eller forkert. Følg dette gode eksempel. — Ordsp. 23:20, 21; 24:15, 16, 19, 20.

Når jeres søn eller datter handler tåbeligt trods jeres vejledning og formaninger, husk da på hvad Ordsprogene 22:15 siger: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham.“ Jehova opfordrer jer til ikke at spare drengen for tugt. (Ordsp. 23:13, 14) I ved når barnet er trådt over stregen, og det ved det højst sandsynligt også selv. Som en ung lovovertræder sagde til en journalist: „Jeg fik aldrig prygl, selv om jeg faktisk ofte burde have haft det.“ Irriter ikke børnene ved konstant at ændre „reglerne“ eller at straffe ulydighed den ene dag men ikke den næste. Følg Jehovas eksempel. Lev op til dit ord, vær konsekvent og tugt børnene af kærlighed. — Ordsp. 13:24; Hebr. 12:6.

I disse strenge tider hvor mange mennesker er uden kærlighed er det vigtigt at børnene ved at de er elskede og ønskede. (2 Tim. 3:3) Når I fastsætter fornuftige påbud med hensyn til børnenes omgangskreds og tidspunkter for hvornår de skal være hjemme om aftenen og nøje håndhæver disse regler, viser I at I elsker jeres børn og har deres velfærd på sinde. De føler jeres kærlighed, selv om den måske ikke værdsættes lige i det øjeblik hvor I insisterer på at børnene altid beder om tilladelse til at gå et eller andet sted hen og altid fortæller hvem de er i selskab med. Atter og atter har det vist sig at når børn er blevet grebet på fersk gerning, for eksempel i butikstyveri, har forældrene aldrig haft nogen idé om hvor børnene var. Hvis I elsker jeres børn, vil I sørge for at vide hvor de er. I vil også lære børnene at holde sig fra enhver der enten ved latterliggørelse eller tvang vil søge at få dem til at handle imod Guds eller deres forældres ønske. Lær dem at det er deres omdømme hos Gud der virkelig betyder noget. Hvis familien oplever modgang kan forældrene benytte denne lejlighed til at vise børnene hvordan man holder sig nær til Gud og søger trøst og vejledning hos ham. Det er alt sammen led i den uvurderlige opdragelse der vænner barnet til at følge den vej der fører til evigt liv. — Ordsp. 22:6.

Hvis I har givet jeres børn Riget som mål, hvis I har lært dem at se hen til Guds ord efter vejledning og har lært dem at bære et ansvar, vil de se at vandalisme, tyveri, umoralitet og enhver anden form for kriminalitet kan tage dem bort fra den vej der fører til livet. (Matt. 7:14) Hold ungdomskriminalitet borte fra jeres hjem ved at styre det i nøje overensstemmelse med Jehovas myndige formaning. „Ved visdom bygges et hus, ved indsigt holdes det oppe.“ — Ordsp. 24:3.

Kristendom og bekvem religion

● I en artikel som bladet Colonist i Victoria bragte den 28. januar 1961 beklagede præsten Frank S. Morley den slaphed der præger vor tids præster i sammenligning med de heltemodige kristne i det første århundrede. „Da jeg forleden dag læste et religiøst tidsskrift,“ skrev han, „stødte jeg på nogle annoncer der skulle lokke præster til de ledige embeder. Én forkyndte pralende: ’Møbleret præstegård, oliefyr . . . gode veje, moderne skoler.’ En anden: ’Smuk kirke, fortræffelig præstegård — 10 minutters kørsel til universitetet.’ Og sådan fortsatte det, ’fuldt møbleret præstegård’, ’komfortabel, murstensbygget præstegård med oliefyr’, ’komfortabel præstegård, oliefyr, ny garage, nær ved børne- og fortsættelsesskoler’.“

Morley erindrede hvordan Paulus modtog kaldet til at rejse til Makedonien. „Blottet for den forsigtighed hvormed hans efterfølgere i dag nærmer sig et præstekald, fik Paulus fat i Barnabas og ’forsøgte . . . straks at komme over til Makedonien’.“ (Ap. G. 16:10) De blev overfaldet af pøbelsværme, slået, fængslet, måtte lide afsavn, udstod mange genvordigheder, og dog glædede de sig over deres gerning. Hvilken forskel på nutidens præster og de første kristne!