Hvordan vi følger Guds ord i familien
„Lad mig kende dine veje, [Jehova], lær mig dine stier.“ — Sl. 25:4
1, 2. (a) Hvordan er manges indstilling til nogle af de problemer de stilles over for? (b) Hvordan kan vi personligt indordne os under den løsning Bibelen giver?
DET er meget almindeligt at folk taler om problemerne i verden, kriminaliteten, de stigende leveomkostninger, forureningen, men i næste øjeblik siger de: „Men hvad skal vi gøre? Vi kan ikke gøre noget.“ Nogle har den samme opfattelse med hensyn til deres børn. De siger: „Vi kan simpelt hen ikke få dem til at høre efter. Vi forstår ikke hinanden. De insisterer på at få deres vilje, så hvad kan vi gøre?“
2 Eftersom man i Bibelen kan læse om hvordan Guds rige effektivt vil løse de problemer menneskeheden står over for i dag, skulle vi da ikke også forvente at vi i Bibelen kan finde løsningen på familiens problemer samt retningslinjer for hvordan familien knyttes tættere sammen? At anerkende at Guds vilje må ske vil ikke sige at man blot ser hen til at Riget vil løse de store problemer på jorden, men også at man anerkender og følger Bibelens principper i hjemmet og i familien. Hvis vi af hjertet beder om at Guds rige må komme og Guds vilje må ske på jorden, så kunne vi spørge os selv: Hvad gør jeg for at Guds vilje kan ske på jorden nu, i mit eget hjem? Alle i familien kan gøre deres til at dette sker: faderen, moderen og børnene, for alle har de en plads i Guds ordning.
Opdragelsen i hjemmet
3. Hvem har det egentlige ansvar for børnenes undervisning og opdragelse, og hvordan bør dette ansvar skuldres?
3 Selv om mange sætter deres lid til at skolen eller kirken opdrager og underviser deres børn, hviler det egentlige ansvar på forældrene, og det er pålagt dem af Gud selv. Forældrene er naturligvis dem der bedst og mest effektivt kan forme børnenes indstilling og adfærd. Bibelen giver faderen den vejledning at det er ham der er familiens overhoved, ham der har ledelsen i alle forhold. Er det sådan det er i jeres familie? Er det jer fædre der overvåger og leder familiens virksomhed? Naturligvis bør den myndighed manden således sidder inde med, ikke udøves efter hans eget forgodtbefindende, så familiens medlemmer undertrykkes, men han bør udøve sin myndighed i kærlighed, i overensstemmelse med Første Korinterbrev 11:3, der siger at „hver mands hoved er Messias“. Den fader der anvender Guds ord på rette måde, forstår derfor at han må udøve sin myndighed på en måde der vil være velbehagelig for Kristus og i overensstemmelse med hans lære. Det indbefatter at han følger Jesu formaning om at sætte Rigets interesser, de åndelige anliggender, først.
4. (a) Hvordan understreger Bibelen at det er faderen der bør føre an på det religiøse område? (b) Hvad indbefatter hans pligter?
4 I det moderne samfund er manden som regel travlt optaget af at sørge for familiens materielle fornødenheder, men det vil være forkert af ham at sige, som så mange gør: „Det religiøse overlader jeg til min kone.“ Gud har pålagt manden også at sørge for familiens åndelige behov og at være den ledende her som i alt andet. Der siges således i Salme 78:5, 6: „Han satte et vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en lov, idet han bød vore fædre at lade deres børn det vide, at en senere slægt kunne vide det, og børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres børn derom.“ Her understreges det at det er fædrene der som familieoverhoveder har ansvaret for at give den åndelige belæring videre til deres børn. Manden må sørge for at hans kone og børn får den åndelige undervisning de har brug for, og samtidig må han sørge for sit eget personlige studium for at bevare et godt åndeligt helbred. Hans ansvar over for familien omfatter bibelundervisning, undervisning af børnene i at udføre forskelligt arbejde, uddeling af tugt når det er nødvendigt, fremskaffelse af de materielle fornødenheder og tilrettelæggelse af passende adspredelser. — Fil. 4:8, 9.
