mangel på dømmekraft.“ (Ordsp. 13:23, NW) „Ved al slags møje opnås en fordel, men læbernes ord alene [bærer] mod armod.“ (Ordsp. 14:23, NW) Der må ydes arbejde og ikke kun ord. (Ordsp. 3:27, 28) Vi må gå ud til folk og indbyde dem til at drikke livets vand og tilbyde dem åndelig føde: „Den gavmilde sjæl vil selv blive gjort fed, og den der uden videre giver [andre] vand vil også uden videre selv få vand. Den der holder korn tilbage — ham vil folket afsky, men der er en velsignelse til dens hoved som lader det købes.“ Vi må derfor fortsætte med at lade folk få det trykte budskab mod et bidrag, så mere litteratur kan udgives og spredes til endnu flere. (Ordsp. 11:25, 26, NW) Sammen holder vi således alle måltid med visdommen for at bevare livet, som der står i Ordsprogene 9:1-6.

18. Hvad vil overleve slaget ved Harmagedon, hvad er det derfor tilrådeligt at få nu, og hvorfor?

¹⁸ Guddommelig visdom vil overleve slaget ved Harmagedon. De som nu før Harmagedon får visdom og med forstand lader sig lede af den vil ligeledes overleve og få den forret at bruge visdom i Jehovas nye verden. „For de retskafne er dem der vil bo på jorden, og de dadelfri er dem der vil blive ladt tilbage på den. Hvad angår de onde, de vil blive bortrevet fra jorden, og de troløse, de vil blive rykket op fra den.“ (Ordsp. 2:21, 22, NW) Hvor tilrådeligt det derfor er at få visdom nu! „Lykkeligt er det menneske der lytter til mig ved at holde sig vågen ved mine døre dag efter dag, ved at holde vagt ved mine dørstolper. For den der finder mig vil visselig finde liv og vinder velvilje hos Jehova.“ — Ordsp. 8:34, 35, NW.

Sunde ord fra de syge

Er du hæmmet på grund af et svagt helbred? Fristes du til at sige: „Når jeg har så dårligt et helbred, hvad kan jeg da gøre for Jehova? Hvorledes skulle jeg kunne lovprise ham offentligt?“ Er fysisk svaghed „en torn i kødet“ der får lov til at afskære dig fra at komme sammen med andre mennesker som tilbeder Gud i sandhed? Er det tilfældet, så husk på med hvilken indstilling Paulus betragtede sin „torn i kødet“: „Når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.“ Hvorledes det? Som Jehova sagde til ham: „I magtesløshed udfolder min kraft sig helt.“ — 2 Kor. 12:7-10.

Legemlig sygdom er ikke ensbetydende med åndelig sygdom, lige så lidt som et lænket legeme afstedkommer et lænket sind. Hvor mange er der ikke som har mistet deres førlighed, men hvis sind er funklende klart som vinterens snekrystaller, og som „med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus“ er fuldt ud i stand til at holde „fast ved det mønster på sunde ord“ de har hørt? — 2 Tim. 1:13, NW.

Men hvordan kan et menneske der er invalid komme til at udveksle tanker med andre kristne og således lære noget, og udveksle tanker med retsindige mennesker og således lovprise Gud ved at undervise dem? Tænk lidt over det svar der er givet af en af vore korrespondenter, en dame som i treogtredive år har været invalid, lænket til sin seng af ledegigt, er lam, fuldstændig blind og som følge deraf ude af stand til at klare sig selv.

Hun fortæller: „Jeg er lykkelig over at kunne sige at jeg er regelmæssig forkynder. Jeg benytter mig ikke alene af tilfældige vidnesbyrd, men fordi andre yder mig venlig bistand kan jeg diktere breve som jeg sender af sted tillige med en brochure, et blad eller en traktat. Jeg har desuden i omtrent et år nydt den glædelige forret at overvære et bibelstudium i tjenestecentret, der er beliggende på den anden side af gaden, lige over for os. Dette er muligt fordi der for fire år siden blev installeret et lokalt samtalesystem mellem vort hus og huset hvor min søster og svoger bor, således at de kunne se efter mig. Nu anvender vi anlægget for at jeg kan „overvære“ studierne. Jeg hører ikke altid hvert ord der bliver sagt, men jeg hører dog så meget at jeg er blevet rigt velsignet derigennem. Det er også min dejlige forret at kunne deltage på den måde at jeg besvarer spørgsmål der direkte rettes til mig.“

Hvad siger du nu? Måske befinder du dig ikke helt i samme situation. Det kan godt være at du ikke har adgang til alle de ovennævnte hjælpemidler. Det man bør lægge mærke til er imidlertid dette: ved i tankerne at vurdere sit eget tilfælde og have øjnene åbne for alle muligheder, kan man finde nye veje og midler hvorved man kan meddele sine tanker til andre. Lader man andre få del i sine tanker, kommer man til at se lysere på tingene, tænkeevnen klares og skærpes, de åndelige glæder øges, og med apostelen Paulus kan man sige: „Når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.“