Hvor henter man gode råd?

I ethvert menneskes liv kommer der tidspunkter hvor man trænger til hjælp. Hvor finder man da en pålidelig rådgiver?

FORSTANDIGE mennesker erkender værdien af gode råd. I dag er gode råd ingen mangelvare. Dem kan man hente, ikke alene hos sagførere men også hos læger, præster, socialhjælpere, spørgebrevkasser, medicinmænd og krystalkuglespåmænd og -kvinder. Man kan konsultere sagkyndige som giver råd om ægteskab, uddannelse og erhverv. Der er rådgivere for skoleelever og for præsidenter, for unge mødre og for regerende dronninger. Folk får daglig gode råd fra dommere, økonomer og bladannoncører. Hele verden synes travlt optaget af enten at give eller at modtage gode råd.

Behovets årsager

Denne kolossale efterspørgsel efter gode råd er ikke uden forbindelse med vore mærkværdige tider, for det voksende behov for gode råd er en nøjagtig genspejling af vor spændte, rodløse generation der plages af bekymringer og konflikter. Ingen anden generation er så konstant blevet bombarderet med følelsesmæssige, ægteskabelige, økonomiske og åndelige problemer. Som det bemærkes i bogen Counseling, A Modern Emphasis in Religion: „I årene efter den anden verdenskrig er der opstået en stærk interesse for alle former for rådgivning på alle mulige felter.“ Stillet over for vor moderne verdens indviklethed er der mange forældre og også andre der føler at de kommer til kort på områder hvor de førhen gav råd og vejledning uden vaklen eller tvivlen. Dette er blevet så udtalt at en af lederne inden for den reformerte jødedom udstødte et klagesuk fordi den personlige vejledning og rådgivning „lagde så stort beslag på præsten“.

Folk der læser Bibelen er ikke overrasket over denne udvikling. Jesus advarede om at den tid ville komme da samfundet skulle præges af rådvildhed: „På jorden ængstes nationer eftersom de ikke kan finde en udvej . . . mens mennesker lammes af frygt for og forventning om de ting der kommer over den beboede jord.“ (Luk. 21:25, 26, NW) Apostelen Paulus skrev med henblik på den samme overgangsperiode: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider.“ (2 Tim. 3:1) Hvad er forklaringen på disse strenge tider?

Der er to hovedårsager til at det er blevet så vanskeligt at leve i vore dage. Konflikten mellem øst og vest og atomtrusselen er ikke de egentlige årsager til menneskers problemer, men er blot virkningerne af dem. Opfyldte bibelprofetier viser at vi nu lever i denne verdensordnings sidste tider. Satan og hans dæmoner hærger jorden fordi de ved at de kun har kort tid til at prøve på at vende alle mennesker bort fra Gud og hans retfærdige principper. (Åb. 12:7-12) Lige siden Satan begyndte har han været den hovedansvarlige for de vanskeligheder menneskeheden har at kæmpe med.

Den anden årsag til de kritiske tider vi lever i er at nutidens menneske har forkastet Guds ord, Bibelen. Fjender af den — Wellhausen og hans fordomsfulde bibelkritiske retning, Darwin og hans udviklingstilhængere, Freud og hans teorier, Marx og hans ateistiske revolutionister, for blot at nævne nogle — har ydet deres dystre bidrag til at nedbryde den indflydelse som Bibelens vejledning har øvet på mange mennesker, og især efter at mange præster har tilsluttet sig denne verdslige visdom. Denne tendens til at forringe Bibelens betydning har gennemsyret undervisningsinstitutioner, bøger, den offentlige presse, fjernsynet, radioen og filmen. Menneskers forkastelse af den visdom Bibelen indeholder, har sprængt sluseportene, og lovløshed og løsagtighed har oversvømmet samfundet og næsten druknet det i problemer.

Sprukne cisterner

Denne dårskab er rammende beskrevet i de ord Gud udtalte til sit folk i fortiden: „Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ (Jer. 2:13) De gode råd der strømmer fra verdslige visdomskilder kan være givet med de ædleste motiver, men alligevel tåler de ikke en sammenligning med Guds ords livgivende visdom.

Se engang på de personlige spørgebrevkasser i alverdens aviser og ugeblade. I De forenede Stater alene modtages hvert år 1.500.000 breve der handler om alle mulige bekymringer og vanskeligheder folk vil have et godt råd for. Millioner af læsere sluger de bureaufabrikerede svar og søger at rette sig efter råd der gives om problemer der ligner deres egne. Men er det alle besvarere der kan give pålidelige råd? Blandt de sagkyndige som i De forenede Stater giver råd i kærligheds- og ægteskabsspørgsmål har man en fraskilt og en der er separeret fra sin mand. Er sådanne i besiddelse af de åndelige kvalifikationer der kræves for at kunne hjælpe læsere der skriver om deres alvorlige problemer? De fikse, overfladiske råd man giver synes snarere at skulle styrke deres egen berømmelse og formue og avisernes oplagstal end menneskers lykkelige samliv.

Bedre begrundet og bedre kvalificeret er de fagligt uddannede ægteskabs- og familierådgivere der har et anerkendelsesværdigt ønske om at hjælpe mennesker med at løse deres indviklede problemer. Men selv her er kvaliteten af den vejledning der gives i høj grad afhængig af den faguddannede rådgivers evner og erfaring. Endvidere er det næppe sandsynligt at man kan hente råd hos dem helt gratis, medmindre man da er særlig vanskeligt stillet. Hos rådgivere hvis bureauer virker på filantropisk basis bliver honoraret afstemt efter indkomstens størrelse. Men folk der har råd til at betale kan afkræves et honorar der ligger mellem $4 og $10 pr. konsultation. En privat ægteskabsrådgiver forlanger måske mellem $10 og $20 i timen for sin viden. Det kan være at han ønsker at vedkommende skal aflægge ham regelmæssige besøg i flere måneder, måske i et helt år. Dette er uoverkommeligt for de fleste. Flertallet af de mennesker som har problemer at tumle med, må have let adgang til at hente vejledning der ikke alene er autoritativ men også overkommelig.