5. Hvordan kan hustruen blandt andet bidrage til familiens lykke?
5 Den kristne hustru kan være sin mand en værdifuld støtte og medhjælp når han fører an på rette måde. Hun bør elske og respektere sin mand, uanset hans indstilling i religiøs henseende. Hun har også det ansvar at sørge for hjemmets pasning, idet hun følger det gode eksempel på en god hustru der skildres i Ordsprogene 31:10-31. Det bør ligge hende på sinde at følge Guds ord i sit liv, samt hjælpe børnene til at gøre det samme. Hun vil finde en særlig glæde i at lære sine børn taknemmelighed mod Skaberen for alt hvad han har tilvejebragt.
6. Hvordan kan børnene ære deres fader og moder?
6 Børnene kan også i høj grad bidrage til et lykkeligt familieliv ved at rette sig efter Guds ord. Har I tænkt på det, børn? Det er sandt, for der siges i Ordsprogene 15:20: „Viis søn glæder sin fader.“ Og i Efeserbrevet 6:1-3 gives formaningen: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder, . . . for at det må gå dig vel.’“ Villigt at samarbejde med sine forældre hører med til det kristne barns ansvar. Det vidner ikke alene om respekt for forældrene, men også om respekt for den himmelske Fader, Jehova.
7. Hvad viser Andet Timoteusbrev 3:15 angående børnenes religiøse opdragelse, i modsætning til det råd en nonne gav?
7 Eftersom et barn begynder at lære fra det øjeblik det bliver født, bør undervisningen begynde fra den spæde barndom, som det fremgår af Andet Timoteusbrev 3:15. I betragtning heraf er det mærkeligt at der findes nogle religionslærere som ikke anbefaler en tidlig religiøs opdragelse. For eksempel kunne man i Atlanta-bladet Journal and Constitution læse et interview med en nonne som sagde: „Begynd ikke for tidligt at lære barnet noget om Gud.“ Hun sagde at hvis man skulle vælge mellem enten for megen religionsundervisning eller slet ingen religionsundervisning, ville det sidste være det bedste. Hun mente at med hensyn til den religiøse opdragelse gjorde forældrene klogt i at vente indtil barnet var omkring ni år gammelt.
8. Tilskynder Bibelen til at man underviser børnene på det religiøse område? Forklar nærmere.
8 Jesus så helt anderledes på undervisningen af de små børn. Ved en lejlighed da nogle små børn blev ført hen til ham, søgte hans disciple at sende dem bort igen, åbenbart fordi de mente at børnene var for små til at Jesus kunne beskæftige sig med dem; men Jesus satte dem i rette, idet han sagde: „Lad de små børn være, og hold op med at hindre dem i at komme hen til mig, for himlenes rige tilhører sådanne.“ (Matt. 19:13, 14) Måske huskede han på da han selv som tolvårig var i templet og talte med lærerne og lyttede og stillede spørgsmål til dem. Utvivlsomt nærede han allerede som barn en dyb kærlighed til åndelige emner. Gud gav israelitterne den kloge befaling at de regelmæssigt skulle sammenkalde folket, „mænd, kvinder og børn“, for at de kunne „høre og lære“. (5 Mos. 31:12) Senere i Bibelen møder vi udtryk som „troende børn“ og „lydige børn“, der vidner om at de første kristne var klar over nødvendigheden af at lære børnene Jehovas vej at kende. — Tit. 1:6; 1 Pet. 1:14.
9. Hvad siger pædagogerne med hensyn til at undervise børnene fra de er små?
9 Pædagoger i verden understreger betydningen af at man begynder at undervise børnene tidligt. I 1964 fremsatte en lærer ved universitetet i Chicago den tanke at mindst halvdelen af et menneskes intelligens er udviklet i fireårsalderen. Dette bekræftes af artiklen „Aldrig for lille til at lære“ i bladet Newsweek, hvori der stod: „Den opfattelse at det menneskelige sind i det store og hele er dannet i børnehaveklassealderen er blevet vel modtaget overalt — og omsættes nu i praksis inden for undervisningen.“ I begyndelsen lærer et barn ved at smage, lugte og føle, men fra det er to til syv år lærer det et indviklet sprog, at læse og at regne.
