Hjælp de unge til at ’blive eksempler for de troende og trofaste’
„Lad ingen se ned på din ungdom. Bliv tværtimod et eksempel for de troende og trofaste: i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed.“ — 1 Tim. 4:12.
1-3. (a) Hvorfor er mange forældre stolte af deres unge? (b) Anfør eksempler på at unge har vist sig trofaste mod de kristne principper, enten i din egen menighed eller andre steder. (c) Hvordan har Bibelens ord vist sig sande i sådanne tilfælde?
SOM aldrig før i historien hviler verdens øjne på de unge. De er midtpunktet for dens opmærksomhed. Mange forældre nærer høje tanker om deres børn. Som gruppe betragtet er Jehovas Vidner i særdeleshed stolte af deres unge, og det af gode grunde. Om de allerfleste må det siges at deres børn har vist sig at være enestående eksempler, og det i en tid hvor moral og hæderlighed er stærkt på retur.
2 Til eksempel kan nævnes et ungt Jehovas vidne ved navn Richard. Han beretter: „Vores lærer ville have mig til at forsvare evolutionslæren i timerne. Jeg fortalte ham at jeg var kristen og ikke kunne gøre det med god samvittighed.“ Richard fik en dumpekarakter fordi han fastholdt sin tro på en skabelse; men i sit hjerte følte han at han var blevet belønnet fordi han stod fast på det han troede var sandt. Et andet ungt Jehovas vidne, Randy, afslog at snyde da han i sidste klasse blev eksamineret i fransk. „Jeg var den eneste i klassen som ikke bestod,“ sagde han. Det havde været en let sag for Randy at få fat i lærebogen, men da læreren spurgte: „Hvorfor kiggede du ikke i bogen?“ svarede Randy blot: „Jeg kunne ikke få mig selv til at snyde.“ Uanset at både læreren og de andre elever skumlede over en sådan ærlighed, følte Randy sig overbevist om at han havde handlet rigtigt. Trofasthed mod et princip betød mere for ham end det at bestå i et fag. Der var også Debbie, teenager og et vidne for Jehova; hun arbejdede i en isbar. Hendes overordnede forlangte at hun gik i kortere kjoler, ellers ville hun blive afskediget. Debbie gik til direktøren og forklarede at hun som et kristent Jehovas vidne gik ind for en sømmelig påklædning. Hun fik ikke sin afsked, for hun var dygtig til sit arbejde. Det var en moralsk sejr for Debbie; hun bevarede sin selvrespekt og forblev tro mod sine gudgivne principper.
3 Betænk så at disse kun er nogle få af de tusinder af tilfælde hvor unge blandt Jehovas Vidner har bevist deres tro, deres ærlighed, deres renhed og deres trofasthed mod et princip eller mod deres samvittighed, og du vil forstå hvorfor forældrene er stolte af deres børn. Om forældre til sådanne børn siger ordsproget: „Din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!“ — Ordsp. 23:25; 1 Pet. 2:12.
Forældrenes eksempel
4. (a) Hvad er nødvendigt hvis man skal indgive børn retskaffenhed? (b) Hvilken gavn har børn af at deres forældre lever eksemplarisk?
4 Det beror imidlertid ikke på nogen tilfældighed om børn bliver retskafne i en uhæderlig verden — nej, her gælder regelen at man ikke plukker „druer af tjørn eller figener af tidsler“. (Matt. 7:16-18) Hvis forældre gerne vil se deres børn ’blive eksempler for de troende og trofaste i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed’, da må de selv sætte det eksempel deres børn skal følge. (1 Tim. 4:12) Det er ikke tilstrækkeligt at ønske at børnene gør det gode; forældrene må gøre en indsats for det. Børn er ikke udstyret med moralsk uangribelighed ved fødselen. Godhed og dyd tilegnes ved direkte indlæring og iagttagelse. Den fader der lever efter Bibelens moralnorm og den moder der er et mønster på retskaffenhed, underviser ved deres ord og eksempel. (5 Mos. 6:4-9) Den højeste autoritet står bag denne undervisningsmetode, for Jehova Gud bruger den selv. Om sin himmelske Fader sagde Jesus: „Sønnen kan slet intet gøre på eget initiativ, men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde. Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør.“ (Joh. 5:19, 20) Forældre der holder af deres børn må altså ved deres egen eksemplariske færden „i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“ vise børnene hvordan de gerne vil se dem handle og opføre sig.
