Kan du få mere ud af fritiden?
FRITID! Når du hører det ord tænker du måske på at slappe af eller på at få noget gjort som du har måttet udskyde. Eller du gør dig visse tanker om hvordan du vil bruge tiden på en måde du finder underholdende og fornøjelig. Men selv om det hele ser ret forjættende ud når man tænker på sin fritid, kan måden man bruger den på, godt være til skade for en.
Hvordan kan det være? Jo, som Bibelen forklarer er „menneskehjertets higen . . . ond fra ungdommen af“. (1 Mos. 8:21) Hvis man ikke lader sig lede af gode principper risikerer man at bruge sin fritid på en måde der virker nedbrydende. Det vil ikke sige at man ikke må nyde sin fritid, for det må man gøre. Men man må ikke bagefter have grund til at være ked af det fordi man har spildt tiden eller har brugt den på en forkert måde.
De der rådfører sig med Bibelen i livets mange spørgsmål, finder beskyttelse i at holde sig apostelen Paulus’ ord for øje: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Han skrev også: „Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“ (Rom. 14:19) Disse skriftsteder er en udmærket målestok at gå efter hvis man vil bedømme om man bruger sin tid godt eller dårligt. Det vil ikke sige at man skal være snæversynet og fanatisk og ikke skal kunne tale om andet end bibelske emner. Det udelukker heller ikke at man inden for de grænser Gud har sat, kan nyde det han har skabt. (1 Tim. 4:4) Gud har dannet mennesket med evnen til at glæde sig over samværet med andre. Det har også evne til at nyde skønhed, kunst og den mangfoldighed af ting der findes på denne forunderlige jord som Gud har givet mennesket til hjem. Guds søn fordømte ikke nydelsen af livets glæder. Vi husker at han ved en bryllupsfest i Galilæa udførte et mirakel hvorved han tilvejebragte en ny forsyning vin af den bedste sort; og som Bibelen siger er vin noget der „glæder menneskets hjerte“. — Sl. 104:15; Joh. 2:3-11.
Behovet for forandring
I dag har de fleste fri fra deres verdslige arbejde én eller to dage om ugen. Desuden er der aftenerne. De mænd der har påtaget sig så meget verdsligt arbejde at de må bruge alle aftenerne dertil, går glip af noget meget væsentligt. Hvis de har kone og børn berøver de desuden dem en meget vigtig side af familielivet. Hvis omstændighederne gør det muligt, er det langt bedre at have tid til noget opbyggende end at eje mange materielle værdier.
Den bedste form for afslapning består ikke så meget i at man ikke laver noget eller i at man blot har det „sjovt“, men i at man foretager sig noget andet end det man plejer, især noget som opbygger en på et punkt man i almindelighed ofrer mindre tid og opmærksomhed. Alle har brug for at have balance i tingene, og fritiden bør bidrage til at man opnår en harmonisk tilværelse og en ligevægtig personlighed.
Et godt ordsprog
I fortidens Israel var de fleste folk landmænd; andre var handlende eller håndværkere. Kong Salomons ordsprog var en vejledning for Israel på alle livets områder. De var i virkeligheden Guds inspirerede vejledning til folket. Et af disse ordsprog lyder således: „Forbered dit udendørs arbejde og læg det til rette for dig på marken. Bagefter må du også opbygge din husstand.“ (Ordsp. 24:27, NW) Dette ordsprog viser at en mand først har pligt til at passe sit arbejde, hvormed han sikrer familien dens materielle fornødenheder, og at han derpå må tage sig af selve familien.
I Israel arbejdede man således hver dag længe ude på marken, undtagen på sabbatsdagen. Denne hviledag blev sædvanligvis brugt til at tale om Guds lov og undervise deri. Faderen brugte også tid til andre ting. Man foretog rejser til Jerusalem til højtiderne, man var med til festlighederne i forbindelse med vin- og kornhøsten, man deltog i bryllupper og andre fester, alt sammen noget der var både belærende og underholdende.