10. Hvorfor er det klogt af forældrene at bruge tid sammen med deres små børn?
10 Artiklen citerer en pædagog som har studeret forholdet mellem moder og barn og som hævder at „det andet år kan skabe eller ødelægge et barns intellekt“. Om barnet elskes eller afvises, opmuntres eller hæmmes kan i høj grad indvirke på den indstilling det udvikler og de fremskridt det gør forstandsmæssigt. Man har også lagt mærke til at den person som har mest at gøre med barnet — det være sig en af forældrene, en af bedsteforældrene eller en anden — kan have den største indflydelse på læreprocessen, eftersom et barn naturligt knytter sig til og efterligner dem der står det nærmest. Derfor, I mødre, ofrer I tilstrækkelig tid på jeres børn fra de er helt små? Og har I bedt Jehova hjælpe og vejlede jer med hensyn til at opdrage og undervise jeres børn, sådan som Manoa gjorde? — Dom. 13:8.
11. Hvordan er Lazarus’ søster Maria et godt eksempel for kvinder i dag?
11 Kvinderne i dag har ikke alene meget at gøre i hjemmet, men finder det også ofte nødvendigt at være med til at forsørge familien. Dette understreger i endnu højere grad betydningen af at finde tid til familiens åndelige interesser, for at de ikke skal blive fortrængt af andre ting. At det er svært at finde balancen mellem de fysiske fornødenheder og de åndelige anliggender ses af beretningen om Jesu besøg hos Lazarus’ søstre. Marta var optaget af sine mange huslige pligter og ville gerne have søsteren Maria til at hjælpe sig, men Jesus sagde: „Maria har på sin side valgt den gode del [idet hun koncentrerede sig om det åndelige], og den skal ikke tages fra hende.“ (Luk. 10:38-42) Hvad anser du for det vigtigste i dit hjem?
12. Hvordan kan der skabes et godt forhold mellem forældrene og børnene?
12 Skønt der bør være en tid til alt, er der dog en tendens til at forsømme det åndelige. Men selv en kort tid som regelmæssigt sættes til side til personligt studium eller til undervisning af børnene kan gøre stor gavn. Forældrene kan også benytte sig af de lejligheder de har til at lære børnene at arbejde og udvikle forskellige færdigheder som kan komme dem til nytte senere hen. Selv den simpleste ting vil, når den gøres sammen med en af forældrene, gavne forholdet til forældrene og opbygge respekten for familieordningen. Men vigtigst af alt er det at den kærlighed til Jehova og hans ord som forældrene oprigtigt bestræber sig for at indgive deres børn, vil præge sig så dybt i deres sind at det vil tjene som en rettesnor for dem senere i livet. — 5 Mos. 6:5-9.
Et hovedmål — at blive en sand kristen
13. Hvilket program bør den kristne familie have? Hvorfor?
13 Den første betingelse for at både forældre og børn følger Guds ord i deres liv, er at de kender dette ord. Ligesom menighederne har et fast program for bibelstudium, således bør hver familie have et program med det mål for øje at hjælpe hvert medlem af familien til at blive en sand kristen. Desværre har mange familier ikke dette vigtige mål, selv om der ikke mangler kærlighed og et godt forhold mellem familiens medlemmer. Sande kristne bør opdrage deres børn med evigt liv for øje. Som Første Timoteusbrev 4:8 siger, vil denne undervisning og opdragelse være til sand gavn, eftersom den „indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. Hvis børnene skal blive modne kristne, må forældrene sørge for at børnene bliver helt og fuldt overbevist om visdommen i Guds ord, fremfor at de lader deres sind og hjerte påvirke af denne verdens opfattelser. — 1 Joh. 2:15-17.
14, 15. (a) Hvad viser Mattæus 4:4 med hensyn til den åndelige føde? (b) Hvad vil det være godt at tage i betragtning, så børnene får gavn af familiestudiet? (c) Hvad kunne man gennemgå ved et sådant familiestudium?
14 Ved et hvilket som helst studium er regelmæssighed en vigtig ting. Af Jesu ord: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund,“ fremgår det at den åndelige føde er lige så vigtig som den fysiske, og at den må indtages lige så regelmæssigt. (Matt. 4:4) Forældre som har et fast program for familiens indtagelse af den åndelige føde, har erfaret at det er godt hvis familiestudiet er fleksibelt og kan tilpasses familiens forhåndenværende behov og interesser, og dette afhænger for en del af børnenes alder. Først på listen står som regel bibellæsning. Stykkerne der udvælges må kunne holde børnenes interesse fangen. Det vil være godt ikke blot at læse for at dække et bestemt antal sider, men også at sørge for at det læste kommenteres, så man sikrer sig at børnene forstår det og kan gøre brug af det.
