Jehova — en hjælper uden lige
„Hvorfra kommer min hjælp? Fra [Jehova] kommer min hjælp, fra himlens og jordens skaber.“ — Sl. 121:1, 2
1. Hvem er den største hjælper, og hvorfor?
DEN største hjælper vi overhovedet kan have er Skaberen, Jehova Gud. Alt levende på jorden drager til stadighed nytte af de kredsløb i naturen der er nødvendige for at livet kan bestå, og som han satte i gang for lang tid siden. Hvis det ikke var for menneskenes begærlighed og deres misbrug af jordens ressourcer, kunne vor planet med lethed brødføde en langt større befolkning uden at man behøvede at drive rovdrift på plante- og dyrelivet. Med rette kunne den inspirerede salmist sige om Jehova Gud: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ — Sl. 145:16.
2. Hvordan har Jehova i almindelighed handlet over for utaknemmelige mennesker?
2 Kun ved sjældne lejligheder har Jehova Gud brugt sin magt til at holde sol og regn tilbage fra dem der har handlet i modstrid med hans vilje. (2 Mos. 10:21; Amos 4:7) I almindelighed har selv mennesker der ikke har vist Gud taknemmelighed nydt godt af hans rundhåndede gaver. Jesus Kristus henledte opmærksomheden på dette da han sagde: „Han lader . . . sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige.“ — Matt. 5:45.
3. Hvilken opmuntring kan Jehovas tjenere hente i den måde hvorpå Jehova har handlet med mennesker i almindelighed?
3 Hvis den Almægtige viser en sådan venlighed selv over for utaknemmelige mennesker, hvor trygt kan vi da ikke regne med at han aldrig vil svigte dem der elsker ham inderligt! „Han elsker retfærd og ret.“ (Sl. 33:5) Vi kan derfor være sikre på at han aldrig vil ignorere sine tjeneres behov eller undlade at besvare deres råb om hjælp. Guds trofaste tjener David sagde: „Nær er [Jehova] hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres råb og frelser dem.“ — Sl. 145:18, 19.
Uovertruffen magt til at hjælpe
4. Hvor stor er Jehovas magt, ifølge Salme 148:2-6?
4 Intet kan hindre Jehova Gud i at hjælpe sit folk. Han er i stand til at yde hjælp under alle forhold. Hans magt er så stor at den kan opretholde det fysiske univers i al evighed. Dette fremgår af Salme 148:2-6, hvor vi får at vide at Jehova Gud gav solen, månen og stjernerne „deres plads for evigt“.
5. Hvilken magt har Jehova over naturkræfterne?
5 Jehova har kontrol over vældige naturkræfter og kan bruge dem til at gennemføre sin vilje. Idet han påpegede dette over for sin loyale tjener Job, sagde han: „Har du været, hvor sneen gemmes, og skuet, hvor hagelen vogtes, den, jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ (Job 38:22, 23) Hvis Jehova ønsker det kan han endda ved sin ånds virke forårsage og kontrollere jordskælv, udsende lyn og udtørre have og floder. — 1 Sam. 14:15; 2 Sam. 22:15; Sl. 66:6; 74:15.
6. Hvordan kan Guds ånd hjælpe sande kristne når de er i nød?
6 Jehovas hellige ånd eller aktive kraft er som et magtfuldt redskab der altid står til hans rådighed. Når en af hans tjenere befinder sig i en vanskelig situation, kan den Almægtige ved hjælp af sin ånd genkalde bibelske principper i vedkommendes hukommelse og hjælpe ham til at se hvordan de gælder i det foreliggende tilfælde. (Joh. 14:26) På denne måde bliver tjeneren styrket til at holde ud og til fortsat at lægge en ret adfærd for dagen. Gennem sin ånd kan Jehova Gud også øve indflydelse på sine tjeneres hjerte og sind så de ser deres trosfællers behov og kommer dem til hjælp. (Mark. 10:29, 30) Ved sin ånd kan Jehova endda ved visse lejligheder tilskynde verdslige herskere til at gøre det han ønsker. Som Ordsprogene 21:1 siger: „En konges hjerte er bække i [Jehovas] hånd, han leder det hen, hvor han vil.“