Disse krav kan heller ikke imødekommes af psykoanalysen, den videnskabsgren der undersøger og behandler mentale og følelsesmæssige forstyrrelser og adfærdsvanskeligheder, for psykoanalytikeren må konsulteres ofte og honorarerne er ret høje. Man ved heller ikke med sikkerhed hvor videnskabelige psykoanalysens metoder er. I hvert fald lader de meget tilbage at ønske. Psykoanalytikerens ønske om at give mennesker mulighed for at føre et normalt liv er ikke forkert, men nogle af psykoanalysens metoder er. Selv om nogle psykoanalytikere personligt tager religion alvorligt, forklejner standen som helhed menneskets behov for et gudsforhold. Ifølge Freud, en af psykoanalysens største autoriteter, er religion én stor illusion som menneskene en dag slipper af med. Psykoanalysen lægger vægt på at man skal „kende sig selv“, som om et menneskes kærlighed til sig selv ud fra en større viden om dets eget „jeg“ skulle være tilstrækkeligt grundlag for et lykkeligt liv. Psykoanalytikere ikke alene ignorerer men ofte ligefrem modsiger Gud når de vejleder skyldbetyngede mennesker om at utugt, utroskab og homoseksualitet i sig selv ikke er forkert. Med føje har man rettet den bebrejdelse mod en sådan form for vejledning at den ender med at „udslette samvittigheden“.

I psykoanalysen hersker der også den store fare at psykoanalytikeren kan påtvinge patienten sine egne kriterier ved at lade sine personlige idealer stå som upersonlige sandheder. Patienter udvikler ofte en næsegrus beundring for analytikeren. Advarende siger Abraham Kaplan, der er professor i filosofi og medlem af amerikanske psykoanalytikeres akademi: „Faren er her at analytikeren optræder i en rolle som patienten tildeler ham, nemlig som den alvidende autoritet i moral.“ Men analytikeren er ikke en sådan alvidende autoritet, hvad Kaplan beredvilligt indrømmer: „Psykoanalysen kan ikke sige os hvad der er godt og hvad der ikke er godt. Den kan ikke fastlægge præmisser hvorudfra moralens principper kan udledes.“ Det er klart at psykoanalysen ikke kan svare på alle spørgsmål, ikke engang de enkleste. Hvis den hjælper mennesker på ret køl igen, får den dem ikke til at bevæge sig i den retning Gud anviser. Men det er ikke nok at kunne bevæge sig fremad. Man må vide hvor man bevæger sig hen. Hvis psykoanalyse ikke kan fortælle os hvad der er moralsk og umoralsk i Guds øjne — og det er Gud som bedømmer vore handlinger — kan den næppe være en pålidelig vejleder.

Det ideelle sted at hente råd

Den ideelle vejledning må være let at hente, forståelig, tilgængelig for alle og billig. Den må fastlægge den rette moralske norm, og den må være aldeles korrekt. Kan man få en sådan vejledning i vore dage? Ja, det kan man. Det har Skaberen sørget for da han tilvejebragte Bibelens seksogtres inspirerede bøger. Her har man let adgang til gode råd der intet koster og som er fuldt pålidelige. I modsætning til jordiske rådgivere, der kun lever en kort tid og som ofte tager fejl, er Gud til for evigt, og han „har gjort et under, råd fra fordum var tro og sande“. (Es. 25:1) I sin bog giver Gud de befalinger, den vejledning, tugt, visdom og forstand der skal til for at mennesker kan leve lykkeligt. (Ordsp. 4:1-9) Bibelens evne til at kaste lys over de skridt man bør tage, udtrykkes rammende af den inspirerede salmist: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ — Sl. 119:105.

Bibelens historie rummer adskillige eksempler på at mennesker er kommet ud for personlige kriser som de lykkeligt har stået igennem fordi de fulgte Jehova Guds råd. Beretningen melder imidlertid også om tragiske tilfælde hvor mænd og kvinder mistede livet og deres evige håb fordi de lod hånt om Guds råd og gik på tværs af det. Til varig gavn for os formaner den himmelske Fader: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig. Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ — Ordsp. 3:1, 2, 5, 6.

I den bog som indeholder Guds råd, vil man blandt andet finde vejledning der angår ægteskabsproblemer, børneopdragelse, en ren moralsk vandel, det rette syn på penge, vejledning der fortæller hvordan man skal opføre sig, fjerne uoverensstemmelser, efter hvilke principper man skal føre sin forretning og behandle sine ansatte arbejdere, hvordan man opnår lykke og fred i sindet, hvordan man skal bede til Gud og dyrke ham. I bogen behandles udførligt hvad der er Guds hensigt med jorden og mennesket. Man vil få at vide hvorfor Gud har tilladt det onde en tid, hvordan Riget vil indføre livets og retfærdighedens nye verden, og hvornår de døde som lever i hans erindring vil opstå. Bibelen giver os et håb om at leve i fremtiden og indgyder os mod til at leve i nutiden. Alle de gode råd Gud giver kan man hente i sit eget hjem, i sit eget eksemplar af Bibelen.

Tag Bibelen frem når De vil høre Guds gode råd. Før Bibelens principper ud i livet og se hvor klart og forstandigt de oplyser den vej De skal gå. Så vil De lige så overbevisende som salmisten kunne sige: „Dine vidnesbyrd er min lyst, det er dem, der giver mig råd.“ — Sl. 119:24.