15 De fleste familier har erfaret at det er godt at tilpasse studietidens længde efter børnenes alder, da det er svært at holde de yngstes opmærksomhed fangen i længere tid. Tidspunktet for dette familiestudium afhænger af hvad der er bedst og mest bekvemt for familien — nogle synes om at have det om morgenen når de er friske, andre om aftenen når familien er samlet. Mange forældre har erfaret betydningen af at lære børnene det bibelske syn at kende i en tidlig alder og gentage det for at indprente det i børnenes sind. Det vil også være godt med variation i stoffet; man kan forberede sig til elevforedrag eller til tjenesten på arbejdsmarken, drøfte spørgsmål der er opstået eller forberede børnene på de problemer de vil komme ud for.
16. (a) Hvordan vil et barns tankegang være afgørende for hvad man studerer med det? (b) Hvilke emner vil det være godt at forældrene drøfter med deres børn?
16 Det er vigtigt at forældrene ved hvad børnene tænker på. Det gavner ikke meget at studere „opstandelsen“ eller „treenigheden“ hvis børnene tænker på helt andre ting: tøj, dans eller stævnemøder. For de større børns vedkommende har man erfaret at det er gavnligt på familieplan at drøfte emner som stofmisbrug, den rette kristne opførsel, indstilling til tøj og mode, og hvordan man bevarer en god samvittighed. Alle får lov til at udtale sig, og børnene bliver bekendt med såvel forældrenes som det bibelske syn på tingene.
17. Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn til at få det rette syn på livets sande værdier?
17 Det er forældrenes ansvar at give deres børn de rette mål at holde sig for øje. I vort moderne samfund, som er lagt an på en materialistisk livsholdning, kan børnene let blive smittet af kærlighed til penge og materielle goder hvis ikke forældrene indpoder dem det rette syn på livets sande værdier. Hvis forældrene imidlertid selv altid henleder opmærksomheden på erhvervelsen af materielle goder, måske taler om at de godt kunne ønske sig en bestemt bil eller et stereoanlæg, som om dette var det vigtigste i livet, vil det påvirke børnene. Men at kende Bibelen og rette sig efter den og sætte Rigets interesser først, vil føre til større glæde og lykke end nogen materielle besiddelser kan give.
Problemer i den delte familie
18. (a) Hvilke principper bør man holde sig for øje i en familie hvor ægtemanden ikke er troende? (b) Hvilke forpligtelser må hustruen tage hensyn til?
18 Selv om der er vanskeligheder forbundet med effektivt at følge Guds ords vejledning i en familie der er delt i religiøs henseende, kan det dog lade sig gøre. Man bør huske at hverken Jehova eller hans ord forandrer sig efter vore personlige forhold. (Jak. 1:17) Det er manden der er familiens overhoved, uanset om han anerkender Kristus som sit hoved eller ej. Det er dog klart at børnene ikke får så stor åndelig gavn af en fader som ikke opdrager sine børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Ef. 6:4) Hustruen må da råde bod på dette. Men hvad kan en troende hustru gøre hvis hendes mand forbyder hende at tage børnene med til de kristne møder? Den kvinde der befinder sig i denne situation må tage hensyn til flere forpligtelser — forpligtelser over for Jehova Gud, over for sin ægtemand og over for sine børn. Hvordan kan hun følge påbudet i Apostelgerninger 5:29 (om at adlyde Gud mere end mennesker) og samtidig rette sig efter forordningen i Første Korinterbrev 11:3 (om at manden er kvindens hoved)? Hun må selv tage stilling til dette. Det er muligt at hendes mand med tiden vil komme til at se anderledes på tingene, og ved taktfuldt at ræsonnere med ham kan hun måske i løbet af nogen tid hjælpe ham til at se værdien af at deres børn følger den gode bibelske vejledning fremfor det eksempel som mange af vor tids unge sætter.
