-
Skal man være bange for hvad andre mener?Vågn op! – 1983 | 22. januar
-
-
dig måske bare misundelige fordi du har kundskab og omtanke? „Spotter søger visdom, men finder den ikke, til kundskab kommer forstandig [den der har omtanke] let.“ (Ordsprogene 14:6) Misunder de dig, og spotter de dig blot for at dække over deres egen usikkerhed?
Flygt fra den underfundige snare
„Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på [Jehova], er bjærget.“ (Ordsprogene 29:25) På Bibelens tid kunne en snare være en fælde med lokkemad. Når et intetanende dyr spiste af lokkemaden, smækkede fælden i. Lad ikke dit ønske om at være populær lokke dig i en fælde eller snare og få dig til at bryde dine egne gode principper. Du kan undgå menneskefrygt; det har andre unge gjort.
Debbie havde for eksempel i nogen tid fulgt mængden i stedet for at tænke selvstændigt. Da hun var atten indlod hun sig på en vild og ubehersket opførsel; hun drak for meget og tog narkotika. Men så begyndte Debbie at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Hun lærte at stole på Jehova ved at opdyrke et nært forhold til ham. Det hun lærte fik hende til at tænke på en ny måde.
„Jeg besluttede at jeg ikke ville opføre mig ligesom den flok unger,“ siger Debbie. Hun sagde til sine venner: „Nu kan I gøre som I vil, og jeg gør som jeg vil. Hvis I vil være gode venner med mig må I respektere de normer jeg respekterer. I må undskylde, men jeg er ligeglad med hvad I mener. Nu ved I hvad jeg vil.“
Hun erfarede at nogle af hendes kammerater begyndte at respektere hende mere, især en ung pige der spurgte Debbie ud om hendes religiøse overbevisning og endog bad hende om råd. „De reagerede ikke alle sammen positivt,“ siger Debbie, „men jeg fik det ikke så lidt bedre med mig selv da jeg først havde besluttet hvad jeg ville.“
Hvad med dig? Ville du også få større respekt for dig selv hvis du udviklede din tænkeevne og standhaftigt modstod menneskefrygten? Hvorfor ikke bede et af Jehovas vidner om hjælp?
-
-
Sig nej — lad dig ikke presseVågn op! – 1983 | 22. januar
-
-
Sig nej — lad dig ikke presse
Spørgsmålet om seksuel aktivitet blandt ganske unge er blevet behandlet i det ansete engelske lægeblad British Medical Journal. Bladet siger blandt andet: „Meget tyder på at graviditet er skadeligt for teenage-piger. Det giver ringere skoleuddannelse, mindre udsigter til arbejde, og høje skilsmissetal. Intet tyder på at seksuel forbindelse virker gavnligt på børn, og eftersom seksuel aktivitet både er en instinktiv og en tillært adfærd minder den om stofmisbrug. Tidlig seksuel erfaring fører ikke til større seksuelle oplevelser senere i livet, ej heller til større indlæringsevne eller bedre præstationer i et job. Tværtimod hæmmer det sikkert muligheden for at opbygge et sundt og varigt ægteskab.“
Den verdensberømte seksualpædagog dr. Sol Gordon har for nylig sagt noget lignende: „Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at teenagere skal dyrke kønslige forhold. For drenge og piger er det en sundhedsfare.“ Han siger at sex blandt teenagere socialt set er „en national katastrofe“ og tilføjer: „Uden oplysning og uddannelse er alt for mange teenagere ikke udrustet til at kunne sige nej.“ Denne vejledning bør komme fra forældre, som kan forklare hvordan Gud ser på seksuelle forhold uden for ægteskabet. — 2 Timoteus 2:22.
-