5, 6. (a) Hvad kan der ske hvis forældre siger ét og gør noget andet? Giv et eksempel. (b) Hvorfor er det vigtigt at øve den rette form for myndighed?
5 For nylig løj den tiårige Lisa for sin moder og for skolens forstander om en bog hun skulle levere tilbage til biblioteket. Moderen spurgte sig selv: „Hvorfor løj Lisa?“ Og hvad der måske var af endnu større betydning: „Hvordan har hun lært at lyve så indgående og hårdnakket?“ Moderen tog datteren i sine arme og sagde: „Lisa, ved du ikke at du aldrig må lyve?“ Lisa følte sig trængt op i en krog og replicerede: „Du og far lyver selv, masser af gange. Hvorfor skulle jeg så ikke?“ Lisas moder kunne let have svaret: „Hvem tror du, du taler til? Jeg er din moder!“ Det havde måske lukket munden på Lisa, men ville det have løst problemet? Lisa viste ikke bevidst respektløshed med det hun sagde. Moderen talte roligt sagen igennem med sin datter, indrømmede og rettede de fejl Lisa havde gjort hende opmærksom på, og vandt derved sin datters fortrolighed.
6 Uoverensstemmelser mellem børn og forældre ender ofte med at forældrene håndhæver deres myndighed. Forældre har ganske vist af Gud fået myndighed over deres børn, men apostelen Paulus advarer dem imod at misbruge den, for han siger: „Og I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Ved at bruge sin myndighed kan man måske afskrække nogle fra at overtræde en lov og man kan straffe den der gør det, men ved udøvelse af myndighed alene kan og vil man ikke give unge mennesker lyst til at gøre det rette.
7. Hvordan kan forældre tilskynde deres børn til retfærd og godhed?
7 For at det kan ske må forældrene nå ind til børnenes hjerte og hjælpe dem til — ikke bare at ændre deres opførsel, men — af hjertet at ønske en sådan ændring. (Rom. 12:1, 2) Viljen til at gøre det rette må komme fra barnet selv såfremt der skal ske en holdbar og kendelig forandring til det bedre. Børn må nå til en indre erkendelse af hvor nødvendigt det er at gøre det gode. Dette er muligt når de efterligner forældre der tager Jehova Gud som forbillede i at vise godhed. (1 Pet. 1:15, 16) På denne måde opelsker børnene også et ønske om at behage Jehova. Det er ved at betragte forældrenes eksemplariske retskaffenhed at børnene overbevises om at Gud ser hvad de gør, og at det ikke er ham ligegyldigt. (1 Pet. 3:12; 5:7) Unge sind og hjerter som styrkes såvel af undervisning fra Bibelen som af det gode eksempel voksne sætter, tilskyndes til „retfærd, ret og retsind, hvert et spor, som er godt“. — Ordsp. 2:9.
Hvordan modstås materialisme?
8. Hvorfor er materialismen en trussel for de unge, og hvordan advarer Bibelen imod den?
8 Unge som vokser op i kristne hjem bør vide at en af de største farer der truer deres åndelighed er materialismen. Hvorfor? Fordi det at eje mange goder såsom hus, bil, båd, fjernsyn og så videre forbindes med succes, og er der noget unge mennesker for alt i verden ønsker, er det succes. Der er intet forkert ved at eje tingene i sig selv, men Bibelen advarer mod „kærligheden til penge“ og ’beslutningen om at ville være rig’. (1 Tim. 6:9, 10, 17; Luk. 12:15-21) Bibelen viser at rigdom er bedragende, for den kan hverken redde fra døden eller give sundhed og liv. Rigdom kan lede os bort fra troen, ja få os til at glemme Jehova. (5 Mos. 8:10-14; Ordsp. 11:4) Derfor giver Bibelen dette forstandige råd: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han [Gud] har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ (Hebr. 13:5; 1 Tim. 6:8) Vore unge må skønne på Guds løfte om at han ikke vil forlade dem, og de må fæste lid til det. Gør de det vil de vide at „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den“. — Ordsp. 10:22, NW.
9. (a) Hvordan kan forældre hjælpe de unge til at gardere sig mod materialisme? (b) Hvilke gode bibelske eksempler og råd henvises der til her?