7. Hvem kan Jehova bruge til at hjælpe sit folk, ifølge Salme 34:8?
7 Den Højeste har også millioner af mægtige engle som står ham til tjeneste. (Dan. 7:10) At han bruger disse til at hjælpe sine tjenere på jorden vises i Salme 34:8, hvor vi læser: „[Jehovas] engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.“
En enestående beretning
8. Hvad kan Bibelens beretning om Jehovas frelsesgerninger betyde for os?
8 For at give sine tjenere et sikkert grundlag for at tro på hans uforlignelige evne til at hjælpe, har Jehova Gud sørget for at tilvejebringe en pålidelig beretning om mange af hans frelsesgerninger. Denne beretning, der findes i Bibelen, kan betyde det samme for os som et mirakuløst syn betød for den hebraiske profet Elisas tjener. Der skete følgende: En stor hærstyrke fra Syrien omringede den israelitiske by Dotan i den hensigt at tage profeten Elisa til fange. Angst udbrød Elisas tjener: „Ak, herre, hvad skal vi dog gribe til?“ „Frygt ikke,“ svarede Elisa, „thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!“ Derpå bad Elisa og sagde: „’[Jehova], luk hans øjne op, så han kan se!’ Da lukkede [Jehova] tjenerens øjne op, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa.“ (2 Kong. 6:15-17) Dette mirakuløse syn var ikke et øjenbedrag. Jehova Gud greb virkelig ind og slog den syriske hærstyrke med en form for midlertidig blindhed og forpurrede dermed deres planer om at tage Elisa til fange. — 2 Kong. 6:18-23.
9. Hvordan gjorde Jehova brug af naturkræfter til gavn for israelitterne på Baraks tid?
9 Det er gribende at læse de mange trosstyrkende beretninger om hvordan Jehova udfriede sit folk. En af disse bemærkelsesværdige udfrielser — hvor der også blev gjort brug af naturkræfter — fandt sted på den tid da israelitterne var undertrykt af kana’anæerkongen Jabin. Jehova Gud lod Barak fremstå for at udfri israelitterne. Barak samlede en styrke på ti tusind mand og tog opstilling på Tabors bjerg. Straks drog Jabins hærfører Sisera med en langt overlegen hærstyrke bestående af veludrustede soldater og 900 stridsvogne, ned på sletten som gennemløbes af Kisjonbækken. Da kom Jehova Gud Barak og hans mænd til undsætning. Øjensynlig ved hjælp af en oversvømmelse forårsaget af et vældigt uvejr, gjorde Jehova Siseras hær ukampdygtig. Den opsvulmede bæks vande gjorde jorden mudret. Heste og vogne sank ned i dyndet. Siseras soldater flygtede i panik foran Baraks mænd. „Hele Siseras hær faldt for sværdet, ikke én blev tilbage.“ Bækken der var gået over sine bredder som følge af den store mængde vand der kom fra dens tilløb, rev de døde bort. Hvad hærføreren Sisera angår, flygtede han til fods og led en lidet ærefuld død for en kvindes hånd. Han blev dræbt af Jael, kenitten Hebers hustru. — Dom. 4:12-21; 5:20, 21.
10. Hvilke eksempler findes der i Bibelen på at Jehova har brugt engle til at hjælpe israelitterne i fortiden?
10 Der var tidspunkter hvor engle spillede en fremtrædende rolle i den Almægtiges storslåede gerninger. „En sendefærd af ulykkesengle“ var med til at bringe ødelæggende plager over Ægypten da Farao nægtede at frigive de israelitiske trælle. (Sl. 78:43-51) Mange hundrede år senere truede den assyriske hær under kong Sankerib med at indtage Jerusalem, hovedstaden i Juda rige. Eftersom den trofaste kong Ezekias sad på tronen, tillod Jehova Gud ikke at dette skete. På én nat tilintetgjorde Jehovas engel 185.000 mand i den assyriske hær — „alle krigere, høvedsmænd og hærførere“. (2 Kong. 19:35; 2 Krøn. 32:21) Da Sankerib havde mistet størstedelen af sin hær, var han nødt til at opgive sine planer om at indtage Jerusalem.
