Rytterne i Åbenbaringens bog

FÅ bøger i Bibelen har rejst så mange spørgsmål hos sine læsere som den sidste, Åbenbaringen eller Apokalypsen. Denne bog er en åbenbaring, ikke „Johannes’ åbenbaring“, som man ofte hører, men „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham“, hvorefter Jesus gennem en engel og i billeder gav den videre til „sin tjener Johannes“. (Åb. 1:1) Hvilken Johannes? Tidlige kristne skrifter, som for eksempel Justinus Martyrs, siger at det var apostelen Johannes. Dette stemmer overens med hvad vi ved om Johannes, med hans øvrige skrifter og med selve indholdet i Åbenbaringens bog. For eksempel er det i De kristne græske Skrifter kun i Johannes’ evangelium og i Åbenbaringens bog vi møder „Ordet“ anvendt som et egennavn og møntet på Jesus Kristus, Guds søn. — Joh. 1:1, 14; Åb. 19:13.

Det fremgår af bogen selv at den er profetisk, og det ville altså være muligt at forstå den når tiden var inde til det. Nøglen til forståelse af hvornår dens profetier skulle gå i opfyldelse synes at være Johannes’ egne ord om hvordan han fik befalingen til at skrive bogen: „Ved inspiration var jeg på Herrens dag, og jeg hørte bag mig en stærk røst som af en trompet der sagde: ’Hvad du ser, skriv det i en bogrulle.’“ Med andre ord så Johannes under inspiration ting der skulle finde sted på Herrens dag. Eftersom „Herrens dag“ tog sin begyndelse i 1914, hvilket er blevet påvist atter og atter i dette blad, er det rimeligt at antage at de ting og begivenheder Johannes så i sit syn, beskriver ting der skulle finde sted efter dette tidspunkt. — Åb. 1:10, 11, NW.

Blandt de profetier der har interesse for os der lever på „Herrens dag“ er også den vi finder i Åbenbaringen 6:1-8 om rytterne:

„Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire væsener råbe med en tordenrøst: ’Kom!’ Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans blev givet ham, og han drog ud fra sejr til sejr.

Og da det brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: ’Kom!’ Og en anden hest kom frem, den var ildrød; og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd.

Og da det brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se, en sort hest, og han, som red på den, holdt en vægt i sin hånd. Og det var, som jeg hørte en røst inde blandt de fire væsener sige: ’En liter hvede for en denar og tre liter byg for en denar; dog olien og vinen må du ikke skade.’

Og da det brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet ’Døden’, og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“

Først rettes vor opmærksomhed mod Lammet, hvem de foregående vers tydeligt viser er Jesus Kristus, for det siges at dette lam er blevet slagtet og til Gud har „købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag“. At det bryder bogrullens segl betyder at det åbenbarer ting som før har været skjult, som for eksempel de ting Johannes fik lov til at se og hvis opfyldelse vi nu kan iagttage. — Åb. 5:6, 9; Es. 29:11.

I dette syn ses også fire livsvæsener eller levende skabninger som efter tur opfordrer Johannes til at komme og se hvad der skal ske. De er tidligere blevet beskrevet for os således: „Midt for hver side af tronen, i kreds omkring den, fire livsvæsener fulde af øjne fortil og bagtil. Og det første væsen lignede en løve; og det andet væsen lignede en okse; og det tredje væsen havde ansigt som et menneske, og det fjerde væsen lignede en flyvende ørn.“ Disse fire levende skabninger fremstiller Guds organisation af levende skabninger der besidder Jehovas fire hovedegenskaber, nemlig retfærdighed (løven), magt (oksen), kærlighed (mennesket) og visdom (ørnen).a Hver af disse fire levende skabninger spiller efter tur en rolle i dette drama, idet de opfordrer Johannes til at komme og iagttage det der nu skal ske. — Åb. 4:6, 7.

