Hvad gør du med dit liv?
„[Visdom] er et livets træ for dem, der griber den.“ — Ordsp. 3:18.
1-3. (a) Hvorfor skulle vi værdsætte det liv vi har nu? (b) Har Gud direkte noget med hvert barns fødsel at gøre? (c) Hvorfor giver Jehova livet til andre?
VÆRDSÆTTER du at du lever? Har du nogen sinde tænkt på hvilken dyrebar skat livet er? Når forældre giver livet videre til deres børn er de forskellige kombinationsmuligheder med hensyn til karaktertræk og egenskaber som følge af det genetiske mønster utallige. Du er blevet til som et resultat af en lang række omstændigheder der har berørt dine forfædre. Havde dine forældre eller bedsteforældre nemlig valgt sig andre ægtefæller, ville du aldrig være blevet født. Og hvis din moder havde undfanget på et andet tidspunkt, ville det barn der blev født ikke have været dig, men en anden.
2 Jehova er livets kilde og giver. (Sl. 36:10) Han udrustede Adam og Eva, som var hans direkte skaberværk, med evnen til at give livet videre til deres børn. I Johannes-evangeliet 1:13 viser apostelen at menneskene fødes ifølge „køds vilje“, nemlig deres forældres vilje. De personligheder der frembringes er derfor ikke forudbestemt af Gud, ligesom han heller ikke direkte har noget at gøre med børns undfangelse og fødsel. Det er tid og omstændigheder der styrer kombinationsmulighederne i den befrugtede ægcelle. Derfor bør et menneske i høj grad værdsætte at det er til, at det indtager en plads blandt de levende.
3 Jehova sætter livet meget højt. Han er den lykkelige Gud, og han ønsker at andre skal være lykkelige. (1 Tim. 1:11, NW) Han finder behag i at se andre glæde sig over livet. Han har derfor en hensigt med at give livet til andre, og han tillægger det stor betydning at man lever ret. Hvis mennesker ikke øder livet bort i tåbelig stræben, men lever på den måde Gud har skabt dem til at leve, vil han give dem evigt liv.
Hvad der er nødvendigt for at leve
4-6. (a) Hvad behøver mennesket, foruden bogstavelig føde, for at kunne leve? (b) Hvorfor har mennesket behov for åndelig energi fra Gud?
4 Det er nødvendigt at legemet til stadighed tilføres næring ved at mennesket ånder, drikker og spiser. Men der er noget som er langt vigtigere hvis man skal blive ved at leve. Hvad er det? Jo, af alle Guds jordiske skabninger blev kun mennesket skabt i Guds billede og lighed. (1 Mos. 1:26, 27) Til forskel fra de „fornuftløse dyr“ fik mennesket sådanne ædle egenskaber som kærlighed, retfærdighed og visdom, samt andre egenskaber, fra Gud. (2 Pet. 2:12) Det havde evnen til at opfatte den åndelige side af tilværelsen. Det kunne ræsonnere over hvorfor det var blevet skabt; det kunne lære om sit forhold til Gud. Og efterhånden som det voksede i kundskab om Gud, ville de gode egenskaber Gud havde givet det, udvikles mere og mere.
5 Dertil kom at menneskets evne til at tilegne sig kundskab om Gud, til at vokse mentalt og åndeligt, var ubegrænset. Fra sit uudtømmelige og uudgrundelige forrådskammer ville Gud i al evighed fortsætte med at forsyne mennesket med det der var nødvendigt. Mennesket ville således blive mere og mere fyldt med Guds ånd og visdom. — Rom. 11:33-36.
6 Ifølge den natur mennesket var skabt med måtte det, for at blive ved med at leve, stadig forsynes med åndelig energi fra Jehova. Det måtte have en åndelig forbindelse med Gud. Selv det fuldkomne menneske, hvis materielle behov alle var dækket, ville dø uden åndelig føde. Hvis mennesket tilegnede sig åndelig føde, ville Gud sørge for de materielle ting, sådan som han gjorde i Adams og Evas tilfælde. — 1 Mos. 1:29; 2:9; Matt. 6:33.
7. Hvilken uret adfærd valgte Adam, og fik dette Gud til at opgive sin hensigt med menneskene?
7 De der læser Bibelen véd at Adam ikke blev ved med at holde sig nær til Gud i lydighed og visdom. Han fortsatte ikke med at vokse i åndelighed, men afskar i stedet sig selv fra Gud og bragte synd og død over menneskeslægten. (Rom. 5:12) Alligevel opgav Gud ikke sin hensigt med menneskene. Han vil lade lydige mennesker få gavn af sin hensigt med dem. Af den grund har han ladet Bibelen nedskrive og har sendt sin søn som et offer til gavn for dem der ønsker at tjene Ham. — Rom. 5:8.
