Er det klogt at nyde alkohol?

Råd og vejledning til gavn for unge

DÉT er et spørgsmål som flere og flere unge må tage stilling til. Hvad bør man vide om alkohol for at kunne se fornuftigt på spørgsmålet, til varig gavn for en selv?

Alkoholiske drikke er et vidt begreb. Nogle indeholder kun lidt alkohol, hvilket for eksempel gælder øl, andre lidt mere, som for eksempel de fleste bordvine. Endelig er der de såkaldte spirituosa, stærkt spiritusholdige drikke som brændevin (snaps), cognac, whisky, gin, vodka og rom.

Folks indstilling til alkohol varierer fra land til land og er præget af sæd og skik. I nogle lande, som for eksempel Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland og Chile, er vin noget dagligdags på familiens bord. Dette kan skyldes de vanskeligheder der er forbundet med at skaffe ordentligt drikkevand, eller være en følge af traditionen. Men selv i disse lande varierer indstillingen til alkohol fra familie til familie.

Og ikke nok med det, men også følgerne af at drikke spiritus varierer fra land til land, fra familie til familie og fra menneske til menneske. Dette er noget man må tage i betragtning hvis man ønsker et fornuftigt syn på disse drikke.

Men er der da, i betragtning af alle disse variationer, nogen konsekvent og retningsgivende standard man kan følge i denne sag? Ja, det er der. Bibelen, Guds inspirerede ord, giver os en velafbalanceret vejledning for brugen af alkohol.

Bibelens ligevægtige synspunkt

Bibelen viser at det fra gammel tid har været almindeligt at drikke vin til maden, idet konge-præsten Melkizedek, samt Abraham, Isak og mange andre gjorde det. (1 Mos. 14:18, 19; 27:25; 1 Sam. 16:20; Præd. 9:7) Jesus skaffede vin ved en bryllupsfest, og apostelen Paulus rådede den unge mand Timoteus til at ’bruge lidt vin for sin mave og sine hyppige svagheder’. — 1 Tim. 5:23; Joh. 2:1-10.

Bibelen omtaler med rette vinen som en af Guds gaver til velsignelse og glæde for mennesket. (5 Mos. 11:13, 14, Gd; Sl. 104:15; Joel 2:19, NW) Bibelen viser også at Guds folk nød andre former for alkohol. — 5 Mos. 14:26.

Vil det sige at man ikke behøver at udvise forsigtighed når det gælder brugen af alkohol? Absolut ikke. Bibelen viser os nemlig også ’medaljens bagside’. Der er mange ting i livet der ikke er forkerte i sig selv men som det alligevel kan få alvorlige konsekvenser at misbruge eller ikke at bruge med måde. Gud gav for eksempel mennesket evnen til at formere sig, men denne evne bør kun bruges inden for ægteskabets rammer, idet det medfører et stort ansvar at forsørge en familie. Ild, damp, elektricitet og forskellige redskaber kan være til stor nytte både for mænd og kvinder i deres arbejde, men hvis alt dette ikke bruges med forsigtighed, kan det volde stor skade. Lad os nu betragte den virkning alkohol har på menneskets organisme.

Ulig andre substanser kræver alkohol ingen fordøjelse. Så snart den er kommet ned i maven går den direkte over i blodstrømmen; størstedelen absorberes dog først i tyndtarmen. Alkoholen føres hurtigt til hjernen, leveren og andre legemsdele. Alkohol har en høj kalorieværdi, og legemets stofskifte går straks i gang med at omdanne alkoholen ad kemisk vej, så den faktisk forbrændes af legemet som brændstof. Størstedelen af dette arbejde sker i leveren. Lungerne og nyrerne bærer dog en del af byrden, idet de udskiller noget af alkoholen gennem henholdsvis udåndingen og urinen.

Hvordan virker alkoholen når først den er gået over i blodstrømmen? Alkohol, uanset i hvilket kvantum den indtages, virker ikke stimulerende på kroppens celler, men derimod hæmmende. Indtaget i små mængder virker alkohol mildt beroligende og afslappende. Og indtaget i større mængder kan alkohol forhindre hjernens ’omstillingsbord’ i at virke som det skal, og gøre i hvert fald nogle mennesker meget snakkesalige, usædvanlig aktive, ja ligefrem aggressive.

