Hvad er der sket med næstekærligheden?

HVOR kan livet være dejligt når vi er omgivet af venlige, velvillige og hjælpsomme mennesker! Det forøger i høj grad glæden ved livet og gør livets problemer mindre. Når det er sådan, kan man anvende det bibelske ordsprog: „Bedre er nabo ved hånden end broder i det fjerne.“ — Ordsp. 27:10.

Men hvor mange har sådanne naboer? I dag ser det desværre ud til at et godt naboskab bliver mere og mere sjældent. Mange steder lægger folk mærke til at der sker en forandring, man interesserer sig mindre og mindre for hinanden. De har uden tvivl læst avisoverskrifter som disse:

„Kvinde overfaldet, tilskuere hjalp ikke“; „Mand dolket ihjel mens 30 så til“; „Hans datter døde mens folk bare kørte forbi“; „Skrig overhørt, kvinde dør i mudder“. I de beretninger der følger efter overskrifterne, kommer de mennesker der undlod at hjælpe, ofte med den forklaring at „de ikke ville rodes ind i noget“.

Og alligevel er det ikke ved sådanne dramatiske eller sensationelle begivenheder at mangelen på næstekærlighed er mest fremtrædende. Det er i det daglige. Det ser ud til at et smil, en venlig hilsen, en høflig handling, hensynet til andre, og venlighed er noget af det der er størst mangel på i dag. Mange siger at der hvor de bor oplever de mere og mere kulde, ligegyldighed og uforskammethed. Hvad er grunden?

Nogle giver det moderne industrisamfund skylden. Det lægger vægt på fart og masseproduktion og medvirker ofte til at folk i de store virksomheder blot bliver betragtet som ’hjul i maskineriet’ og ikke som individuelle mennesker med forskellige behov, ønsker og personlighed. De store byer er et andet karakteristisk træk ved det moderne samfund. De som bor der føler sig ofte ensomme, selv om de er omgivet af millioner af mennesker. Det er tilsyneladende kun få der har lyst eller tid til at interessere sig for andre. Tidligere var der i byernes forskellige kvarterer et karakteristisk miljø med godt naboskab. I dag sker der så mange forandringer at det gamle naboskab forsvinder. En professor i sociologi ved Temple-universitetet, Theron Alexander, siger at ’noget af det mest fundamentale i vor sociale struktur synes at være ødelagt. Det går mere og mere op for byboeren at der ikke er noget bestemt sted han hører hjemme. Måske for første gang i verdenshistorien mangler millioner af mennesker en plads i samfundet.’

Men enten man bor i en by, i en forstad eller på landet, er der noget som i høj grad påvirker menneskers holdning til andre, og det er den materialisme som det moderne samfund afføder. Dr. Jerry H. Siegel, leder af et psykologisk center i New Jersey, siger om forholdene i De forenede Stater: „Folk lever meget mere i nuet. Vort samfunds tilstand i almindelighed har forandret sig kolossalt. Der er en udtalt mangel på værdinormer. Folk er blevet mere og mere egenkærlige, og den økonomiske usikkerhed medvirker til denne voksende selviskhed.“

Man tænker mere på ting — huse, biler, tøj og underholdning — end man tænker på hinanden. Men det tilfredsstiller ikke mennesket. Det modarbejder en gavmild og hjælpsom ånd. Det medvirker til at man bliver ufølsom og prøver at tilfredsstille sine egne ønsker på andres bekostning.

De udbredte økonomiske problemer og inflationen afslører hvor formålsløst det er at regne med at materielle ejendele kan give lykke eller tilfredshed. Men i stedet for at vågne op og se kendsgerningerne i øjnene, bliver mange blot mere optaget af deres økonomiske problemer og isolerer sig, samtidig med at de bliver mindre interesseret i andres lykke og velfærd.

Løsningen?

Hvad er løsningen? For at finde ud af det må vi først indse at det ikke blot er de store byer, de store virksomheder eller lignende der bærer skylden. For selv om folk er i samme situation, reagerer de ikke ens. De kan bo i samme by, samme område, ja måske i samme gade, eller arbejde på samme virksomhed, og alligevel vil nogle vise næstekærlighed og andre ikke. Hvad er det der gør denne forskel?

Svaret er af mere end blot overfladisk interesse og vigtighed, for det har at gøre med selve livet — håbet om evigt liv. Da en mand i det første århundrede der var godt inde i Moseloven, spurgte Jesus fra Nazaret: „Lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ svarede Jesus ved at få manden til at citere disse ord fra Loven: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind,’ og ’din næste som dig selv.’“ Jesus tilføjede: „Bliv ved med at gøre dette, så vil du få liv.“ Han fulgte det op ved at fortælle lignelsen om den næstekærlige samaritaner. — Luk. 10:25-37.

At elske Jehova og at elske næsten hører sammen, det er uadskilleligt. Som apostelen Johannes skrev: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ (1 Joh. 4:20) Dette hjælper os også til at forstå hvorfor næstekærligheden er blevet så sjælden i dag.

Det er fordi kærligheden til Gud er blevet lige så sjælden. Jesus forudsagde at i vor tid, profetisk beskrevet som „de sidste dage“ for den nuværende uretfærdige ordning, ville mennesker blive berørt af krige, fødevaremangel og andre alvorlige problemer som ville ramme menneskeheden på samme tidspunkt. Han sagde også at „på grund at den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste“. (Matt. 24:3-12; 2 Tim. 3:1-4) Kærligheden til Gud, interessen for at kende ham, læse hans ord, Bibelen, og lære hans normer og hensigter at kende, er bestemt ’kølnet’ blandt de fleste i dag. Det er uundgåeligt gået ud over næstekærligheden.

At lære om Gud og hans hensigt, nemlig at bringe jorden og menneskesamfundet tilbage til et rent, sundt og retfærdigt stade, kan fuldstændig ændre vort livssyn og vor indstilling til andre. Det kan også ændre vore værdinormer, give os et håb der er mere storslået og tilfredsstillende end det som den materialistiske ordning tilbyder. Ja, det kan bevirke at vi ’udvider’ vor kærlighed så vi ligesom Gud bliver uselvisk interesseret i alle mennesker. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe Dem til at lære mere om Guds hensigter gennem et gratis studium af Bibelen i Deres eget hjem, hvis De ønsker det.

„Den næstekærlige samaritaner“

„’Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste for den mand der faldt blandt røverne?’ [Den lovkyndige] sagde: ’Ham der handlede barmhjertigt mod ham.’ Jesus sagde så til ham: ’Gå du hen og gør det samme selv.’“ — Luk. 10:36, 37.