11. Er englene interesseret i den kristne menigheds medlemmer?
11 Er Jehovas mægtige engle stadig villige til og ivrige efter at tjene til gavn for hans folk på jorden? Ganske afgjort! Da Jesus gjorde sine disciple opmærksomme på hvor alvorligt det er at bringe andre til snublen og fald, understregede han englenes andel i sagen: „Se til at I ikke foragter en af disse små; jeg skal nemlig sige jer at deres engle i himlene hele tiden ser min himmelske Faders ansigt.“ (Matt. 18:10) Jesu ord betyder ikke nødvendigvis at hver enkelt indviet kristen har en særlig skytsengel. Men englene holder tydeligvis øje med den åndelige velfærd blandt de sande kristne som et hele. Dette bekræftes i spørgende form i Hebræerbrevet 1:14: „Er de ikke alle ånder til offentlig tjeneste, udsendt for at tjene dem som skal arve frelse?“ Det er en enestående hjælp der står til vor rådighed gennem englene!
12. Hvordan belyser Jesu Kristi tilfælde hvilken vidunderlig hjælp man kan få gennem Guds ånd?
12 Jesu Kristi eksempel belyser hvilken vidunderlig hjælp Jehova yder gennem sin ånd. Der hvilede et enormt ansvar på Guds søn. Han vidste at hans Fader havde absolut tillid til ham og endda havde forudsagt at han ville forblive dadelfri og bevare sin integritet. Ikke desto mindre måtte Jesus bruge sin frie vilje. Hvis han på nogen måde havde svigtet ville det have betydet evig død for ham, det ville have draget hans Faders sanddruhed i tvivl og ville have ødelagt ufuldkomne menneskers mulighed for at blive befriet for synd og død. Jesus havde sandelig brug for styrke fra sin Faders ånd. Fuldstændig klar over hvad der krævedes af ham, „frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt“. (Hebr. 5:7) Den kendsgerning at Jesus bevarede sin fuldkommenhed lige til døden, beviser at hans Fader besvarede sin søns råb om hjælp og styrkede ham ved hjælp af sin ånd.
13. Hvad er nødvendigt for at vi kan få udbytte af Guds ånds hjælp?
13 Når Jesu Kristi loyale disciple står over for prøver kan de være sikre på at få den samme hjælp. (Jak. 1:2-5) Men ligesom i Jesu tilfælde udelukker dette ikke at den enkelte frit kan træffe sit eget valg. Guds ånd vil ikke tvinge nogen til at følge en bestemt handlemåde. Man må have et inderligt ønske om at få åndens hjælp. For eksempel må den der beder om hjælp til at modstå fristelser, være villig til at følge de bibelske principper som Guds ånd minder ham om.
14. Hvilken rolle spiller Guds ånd i forbindelse med den hjælp man får fra medtroende?
14 Den hjælp Gud giver ydes måske gennem nogle af ens medtroende. Dette skyldes imidlertid også Guds ånd, idet ånden virker på alle sande kristne. Når nogle for eksempel ser at en af deres kristne brødre lider nød i fysisk eller åndelig henseende, vil Guds ånd, der virker på deres sind og hjerte, gøre dem opmærksomme på at vedkommendes behov må dækkes, og tilskynde dem til at handle i overensstemmelse hermed.
15, 16. (a) Hvorfor er nogle kristne mere beredvillige til at hjælpe deres brødre end andre er? (b) Hvorfor er hjælpen fra medtroende uvurderlig for dem der er i nød, men hvad kan vi ikke forvente?
15 Om de der er i stand til at hjælpe virkelig også gør det, vil naturligvis afhænge af hvor modtagelige de er for de tilskyndelser Guds ånd giver. Til tider er der måske nogle som undlader at reagere på en andens behov fordi de tillader selviskhed at modstå åndens tilskyndende kraft. Dette forklarer hvorfor der selv i det første århundrede var nogle i den kristne menighed som var langt mere villige til og ivrige efter at hjælpe deres brødre end andre var. Læg mærke til hvad apostelen Paulus skrev til filipperne:
„I [har] handlet smukt ved at dele min trængsel med mig. Ja, filippere, I ved også at fra begyndelsen af den gode nyheds forkyndelse, da jeg rejste fra Makedonien, var der ikke én menighed som tog del med mig i dette at give og modtage, undtagen jer alene; for endog i Tessalonika sendte I både én og to gange til mig hvad jeg trængte til. Ikke at jeg ivrigt søger gaven, men jeg søger ivrigt den frugt som tæller på jeres regnskab. Imidlertid har jeg fuldt op af alt, og jeg har rigeligt. Jeg er mæt, nu da jeg fra Epafroditus har modtaget de ting fra jer, en vellugtende duft, et velkomment slagtoffer, velbehageligt for Gud.“ — Fil. 4:14-18.