Hvis en person indtager meget store mængder alkohol hæmmes hjernevirksomheden alvorligt, centralnervesystemet angribes, og vedkommende begynder at få vanskeligheder med at styre sine bevægelser. Som følge heraf får han svært ved at gå, hans syn bliver sløret og hans tale utydelig, og han bliver forvirret og omtåget. (Jævnfør Salme 107:27.) Situationen forværres yderligere ved at alkohol har en særlig evne til at få folk til at tro at deres sanser er meget skarpere end de plejer at være. Derfor er den berusede som regel den sidste til at indrømme at han har fået for meget. Og når først han har drukket sig fuld, kan kun tiden gøre ham ædru.

Bibelen giver os et temmelig nøjagtigt billede af de farer og det ubehag der er forbundet med overdreven nydelse af spiritus. I Ordsprogene 23:29-35 læser vi: „Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. . . . dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; du har det, som lå du midt i havet [man er forvirret og hjælpeløs som en druknende], som lå du oppe på en mastetop [hvor skibets bevægelser føles meget tydeligt og der er stor sandsynlighed for at falde ned]. ’De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke [for en beruset person sanser ikke hvad der foregår omkring ham og mærker først sine sår når han bliver ædru].’“

Et voksende problem for ungdommen

Men er de unge da i særlig grad i fare for at blive påvirket af spiritus, ja måske endog for at blive afhængige af alkohol? Ja, de er. Tidsskriftet Newsweek for 5. marts 1973 viser at der er en stigende tendens til nydelse af alkohol blandt teenagere, ofte i stedet for euforiserende stoffer. Og mange drikker sig berusede.

I en forstad til Boston (U.S.A.) skal hver tredje elev i ottende klasse således ifølge en rapport have været beruset mindst én gang. I Sydcalifornien er hver tyvende teenager „problemdranker“, og ifølge National Council on Alcoholics er yngstealderen for alkoholikere faldet fra 14 til 12 år. Frankrig har længe stået over for det vanskelige problem med alkoholisme blandt børn, idet nogle i en tidlig alder har vist tegn på skrumpelever. I Ungarn (et land med en høj selvmordsprocent) har hospitalerne i de seneste år behandlet i tusindvis af børn årligt for beruselse.

Hvorfor kommer nogle unge så langt ud? I mange tilfælde skyldes det at en eller anden i deres familie allerede drikker umådeholdent. I andre tilfælde tilskyndes de til det af deres jævnaldrende. Det sker at en dreng presses af sine kammerater til at ’vise at han er et mandfolk’ ved at drikke et stort kvantum spiritus, eller at en ung pige indgives følelsen af at hun er socialt tilbagestående hvis hun ikke drikker sammen med de andre.

Men viser dét at man drikker spiritus noget som helst om ens person? Tilsyneladende ikke. Dyr kan nemlig også tvinges til at drikke. Hvad er det da de mennesker ønsker som lægger pres på dig for at få dig til at drikke? At gøre dig godt? At gavne dig? Mon ikke snarere de prøver at stille dig i bås med dem selv, måske i håb om lidt ’sjov’ når de ser dig miste kontrollen over dine bevægelser og dine handlinger — når du, i stedet for at opføre dig som en voksen mand eller kvinde, opfører dig som et lille barn der ikke kan gå, tale eller se klart, men som gør og siger fjollede ting?

Læg engang mærke til hvad en autoritet på området, dr. Giorgio Lolli, skal have sagt om alkoholikere: „Alkoholikeren bevæger sig fra de voksnes stade tilbage til barnestadiet, både fysisk og psykisk. Hvad han opfatter med sindet og føler på sin krop kan han vanskeligt skelne fra hinanden. Ligesom barnet bliver han hjælpeløs og har brug for et spædbarns omsorg.“ Det kan også ske at personer som søger seksuel umoralitet tilskynder andre til at drikke for at svække deres evne til at vise selvbeherskelse.

At give efter for et hvilket som helst pres af den her nævnte art er tydeligvis et tegn på at man er svag og mangler moralsk mod, og ikke stærk og voksen. Med god grund siger Ordsprogene 20:1: „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ Man behøver ikke at have prøvet at være beruset for at erfare hvor ubehageligt det er — lige så lidt som man behøver at brække benet for at vide hvor smertefuldt det kan være.

Det er ikke kun faren for at blive „problemdranker“ eller alkoholiker der gør det nødvendigt at være på vagt. Blot én dårlig erfaring med alkohol kan gøre et menneske varig skade: en alvorlig bilulykke, for eksempel, kan berøve én livet eller førligheden, måske også ramme andre, uskyldige, mennesker, eller en umoralsk handling kan sætte en plet på én for resten af livet og medføre store vanskeligheder; eller man kan komme til at begå en voldshandling man længe vil fortryde. Hvorfor løbe en sådan unødig risiko?