Ordsprogene indeholder principper for hvordan man skal leve
8-10. Hvorfor havde forfatteren til størsteparten af Ordsprogenes bog i Bibelen en enestående lejlighed til at vide noget om livet, og hvor vidtgående var hans kundskab?
8 Ordsprogenes bog i Bibelen indeholder de grundlæggende principper for hvordan man skal leve. Kong Salomon af Israel, der har forfattet størstedelen af Ordsprogenes bog, havde i sandhed en god forståelse af livet og dets mange aspekter. Han havde tid og lejlighed til at betragte livet, og han brugte megen tid til meditation og forskning. Man må heller ikke overse at Gud, som i sin visdom skabte alle ting, gav Salomon visdom så han kunne forstå disse ting. — Ordsp. 3:19, 20; 1 Kong. 3:11-14.
9 Selv om Salomons rige kun omfattede et lille område i mellemøsten, var hans visdom kendt af folk i mange lande, idet der blev sagt om ham:
„Salomons visdom var større end alle østerlændingenes og alle ægypternes visdom. . . . Han fremsagde 3000 tankesprog, og tallet på hans sange var 1005. Han talte om træerne lige fra cederen på Libanon til ysopen, der vokser frem af muren; og han talte om dyrene, fuglene, krybdyrene og fiskene. Fra alle folkeslag kom man for at lytte til Salomons visdom, fra alle jordens konger, der hørte om hans visdom.“ — 1 Kong. 4:30-34.
10 Salomon nøjedes ikke blot med at omtale disse dyr og planter som Gud havde skabt; han havde et indgående kendskab til dem og havde indsigt i deres måde at vokse og opføre sig på, samt hvor deres plads var i Guds skaberværk. Ordsprogenes bog og Prædikerens bog viser også hans store kendskab til mennesket og dets ønsker og handlemåde. Salomon forstod at mennesket kunne vælge en forstandig eller uforstandig kurs og vidste hvilke konsekvenser dets valg ville få.
11. Hvorfor kan vi med fuld tillid anvende Salomons ord i vort liv?
11 Det var desuden Guds hensigt at Salomon skulle tale og skrive til gavn for os, og ved sin ånd ledede han Salomons ord så de er langt mere værd end menneskers visdomsord. De var egnede til at blive nedskrevet som inspirerede ord i Bibelen, Guds sandhedsord.
12. Hvad kræver Gud af mennesket for at det kan opnå hans gunst og evigt liv?
12 Hvad kræver Jehova Gud da af mennesket for at det skal opnå et godt forhold til ham og have håb om evigt liv? Salomon siger: „At øve ret og skel er mere værd for [Jehova] end offer.“ (Ordsp. 21:3) Gud har ikke bedt mennesket gøre noget umuligt. Gennem sin profet Mika bekræftede Jehova Salomons ord, idet han sagde: „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ Hvordan kan man gøre det? — Mika 6:8.
13, 14. Hvilken slutning nåede Salomon til med hensyn til livet, og hvorfor?
13 Måske du har lagt mærke til hvordan verden ser ud og hvordan de fleste nu lever livet. Du ser håbløshed, uretfærdighed og tomhed. Mange hårdtarbejdende mennesker befinder sig i virkeligheden i en „trædemølle“, og i dag ved ingen hvad det næste er der skal ske. Selv jordens rige og mægtige mænd kan intet gøre for at afværge alderdom og død. Kong Salomon havde lagt mærke til dette, og han sagde:
„Da blev jeg led ved livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under solen; thi det er alt sammen tomhed og jag efter vind. Og jeg blev led ved al den flid, jeg har gjort mig under solen, fordi jeg må efterlade mit værk til den, som kommer efter mig. Hvo ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med flid og visdom vandt under solen. Også det er tomhed.“ — Præd. 2:17-19.
14 Salomon var ikke led ved selve livet, men ved livet som det leves under den nuværende tingenes ordning. Jesus Kristus, der var større end Salomon, viste at denne tingenes ordning beherskes af Satan Djævelen. Efter at have levet et liv i trofasthed, hvor han havde „overvundet verden“ ved at forblive tro mod Gud, sagde han: „Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud.“ Han sagde også at denne verdens hersker ikke havde noget tag i ham. Denne tingenes ordning med dens hersker vil snart blive ødelagt. — Joh. 16:33; 12:31; 14:30, NW; 2 Kor. 4:4; Åb. 11:18; 12:9.
