Vær på vagt over for „overdreven nydelse af vin“
VIN — hvilken vidunderlig gave fra Skaberen, Jehova Gud! Det er ham der har dannet de dejlige druer, der, når de er modne, næsten sprænges af sødme, samtidig med at de indeholder estere og syrer der giver aroma, smag og buket. Jehova Gud fastlagde også kemiens love som bevirker at frugtsukker ved gæring kan nedbrydes til alkohol. Desuden skabte han de mikroorganismer der kaldes gærsvampe, der er så nødvendige for gæringsprocessen. Ja han har endda sørget for at de modne druer er dækket af et fint lag af disse gærsvampe. Hele denne proces fra druer til lagret vin er i sandhed et udtryk for den store Skabers visdom og godhed!
Hvis vi til gengæld herfor lægger en lignende visdom for dagen, vil vi lytte til Jehovas vejledning om hvordan denne udsøgte drik bør nydes. Vi vil være på vagt over for overdreven nydelse og misbrug af vin. (1 Pet. 4:3) Nogle få oplysninger om vinens historie vil øge vor værdsættelse af dette enestående produkt.
Vinen i bibelhistorien
Den første skrevne beretning om vinfremstilling er over 4300 år gammel. Den fortæller at Noa plantede sig en vingård efter Vandfloden og lavede vin af druerne. (1 Mos. 9:20, 21) Fra de tidligste tider har man drukket vin til maden. (1 Mos. 27:25; Præd. 9:7) Vin nævnes ofte sammen med brød og andre fødemidler. (1 Sam. 16:20; Højs. 5:1; Es. 22:13; 55:1) Melkizedek satte „brød og vin“ for Abraham. (1 Mos. 14:18-20) Jesus drak vin til måltiderne når der var mulighed for det. — Matt. 11:19; Luk. 7:33, 34.
Vin hørte i høj grad med til særlige begivenheder som gæstebud (Est. 1:7; 5:6; 7:2, 7, 8; Dan. 5:1, 2, 4), bryllupper (Joh. 2:3, 9, 10; 4:46) og andre fester. (1 Krøn. 12:39, 40; Job 1:13, 18, NW) De kongelige forsyninger omfattede vin (1 Krøn. 27:27; 2 Krøn. 11:11); kong Salomon havde sin „vinhal“ (Højs. 2:4); og vin var den drik konger og statholdere sædvanligvis nød. (Neh. 2:1; 5:15, 18; Dan. 1:5, 8, 16) Rejsende havde ofte vin med som en del af deres rejsetæring. — Jos. 9:4, 13; Dom. 19:19.
Vin kan opbevares i årevis uden at kvaliteten forringes. Ja, vinen bliver endda mere rund og fyldig med alderen. Det er den eneste drik der bliver bedre efter at den er kommet på flasker. Af denne grund, og naturligvis også på grund af dens udbredte anvendelse, blev den en handelsvare. (Neh. 13:15) Særlig berømt var „vin fra Helbon“ (som perserkongerne foretrak) og „Libanons vin“. — Ez. 27:18; Hos. 14:8.
Salomon benyttede vin som betalingsmiddel for materialer til tempelbyggeriet. (2 Krøn. 2:8-10, 15) Vin blev anset for at være en udmærket gave til ens overordnede (1 Sam. 25:18; 2 Sam. 16:1, 2), og most eller ny vin (NW) var medregnet i den tiendeydelse præsterne og levitterne skulle have. (5 Mos. 18:3, 4; 2 Krøn. 31:4, 5; Neh. 10:37, 39; 13:5, 12) Meget passende var vin også en af de udsøgte ting man bragte Jehova som offer i tilbedelsen af ham. (2 Mos. 29:38, 40; 3 Mos. 23:13; 4 Mos. 15:5, 7, 10; 28:14; 1 Sam. 1:24; 10:3; Hos. 9:4) Herved efterlignede man dog ikke den hedenske tilbedelse af Dionysos (Bacchus) og udgydelsen af drikofre for andre guder. — 5 Mos. 32:37, 38; Es. 57:6; 65:11; Jer. 7:18; 19:13.
