig med andre, men som voksent menneske må man lære at beherske sine følelser og bruge et ordvalg der passer sig for voksne. Hvis man griber til fysisk vold og banker hinanden, hvis man råber op og smider ting efter hinanden . . . opfører man sig som et barn. Man slår bare i blinde, uden at tænke sig om, fordi man irriteres over noget. Det må man lade være med. En sådan opførsel vil man til sidst blive ødelagt af.“ — First Aid for the Happy Marriage af dr. Rebecca Liswood.

[Ramme på side 18]

„Hjertesorg bøjer til jorden, et venligt ord gør glad.“ — Ordsp. 12:25.

„Vredladen mand vækker splid, sindig mand stiller trætte.“ — Ordsp. 15:18.