15, 16. Hvad er det første man må gøre for at komme ind på livets vej?
15 Hvordan kan vi da leve på en sådan måde at vi undgår at blive behersket af „denne verdens fyrste“, og behager Gud, så vi kan opnå livet på jorden under en retfærdig ny orden, når denne verdens fyrste er fjernet fra den usynlige position hvorfra han behersker denne tingenes ordning?
16 Lad os igen vende os til Salomons vise ord for at få et svar. Han siger: „[Jehovas] frygt er kundskabs begyndelse.“ (Ordsp. 1:7) At frygte Jehova vil sige at sætte ham først i sit liv, at lære hans veje og principper at kende og at adlyde ham fremfor alle andre. Den der har en sådan indstilling vil være i stand til at erkende sit åndelige behov, behovet for åndelig føde fra Gud for at kunne leve. (Matt. 5:3, NW) Med hensyn til at søge Jehovas visdom siger Salomon videre: „Søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud.“ — Ordsp. 2:3-5.
Bibelstudium vil forandre dit liv
17. Hvilke spørgsmål må et menneske alvorligt overveje hvis det ønsker at opnå livet?
17 Dette er meget enkelt og ligetil. Det betyder at det er bydende nødvendigt at studere Bibelen hvis man skal opnå livet. Det er sandt at vi alle har travlt. Men læg mærke til at vi må ønske visdom som en skat, og ligesom en skattejæger være villig til at ofre tid og energi på at grave efter den som efter en skat. Spørg derfor dig selv: ’Hvad gør jeg med mit liv? Er jeg hele tiden optaget af ting der ikke dækker mit behov for åndelig kontakt med Gud?’ Hvis det er tilfældet, og du ’ikke kan finde tid’ til bibelstudium, så siger du i virkeligheden at du ikke ønsker livet. Ingen kan tilrettelægge din tid for dig. Du må på en eller anden måde få tid til at studere. Så kan andre hjælpe dig. — Ef. 5:15, 16.
18. Hvorfor er det ikke vanskeligt at lære Bibelen at kende?
18 Efterhånden som du begynder at tilegne dig visdommen fra Bibelen, vil du opdage at Bibelen er meget enkel og ligetil. „For den forstandige er kundskab en let sag,“ siger ordsproget. (14:6, NW) Det er sandt. Efter at du har studeret en tid begynder du at forbinde nye oplysninger med ting du allerede ved. Sandheden i Bibelen er så logisk, så harmonisk, at „brikkerne“ meget hurtigt begynder at falde på plads, og hele Jehovas hensigt begynder at tage form. „Da nemmer du retfærd, ret og retsind, hvert et spor, som er godt,“ siger Salomon. — Ordsp. 2:9.
19. Hvordan vil denne kundskab hjælpe dig efterhånden som du begynder at forstå Bibelen?
19 Efterhånden som du studerer bliver det lettere for dig at sætte tid til side til det der er godt. Din nyerhvervede visdom vil også hjælpe dig til at undgå det der ikke gavner dig. Du vil ikke længere føre et dårligt sprog eller benytte dig af vovede vittigheder. Du undgår selv „små“ uærligheder. Du forstår nu at mange af de ting du førhen ønskede, ikke har nogen virkelig, varig værdi. Salomon udtrykte denne sandhed således: „Når visdom kommer i dit hjerte og kundskaben bliver din sjæl en glæde, skal tænkeevnen holde vagt over dig, skelneevnen beskytte dig, for at udfri dig fra den onde vej, fra det menneske der taler fordærvet, fra dem der forlader retskaffenhedens stier for at vandre ad mørkets veje.“ — Ordsp. 2:10-13, NW.
20. Hvilken anden hjælp, foruden kundskab fra Bibelen, får du når du studerer?
20 Efterhånden som du aflægger disse dårlige vaner begynder du at ønske at komme sammen med dem hvis tale er god, dem som kan opbygge dig. Du begynder at nyde et sådant samvær. Måske er der en der studerer Bibelen med dig. Vedkommende vil være en stor hjælp og beskyttelse for dig, ligesom andre af samme tro, for det er sandt at hvis du „omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven“. Det hebraiske ord for „tåbe“ hentyder her ikke blot til en der mangler kundskab, men til en som er ugudelig, uimodtagelig for det der er ret og sandt. — Ordsp. 13:20; se også Ordsprogene 10:23; 13:19; 14:8.