Eftersom de inspirerede ordsprog omhandler den menneskelige natur, som ikke har forandret sig, kan de i princippet også anvendes i vor tid. Det er sandt at jaget og presset er større nu, men i det store og hele har folk i dag mere fritid. Og vi vil meget lettere kunne holde til vore dages tempo og stress og i langt højere grad kunne nyde livet og glæde os over det, hvis den tid vi ikke anvender i „marken“ — hvad enten vi arbejder ved landbruget, på en fabrik eller i en forretning — bruges til at ’opbygge vores husstand’.
Den første betingelse er at faderen er virkelig interesseret i børnenes vel og det der tjener dem til opbyggelse, således at de kan lære at klare livets problemer. Da vil han bruge meget af den tid han har fri fra arbejde til at være sammen med sin familie, så de kan tale med hinanden om alle mulige ting. Det vil bevirke at de, når der opstår problemer, vil kunne tale mere frit ud om dem så de kan blive løst og bragt ud af verden.
Faderen kan opbygge et godt forhold til sin søn ved at have ham hos sig når han ordner forskellige ting rundt omkring i huset eller reparerer bilen eller græsslåmaskinen. Lad drengen selv tage del i arbejdet; på den måde lærer han at blive en rigtig mand. På samme måde kan moderen tilrettelægge sit arbejde sådan at datteren giver hende en hånd med i det huslige arbejde. Denne oplæring vil hjælpe datteren til at blive en moden kvinde.
Et eksempel i nutiden
De der anerkender Bibelen som Guds ord og stræber efter at følge dens vejledning, kan yde deres børn den bedste og mest direkte hjælp, i fuld forvisning om at de gør det rette. Samtidig nyder de virkelig deres fritid og får udbytte af den. Lad os få dette bekræftet ved kort at kaste blikket på det eksempel Jehovas vidner har sat. De er mennesker der står over for de samme problemer som alle andre i vor hektiske tid. Men hvis man betragter dem opdager man at de ikke føler alt dette som en uoverkommelig byrde. De fleste af dem sørger for ikke at være så optaget af at tjene penge at det bliver på bekostning af al deres fritid. De sørger for at have nogen fritid tilovers.
Grunden er at Jehovas vidner har vendt sig til Bibelen for at undersøge det håb den fremholder. Studiet af den har overbevist dem om at Skaberen, som i virkeligheden ejer alle mennesker, har til hensigt at komme menneskene til hjælp og skænke dem livet ved det messianske rige. De føler at de derfor skylder ham absolut hengivenhed — at al deres tid i virkeligheden bør bruges på en gavnlig måde inden for rammerne af de foranstaltninger han har truffet.
Fra Bibelen har disse kristne fået den forståelse at det at tjene Gud i høj grad indbefatter samtaler med andre. Dette er i sandhed en af de største glæder Gud har beredt menneskene. Det er en glæde uden lige at udveksle opbyggende tanker med hinanden, en glæde der vedvarer selv efter at samtalen er forbi, fordi man føler at man er blevet beriget.
Jehovas vidner tilrettelægger i regelen deres fritid på en sådan måde at en stor del af den går med at forkynde Guds ord. Det betyder at de bruger deres fritid, ofte lørdag eftermiddag og søndag, til at tale med andre om Bibelen, dens principper, og det håb for menneskene der ligger i Guds rige. De begrænser ikke denne forkyndelse til deres venner og familie, men går også ud for at tale med deres naboer. De tager også deres børn med. De leder bibelstudier i de interesseredes hjem, og det foregår ofte på andre tidspunkter, for eksempel en hverdagsaften.
Det er interessant og værd at lægge mærke til at man aldrig hører nogen af dem sige at de føler at de har spildt tiden, når de har brugt nogle timer, måske endog alle deres fritimer den pågældende dag, i dette arbejde. Og heller ikke de tusinder som Jehovas vidner drøfter eller studerer Bibelen med, føler at de spilder tiden, selv om det koster dem en time af deres fritid om ugen. — Matt. 11:29, 30.