Hesten i Bibelens symbolik

Efter at vi nu har set hvem Lammet og de fire væsener repræsenterer og hvad det betyder at seglene brydes, kommer vi til de fem heste og deres ryttere. „Fem?“ vil nogle måske spørge, og det med rette. „Taler vi ikke altid om ’de fire ryttere i Åbenbaringens bog’?“ Jo, det er den almindelige opfattelse, men egentlig er der fem. Hvoraf ser vi det? Læg mærke til at beretningen efter at have beskrevet den fjerde hest og dens rytter Døden siger at „Dødsriget [græsk hades] var hans følgesvend“. Men kunne Døden og Dødsriget, Hades, ikke være den samme? Nej, Hades er graven, de dødes bolig, hvorimod Døden er noget, der forårsager død, for eksempel pest, der dræber mange mennesker på én gang. Døden og Dødsriget er ikke den samme. Der må altså være fem ryttere. Hvis Døden og Dødsriget red på den samme hest var der stadig fem ryttere, selv om der kun var fire heste. Men hvis Døden og Dødsriget red på den samme hest måtte vi forvente at dette fremgik tydeligere af teksten eftersom de øvrige heste kun har én rytter hver. Selve den omstændighed at der siges at Dødsriget var Dødens „følgesvend“, eller, som New World Translation siger, „fulgte tæt efter“ Døden, viser at der kommer endnu en hest, selv om det ikke udtrykkelig siges. (Sammenlign Åbenbaringen 19:11, 14 hermed.) Der må altså være fem ryttere der kommer ridende på fem heste i dette apokalyptiske syn.

Hvad skildrer nu disse heste? I Bibelen forbindes heste altid med krig og er derfor passende symboler på krig. „Hest holdes rede til stridens dag, men sejren er [Jehovas] sag.“ I overensstemmelse hermed advarede Jehova israelitterne om at når de engang fik en konge måtte han ikke „skaffe sig mange heste“. De skulle ikke sætte deres lid til krigsudrustning, men til Gud. — Ordsp. 21:31; 5 Mos. 17:15, 16.

Det samme understreges af følgende skriftsteder: „Nogle stoler på heste, andre på vogne, vi sejrer ved [Jehova] vor Guds navn.“ „Til frelse slår stridshesten ikke til, trods sin store styrke redder den ikke.“ „Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår lid til heste, som stoler på vognenes mængde, på rytternes store tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger [Jehova]. Ægypterne er mennesker, ikke Gud, deres heste er kød, ikke ånd.“ — Sl. 20:8; 33:17; Es. 31:1, 3.

Den første rytter

Den første rytter bærer en sejrskrans, har en bue i hånden og rider på en hvid hest. Hvem er han? Jesus Kristus. Det er ham der har fået en sejrskrans, en krone, af sin Fader og har fået befaling til at kæmpe for retfærdighed, billedligt skildret ved den hvide hest. Vi mindes her salmistens ord: „Omgjord din lænd med sværdet, o helt, lykken følge din højhed og hæder, far frem for sandhedens sag, for ydmyghed og retfærd, din højre lære dig frygtelige ting! Dine pile er hvæssede, folkeslag falder for din fod, kongens fjender rammes i hjertet.“ — Sl. 45:4-6.

Endnu tydeligere fortæller Johannes’ egne ord i Åbenbaringen 19:11, 13 og 14 hvem den første rytter er: „Og jeg så Himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder ’Troværdig og Sanddru’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. Han var iført en kappe, dyppet i blod, og det navn, han bærer, er ’Guds Ord’. Og de himmelske hærskarer fulgte ham på hvide heste, og de var iførte hvide, rene linnedklæder.“

Hvornår er denne rytter redet ud for at kæmpe og sejre? Ifølge profetierne og de begivenheder der er indtruffet som en opfyldelse af dem, skete det i 1914. Da var det at Jehova sagde til sin søn: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ (Sl. 110:2) Det var på dette tidspunkt — umiddelbart efter Guds riges fødsel, som er billedligt skildret ved et drengebarns fødsel — at dragen og dens engle stred mod Mikael og hans engle. Denne kamp i himmelen tog sin begyndelse samtidig med at „folkeslagene vrededes“ på jorden i 1914. — Åb. 11:18; 12:1-9.