16 Eftersom medlemmerne af den kristne menighed ikke alle er nået lige langt i åndelig henseende, og eftersom den enkeltes frie vilje også kommer ind i billedet, kan vi ikke forvente at alle har en lige så gavmild ånd som filipperne. Mange er dog meget følsomme over for Guds ånds ledelse, og det garanterer at Jesu Kristi loyale disciple vil få hjælp i tider med prøvelser og pres.
17. Hvilken evne eller egenskab kan Guds ånd påvirke selv hos ikke-troende, så de kommer sande kristne til hjælp?
17 Det er også opmuntrende at Guds ånd endog kan tilskynde mennesker som ikke tilbeder Jehova, til at komme hans tjenere til hjælp. Hvordan kan dette lade sig gøre? Jo, mennesket blev jo skabt i Guds billede. (1 Mos. 1:28) Det vil sige at mennesker i almindelighed har visse guddommelige egenskaber — retfærdighed, visdom, kærlighed og magt af en art der står over dyrenes. Mennesker har også en samvittighed, en indre følelse af hvad der er ret og uret. (Rom. 2:14, 15) Derfor kan den hellige ånd også virke på mennesker som ikke er indviede tjenere for Jehova, og minde dem om noget der vil vække deres samvittighed til handling.
18, 19. Hvilke begivenheder på Mordokajs og Esters tid viser at Jehova kan bruge ikke-troende til at hjælpe sit folk?
18 Tag for eksempel tilfældet med kong Ahasverus (Xerxes I), der levede samtidig med Mordokaj og Ester. Han havde givet Haman, en af sine øverste embedsmænd, myndighed til at udstede et dekret om at alle jøder skulle dræbes. Kongen vidste ikke at denne bestemmelse også ville ramme hans dronning, Ester, som ikke havde afsløret at hun var jødinde, og hendes fætter Mordokaj, som Haman ikke omtalte da han foreslog at jøderne skulle udryddes. En nat efter den tid kunne Ahasverus ikke sove, og af en eller anden grund bad han om at få læst op fra bogen med mindeværdige historiske tildragelser. Derved blev han gjort opmærksom på at Mordokaj engang havde afsløret en sammensværgelse mod kongens liv. Da han fandt ud af at der intet var blevet gjort for at belønne Mordokaj, berørte det hans retfærdighedssans, og kongen besluttede at gøre noget for at belønne Mordokaj.— Est. 3:1-15; 6:1-3.
19 Da Haman tidligt næste morgen kom for at bede om at Mordokaj måtte blive hængt, blev rollerne derfor byttet om. Haman kom slet ikke frem med sin anmodning, men blev tvunget til at hædre Mordokaj offentligt. (Est. 6:4-11) Dette var den første af en række begivenheder som førte til at der blev udstedt et moddekret som gav jøderne ret til at forsvare deres liv. Det er indlysende at det var Gud der greb ind i denne sag. På et passende tidspunkt indgav hans ånd åbenbart Ahasverus den tanke at han gerne ville have læst op af de mindeværdige tildragelser, og derefter at råde bod på en forsømmelse.
20. Hvad erfarede Ezra i forbindelse med kong Artaxerxes og andre myndighedspersoner?
20 Andre har på lignende måde oplevet hvordan Guds aktive kraft har virket på myndighedspersoners sind og hjerte. Præsten Ezra gav udtryk for følgende erkendelse da perserkongen Artaxerxes (den Langhåndede) ydede støtte til udsmykning af templet i Jerusalem: „Lovet være [Jehova], vore fædres Gud, som indgav kongen sådanne tanker for at herliggøre [Jehovas] hus i Jerusalem og vandt mig nåde hos kongen og hans rådgivere og alle kongens mægtige fyrster.“ (Ezra 7:27, 28) Læg mærke til at Guds ånd tilsyneladende også ansporede kongens rådgivere og fornemme fyrster til at være gunstigt stemt over for Ezras forehavende.
21. Hvad skulle Guds frelsesgerninger i fortiden forsikre os om?
21 Beretningen om hvordan Jehova har hjulpet sine indviede tjenere før i tiden er sandelig opmuntrende! Den hjælper os til at forstå at den hjælp man har behov for, kommer på mange forskellige måder. Hvis den ikke kommer på én måde, kommer den givetvis på en anden måde. Den inspirerede salmist sagde: „[Jehova] bortstøder ikke sit folk.“ (Sl. 94:14) Det var Mordokaj også overbevist om da han og hans landsmænd blev bekendt med dekretet om at de skulle udryddes. Da han opfordrede sin kusine Ester til at gå i forbøn for sit folk, sagde han: „Dersom du virkelig tier ved denne lejlighed, så kommer der andetstedsfra hjælp og redning til jøderne.“ — Est. 4:14.
