Nyheder på nært hold
„Overhovedet ingen beviser“
I et forsøg på at forklare livets oprindelse støtter mange biologer sig til neo-darwinismen, en nyere udgave af Charles Darwins teori om livets udvikling ved langsom tilpasning. En ny teori gør nu denne rangen stridig. Det er „springteorien“, der fremføres af Stephen Gould og andre, og som går ud på at nye arter har udviklet sig ret pludseligt, ved „spring“.
Tilhængerne af denne teori mener at fossilerne taler for den. Hvorfor det? Fordi „fossilrækken ikke kan fremvise“ nogen mellemformer af dyr, meddeler dr. John Turner i bladet New Scientist. De største uoverensstemmelser mellem de to lejre er at springteoriens folk hævder (1) at „springene“ ikke er sket som en følge af den tilpasning neo-darwinismen taler om, men ved en endnu ukendt proces; og (2) at „springene“, med Turners ord, „altid er sket dér hvor udviklingstræet har delt sig i flere grene“.
„Der er ingen sikre beviser for [disse tanker],“ konkluderer dr. Turner. „Jeg fristes til at sige at der overhovedet ingen beviser er. Man kan sige om springteorien, som Gould har sagt om sociobiologien, at den ikke kaster nyt lys over noget og at den ikke kan fremvise et eneste utvetydigt bevis.“ Da springteorien trods alt er meget populær blandt evolutionister, forstår man samtidig hvor få (om overhovedet nogen) beviser der er for den traditionelle evolutionsteori. Ingen af teorierne kan forklare de huller der er i fossilrækken.
Der er imidlertid en fuldt tilfredsstillende forklaring på disse huller, en forklaring der også stemmer med arvelighedens love. Den ligger i Bibelens ord om at dyrene er skabt „efter deres arter“ og at Gud har skabt mennesket særskilt. — 1 Mosebog 1:24; 2:7.
Er videnskaben en religion?
I bladet New Scientist har Michael Shallis for nylig forsvaret fysikeren Fred Hoyle, der er blevet kritiseret for sine synspunkter. „Hoyles største kætteri,“ siger Shallis, „er måske at han har fremsat den tanke at universet muligvis må styres af en kosmisk intelligens.“ Hoyle finder at der, uden en sådan intelligens, „ikke er nogen mening at finde i universet“.
Shallis mener ganske vist at tilstedeværelsen af en Gud eller en mening i universet er „et metafysisk spørgsmål“ som videnskaben ikke kan tage stilling til; men han siger dog: „Videnskabsfolk tillader deres kolleger at udtale sig metafysisk om at der ikke er en mening, men det modsatte må man altså ikke. Dette tyder på . . . at videnskaben, ved at tillade denne metafysiske stillingtagen, opfatter sig som en religion, formentlig en ateistisk religion (hvis noget sådant kan tænkes).“
Afvisningen af at der findes en højere magt afslører en indstilling som den salmisten i fortiden henviste til: „Den gudløse siger i hovmod: ’Han hjemsøger ej, der er ingen Gud;’ det er alle hans tanker.“ (Salme 10:4; 19:1) Hvis man fastholder denne tanke kan kun tilfældet have været rådende ved universets opståen.
Psykosomatisk helbredelse
De mange undersøgelser af psykosomatisk helbredelse der nu udføres, „er tegn på en ændring i de traditionelle [lægevidenskabelige] holdninger som er ’intet mindre end revolutionerende’,“ hedder det i Medical World News. For eksempel har man interesseret sig for sindets indvirkning på legemets immunforsvar. Man har påvist en betydeligt nedsat immunitet mod sygdom hos mænd og kvinder som for nylig har mistet deres ægtefælle. Modstandskraften er ikke oppe på det normale før den sørgende har indstillet sig på tabet.
Ved en treårig undersøgelse har man påvist at sindet havde indvirkning på hjertepatienter med „aggressiv og konkurrencebetonet“ mentalitet. Man lærte dem at være tålmodige, ændre deres skema sådan at de fik tid til at tænke og være sammen med familien, se bort fra gnidninger i hverdagen, og lignende. Dermed reducerede man forekomsten af nye hjerteanfald hos dem til halvdelen eller en tredjedel, i forhold til mænd der kun fik almindelig lægelig vejledning.
Disse resultater bekræfter flere bibelske ord. For eksempel siges der at „glad hjerte er godt for legemet“ og at „sagtmodigt hjerte er liv for legemet“. — Ordsprogene 17:22; 14:30.