Er dine børn Kristi disciple?
„Disse bud, som jeg pålægger dig . . .; og du skal indprente dine børn dem.“ — 5 Mos. 6:6, 7
1, 2. (a) Hvordan ser nogle forældre på spørgsmålet om børneopdragelse? (b) Hvilke grunde er der til at interessere sig for en bedre børneopdragelse?
Hvorfor i det hele taget bruge tid på at spekulere på spørgsmålet i overskriften? Hvorfor ikke blot gøre dét kejserens lov kræver — sørge for mad, tøj, husly og en verdslig uddannelse — og så lade barnet selv tage stilling til religiøse og etiske spørgsmål når det er gammelt nok? Du ville ikke være ene om at følge denne fremgangsmåde.
2 Men der er gode grunde til at stille spørgsmålet. Har det stigende antal voldshandlinger berøvet dig noget af din tryghed? Har den tiltagende uærlighed gjort dig ked af det? Har det hastigt fremvoksende stofmisbrug og umoraliteten fyldt dig i hvert fald med nogen uro? Har skatteforhøjelserne gjort dig nedtrykt? Hvis det er tilfældet, og i betragtning af at børn og unge er involveret i disse problemer, har du god grund til i det mindste at spekulere på om en bedre børneopdragelse ikke ville have hjulpet.
3. Hvad vidner om at de fleste børn kan opdrages til at blive sådan som deres forældre ønsker?
3 Tag ikke fejl. Børn kan som regel opdrages til at blive sådan som deres forældre ønsker de skal være. Ved studium af børns udvikling har man fundet ud af at barnets personlighed i det store og hele er fastlagt før barnet kommer i skole, og at de grundlæggende træk ved barnets personlighed derefter ikke er lette at ændre. Menneskets Skaber siger i sit ord Bibelen: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Grundlæggende principper som man har lært i barndommen vedrørende adfærd og opførsel glemmes som regel ikke, selv om man midlertidigt kan træde forkert på grund af ufuldkommenhed. Denne tanke ligger gemt i Jesu lignelse om den fortabte søn, der bad sin troende fader om at måtte få arven udbetalt og derefter „rejste langt bort til et fremmed land og ødte . . . sin formue i et udsvævende liv“. (Luk. 15:13) Hvad fik ham til at vende tilbage? Han kom blandt andet til at tænke på sin fader. Ikke blot de materielle goder som hans fader altid havde forsynet ham med, men faderens kærlighed til åndelige anliggender. Han sagde: „Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig.“ (Luk. 15:18) Ja, den rette opdragelse i barneårene er i væsentlig grad med til at forme barnets liv.
4. (a) Hvorfor er planlægning nødvendig i børneopdragelsen? (b) Hvad bør målet være?
4 Skal denne opdragelse og oplæring føre til et godt resultat, må den være planlagt. Forældrene må gøre sig klart hvad de ønsker og hvad der kræves for at nå dette mål. Det vil være godt at forældrene danner sig et billede af det ønskede enderesultat og taler sammen om det. (Ordsp. 21:5, NW; 15:22) Målet bør være at få et voksent menneske som kan tænke selvstændigt, et menneske som følger retfærdighedens vej, kender Gud, har vilje og beslutsomhed til at tjene Gud og efterligne Jesus Kristus, og som finder glæde ved at gøre noget for andre. Men når opdragelsen overlades til tilfældet, bliver resultatet som der siges i Ordsprogene 29:15: „Uvorn dreng [en Dreng, som overlades til sig selv, dansk rev. af 1871; NW] gør sin moder skam.“ Dette kan undgås hvis forældrene i kærlighed bruger deres myndighed med henblik på barnets evige velfærd.
Forældremyndighedens ris
5, 6 (a) Hvad bør forældrene holde sig for øje angående de disciplinære forholdsregler de må tage? (b) Hvordan sætter Jehova eksemplet for forældrene med hensyn til tugt?
5 Den der sidder inde med myndighed må i sidste ende aflægge regnskab over for den der har overdraget ham myndigheden. Forældre har således et stort ansvar i forbindelse med at opdrage deres børn, idet de skal aflægge regnskab over for Gud for det de har fået betroet. Som en påmindelse til dem der har børn siger Salme 127:3: „Se, sønner er [Jehovas] gave.“ Og derfor giver apostelen Paulus følgende formaning: „I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ (Ef. 6:4) Dette indbefatter at børnene må lære at Jesus, i overensstemmelse med Jehovas vilje, har efterladt os ’et forbillede, for at vi skal gå i hans fodspor’. — 1 Pet. 2:21.