At det virkelig kan få så tragiske følger ses tydeligt af den omstændighed at over halvdelen af de 50.000 mennesker der hvert år mister livet på De forenede Staters landeveje, dør som følge af ulykker forårsaget af alkohol. Og en rapport i New York Times for 18. juli 1972 siger at „over 80 procent af de drab og overfald der begås, er begået af berusede personer“.

Se fornuftigt på spørgsmålet

Nu mens du overvejer dette spørgsmål, så tænk også på at vin og spiritus ikke er en livsnødvendighed som for eksempel luft, vand og føde. Du kan klare dig uden, og det er der mange der foretrækker. Husk også at enhver som ønsker at have Livgiverens, Jehova Guds, godkendelse, må tjene ham ’af hele sit hjerte og med hele sin sjæl og med hele sin styrke og med hele sit sind’. (Luk. 10:27) Misbrug af alkohol kan ikke alene berøve et menneske dets mentale klarhed og årvågenhed og dets fysiske styrke, men kan også påvirke hjertet så det udvikler dårlige motiver. — Es. 28:7, 8; 1 Tess. 5:6-8; Hos. 4:11.

Bibelen taler ganske vist gunstigt om mådeholden brug af for eksempel vin. Men hvad nu hvis man betragter vinen som en hjælp til at flygte fra virkeligheden eller kedsomheden, som et middel til at opnå en kunstigt fremkaldt fornemmelse af lykke og en falsk følelse af kammeratskab? Eller måske som en personlig ’nervemedicin’, en ’afstiver’ der skal hjælpe én til at overvinde sin generthed eller frygt? Den der gør det, kan meget vel komme til at erfare at denne helbredelsesmetode volder større ubehag end selve svagheden. Hvor meget er penge værd hvis de viser sig at være falske? Og hvor meget er en følelse af lykke og mod værd hvis den blot er et surrogat?

En oplysende rapport fra National Institute of Mental Health (offentliggjort af De forenede Staters ministerium for sundhed, uddannelse og velfærd) viser at farerne for misbrug af alkohol var mindst i følgende tilfælde:

(1) Hvor individets første kontakt med alkoholiske drikke var forekommet i en fast sammentømret familie eller religiøs gruppe og hvor drikkene sædvanligvis var af lavt alkoholindhold (som for eksempel bordvine eller øl) og som regel blev indtaget ved måltiderne som en del af disse. (2) Hvor nydelsen af disse drikke hverken blev betragtet som et gode eller et onde, og hvor indtagelsen af dem ikke blev sidestillet med at være voksen eller at være „en mand“. (3) Hvor ingen blev presset til at drikke og hvor det at afslå at drikke et glas ikke blev betragtet med større misbilligelse end det at afslå at spise et stykke brød. (4) Hvor umådeholdent drikkeri blev i høj grad misbilliget og hverken blev betragtet som ’smart’ eller komisk eller som noget der måtte tolereres. Og, muligvis som det vigtigste: (5) Hvor der var bred og konsekvent enighed om hvad der var rigtigt og hvad der var forkert i forbindelse med nydelsen af disse drikke, og hvor forældrene selv var gode eksempler med hensyn til at vise mådehold.

Den bedste og sikreste vejleder er naturligvis Guds ord, Bibelen. Som vi har set giver den eksempler på passende brug af alkoholiske drikke og advarer i stærke vendinger mod misbrug. Den råder de unge til at ’være lydige i Herren mod deres forældre, thi det er ret’. (Ef. 6:1) Respektér dine forældres afgørelser, der er baseret på Bibelen, med hensyn til om du skal nyde spiritus eller ikke, eller under hvilke omstændigheder du skal gøre det. Du gør klogt i at undgå at nyde alkoholiske drikke i et selskab hvor der kun er unge til stede, og hvor ingen forældre eller andre voksne har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. — Ordsp. 1:7-9; 6:20-22; 22:15.

Af hensyn til din egen fremtidige lykke må du først og fremmest huske at ’enten du spiser eller drikker, eller hvad du gør, så gør det alt til Guds ære’! — 1 Kor 10:31.

● „Lad os våge og være ædru! Thi de, der sover, sover om natten, og de, der beruser sig, er berusede om natten. Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iførte troen og kærligheden som en brynje og frelseshåbet som en hjelm!“ — 1 Tess. 5:6-8.