21. Hvordan bør du se på det hvis du bliver irettesat af dine kristne omgangsfæller?
21 Fra tid til anden kan det være at dine nye kristne omgangsfæller venligt henleder din opmærksomhed på noget som kan hjælpe dig til at komme mere i harmoni med Guds måde at betragte tingene på. Det kan være at du bliver gjort opmærksom på en eller anden vane du har, noget som det er almindeligt at gøre i verden. Måske de viser dig nogle skriftsteder der kommer ind på spørgsmålet. I stedet for at blive såret eller fornærmet så tænk på at du, ligesom alle kristne, er kommet ud af en verden der ikke kender Gud, en verden der har for skik at gøre det som mishager Gud. Du er i færd med at ’forny dit sind’. (Rom. 12:2) Du er ved at lære Guds lov at kende, og om denne siger vismanden: „Thi budet er en lygte, læren lys, og tugtens revselse livets vej.“ — Ordsp. 6:23.
Jehova hjælper de lydige
22. Hvordan viser Ordsprogene tugtens betydning?
22 Gud ønsker at vi skal være lydige mod ham ligesom en søn er det mod en kærlig fader, og i lighed med den måde hvorpå en hebraisk fader i fortiden vejledte sin søn, siger Gud til os: „Min søn, lad ej hånt om [Jehovas] tugt, vær ikke ked af hans revselse; [Jehova] revser den, han elsker, han straffer den søn, han har kær.“ (Ordsp. 3:11, 12) Fordi du stræber efter at være en lydig søn, er du taknemmelig for at du blev gjort opmærksom på problemet, og at nogen var tilstrækkelig interesseret i dig til at vejlede dig. Det er langt bedre at blive retledt på et tidligt tidspunkt når vi følger en forkert adfærd, end at fortsætte uden at blive irettesat, for den inspirerede vismand siger: „Den gudløse fanges af egen brøde og holdes fast i syndens reb; han dør af mangel på tugt, går til ved sin store dårskab.“ — Ordsp. 5:22, 23.
23. Hvorfor er bøn nødvendig hvis man skal klare livets problemer?
23 Enhver der følger en kristen adfærd vil møde problemer, måske i sin egen familie, måske i forholdet til sine arbejdskammerater eller venner. Men du kan hente trøst i det vise råd: „Vælt dine gerninger på [Jehova], så skal dine planer lykkes.“ (Ordsp. 16:3) Du kan lægge dine problemer frem for Jehova i bøn i forvisning om at han vil høre dig. „Retsindiges bøn har han velbehag i,“ og „[han] hører retfærdiges bøn“. (Ordsp. 15:8, 29) Jehova vil styrke dig og lade de planer lykkes som du lægger for at tjene ham på en måde han godkender. — Præd. 4:9-12.
24. Hvilket ansvar understreges i Ordsprogene 24:27?
24 Førhen var du måske først og fremmest opmærksom på din families materielle behov. Men nu forstår du at den har et åndeligt behov. Bibelen viser det ligevægtige syn man bør anlægge, idet den siger: „Forbered dit udendørs arbejde og læg det til rette for dig på marken. Bagefter må du også opbygge din husstand.“ (Ordsp. 24:27, NW) Ligesom den hebraiske landmand ville tage vare på sin mark ved at berede jorden til såning og høst af afgrøderne, sådan tager du, ved hjælp af dit verdslige arbejde, vare på de materielle fornødenheder til din familie. Men dit ansvar ender ikke her. Det er lige så vigtigt at du opbygger din familie åndeligt. Du vil opdage at dette er en langt større glæde og langt mere lønnende end dit verdslige arbejde, for du véd at du frelser ikke blot dig selv, men også dem du elsker højest. — Jævnfør Første Timoteusbrev 4:15, 16.
25. Hvad fører det til hvis man ’ærer Jehova med sin velstand’?
25 Du kommer også til at forstå den sande betydning af ordsproget: „Ær med din velstand [Jehova], med førstegrøden af al din avl.“ Ligesom israelitterne bragte det bedste de havde til Jehova, sådan gør den kristne det på alle livets områder. „Da,“ siger visdommen fra Gud, „fyldes dine lader med korn, dine perser svømmer over af most.“ (Ordsp. 3:9, 10) Dette hentyder ikke først og fremmest til materielle rigdomme, selv om Gud forsikrer sit folk om at der vil blive sørget for dets fornødenheder. Det hentyder hovedsagelig til åndelige rigdomme og til den glæde og tryghed som følger med disse. „Sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din søvn vorde sød; du skal ikke frygte uventet rædsel, uvejret, når det kommer over gudløse; thi [Jehova] skal være din tillid, han vogter din fod, så den ikke hildes.“ — Ordsp. 3:24-26.