9 Hvordan kan kristne unge beskyttes mod materialismens underfundige snarer? Først og fremmest kan forældrene sørge for at deres egen levevis er fri for „kærlighed til penge“, at de viser at de er tilfredse med det de har, og at de angiver en åndelig tone i hjemmet. Forældrene kan også henlede opmærksomheden på det forbillede vi har i Jesus og apostlene. Jesus sagde: „Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Matt. 8:20; Fil. 2:7, 8) Peter udbrød: „Se! Vi har forladt alt og fulgt dig.“ (Matt. 19:27) Paulus skrev: „Jeg [har] lidt tab på alle ting og anser dem for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ (Fil. 3:8) Ikke sådan at forstå at kristne unge skal presses ind i en asketisk livsform. På ingen måde! Jesus har lovet dem at Gud, såfremt de sætter tjenesten for Ham først i livet, til gengæld vil give dem alt hvad de behøver i materiel henseende. Men skal man bekæmpe materialismen må man afstå fra overflødig luksus. (Matt. 16:24) Vægten må lægges på det åndelige. (Matt. 5:3; Gal. 5:16) Apostelen Paulus gav følgende råd: „Jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv.“ (1 Tim. 6:11, 12) For den der gør det, bliver materialismen ikke noget væsentligt problem.
Kedsomhed fordrives når man er optaget
10. Hvad kan forårsage kedsomhed, men hvordan kan kedsomhed bekæmpes?
10 Unge mennesker klager undertiden over at tilværelsen keder dem. Kedsomhed sætter i regelen ind når hånd og tanke ikke er beskæftiget med noget af værdi. Før i tiden krævede livet på landet at alle arbejdede med. Selv små hænder kunne gøre nytte ved at fodre høns, malke og hjælpe til med høsten. Der var brug for børnene, og det vidste de. De unge kan stadig lide den følelse at der er brug for dem, at de hører til. Inderst inde vil de som regel gerne yde noget og gøre noget, og ikke bare se til og tage imod. En sådan indstilling er rigtig, for Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) Paulus skrev: „Gud elsker en glad giver.“ (2 Kor. 9:7) De unge der keder sig i dag trænger oftest til at give noget mere af sig selv. Men hvordan? Kristne unge kan købe ind for de ældre i menigheden, besøge de syge eller klare de huslige sysler for dem der ikke har så mange kræfter. Og hvilken glæde kan det ikke være at læse højt for dem der ser dårligt!
11. Hvad kan børn og forældre gøre for at blive ungdommens kedsomhed kvit?
11 Ved legemlig aktivitet holder man også tit tankerne beskæftiget — og undgår derved at kede sig. Unge piger kan forsøge sig i den kunst at sy en kjole eller at lave mad eller bage. Drenge kan lære at foretage reparationer i hjemmet, eller de kan give sig af med enkel teknik eller træsløjd. Man kan også få bugt med sin kedsomhed ved at lære et nyt sprog, eventuelt tegnsprog. Forældre kan gøre deres del ved at lære børnene at være som gode husmødre — at rede deres senge rigtigt, lægge deres tøj pænt sammen, støve af, feje og polere, ja nu og da sy knapper i fars skjorter. Unge der yder noget og som gør det med glæde vil opdage at der er så stærkt brug for dem at de ikke har tid til at kede sig. Og tænk så på hvilket godt eksempel de sætter for andre troende! — 1 Kor. 15:58; 13:5; Præd. 5:18-20.
Stævnemøder kan være til skade
12. (a) Hvad viser at verdens syn på stævnemøder er fordærvet? (b) Hvilke farer kan det frembyde når en dreng og en pige går med hinanden?
