Fortæl det til „den kommende slægt“
„Vi . . . melder en kommende slægt om [Jehovas] ære og vælde og underne, som han har gjort.“ — Sl. 78:4.
1. Hvilket ansvar påhviler dem der gør brug af den gudgivne evne til at sætte børn i verden, og hvor meget omfatter dette ansvar?
EVNEN til at sætte børn i verden er en gave fra Jehova Gud, Livets Kilde og Skaberen af alt i himmel og på jord. (Sl. 36:10) Ufuldkomne mennesker der gør brug af denne evne, gør det i kraft af Guds ufortjente godhed. Det er et privilegium at få lov til at sætte børn i verden, men med dette privilegium følger også et ansvar. Forældrene har fået det hverv betroet at oplyse deres afkom om den sande mening og hensigt med livet. Videregiver forældrene fysisk liv til deres børn men ikke åndeligt liv, gør de sig skyldige i pligtforsømmelse. Dyrene giver jo også deres afkom fysisk liv. Af mennesker der er skabt i Guds billede og udrustet med tænkeevne forventes der noget mere. I sit skrevne ord, Bibelen, har Jehova givet udtryk for sin hensigt med skaberværkets vidundere, mennesket indbefattet. Denne hensigt er at de alle skal tjene til hans ære, genspejle hans uforlignelige skaberevne og være et vidnesbyrd om at de principper han har fastsat og som gælder i hele universet, i allerhøjeste grad er praktiske og at de vil lede menneskene ad den eneste vej der fører til livet. — Sl. 145:10.
2. Hvorfor undlader nogle forældre at videregive livsvigtig kundskab til deres børn, og hvad kan man med rette sammenligne dem med?
2 Skabninger der ikke engang ærer og priser Skaberen i det korte liv de har fået tilmålt, misbruger i virkeligheden en kostelig gave de har fået af Gud. De er ikke bedre end dårerne der siger i hjertet: „Der er ingen Gud!“ (Sl. 14:1) Begge kategorier ignorerer og benægter Skaberens eksistens og benægter på den måde også deres egen eksistens, for hvordan kan der være skabninger til uden at der er en Skaber? Sådanne gudsfornægtende mennesker har intet at give deres afkom ud over det dyrene giver deres. Hvordan kan de oplyse den næste generation om hvad formålet med livet er, hvis de ikke selv kender det og forstår det? Og hvordan kan deres børn blive virkelig lykkelige, dygtige og nyttige medborgere, hvis de forholder dem den arv Jehova har bestemt for dem, den himmelske visdoms arv?
3. (a) Hvem tjener Noa, Abraham, Jakob og andre som eksempler for? (b) Hvorfor gjorde Jehova sig bekendt med Abraham?
3 Lykkeligvis har der i hver generation været nogle der har forstået deres ansvar og som trofast har fortalt den efterfølgende generation om den allerhøjeste Guds ære og majestæt. Hermed har de stillet sig ved siden af så efterfølgelsesværdige eksempler som Noa, Abraham, Jakob og utallige andre der forstod at varetage deres opgave som forældre. Noa, for eksempel, opdrog og underviste sine sønner så godt at de i prøvelsens tid modigt stillede sig ved siden af ham og overlevede som medlemmer af en gudfrygtig husstand. (Hebr. 11:7) Jehova oplyser selv hvorfor han gjorde sig bekendt med Abraham, idet han siger: „Jeg har jo udvalgt ham [gjort mig bekendt med ham, NW], for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på [Jehovas] vej ved at øve retfærdighed og ret.“ (1 Mos. 18:19) I dag må alle forældre der gør krav på at være Jehova Guds venner, ligesom Noa og Abraham vise at de ikke har forfejlet hensigten med dette dyrebare venskabsforhold.