Men bibelstudium, bibelske samtaler og overværelse, af menighedens møder optager ikke al Jehovas vidners fritid. Noget af fritiden bruges til egentlige adspredelser, og ofte sammen med familie og venner. De anvender tiden på mange forskellige måder. Det kan være at de nyder et måltid mad sammen. Eller de tager måske på udflugt eller skovtur sammen, eller kører ud til et sted i nærheden for at se noget interessant eller for at slappe af. De udveksler tanker, følelser, ideer og oplevelser, og det både opmuntrer og opbygger, og det letter hverdagens pres. — Rom. 1:11, 12.
Hvad kan man foretage sig?
Alle behøver nogen tid til den form for adspredelse de bedst kan lide, og den ene kan ikke dømme den anden med hensyn til den form for adspredelse vedkommende vælger, så længe han eller hun ikke overtræder gode principper. Nogle har måske en hobby; de kan for eksempel lide at snedkerere, bygge en radio, male, dyrke blomster, fotografere, sy, brodere eller lære et fremmed sprog. Andre bruger måske nogen tid til at lytte til god musik, læse, se fjernsyn, gå ture i skoven, se på vinduer eller andre ting. Somme tider kan hvile eller søvn alene være det man trænger mest til.
Det den ene glæder sig over synes måske at være spild af tid for den anden. Men hvis det giver ham den adspredelse han har brug for, og han ikke går for højt op i det, men viser mådehold og bevarer en sund ligevægt, bør man ikke laste ham for det.
Apostelen Paulus omtaler visse spørgsmål, som for eksempel om man skulle spise eller ikke spise visse former for mad, og om man skulle regne en bestemt dag for en hviledag eller en almindelig dag. Derpå siger han til dem som dømte hinanden på grundlag af deres personlige opfattelser eller meninger: „Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor ser du ned på din broder? . . . hver af os [skal] aflægge regnskab for sig selv over for Gud. Derfor lad os ikke mere fælde dom over hverandre, men fæld hellere den dom, at man ikke må vække anstød hos sin broder eller give ham anledning til fald.“ Hvis en mener at det er forkert at han selv gør en bestemt ting, vil det være uret af ham at gøre det, hvilket Paulus viser med det han dernæst siger: „Kun hvis en holder noget for urent, er det urent for ham.“ — Rom. 14:10-14.
Omvendt bør vi, således som apostelen videre siger, ikke holde på vor „ret“ til at gøre noget som vi personligt finder behag i, hvis det kan vække anstød hos andre eller blive en anledning til fald for dem. Vi kan ikke ’med rette bruge den undskyldning at „det er vores egen sag“, hvis det ikke drejer sig om noget som er absolut nødvendigt. Paulus’ vejledning lyder: „Det er rigtigt at afholde sig fra at spise kød, drikke vin, og hvad andet din broder tager anstød af.“ — Rom. 14:21.
Man gør klogt i at spørge sig selv: Er jeg tilstrækkelig opmærksom på hvordan jeg bruger min fritid? Spilder jeg den? Eller tjener den et gavnligt formål? Hvis jeg bruger en aften til en eller anden form for adspredelse eller underholdning, husker jeg da at lægge mådehold for dagen? Eller bliver jeg så sent oppe at jeg er træt og uoplagt næste dag? Hvis det er en lørdag aften eller en anden aften før en fridag, bliver jeg så oppe for at se en film eller en fjernsynsudsendelse eller foretager mig noget andet, så det bliver så sent at jeg må sove længe næste morgen og derved går glip af den bedste del af dagen? Hvis svaret er ja, og især hvis det sker ofte, er det en uligevægtig måde at bruge tiden på, og man bør gøre en forandring. Hvis det man har foretaget sig efterlader en følelse af tomhed og en vis skyldfølelse fordi man har spildt tiden, er det et tegn på at man bør lægge sine fritidsvaner om.