12 I familier med opvoksende børn vil problemet stævnemøder før eller siden melde sig. Hvad kan forældrene gøre ved det? De der ikke lader sig lede af Bibelens principper kan let give en fejlagtig vejledning. Kathy, der omtaler sine forældre som ’gode protestanter’, siger: „Jeg begyndte at gå med drenge i niende klasse, da jeg var fjorten.“ Hun indrømmer at faderen ikke kunne lide det, men moderen gjorde hurtigt ende på al diskussion ved at forsikre faderen at Kathy var „gammel nok“. Gammel nok til hvad? Kathy vedgår selv at hun ikke var moden til ægteskab selv som syttenårig, endsige da som fjortenårig. Og de fleste piger i hendes alder er hverken fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt modne til at klare de vanskeligheder og det ansvar et ægteskab påfører dem. Men hvorfor så søge en at gå med? Piger som Kathy betragter det som sjov eller adspredelse. De siger at ’kys og kæleri er helt i orden når bare man ikke går over stregen’. Men Kathy indrømmer at mange piger i hendes alder er „faldet i“, hvilket altså vil sige at de gik over stregen, blev gravide og fik abort eller børn. Kristne forældre bør belære og overbevise deres børn om at en indstilling som Kathys ifølge Bibelen er forkert og at Gud fordømmer løsagtig adfærd. Unge kristne der gør sig skyldige i uren adfærd kan udstødes af menigheden. — Gal. 5:19, 21; 1 Pet. 4:3.
13. (a) Hvordan ønsker Jehova at de unge skal leve og opføre sig? (b) Hvorfor er det så alvorlig en sag at „gå sammen“?
13 Jehova er en lykkelig Gud, og han vil at unge mennesker også skal være lykkelige for at leve — ikke på et forsimplet, fordærvet plan, men på et moralsk højt plan. (1 Tim. 1:11) Derfor siger han: „Glæd dig, yngling, i din ungdom, . . . gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud. Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop.“ (Præd. 11:9, 10) Ja, Gud vil at de unge skal være lykkelige, men deres lykke er forbundet med ansvar. De skal nemlig stå Ham til regnskab for deres handlinger. Derfor er det så alvorlig en sag at holde stævnemøder eller at „gå sammen“. Stævnemøder kan tjene det respektable formål at bringe to mennesker sammen, ikke for at kæle og kramme eller skeje ud i erotisk leg, men for at lære hinanden at kende, pleje selskabelig omgang før ægteskabet. Vækkes kønsdriften uden for ægteskabet kan det føre til fortrydelse, følelsesmæssige problemer, ja tragedier som aborter og selvmord. End ikke forlovede par har ret til at lege med kønsdriften. Ugifte som giver sig af med seksuelle handlinger — der er forbeholdt ægtepar — vil uvægerlig pådrage sig Guds mishag og komme til at lide under det de har gjort. — 1 Kor. 6:9, 10.
14. (a) Hvordan kan forældre fremme en sund indstilling til stævnemøder og ægteskab hos deres børn? (b) Hvordan kan børn udnytte ungdomsårene bedst?
14 Forældre kan hjælpe deres børn til at forstå Guds love hvis de frimodigt og åbent drøfter spørgsmålet om stævnemøder og ægteskab med dem. På denne måde kan børnene indhøste gavnlig viden og mærke hvilken interesse og kærlighed de er genstand for fra Guds og deres forældres side. (Ordsp. 15:3; 1 Pet. 3:12) Man kan minde børnene om at ungdomsårene giver dem en storslået lejlighed til at udvikle sig til respektable mænd og kvinder, og hvis de så senere ønsker at påtage sig de ægteskabelige forpligtelser vil de være godt rustede til at gøre det. De må desuden vokse til åndelig modenhed og ’blive eksempler’ ved at engagere sig i den kristne menigheds arbejde.
Hvordan man finder trofaste venner
15. Hvad kræver et venskab, og hvordan vinder man sig sande venner?
15 Har man trofaste venner i ungdomsårene kan det være en hjælp til at overvinde mange vanskeligheder. Men det er slet ikke så let at finde sande venner. Et venskab betinges af gensidighed — begge parter må være venlige og komme den anden i møde. Et venskab kræver troskab, gensidig interesse og bekymring for modpartens vel. Venskabets grundlag er snarere at elske end at blive elsket. „Ven viser kærlighed når som helst,“ skrev vismanden. (Ordsp. 17:17) Dersom vi ønsker os virkelige venner må vi lade andre vide hvad vi tænker. Vi må være åbne over for andre, så de kan se os som vi virkelig er; vi må ærligt dele vore erfaringer med dem. — Joh. 15:15.
16. Hvorfor er det klogt at være skønsom i sit valg af venner?
16 Imidlertid er det klogt at være skønsom i sit valg af venner. Hvorfor? Jo, for når man omgås andre tilstrækkelig længe er man tilbøjelig til at blive som de. Passer man ikke på kan det hænde at man får sine gode vaner ødelagt. (1 Kor. 15:33) Det er særdeles gavnligt at vælge venner med gode kristne egenskaber. (Gal. 5:22, 23) Unge mennesker bør vælge sig venner der er sunde i enhver henseende.