6 I Israel var et ris eller en stok et redskab man brugte til at tugte med. I Anden Samuelsbog 7:14 siger Jehova om kong Davids sæd eller efterfølger: „Når den synder, vil jeg tugte den med menneskestok og menneskers slag.“ Og til medlemmerne af det åndelige Israel skriver apostelen Paulus i Første Korinterbrev 4:15-21: „[I har] ikke mange fædre; thi jeg er i Kristus Jesus blevet jeres fader ved evangeliet. . . . Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med riset eller med kærlighed og sagtmodig ånd?“ Ordsprogenes bog siger: „Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget.“ (Ordsp. 23:13, 14; 22:15) Hvordan forældrene bruger „riset“, deres bemyndigelse til at tugte, er en alvorlig sag. De skal stå til ansvar over for Gud, som har givet dem myndigheden til at tugte, til at bruge „riset“ på rette måde. Gør de ikke det, kan det føre til barnets død, sådan som ordsproget siger, samt til Guds misbilligelse af forældrene. Jehova selv sætter eksemplet med hensyn til den rette udøvelse af faderens myndighed til at tugte, sådan som Hebræerbrevet 12:7, 9, 10 påpeger: „Gud handler med jer som med sønner; thi hvor er den søn, som faderen ikke tugter? Da vi var under vore kødelige fædres tugt, havde vi ærefrygt for dem; skal vi så ikke meget snarere bøje os under åndernes Fader og få livet i eje? Thi de tugtede os for en kort tid, som de skønnede, det var bedst, men han gør det til vort sande gavn, for at vi skal få del i hans hellighed.“ Jehova tugter sit folk, ikke fordi han er irriteret, men „til vort sande gavn“, for at vi kan blive godkendt af ham og leve. Han forventer at kristne fædre gør det samme over for deres børn, med henblik på at de bliver sande disciple af hans søn.
Den faderløse
7, 8. (a) Beskriv Jehovas omsorg for den faderløse. (b) Hvorfor var en familie uden fader dårligt stillet?
7 De påbud Jehova gav israelitterne vedrørende omsorgen for de faderløse kan over for os understrege den gavn en familie har af en gudfrygtig fader. Læg mærke til Jehovas kærlige omsorg for sådanne efterladte: „Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. Men kom i hu, at du var træl i Ægypten, og at [Jehova] din Gud udløste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle således.“ (5 Mos. 24:17, 18) Der er ingen tvivl om at Gud anerkendte det savn en familie måtte lide når den stod uden fader.
8 En familie uden fader var på mange måder dårligt stillet. Det var faderen der sørgede for de materielle fornødenheder. Han kunne beskytte familiens medlemmer mod dem der ville stjæle, bedrage, eller på anden måde undertrykke familien. Han ville give sin søn faderlig formaning og vejledning, vise ham kærlighed og være som en kammerat for ham. Derfor sørgede Moseloven for at minde om den særlige omsorg en faderløs familie havde brug for. — 2 Mos. 22:22-24.
9. (a) Hvordan var indstillingen til ’de faderløse’ et tegn på nationens åndelige tilstand? (b) Hvad har ens syn på sådanne efterladte med sand kristendom at gøre?
9 I beskrivelsen af den israelitiske nations trofasthed, eller mangel på samme, blev „den faderløse“ også nævnt. Når folket blev åndeligt forarmet og man begyndte at bøje retten, ville den faderløse være en af de første der mærkede det. Jehova lod således profeten Jeremias skrive: „Men bedrer eders veje og eders gerninger! Dersom I virkelig øver ret mand og mand imellem, ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og enken, ej heller udgyder uskyldigt blod på dette sted, ej heller til egen skade holder eder til fremmede guder, så vil jeg til evige tider lade eder bo på dette sted i det land, jeg gav eders fædre.“ (Jer. 7:5-7) Guds syn herpå har ikke ændret sig. En af de måder hvorpå man kan kende sande kristne i dag, er at de har omsorg for sådanne efterladte. I Jakob 1:27 siges der: „En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.“
10. (a) Hvordan kan en dreng i dag have en fader og alligevel, i en vis forstand, være faderløs? (b) Hvilken andel har forældre da i at deres børn bliver Kristi disciple?