4. Hvilken fejlagtig opfattelse har mange forældre? Hvordan ved vi at de tager fejl?
4 Nogle forældre er imidlertid af den formening at det er bedre at vente til barnet har opnået fysisk modenhed før de begynder at fortælle det noget om Skaberen. Allerede for 130 år siden gjorde nogle inden for kristenheden sig til talsmænd for den tanke at „børn bør ikke have religionsundervisning for at de ikke skal blive påvirket til at antage en bestemt tro; de bør overlades til sig selv til de er i stand til at vælge — og ønsker at vælge“. (Kommentar til 5 Mos. 6:6-9 i Adam Clarkes Commentary.) Guds ord siger imidlertid: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Den unge Josias’ og den unge Timoteus’ eksempel bekræfter at det er muligt at følge den guddommelige vejledning i såvel denne som andre henseender. (2 Krøn 34:1; 2 Tim. 3:15) De fleste forældre har dog valgt at følge menneskers visdom, og det er årsagen til at antallet af ungdomsforbrydere i vor tid slår alle rekorder.
5. (a) Hvad fører den verdslige visdom i denne henseende til? (b) Hvad siger den himmelske visdom man skal gøre?
5 De der er afveget fra den himmelske visdoms vej befinder sig nu i en uheldig situation. En professor i psykologi udtaler således i Torontobladet The Telegram for den 11. december 1952: „Familieoverhovedets urokkelige og ubestridelige myndighed hører fortiden til. Det er ligesom den ikke mere passer til tiden. I gamle dage var en vis hustugt påkrævet. Familiens eksistens afhang af at familiens medlemmer samarbejdede, så sæden blev sået og høsten bragt i hus. Faderen, overhovedet, forlangte lydighed, og blev adlydt. Når han nu en sjælden gang viser sin myndighed, tages det fortrydeligt op. Det er et helt nyt mønster vi ser nu. Vi véd ikke hvor vi er, men vi skal nok finde ud af det.“ I fædre, I behøver ikke at komme i den situation! Hvis I undlader at håndhæve jeres myndighed betyder det at I fratræder jeres gudgivne stilling som husets overhoved og åbner døren for anarki. Guds anvisninger er ikke til at tage fejl af: „Tugt din søn, imens der er håb.“ „Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam. Tugt din søn, så kvæger han dig og bringer din sjæl, hvad der smager.“ — Ordsp. 19:18; 29:15, 17.
6. Hvorfor er der ingen tid at spilde, og hvad må man være besluttet på?
6 Tøv ikke med at fortælle den nye generation de vigtige ting den har brug for at vide. Før barnet når den voksne alder bør det være så fyldt med sand kundskab at det kan modstå de trosprøver som en fjendtlig verden vil udsætte det for. Der er ingen tid at spilde. Nutidige erfaringer har vist at voksne mænd er blevet hjernevasket og blevet som voks i hænderne på deres tilfangetagere fordi de simpelt hen aldrig havde fået et virkeligt grundlag for deres tro. Nogle få års undervisning er derfor ikke tilstrækkeligt. Det er nødvendigt med et progressivt undervisningsprogram hvorefter barnets liv kan formes under hele opvæksten.
Progressiv undervisning
7. Hvornår skal forældrene begynde at opdrage barnet? Begrund svaret.
7 Så snart barnet åbner øjne og ører for omverdenen begynder det at registrere de modtagne indtryk. Hvad hører det nu? Høj, skinger tale, skænderier, en forvirring af stemmer? Eller rolig, venlig og værdig tale og handling? Hvilke indtryk sørger I for bliver registreret i barnets modtagelige sind? Når barnet senere lærer at tale og udtrykke sig, benytter I da de mange lejligheder der byder sig til at forme barnets tankegang? Moderen kunne hjemme gennemgå en bibelhistorie med barnet, for eksempel bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis, forklare illustrationerne og fremhæve at det der afgør om mennesker er gode eller onde, er om de adlyder Gud og har hans velbehag, eller ikke adlyder ham og vækker hans mishag. Når faderen kommer hjem fra arbejde kan forældrene opfordre barnet til at fortælle hvad det har lært, og faderen kan opmuntre barnet ved at være interesseret i de fremskridt det gør. Hvis forældrene imidlertid kun giver sig af med denne gavnlige oplæring når de har lyst til det, bliver resultaterne kun middelmådige. Denne oplæring bør være et fast punkt på familiens program, og forældrene vil erfare den glæde at se de første sandheder fra Guds ord slå rod i det lille barnesind.
8. (a) Hvilke fordele er der ved et progressivt oplæringsprogram? (b) Nævn nogle af de ting forældrene må holde sig for øje når de går frem på denne måde.