Hvorfor gå i skole?
17. (a) Hvordan kan forældre hjælpe børn som er kede af den lave moral i skolen? (b) Hvordan kan børn beskytte sig mod principløse unge?
17 Mange kristne unge er kede af den lave moral i skolen. Hvad kan forældrene gøre for at beskytte deres børn mod at blive påvirket deraf? De kan indgive dem forståelse af at de, som vidner for Jehova, må vise hvor de står og være et eksempel i sandhed og retfærdighed. Børnene kan lige så vel som de voksne regne med den kraft der ligger i Jesu bøn om at Gud vil „våge over dem“. (Joh. 17:15) Man kan naturligvis ikke helt undgå kontakten med mennesker som virker nedbrydende, men man kan som regel begrænse den til de aktiviteter der kommer ind under skolearbejde. Og hvis de unge koncentrerer sig om deres lektier og sætter ind på at klare sig godt i skolen, vil det i sig selv begrænse deres samvær med principløse unge. Det er en fordel at unge Jehovas vidner så hurtigt som muligt lader andre vide at de er oprigtige kristne og at de er indstillet på at være flittige i skolen. Et godt eksempel „i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“ forbliver ikke ubemærket.
18. (a) Hvad er undervisning, og hvorfor har den sin betydning i vor tilværelse? (b) Hvilket råd giver vi børn der går i skole?
18 De mange vanskeligheder til trods må det dog siges at skolen tjener et vigtigt formål i livet. Dens fornemste opgave er at træne de unge i at tænke, skabe og udforske. Man har defineret undervisning således: „Den proces hvorved et menneske udvikles og forberedes til at leve et meningsfyldt liv.“ Tankevirksomheden opøves, personligheden udvikles og der lægges et grundlag for livet man kan arbejde videre på. Skolen skal ruste de unge til at påtage sig det voksne menneskes forpligtelser. Hvad du foretager dig i skolen kan altså i høj grad danne baggrund for hvordan du bliver som voksen. Gør dig derfor en ihærdig bestræbelse. (Gal. 6:7) I skoleårene kan du tilegne dig en dygtighed og kunnen der inden længe vil blive dig til nytte som voksen, ja gavne dig helt ind i Guds nye tingenes ordning. (Es. 65:22) Lær at læse og skrive godt. Det betaler sig at lære at stave korrekt, at tilegne sig grammatikkens grundregler og at vise interesse for historiske begivenheder og årstal. Lær at bruge din hjerne; for jo mere du bruger den, des bedre vil den tjene dig nu og for evigt. — Ordsp. 2:10-13; 3:21-23.
19. (a) Hvordan kan forældre tage sig kærligt af deres børn? (b) Hvorfor er principfaste, retskafne børn en pryd for deres forældre?
19 Retskafne børn er selvsagt en belønning til forældrene som har opdraget dem. Desuden er de gode eksempler for andre troende og trofaste. Vis at I elsker jeres børn ved at tilbringe nogen tid sammen med dem hver dag mens I foretager undersøgelser og lærer nyt, udtænker nye ideer, ser billeder eller taler om Bibelen eller andre opbyggende emner. Denne direkte opmærksomhed fra forældrenes side kan øve en enestående indflydelse på børnenes liv. Jeres hengivenhed og påskønnelse kan betyde langt mere for dem end andres anerkendelse. De bliver en pryd for jer. Og det kan stort set siges at det er jeres kærlighed, jeres tro, jeres adfærd og jeres renhed de genspejler som ’eksempler for de troende og trofaste’. — 1 Pet. 1:22.
[Illustrationer på side 536]
Mange muligheder står åbne for kristne unge der vil række en tiltrængt hjælpende hånd. De kan tage sig af huslige sysler, købe ind for de ældre i menigheden og læse højt for dem der ser dårligt. — 1 Kor. 13:4, 5.
[Illustration på side 537]
Unge der af hele deres hjerte tager del i menighedens arbejde og forkyndelsen af den gode nyhed — og altså ikke blot yder en symbolsk tjeneste — ’bliver eksempler for de troende og trofaste’