10 Er det muligt for en dreng i dag at have en fader og dog, i en vis forstand, være faderløs? Dette kan desværre forekomme. Hvis en dreng må gå alene til kristne møder, til trods for at hans fader kunne have fulgtes med ham, så er drengen i hvert fald ved denne lejlighed faderløs. Hvis drengen må gå til andre for at blive oplært i den kristne forkyndelse, så er han faderløs på dette område. Det samme gælder på andre områder. Derfor er det godt når den kristne fader skuldrer sit ansvar og tager vare på sine forskellige pligter: er den ledende kraft ved familiens bibelstudium, sørger for adspredelse, kan spørges til råds når der opstår problemer, og personligt kan lære børnene at tage vare på pligterne i hjemmet, så de får lagt en god grundvold for varetagelsen af lignende pligter senere hen. Praktisk undervisning i alt hvad den kristne livsførelse omfatter, er nødvendig. Børn bliver ikke automatisk Kristi disciple blot fordi deres forældre er det. De har brug for personlig hjælp. Den fader som hjælper til på alle stadier af barnets liv, er en velsignelse.
Dit daglige arbejde
11, 12. Hvad siger Femte Mosebog 6:6, 7 om gudsdyrkelsen, og hvad opnår vi ved at gennemføre denne vejledning i vore familier?
11 I kristenheden er det sådan at de som går i kirke, gør det om søndagen, hvor de hører en kort prædiken. For børnene er der et kort møde i søndagsskolen. Dermed skulle familiens religiøse eller åndelige behov være dækket, mener man. Hvordan svarer dette til de forskrifter Jehova gav for familien? I Femte Mosebog 6:6, 7 siges der: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ Heraf fremgår det at tilbedelsen af Jehova skulle være en livsform, skulle præge hele ens liv, og at man skulle tale om Guds hensigter ved passende lejligheder under det daglige arbejde.
12 Hvor er det godt når man vågner om morgenen at ens første tanke gælder Jehova og hans søn! Findes der noget bedre emne at tale om inden man begynder på dagens mange opgaver? Tilbedelsen af Jehova kan ikke adskilles fra det daglige arbejde. Når forældrenes tale og adfærd genspejler den overbevisning at det forholder sig sådan, vil børnene vokse op med den forståelse at Gud ser alt hvad de gør og er interesseret i hvordan de gør det, og at det er vigtigt at de efterligner Guds søn i alt hvad de gør. Gud og hans søn er da i børnenes tanker til hver en tid, og ikke blot når der sættes særlig tid til side til det. Børnene vil bestræbe sig for at Jehova kan velsigne ethvert arbejde de udfører, og de vil søge den vejledning han giver i Bibelen. Når et barn får denne oplæring og opdragelse, vil det være sandsynligt at ’han ikke viger derfra, selv gammel’. — Ordsp. 22:6.
13. Hvorfor er det vigtigt altid at have Gud i tanke?
13 Desværre er der mange der gør deres daglige arbejde uden at tænke på Gud. Hvis man tillader sig selv at gøre dette, kan det imidlertid føre til at man bliver som dem Jesus beskrev på følgende måde: „Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ (Matt. 24:37-39) Apostelen Paulus opfordrer os til at have Gud i tanke hele dagen, uanset hvad vi gør. Han sagde: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Gennem brevet til kolossenserne giver han den samme opfordring: „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker.“ (Kol. 3:23) Det vil en discipel af Kristus gøre. Lærer du dine børn dette?
14. Giv et eksempel på hvordan fader og søn kan tale om Gud under det daglige arbejde.
14 Arbejder du og din søn somme tider sammen på familiens bil? Hvad har denne del af det daglige arbejde med Bibelen at gøre? Jo, da bilen skulle konstrueres og fremstilles måtte det ske i overensstemmelse med love som var fastsat af Skaberen, og disse naturlove må man stadig anerkende hvis man vil have bilen til at arbejde effektivt. Det er nødvendigt med periodiske eftersyn og justeringer, med smøring og olieskift, på grund af Guds love. Minder du din søn om dette når I arbejder sammen? En anden ting: Har „kejseren“ af sikkerhedsmæssige hensyn visse love vedrørende biler og bilkørsel? Er der visse krav som må opfyldes vedrørende dæk, lygter og bremser, så ulykker undgås og menneskeliv beskyttes? Hvor vigtigt er det at rette sig efter disse krav? I Romerbrevet 13:1 siges der: „Lad enhver sjæl underordne sig under de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“ (NW) Indprenter du din søn disse tanker under jeres arbejde?