8 Når barnet senere kommer ud blandt andre børn på legepladsen og i skolen vil det møde forkerte indstillinger og dårlige tanker. Under opdragelsen kan forældrene nu forbinde barnets handlinger, de rigtige såvel som de forkerte, med begivenheder som barnet kender fra bibelhistorien. Forældrenes ros eller irettesættelse får derved mere indhold og større autoritet. Efterhånden som barnet lægger mere og mere mærke til årsag og virkning, følelser og optræden må forældrene være yderst påpasselige med deres opførsel over for hinanden. Et eneste uvenligt ord imellem dem, et eneste øjebliks isnende tavshed, kan let på dette tidlige tidspunkt spolere mange ugers tålmodig oplæring. Barnet forventer at forældrene lever og handler i overensstemmelse med den gode bibelske undervisning de giver det. Barnet er desuden nu kommet til det punkt hvor det selv digter lege og samtaler på grundlag af hvad det har set og hørt. Har barnet nu et godt materiale at øse af? Det afhænger af forældrene. Barnet vil også stille en mængde spørgsmål. Hvordan reagerer forældrene over for dem? Bliver de utålmodige og bremser barnet, vil det højst sandsynligt søge svaret andre steder, og det bliver sikkert et svar der er baseret på verdens visdom. (Jak. 3:15) Hvorfor ikke give sig tid til at besvare barnets alvorlige spørgsmål og vise det hen til den sande visdoms kilde, Jehova Gud? (1 Kor. 2:6-10) Brug den nødvendige tid til at tilfredsstille barnets videbegær ved at give det kundskab og forståelse, og det vil vinde yndest hos Jehova Gud. — Ordsp. 4:7, 8.
9. Forklar hvilken tugt der især bliver nødvendig fra tretten-fjortenårsalderen og opefter.
9 Barnet bliver større og når tretten-fjortenårsalderen, en særdeles betydningsfuld periode, for nu begynder sønnen eller datteren at ville hævde sig. De færdes sammen med mange børn hvis forældre lader dem gøre hvad de vil. Snart vil jeres barn også gøre hvad der passer det. Her må tugtens ris, det bogstavelige eller det åndelige, absolut tages i anvendelse, men naturligvis altid med forståelse og kærlighed. (Ordsp. 23:13, 14) Det er heller ikke nok at sige til barnet der spørger om grunden til et eller andet påbud: „Det skal du ikke bryde dig om. Du skal bare gøre som jeg siger!“ Er det sådan Jehova behandler sine jordiske børn? Nej, i sit skrevne ord fortæller han hvordan han vil bringe orden i alle forhold og oplyser os om grunden til de krav han stiller. (Es. 1:18, NW) Og der er altid gode grunde. Desuden må forældrene forklare barnet at det der ser ud som frihed i de andre børns tilfælde, i realiteten er manglende opsyn med dem, hvilket skyldes at forældrene intet kendskab har til Guds krav angående familiens ledelse.
10. Hvad må forældrene gøre samtidig med at barnets verdslige viden øges gennem skolens undervisning? Anfør grunden hertil.
10 De halvvoksne drenge og piger tror at de allerede er modne mænd og kvinder, og det prøver de at overbevise sig selv og andre om. Den verdslige viden de erhverver sig i skolen stiger dem til hovedet som stærk vin. Hvad kan forældrene nu gøre for at modvirke denne påvirkning? Den undervisning de har givet deres børn før de kom i skole skulle have givet dem forståelse af at der kun findes én sand kundskabskilde. (Sl. 94:10) Endvidere bør forældrene, samtidig med at børnene ivrigt tager imod alt det skolen lærer dem, til stadighed minde dem om at alt det de lærer i historie-, religions- og naturhistorietimerne vil være farvet af nationalisme, filosofi og udviklingsteori, og de må forklare dem hvorfor dette er tilfældet. Det er vigtigt at de forstår og fatter dette, for det er afgørende for om forældrene fortsat skal være en respekteret autoritet i deres liv. De fleste børn vil, som følge af at de ikke er væbnet med sand kundskab på dette tidspunkt, drage den forhastede slutning at deres forældre er gammeldags og ikke på højde med den moderne viden.