22. Hvorfor kan vi nære tillid til Jehovas evne til at hjælpe, selv når situationen ser håbløs ud fra et menneskeligt synspunkt?
22 Fra et menneskeligt synspunkt kan situationen se håbløs ud. Enhver redning kan synes umulig. Men hvis det er Guds vilje, er der intet der kan hindre hjælpen i at nå frem. Jehova Gud gjorde på en eftertrykkelig måde dette klart da israelitterne rejste et klageskrig fordi de ville have kød at spise. Hans svar gennem Moses var: „[Jehova vil] give eder kød at spise; og ikke blot én eller to eller fem eller ti eller tyve dage skal I spise det, men en hel måned igennem.“ Moses reagerede ved at sige at det var umuligt: „600.000 fodfolk tæller det folk, jeg har om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem kød, så de har nok at spise en hel måned! Kan der slagtes så meget småkvæg og hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle fisk i havet samles sammen til dem, så det kan slå til?“ Jehovas svar lød: „Er [Jehovas] arm for kort? Nu skal du få at se, om mit ord går i opfyldelse for dig eller ej.“ Jehovas arm var ikke for kort. Han sørgede for at en vind førte en overflod af vagtler ind i Israels lejr. — 4 Mos. 11:18-23, 31.
23. Kan vi forvente at Jehova mirakuløst vil udfri os fra døden eller voldelig forfølgelse? Begrund dit svar.
23 Selv om Jehova Gud afgjort kan gøre mirakler til gavn for sit folk, skal vi ikke vente at han garanterer os en mirakuløs udfrielse fra døden eller fra voldelig forfølgelse. Det kan tjene Jehovas hensigt at tillade at nogle af hans tjenere dør trofaste eller udsættes for frygtelige lidelser, sådan som det var tilfældet med hans førstefødte søn, Jesus Kristus. Ved at holde trofast ud kan Guds tjenere vise at de ikke tjener ham af selviske grunde. På denne måde beviser de at den anklage Satan fremsatte i forbindelse med Job, er løgnagtig. Satan sagde: „En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv!“ — Job 2:4.
24. Hvordan gav Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego udtryk for det rette syn på Jehovas evne til at hjælpe sine tjenere?
24 Under kong Nebukadnezars styre gav tre landflygtige hebræere i Babylon — Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — udtryk for det rette syn på Guds evne til at hjælpe sine tjenere. Da de blev truet med døden i en gloende ovn hvis de fortsat nægtede at bøje sig foran en billedstøtte som Nebukadnezar havde lavet, svarede de modigt: „Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ — Dan. 3:17, 18.
25. Hvad er vigtigere end at bevare livet en kort tid, og hvorfor?
25 Det der virkelig betyder noget er ikke om man bevarer livet en kort tid i denne ordning. Langt vigtigere er det at bevare et godkendt forhold til Jehova Gud og Jesus Kristus. Jesus henledte opmærksomheden på dette, idet han sagde: „Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.“ (Joh. 12:25) Den der giver afkald på et godt forhold til Skaberen og hans søn for at undgå at lide en for tidlig død, mister måske for evigt sin sjæl — sin gudgivne ret til at være et levende væsen. På den anden side er den der dør som en loyal discipel af Jesus Kristus, sikker på en opstandelse med udsigt til evigt liv.
26. Hvad vil sikre vort forhold til Jehova, og hvad kan vi da altid regne med?
26 Selv om nogle af os måske dør for menneskers hånd som bevis på vor urokkelige hengivenhed for Jehova Gud, kan vi være sikre på at Jehova ikke vil svigte os. Han vil hjælpe os til at forblive hans godkendte tjenere. Så længe vi stræber efter at tjene ham, er vort forhold til ham sikkert. „Jeg er overbevist om,“ skrev apostelen Paulus, „at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 8:38, 39) Uanset hvad vi bliver udsat for i fremtiden, måtte vi da altid stole på Jehovas evne til at hjælpe os til at bevare et godkendt forhold til ham.
[Illustration på side 512]
Elisas tjener fik sine øjne åbnet så han kunne se at Jehova er en hjælper uden lige