15. Giv et eksempel på hvordan moder og datter kan tale om Gud mens de udfører et arbejde sammen.
15 Arbejder moder og datter undertiden sammen om at sy en kjole? Hvad har det med Bibelen at gøre? Jo, hvordan skal den sys? Vil den være i overensstemmelse med det der siges i Første Timoteusbrev 2:9, 10, hvor der står: „Kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“? (NW) Hvilken besætning skal kjolen have, og hvilke smykker vil din datter bære sammen med den? Den resterende del af skriftstedet siger at kvinderne ikke skal smykke sig „med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt, nemlig ved gode gerninger“. Hvis man ikke altid køber det dyreste tøj, kan man lære at have en fornuftig økonomi og vil „have noget at give af til den, som er i nød“. (Ef. 4:28) Der er mange bibelske principper din datter kan lære mens I sammen udfører det daglige arbejde i hjemmet, idet I ’gør alt til Guds ære’.
16. (a) Hvilket sprog bør både forældre og børn bruge, og hvorfor? (b) Selv om vi ikke kan læse Bibelen eller bibelsk læsestof hele tiden, hvad kan vi da gøre?
16 Hvilket sprog bruger du I din daglige omgang med børnene? Jesu disciple véd at det er vigtigt at bruge tungen på rette måde. (Matt. 12:36) Den bibelske formaning lyder: „Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, men kun ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem.“ (Ef. 4:29; Tit. 2:6-8) Uanset emne bør de tanker der udtrykkes, være i overensstemmelse med den inspirerede vejledning apostelen Paulus gav da han sagde: „Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“ (Fil. 4:8) Det er sandt at vi ikke kan læse Bibelen eller bibelsk læsestof hele dagen. Men ligesom Kristus kan vi altid tænke, tale og arbejde i overensstemmelse med hvad Bibelen siger. Samme indstilling genspejles i Salme 119:97, hvor der siges: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.“
Særlige tider sat til side
17. Hvorfor er regelmæssigt familiestudium et vigtigt led i børneopdragelsen?
17 Ved siden af den undervisning og oplæring man giver børnene under det daglige arbejde, er det nødvendigt, hvis opdragelsen virkelig skal lykkes, at sætte særlige tider til side til familiestudium, og at gøre dette regelmæssigt. Regelmæssighed her er af lige så stor betydning som regelmæssigt at spise og drikke. De bibelske sandheder omtales derfor meget naturligt som åndelig føde; de giver åndelig styrke; der er glæde ved at tilegne sig dem, og man har til stadighed brug for dem. — Matt. 4:4; 5:3, NW.
18. Hvem bestemmer hvad familien skal studere, og hvorfor?
18 Det er familiens overhoved der bør udvælge det stof der skal studeres. Ligesom han bestemmer hvad familien skal have på det materielle område, således har han også ansvar for at afgøre hvad familien skal have på det åndelige område, hvad den skal studere. Han er den der bedst ved hvad familien har brug for. Desuden kan han spørge om hvad de øvrige mener familien vil have gavn af, og derefter tage dette i betragtning. Hver familie har fra tid til anden sit særlige behov. Artikler om stofmisbrug, adfærd over for det andet køn, ærlighed, valg af omgangskreds, venlighed, og så videre, kan tages op til behandling efterhånden som der bliver brug for dem.
19. Hvad vil familien som regel studere?
19 I almindelighed vil familien nok finde det mest praktisk og gavnligt at følge den studieplan der følges i menigheden, og forberede sig til at deltage i møderne. Ja, hvorfor ikke samle opmærksomheden om det studiemateriale som alle andre i menigheden tænker på og taler om, medmindre der da er et særligt behov i familien? Det vil virke som en forenende kraft, og familiens medlemmer vil kunne yde et godt bidrag til drøftelsen ved mødet når de har forberedt sig hjemmefra i overensstemmelse med menighedens program. Naturligvis kan de der har mere tid til rådighed, foretage yderligere undersøgelser.