11. Hvilken alvorlig fare frembyder ønsket om popularitet, og hvordan kan denne fjende bekæmpes?
11 Efterhånden som den unge mand og pige vokser til, vil endnu en fjende melde sig, en fjende som kan betyde en alvorlig fare for barnets fremtid. Det er ønsket om popularitet. Skal forældrene gå af med sejren i kampen mod denne fjende har de virkelig brug for ’en kraft der er udover det normale’. Denne ekstra kraft må de hente hos Jehova gennem bøn og ved opbyggende samvær med andre af hans sande tilbedere. (2 Kor. 4:7, NW) Tilsyneladende er dette ønske om popularitet ganske uskyldigt, men i sit inderste væsen avler det kærlighed til penge og alle former for umådehold. Det kan trække et menneske med sig ind i den verdslige selskabeligheds malstrøm, som til sidst kan ende i lasternes pøl. Hvad enten den unge søger popularitet ved at dyrke sport, ved måden at klæde sig på, ved omgang med det modsatte køn, ved at deltage i forretnings- eller selskabslivet eller på anden måde, vil det fuldstændig optage det unge menneskes tanker og fortrænge alt hvad der er godt og sundt. (1 Tim. 6: 9, 10) Vær på vagt over for de første snigende fremstød fra denne kant. Læs og drøft atter og atter Hebræerbrevets ellevte kapitel og understreg at disse mænd, hvis tro blev godkendt af Gud, var upopulære i verdens øjne, at de blev forfulgt, men at Jehova alligevel erklærer om dem: „Dem var verden ikke værd.“ (Hebr. 11:38) Lær de unge at søge Jehovas gunst fremfor noget andet.
12. (a) Bør man give børnene seksualoplysning? Begrund svaret. (b) Hvordan kan man gøre det?
12 Sex er et af de større problemer på dette tidspunkt i barnets liv. Mange forældre undlader på grund af en overdreven blufærdighedsfølelse at give deres børn ordentlig underretning og undrer sig siden hen over hvorfor de unge er blevet et bytte for umoralitet. Læg mærke til med hvilken finfølelse Bibelen behandler dette emne uden dog at sige for lidt. Med en privat, familieejet cisterne som det træffende billede på kvinden og hendes evne til at vederkvæge sin mand seksuelt siger Ordsprogene 5:15-19: „Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd; lad ej dine kilder flyde på gaden, ej dine bække på torvene! Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved siden af dig! Velsignet være dit væld, og glæd dig ved din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndige gazel.“ Man kan godt lære en ung mand at udtrykket „din egen cisterne“ står for hustruen, som er blevet mandens ejendom ved ægteskabets indgåelse, og at den der tiltager sig ægteskabets privilegier mens han endnu er ugift ikke er bedre end en tyv. Udtrykket „stjålen“ er derfor helt rigtigt i skøgens forføreriske ord til den uerfarne unge mand i Ordsprogene 9:17: „Stjålen drik er sød, lønligt brød er lækkert!“ Det er også betegnende at Bibelen opregner utugtige, ægteskabsbrydere, tyve og røvere sammen, alle hører til samme kategori, og alle er de uværdige til at få en arvelod i den nye tingenes ordning under Guds rige. — 1 Kor. 6:9, 10.
13. Hvordan kan man afbalancere de unges vågnende kønsbevidsthed?
13 De unges vågnende kønsbevidsthed må afbalanceres med nøgterne oplysninger om de skjulte farer der er forbundet med løse forbindelser. Statistikken viser at syfilis og andre kønssygdomme stadig breder sig. Læg ikke skjul på hvilke frygtelige, pinefulde og ofte skæbnesvangre følger sådanne løse forbindelser kan få. Hold samtidig øje med hvem de unge omgås af det modsatte køn. Stol ikke for stærkt på deres selvbeherskelse og uangribelighed. Der skal overmåde stor kraft til at modstå kønsdriften når den er vakt. At lade de unge få lejlighed til at anstille prøver med den mens de endnu ikke har lært hvilke rettigheder og pligter der er forbundet med den, kan sammenlignes med at overlade dem rattet i en bil på en stærkt befærdet hovedvej uden at bekymre sig om hvorvidt de har lært at køre bil og kender færdselsreglerne. At vor „smarte“ verden er yderst tolerant i denne sag har intet at sige. Vi må blive ved med at minde os selv og vore børn om at det vi søger er Guds gunst og ikke denne verdens gunst, vi søger livet og ikke døden.