Selskabeligt samvær
Når en eller flere familier kommer sammen, er der mange forskellige ting de kan gøre. Det er godt hvis børnene og de ældre kan være med i samtalen eller i det man nu foretager sig. For dem der holder af Bibelen er det mest opbyggende og fornøjelige de kan foretage sig, sikkert at læse op af Bibelen. Hver kan efter tur læse nogle vers, hvorpå man stiller spørgsmål og kommenterer stoffet. De der læser dette blad eller dets søsterblad Vågn op! eller andre af Vagttårnets publikationer, kan også høste gavn af at læse op af dem og drøfte indholdet på lignende måde.
Nogle foretrækker spil eller selskabslege. Hvad enten disse er baseret på Bibelen eller ikke, er det bedst at mindske konkurrenceånden mest muligt. Derved undgår man at en eller to af gruppen dominerer, mens de andre føler sig pinligt berørt eller underlegne. Det er derfor klogt at vælge lege som ikke „hænger nogen ud“. Lad de enkelte selv bestemme om de vil sige noget eller tie stille. I stedet for at stille spørgsmål til de enkelte kan man stille dem til gruppen. Hvem som helst der ønsker at sige noget kan gøre det; alligevel kan alle høre og lære af det.
En vigtig ting man altid bør huske er at det vi foretager os ikke må lægge beslag på andres tid, en tid de måske gerne ville bruge til noget andet. Vi bør alle lægge sund dømmekraft for dagen med hensyn til hvor lange vore besøg hos andre bør være og hvor ofte vi kan aflægge dem besøg. Ordsprogenes bog indeholder følgende vise råd: „Sæt sjældent din fod i din næstes hus, at han ej får for meget af dig og ledes.“ — Ordsp. 25:17.
Strenge tider kræver årvågenhed
Bibelen har forudsagt at et af tegnene på „de sidste dage“ af denne tingenes ordning hvor alt er i hastig opløsning, ville være „strenge tider“. (2 Tim. 3:1) Vi ser at antallet af forbrydelser stiger og at umoraliteten tager til, samtidig med at film og litteratur bliver mere og mere pornografisk præget. Det bliver stadig farligere at være til stede hvor folk samles til biografforestillinger, sportsbegivenheder og andre verdslige former for underholdning. For ikke så længe siden opdagede man en bombe i et af New Yorks største teatre. De der kommer sådanne steder risikerer at blive ofre for røverier og overfald og udsætter sig for at blive indblandet i optøjer.
Selv om forholdene er sådan vil unge som kun kender den livsførelse der er almindelig i disse strenge tider, måske finde nogle af de yderliggående former for underholdning tillokkende. De ønsker måske at „slå sig løs“ for senere at leve en mere rolig og stille tilværelse. De der tænker sådan bør nøgternt veje denne indstilling med de inspirerede ord i Prædikerens bog: „Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud.“ — Præd. 11:9.
Unge har en naturlig trang til fornøjelser. Sådan er hjertets tilbøjelighed. Gud ønsker naturligvis ikke blot at unge men at alle skal glæde sig over livet. Men han advarer især unge om at de må lægge bånd på sig selv. (2 Tim. 2:22) Hvis man uhæmmet kaster sig ud i fornøjelser og man gør noget forkert, må man stå Gud til regnskab for sine handlinger. Den der skrev Prædikerens bog siger derfor videre:
„Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop; thi ungdom og livsgry er tomhed!“ Ungdommen er noget midlertidigt; den varer ikke længe. Denne tid bør derfor ikke misbruges til udskejelser der kan bringe en i ulykke og medføre Guds mishag. Vælg den rette form for adspredelse og fornøjelser nu. — Præd. 11:10.
Efterhånden som udvalget af gode film, fjernsynsudsendelser og andre former for underholdning bliver stadig mindre, bør både ældre og unge være mere og mere påpasselige. Paradoksalt nok virker denne situation til gavn for den kristne. Den er medvirkende til at hans sind rettes mere mod de væsentlige ting som bringer tilfredshed og glæde, ja den tvinger ham til ’at gøre alt til Guds ære’, og det virker opbyggende og fremmer freden.