20. Hvis nogle finder det kedeligt og uinteressant at forberede sig til møderne, hvad kan problemet da være, og hvad kan man gøre for at afhjælpe det?
20 For nogle børn lyder det uinteressant at forberede sig til møderne. Det skyldes sandsynligvis at deres mål for studiet blot er at forberede kommentarer til studiespørgsmålene. Selv om dette er et udmærket mål til at begynde med, bør det egentlige mål dog være at få forståelse af det emne der studeres, og derefter hjælpe andre til det samme, med de kommentarer man fremsætter. Med dette mål for øje vil studiet snart blive en lyst for den der elsker sandheden. — Sl. 1:1, 2.
21. Hvad andet kan forældrene gøre for at familiestudiet kan blive interessant og fornøjeligt?
21 Der er flere ting forældrene kan gøre for at familiestudiet kan blive fornøjeligt og interessant. Det vil være en hjælp hvis atmosfæren er venlig og afslappet. Er man anspændt eller lidt bange er det vanskeligt at lære. Børnenes sind vil ikke være så modtagelige hvis forældrene er strenge og krævende. Selv om det er nødvendigt med nogen fasthed for at opretholde ro og orden og for at vise at det er alvorlige emner der drøftes, er der dog rigelig plads for den varme og kærlige omsorg der knytter familien sammen.
22, 23. (a) Hvorfor behøver forældrene ikke at føle sig underlegne i forhold til børnene på grund af forskelle i den verdslige uddannelse? (b) Hvad kan man hjælpe børnene til at forstå?
22 Det er rigtigt at forældrene i nogle tilfælde ikke har fået samme verdslige uddannelse som deres børn får. Nogle forældre er kommet fra et andet land, og i skolen lærer deres børn nu at mestre deres nye sprog, mens forældrene ikke gør det. I verdslige familier vil børnene under disse omstændigheder ofte føle sig forældrene overlegne. Men hvordan kan denne forhindring overvindes i den kristne familie, mens forældrene søger at skuldre deres gudgivne ansvar over for børnene og ’opdrage dem i Herrens tugt og formaning’? — Ef. 6:4.
23 Forældre behøver aldrig at føle sig deres afkom underlegne blot fordi der opstår forhold som de ovennævnte. Den stilling og myndighed de har i familien har de fået af Gud. Desuden gør deres erfaring og forudsætninger, eftersom de har levet længere, dem bedre egnet til at opretholde familien materielt, at styre huset og føre an i familiens studium og gudsdyrkelse. Tilsvarende kan der i menigheden være unge brødre, lige under eller lige over de tyve, som holder mere formfuldendte elevforedrag end nogle af de ældre brødre, men dette kvalificerer dem ikke til at blive ældste. Der kræves mere end det. Det samme gælder børnene i forhold til forældrene. Uanset forældrenes uddannelse og forudsætninger bør det være dem der fastsætter tidspunktet for familiens studium og derefter lader de enkelte familiemedlemmer bidrage med hvad de kan, til gavn for de andre. Hvis børnene har større evner i visse retninger kan man hjælpe dem til at forstå at det ikke er dét Jehova lægger vægt på, men egenskaber som ydmyghed, gudsfrygt og offervilje. Jesus sagde: „Den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig, skal ophøjes.“ (Matt. 23:12) Jehovas ånd vil opveje enhver mangel forældrene måtte føle. Følg blot tillidsfuldt den bibelske ordning for familiestudiet, uanset forskelle i familiemedlemmernes evner.
24. Hvordan kan forældre vide om deres børn virkelig er Kristi disciple?
24 Er dine børn Kristi disciple? Ja, hvis de ikke blot har fremstillet sig til den kristne dåb men også har vænnet sig til at basere deres afgørelser på hvad Jesus sagde og gjorde, hvis de ikke viser kærlighed til verdens uretfærdige veje men holder sig Rigets interesser for øje, hvis de villigt underordner sig din myndighed og kan lide at tale om Jehova og hans hensigter, hvis de fylder dit hjerte med varme og kærlighed fordi du ser dette hos dem, så behøver du ikke at gætte. Du vil vide at de virkelig er Kristi disciple.
[Illustration på side 228]
Moder og datter kan tale om de bibelske principper for klædedragten når de syr en kjole
[Illustration på side 229]
Regelmæssighed i undervisningen af børnene er af lige så stor betydning som regelmæssigt at spise og drikke