De øvrige ryttere

Den anden rytter red på en ildrød hest. Han havde et stort sværd og det blev givet ham at tage freden bort fra jorden, hvilket ville afstedkomme et stort myrderi blandt menneskene. Den røde farve leder tanken hen på krig, for krig betyder blodsudgydelse. For de gamle romere var planeten Mars symbolet på krig på grund af dens rødlige glans. Den anden rytters værk nævnes i Jesu store profeti: „Folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige.“ Den første verdenskrig, der begyndte i 1914, tog sandelig freden bort fra jorden og afstedkom et stort myrderi blandt menneskene. — Mark. 13:8.

Den tredje hest var sort og rytteren holdt en vægt i sin hånd. Samtidig forkyndtes der høje priser på fødevarer: en liter hvede og tre liter byg skulle hver koste en denar, en dagløn. (At byg ikke var nær så høj i kurs som hvede ses også af at de romerske soldater kunne straffes med at få udleveret bygrationer i stedet for hvede.) Denne rytter er et billede på hungersnød som følge af krigen. Hesten er sort, for det er hungersnødens symbol: „Mer sorte end sod ser de ud, kan ej kendes på gaden, huden hænger ved knoglerne, tør som træ.“ I sin store profeti forbinder Jesus også verdenskrig med hungersnød: „Folk skal rejse sig mod folk . . ., og der skal komme hungersnød.“ — Klages. 4:8; Mark. 13:8.

Vægten som rytteren holder i hånden er også tegn på fødeknaphed. Til Ezekiel blev der sagt: „Menneskesøn! . . . brød skal de spise efter vægt og i angst, og vand skal de drikke efter mål og i rædsel, for at de må mangle brød og vand.“ — Ez. 4:16, 17.

Med hensyn til den ejendommelige befaling som denne rytter får: „Dog olien og vinen må du ikke skade,“ giver Guds ord selv nøglen til forståelsen heraf. I Ordsprogene 21:17 siges der: „Lyst til olie og vin gør ej rig.“ Olie og vin står som symboler på luksusvarer, og når de ikke skades betyder det at de rige, trods hungersnøden blandt det jævne folk, stadig vil kunne leve i luksus, og sådan har det vist sig at være.

Den fjerde rytter i Johannes’ syn red på en gustengul hest, et træffende symbol på pest. Atter er der overensstemmelse mellem denne profeti i Åbenbaringens bog og Jesu store profeti: „Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der.“ (Luk. 21:11) Den fjerde rytter og hans hest har virkelig ført pest, pestlignende sygdomme og andre midler der kan forårsage død, ud over jorden, især i efterkrigstiden. „Og der blev givet dem [Døden og Dødsriget] magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“

Hvad betyder de „vilde dyr“ der nævnes i dette vers (Åb 6 vers 8)? I Israel frembød de vilde dyr en virkelig fare, men i vor tid er dette kun tilfældet i øde og mennesketomme egne. De vilde dyr er derfor snarere et symbol på grusomme, dyriske måder hvorpå regeringer og organisationer bliver årsag til menneskers død, som det for eksempel skete under den første verdenskrig. „En fjerdedel af jorden“ kan være et symbolsk udtryk for at virkningerne ville mærkes til jordens fire hjørner, men ikke nødvendigvis ramme hele jordens befolkning.

Meget passende er den femte og sidste rytter Dødsriget, Hades. Mens de tre ryttere der rider umiddelbart foran ham repræsenterer de forskellige midler der forårsager død — krig, hungersnød og pest og vilde dyr, repræsenterer den sidste rytter nu stedet hvor ofrene for de tre foregående ryttere vil samles, Hades eller graven.

Både den store profeti om Jesu anden nærværelse, som er gengivet af Mattæus, Markus og Lukas i evangelierne, og profetien om rytterne, som er nedskrevet af Johannes i Åbenbaringens bogs sjette kapitel, er udtalt af Jesus Kristus selv. Og ligesom Jesus i evangeliernes beretning forbinder sin genkomst med krig, hungersnød og pest, således forbindes i Åbenbaringens profeti Kristi nærværelse, fremstillet ved den første rytter der drager ud, med de følgende ryttere, der står som symboler på krig, hungersnød og pest som vil fylde menneskehedens fælles grav med døde. Når vi lægger mærke til denne overensstemmelse mellem profetierne og ser deres opfyldelse, styrkes vor tro, og endnu en gang siger vi: „Gud må stå som sanddru“! — Rom. 3:4.

[Fodnote]