26. Hvad lærer man om tungens brug, når man vinder sig visdom fra Gud?
26 Når du følger denne handlemåde udvikler du Guds ånds frugter i dit liv. (Gal. 5:22, 23) Du lærer at elske at tale om det der er godt, om Guds hensigter. Du opelsker ønsket om at hjælpe andre, og du taler om disse ting til andre som ikke kender Guds kærlige foranstaltninger. Som ordsproget siger: „De vises tunge gør godt med kundskab, men de dummes mund strømmer over med tåbelighed.“ (Ordsp. 15:2, NW) Du lærer at undgå vanskeligheder ved at passe dine egne sager, for du véd at „vogter man munden, bevarer man sjælen, den åbenmundede falder i våde“, og „den retfærdige hader løgnetale“. Du kommer til at forstå at „den sindige er rig på indsigt“. — Ordsp. 13:3, 5; 14:29; 16:32.
Lykkens vej
27. Hvilken forandring i ens holdning og livssyn sker der når man vinder sig visdom fra Gud, og hvilke gavnlige virkninger har det?
27 Når du følger denne nye livsform begynder du at få et glad og optimistisk syn på tingene. „Lykkelig den, der stoler på [Jehova],“ siger Salomon. (Ordsp. 16:20) Du glæder dig ikke på en overfladisk måde, sådan som verden gør, men dybt i dit hjerte, fordi du er blevet oplyst af sandheden. „Øjnenes klarhed glæder hjertet.“ (Ordsp. 15:30, NW) De der kender dig lægger mærke til at dit ansigtsudtryk har forandret sig. Du opdager endog at det gavner dit helbred, for læger anerkender sandheden i ordsprogene: „Et roligt hjerte er den kødelige organismes liv,“ og „glad hjerte er godt for legemet“. (Ordsp. 14:30, NW; 17:22) Selv når du kommer ud for vanskeligheder vil du ikke blive grebet af den samme håbløshed og bedrøvelse som kendetegner de fleste mennesker i verden. (Jævnfør Første Tessalonikerbrev 4:13.) I deres tjeneste for Gud har Jehovas vidner fundet at „glad hjerte er stadigt gæstebud“. (Ordsp. 15:15) Og cirka tre gange om året, når de rejser til Jehovas vidners stævner, oplever alle en særlig lykkelig tid idet de da er til et „gæstebud“ hvor de tilegner sig bibelkundskab og glæder sig over at være sammen med gode venner.
28. Forklar Ordsprogene 19:17: „Er man god mod de ringe, låner man [Jehova], han gengælder en, hvad godt man har gjort.“
28 I den kristne menighed vil du omgås mange som er åndelige brødre og søstre. Som apostelen Paulus sagde er der „ikke . . . mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme“ iblandt dem. (1 Kor. 1:26-29) Men uanset om de er rige eller fattige er de ydmyge af hjertet ligesom Jesus var. Du vil desuden finde mange i verden som er bekymrede på grund af den voksende nød i verden. Disse er også ydmyge og ringe. Når du gør godt imod sådanne, ser Jehova din kærlighed. Den vise skribent siger: „Er man god mod den ringe, låner man [Jehova], han gengælder en, hvad godt man har gjort.“ (Ordsp. 19:17) Selv om den ringe måske ikke er i stand til på nogen måde at gøre gengæld, betragter Jehova det gode der er gjort, som noget der forpligter Ham til at gøre gengæld, og det gør han i rigt mål.
29. Hvilke tanker bør man være optaget af, i forbindelse med det man gør med sit liv?
29 Ja, hvad gør du med dit liv, eller hvad ønsker du at dit liv skal føre til? Værdsætter du det mål af liv du har nu? Er du villig til at gøre en rimelig anstrengelse for at lære Guds foranstaltninger at kende og de krav du må opfylde for at opnå evigt liv? Er du, i så fald, villig til at fortsætte på den rette vej, idet du bevarer din åndelighed ved at studere Bibelen, regelmæssigt kommer sammen med dem der tjener Gud, og deltager i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige? Er du villig til at indvi dig til Jehova Gud og leve et liv i helhjertet hengivenhed for ham? Hvis det er tilfældet, vil Jehova Gud og hans søn elske dig, og det samme vil alle de der tjener Gud, og de vil hjælpe dig til at komme ind på og forblive på den vej der fører til evigt liv.
[Illustration på side 533]
Salomons ordsprog indeholder de grundlæggende principper for hvordan man skal leve; med gudgiven visdom talte han om dyrs adfærd og planters særpræg, om menneskenes forstandige og uforstandige veje
[Illustrationer på side 535]
Personligt studium af Guds ord er vigtigt for voksne . . .
. . . og for børn