Gør kristendommen til din livsform

I DET første århundrede blev disciple af Jesus Kristus omtalt som nogle der tilhørte „Vejen“. (Apg. 9:2) Det udtryk kan man stadig bruge om sande kristne. Hele deres måde at leve på er nemlig forankret i deres tro på Kristus. Ligesom han har de indviet sig uforbeholdent til Jehova Gud. Deres tro er hele deres liv, den vej de følger.

Hvis du har studeret Bibelen sammen med Jehovas kristne vidner og overværet nogle af møderne i deres lokale rigssal, har du uden tvivl glædet dig over de åndelige værdier det har skænket dig. Dog erkender du sikkert at det at tilbede Jehova ikke blot vil sige at acceptere visse læresætninger som sande og at komme sammen med dem der tror på Gud og Kristus. At udøve den sande religion berører alle sider af den kristnes liv.

Nogle finder at det begrænser deres frihed alt for meget at være så optaget af det der har med forholdet til Gud at gøre. De forsvarer sig måske med at de i forvejen har nok at gøre med at overholde alle „kejserens“ skattelove, færdselslove og så videre. De siger at de vil være frie. De forstår endnu ikke at „hvor Jehovas ånd er, er der frihed“. De mangler endnu at erfare at ’hans bud ikke er byrdefulde’. — 2 Kor. 3:17; 1 Joh. 5:3.

I virkeligheden fører det netop til større frihed og til større lykke og tilfredshed når man lever efter Guds krav og gør kristendommen til sin livsform. Tag for eksempel en mands arbejde, hans levebrød. Da Bibelen misbilliger dovenskab, vil den der virkelig er en kristen være flittig til sit arbejde. (Ordsp. 20:4) Ved at være flittig vil han sandsynligvis også blive ret dygtig og produktiv. Disse kvalifikationer kan betyde at han får en mere ansvarsfuld stilling eller at han beholder sit job selv om virksomheden må indskrænke. Samvittighedsfulde og dygtige folk er efterspurgte. Som Guds ord meget rigtigt siger: „Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for konger, ikke for folk af ringe stand.“ — Ordsp. 22:29.

Det kunne også tænkes at ens arbejdsgiver ville have at man var uærlig over for kunderne, hvorimod Bibelen siger at „falske vægtskåle er [Jehova] en gru“ og at Gud hader „løgnetunge“. Den siger også: „Hellere fattig end løgner.“ (Ordsp. 11:1; 6:16, 17; 19:22) Ønsker man at behage Gud vil man være nødt til at oplyse denne arbejdsgiver om at man ikke kan hverken lyve eller snyde på hans forlangende. Vil det så ikke medføre at man mister sit arbejde? Ikke nødvendigvis, for ofte skaber en mand eller kvinde øget respekt om sig ved at være principfast. Desuden kan de fleste arbejdsgivere godt lide at have medarbejdere som ikke lyver over for dem eller stjæler på arbejdspladsen.

Det kan naturligvis hænde at en kristen bliver afskediget fordi han holder fast ved det han véd er rigtigt. I så fald bliver han nødt til at søge et nyt arbejde, et arbejde som ikke krænker hans kristne samvittighed. Men Jehovas arm er ikke for kort. „Ung har jeg været,“ skrev salmisten David, „og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 37:25.

Dette ønske om at ’bære sig ærligt ad i alle ting’ er også en styrke for skolebørn der gør kristendommen til deres livsform. (Hebr. 13:18) Ved at udføre ærligt skolearbejde (forberede deres lektier, være opmærksomme i timerne, ikke snyde) får de større udbytte af undervisningen. De undgår desuden at få en dårlig samvittighed, som ellers kunne forstyrre deres nattesøvn. — Ordsp. 19:23.

De der gør kristendommen til deres livsform afholder sig også fra kønslig umoralitet, idet de ønsker at behage Jehova og véd at „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere“ ugunstigt. (Hebr. 13:4) I dag er der mange som ønsker hvad de regner for et frit kønsliv og som derfor afviser de bibelske normer. Men hvem er det der er virkeligt frie, frie for de følelsesmæssige kvaler der følger med ægtefællers utroskab mod hinanden og frie for de talrige andre problemer der skyldes et selvisk syn på kønslivet? Det er dem der gør kristendommen til deres livsform.

Ordsprogenes bog i Bibelen skildrer „en yngling, en uden vid“ („uden hjerte“, det vil sige, uden et ret motiv, NW) som forføres af en umoralsk kvinde. „Tankeløst følger han hende,“ siges der, „som en tyr, der føres til slagtning, . . . til en pil gennemborer dens [hans, NW] lever, som en fugl, der falder i snaren uden at vide, det gælder dens liv.“ (Ordsp. 7:6-23) Det er faktisk sådan at en kønssygdom som syfilis undertiden angriber leveren, ligesom den kan angribe andre organer, og udfaldet heraf kan være dødeligt. Den der virkelig vil leve et kristent liv, afholder sig fra en adfærd som er fysisk, mentalt og åndeligt nedbrydende.

Lad os nu se på familielivet, nærmere betegnet forholdet mellem mand og hustru. Apostelen Paulus skrev: „Lad også hver enkelt af jer elske sin hustru sådan som han elsker sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (Ef. 5:33) For at være elsket og skattet af sin mand må hustruen naturligvis bære sig sådan ad at disse følelser fremkaldes. På den anden side kan ægtemanden ikke forvente at blive dybt respekteret medmindre han handler på en måde der aftvinger respekt og agtelse hos hustruen.

Det vil være til gavn for ethvert ægteskab om de kristne principper følges. Når hver enkelt i en familie udviser gudfrygtige egenskaber som kærlighed, medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed, er der ingen tvivl om at der bliver et godt indbyrdes forhold i familien. Disse egenskaber er et solidt grundlag for et lykkeligt familieliv. — Kol. 3:12-14.

At man gør kristendommen til sin livsform indebærer således mange fordele. Det betyder ikke at man skal leve asketisk eller i ekstrem selvfornægtelse. I et kristent liv er der også plads til sund adspredelse. Bibelen siger: „Alt har sin stund . . . tid til at græde og tid til at le, tid til at sørge og tid til at danse.“ — Præd. 3:1, 4.

Jo bedre man lærer Guds ord, Bibelen, at kende, jo bedre forstår man at et kristent liv er ligevægtigt, lykkeligt og tilfredsstillende. Et liv efter Jehovas krav er ikke et liv der føles som en byrde på grund af tyngende regler og pligter. Derimod fører det til virkelig frihed og sand lykke, for man er kommet til at ’kende sandheden, og sandheden har frigjort en’. (Joh. 8:32) Alle som virkelig gør kristendommen til deres livsform vil erfare dette.