19. Hvad kan en moder gøre for at hjælpe sine børn i åndelig henseende når hendes mand ikke er troende?
19 Naturligvis bør hun bede om Guds hjælp og søge at lære sine børn Jehova at kende. Hun kan både i ord og ved sit eksempel gøre meget til at give dem en god opdragelse. Selv om det måske ikke er muligt at holde et egentligt bibelstudium med dem, kan hun dog i den daglige samtale med børnene indpode dem en stærk kærlighed til Jehova og tro på hans ord. For Timoteus’ vedkommende var det den oplæring han fik af sin moder Eunike og hans mormoder Lois der førte ham ind på livets vej. (2 Tim. 1:5) Ifølge kong Lemuels ord fik han ligeledes for en stor del sin tro på Gud gennem sin moders undervisning; Ordsprogene 31:1 siger nemlig: „Det vægtige budskab som hans moder gav til hans retledning.“ (NW) En klog moder kan desuden give sine børn en god åndelig tilskyndelse ved at invitere trosfæller med hjem, med henblik på at hjælpe dem som ikke er troende.
20. Hvordan kan en delt familie få gavn af at man følger Guds ord?
20 Men uanset omstændighederne i familien skulle anvendelsen af Guds ord have en afgjort positiv og opbyggende virkning, også i den familie der er delt. Som det fremgår af Andet Timoteusbrev 2:24-26 bør vores indstilling til den ikke-troende være kærlig og tålmodig, ikke fjendtlig, da „en Herrens træl . . . ikke [bør] strides med nogen, men bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt“, for at de måske kan komme til nøjagtig kundskab om sandheden. Taktfulde samtaler om sandheden, om erfaringer fra møderne og oplysninger fra bøgerne og bladene kan medvirke til at gøre en delt familie til en forenet familie. (1 Kor. 7:12, 16; 1 Pet. 3:1-4) Selv om den gode nyhed ifølge Jesu ord ville forårsage splid i mange familier, skulle det aldrig være den troende der ved sin indstilling og adfærd var skyld i dette. — Matt. 10:35, 36.
21. Hvordan kan forældrene især hjælpe deres børn til at se betydningen af at følge Bibelens vejledning?
21 Selv om det kun er den ene af forældrene der følger Guds ord i sit liv, kan dette godt få afgørende betydning for om børnene vil følge Jehovas vej. Hvor begge forældre nøje følger Bibelens lære, vil intet bedre kunne overbevise børnene om betydningen af Bibelens principper. Uanset om vi er unge eller gamle er det en udfordring til hver eneste af os at leve efter Guds ord, i særdeleshed i betragtning af det øgede pres og den stigende modstand vi udsættes for i den nuværende verdensordning. (Åb. 12:17; Matt. 24:9) Ikke alene ved at studere Guds ord men også ved at følge det i familien, viser vi at det er vort ønske at følge det vise råd i Ordsprogene 4:10-13, hvor der siges: „Hør, min søn, tag imod mine ord, så bliver dine leveår mange. Jeg viser dig visdommens vej, leder dig ad rettens spor; når du går, skal din gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; hold fast ved tugt, lad den ikke fare, tag vare på den, thi den er dit liv.“
22. Hvilke gavnlige resultater fører det til at følge Guds ord?
22 De familier der oprigtigt og flittigt søger at følge Guds ord i deres liv vil få stor velsignelse af det. De vil opnå større åndelighed som følge af studiet af Guds ord og vil erfare en større glæde og tilfredsstillelse ved deres virksomhed i tjenesten og i Jehovas folks menighed fordi de nu er bedre forberedt til denne tjeneste. (Gal. 6:7) De vil også erfare en større glæde og en større enhed i familien som helhed fordi det er Guds ånds frugter der lægges for dagen i familielivet og fordi forældrene og ældre medlemmer af familien sætter et godt eksempel. Resultatet vil være et bedre samarbejde fra børnenes side. De vil udvikle en sindsindstilling der vil beskytte dem mod farerne i den gamle verdensordning, og efterhånden som de bliver ældre vil de holde sig de teokratiske mål for øje. Hvis du ønsker at det skal være sådan i din familie, så følg altid Guds ord. At det kan lade sig gøre vil fremgå af de erfaringer fra det virkelige liv som bringes i den følgende artikel.
[Illustration på side 489]
Man kan lære børnene taknemmelighed mod Gud i en tidlig alder
[Illustration på side 490]
Det styrker familiebåndene at gøre noget i fællesskab