Vind børnenes venskab
14. (a) Hvordan kan man beskytte børnene mod dårlige kammerater? (b) Hvordan viser forældrene at de virkelig elsker deres børn?
14 Hvis forældrene vil skærme børnene mod tvivlsomme kammerater og tidsfordriv som de selv søger, må de give dem noget i stedet. Hvorfor ikke — ligesom Jehova, der gjorde sig bekendt med Abraham — søge at komme børnene på nærmere hold og lære dem at kende, og gøre det med samme kærlige formål for øje som Jehova over for Abraham? Da nytter det ikke at familiens medlemmer isolerer sig og lever hver sit liv inden for hjemmets fire vægge. De må dele livet med hinanden. Forældrene bør begynde tidligt med at lade børnene få del i arbejdet og glæden ved at holde hjemmet smukt og rent. På denne måde vil forældrene få mere tid tilovers til opbyggende samvær med børnene. Læg planer for adspredelser som familien kan søge sammen. Familien kan organiseres som en studiegruppe og tage forskellige historiske, naturhistoriske, geografiske, arkæologiske eller andre emner op til undersøgelse. Man kan hertil låne bøger på biblioteket, besøge museer og andre steder af interesse, og foretage udflugter i naturen for at tage indtryk med hjem herfra. Man kan vise både underholdende og oplysende film og lysbilleder i sit eget hjem til gavn og glæde for sine egne og naboens børn. Hvor store anstrengelser forældrene vil gøre sig for at tage konkurrencen op med verdens mennesker om deres børns venskab og kammeratskab afhænger fuldstændig af det mål af kærlighed de nærer til dem.
15. Hvad skal forældrene passe på, selv om de gør sig til kammerater med børnene, og hvad er grunden hertil?
15 Selv om forældrene gør sig til kammerater med børnene må de dog passe på at børnene ikke bliver for ligefremme og respektløse i deres optræden over for dem. Hvis forældrene viser respekt og ærefrygt for Jehova i alt hvad de gør og siger, vil det igen fremkalde respekt for forældrene hos børnene. Forældrene må altid holde fast ved rette principper. De må aldrig være inkonsekvente. Når de siger ja, skal de mene ja, og når de siger nej, skal de mene nej, og dermed skulle sagen være afgjort. Men hvor ofte ser man ikke en fiffig lille fyr indsmigre sig hos forældrene og overtale dem til at lade ham få sin vilje. Giver forældrene efter, enten ved at lade drengen få sin vilje eller lade ham slippe godt fra selv en mindre forseelse, lærer de i virkeligheden barnet ulydighed, og de har hermed påtaget sig et stort ansvar for barnets handlinger senere hen i livet.
Planlæg barnets fremtid
16. Hvordan kan man lede barnet henimod en lykkelig fremtid?
16 De planer der lægges for barnets fremtid ville ikke være noget værd dersom de ikke tog hensyn til selve hovedformålet med opdragelsen, nemlig at indprente barnet betydningen af at kende Gud og leve i overensstemmelse med de krav han stiller. I en tidlig alder bør barnet derfor ledes henimod den nyttigste af alle beskæftigelser. Fremhæv profeterne som mænd der viede deres liv til at lære andre den himmelske visdom. Forklar at Bibelens modige og frygtløse krigere var forbilleder for nutidens frimodige, åndelige krigere, der uden brug af kødelige våben kan slå fjender på flugt, nedbryde vildfarelsens fæstningsværker og bringe befrielse til tusinder af trælbundne mennesker. (2 Kor. 10:4-6) Forældrene bør åbne barnets øjne for de rige muligheder som tjenesten for Guds rige frembyder. Hjælp barnet til at forstå at alle verdslige beskæftigelser uden undtagelse i bedste fald kun er nyttige i samme forhold som de tillader en at bruge tid og midler i den storslåede gerning at sprede kundskab om Jehovas underfulde gerninger og hensigter.
17. Hvorfor er det af så stor værdi at barnet lærer at tale et pænt sprog?
17 At kunne tale og udtrykke sig rigtigt er et godt grundlag for en lykkelig fremtid i Guds tjeneste. Et pænt sprog indbefatter at man taler tydeligt, at man taler med ynde og respekt, og, fremfor alt, at man taler sandt. At lære sit barn at udtrykke sig rigtigt har mange fordele. Man kan ikke hjælpe et barn eller ungt menneske der ikke vil tale om sine vanskeligheder. Undertrykkelse af ideer og synspunkter kan avle en indadvendt personlighed der er mere optaget af sin egen lille verden end af familien og de mange sandhedssøgende mennesker omkring én. Som ordsproget siger: „Den der isolerer sig, søger sin egen selviske længsel; han farer frem mod al praktisk visdom.“ (Ordsp. 18:1, NW) Det bedste, varmeste og kærligste forhold i familien opnås ved at familien taler fortroligt sammen. (Ordsp. 15:22) Hvis forældrene altid er imødekommende, rimelige og til at tale med, er der mindre sandsynlighed for at en eller anden forkert indstilling eller tanke vil slå rod i børnenes sind uden at forældrene lægger mærke til det. (Hebr. 12:15) Skal børnene lære at tale pænt må forældrene foregå dem med et godt eksempel. Ord der anvendes på rette måde om de rette ting betegnes i Bibelen som lægende og vederkvægende for tilhøreren. (Ordsp. 15:23; Sl. 107:20) Forældre, tænk på at I kan udruste jeres børn til at uddele trøst og håb til trængende mennesker i denne selviske, hjerteløse tingenes ordning!
18. Hvor kan forældrene hente hjælp og støtte i deres opdragelse af den „kommende slægt“?
18 Som forældre er I ikke alene om at skuldre det ansvar at fortælle den „kommende slægt“ om Jehovas ære og vælde. Der findes mange andre forældrepar der ser dette som deres gudgivne opgave. De underviser ikke blot børnene hjemme men tager dem også med i rigssalen eller til et nærliggende privathjem hvor flere familier mødes på et fastsat tidspunkt én gang om ugen til en times bibelstudium og samvær for at opmuntre og styrke hinanden i troen på Guds lovede nye tingenes orden. Hvis der ikke findes et sådant studiecenter i nærheden af hvor I bor, hvorfor så ikke organisere en studiegruppe i jeres eget hjem, hvor andre interesserede kan komme og være med til en drøftelse af bibelske emner? Dette blad kan bruges som studiemateriale og vil være en hjælp for alle til at finde de kundskabsskatte der er gemt og bevaret i Bibelen netop til den dag vi nu lever på. Hele familien vil kunne få gavn af et sådant samvær.
19. Hvad må forældrene gøre hvis de med held skal løse deres gudgivne opgave, og hvad kan de se frem til hvis de trofast skuldrer deres ansvar?
19 I forældre, Jehova har givet jer en vidunderlig arv: jeres børn, tillige med det ansvar at forme og opdrage dem til en evig fremtid i lykke. Hvorfor ikke gå fuldt og helt ind for jeres opgave som forældre? For jer der har børn, kan intet andet sammenlignes med det. Lad derfor ikke andre ting i livet, såsom jeres arbejde, jeres position i samfundet og jeres personlige trang til fornøjelser og adspredelse, overskygge denne opgave. At jeres børn skulle kunne iagttage troens virke i jeres liv og stille jer spørgsmål angående den, og at I på jeres side skulle kunne forklare børnene hvilket grundlag jeres tro hviler på, fremgår af 5 Mosebog 6:20-25: „Når din søn i fremtiden spørger dig: ’Hvorledes har det sig med de vidnesbyrd, anordninger og lovbud, som [Jehova] vor Gud gav Eder?’ så skal du svare din søn således: ’. . . Dengang pålagde [Jehova] os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter [Jehova] vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket.’“ Giv jeres barn en progressiv undervisning og opdragelse efterhånden som det vokser op. Gør jeres arbejde grundigt, og barnet vil ikke som voksen vende sig bort, men vil stadig kunne findes ved siden af jer i Skaberens tjeneste. Giv jeres barn kundskab om og forståelse af Jehovas magt, hans underfulde gerninger og hans aldrig svigtende hensigt. Vedbliv med i ord og gerning at fortælle dette til „den kommende slægt“!
[Illustration på side 272]
Vær kammerat med dit barn og tag det med ud i naturen så I sammen kan betragte skaberværkets vidundere.