Vin hørte oprindelig ikke med til påskemåltidet men blev indført senere, måske efter hjemkomsten fra fangenskabet i Babylon. Derfor var der vin på bordet da Jesus fejrede påsken for sidste gang sammen med sine tolv apostle, og derfor kunne han benytte denne drik da han indstiftede måltidet til minde om sin død. Det røde „drueblod“ var et passende symbol på Jesu eget offerblod der blev udgydt for menneskeheden. Jesus omtalte det ved denne lejlighed som „vintræets frugt“, og eftersom der var gået cirka syv måneder siden vinhøsten kan der ikke være nogen tvivl om at det var gæret druesaft han brugte. — 1 Mos. 49:11; Matt. 26:18, 27-29.
Som omtalt af lægen Lukas har vin en vis medicinsk værdi som et mildt antiseptisk desinfektionsmiddel. (Luk. 10:34) Vin er altså en drik som både smager godt og har medicinsk værdi. Bibelen anbefaler den som lægemiddel mod visse fordøjelsesvanskeligheder der skyldes dårligt drikkevand. Man havde lagt mærke til at de der drak vin ikke blev angrebet af sygdomme som havde forbindelse med forurenet vand. Derfor gav Paulus dette råd til Timoteus: „Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.“ (1 Tim. 5:23) At dette var et udmærket råd, bekræfter dr. Salvatore P. Lucia, professor i medicin ved Californiens universitet:
„Vin er den ældste diætdrik og det vigtigste lægemiddel der har været i konstant brug ned gennem menneskehedens historie. . . . Ja, kun få andre tilgængelige midler er blevet anbefalet i så stor udstrækning for deres helbredende virkning.“
Om vinens virkning mod forskellige tarmlidelser siger professor Lucia:
„Vin bruges i udstrakt grad til behandling af sygdomme i fordøjelseskanalen. Man har opdaget at den er særlig virkningsfuld i tilfælde af anoreksi, hypoklorhydri uden mavekatar, og mild dyspepsi. Mindre leverinsufficiens reagerer ikke ugunstigt over for ægte tør hvid bordvin. Vins indhold af garvesyre og dens milde antiseptiske egenskaber gør den til en værdifuld hjælp i behandlingen af tarmkolik, slimet tyktarmsbetændelse, spastisk forstoppelse, diarré og mange infektionssygdomme i mave- og tarmkanalen.“ — Wine as Food and Medicine, siderne 5, 58.
Alt dette viser tydeligt at vinen er en vidunderlig gave fra Jehova. Vin „glæder guder og mennesker“, den „glæder menneskets hjerte“, den gør hjertet „vel til Mode“. (Dom. 9:13; Sl. 104:15; Est. 1:10, oversættelsen af 1871; 2 Sam. 13:28; Præd. 2:3; 10:19; Zak. 10:7) Da Daniel sørgede, drak han derfor ikke vin. (Dan. 10:2, 3) Rigeligt med vin, symboliseret ved ’vinstokken’ i det stående udtryk ’hver sidder under sin vinstok og sit figentræ’, betegner velstand og tryghed under Jehovas retfærdige administration. (1 Kong. 4:25; 2 Kong. 18:31; Es. 36:16; Mika 4:4; Zak. 3:10) Vin (eller most) regnes også med blandt de velsignelser Jehova lovede det genrejste folk. (Joel 3:23; Amos 9:13, 14; Zak. 9:17) For at få disse velsignelser måtte man imidlertid være tro mod Jehova og nøje holde hans retfærdige bud. Ulydighed ville betyde det modsatte: ulykke og ødelæggelse så der var mangel på vin. — 5 Mos. 28:39; Es. 24:7-11; Amos 5:11; Mika 6:15; Zef. 1:13; Hag. 1:11.
Vær på vagt over for drukkenskab
Det er et bibelsk princip at man skal være mådeholden i alt. Ikke engang honning er en undtagelse — i passende mængder er honning godt, men det er skadeligt at spise for meget. (Ordsp. 25:27) Det samme gælder de gaver Jehova har givet os i form af vin og stærk drik. De må også benyttes i overensstemmelse med hans forskrifter. Umådehold og manglende respekt for Bibelens principper i brugen af disse gaver medfører Jehovas mishag og fører til udsvævelse og død. Bibelen udtaler sig meget bestemt i denne sag, både i de forskrifter den giver og ved de eksempler den anfører. — Ordsp. 23:29-31.
Vinen og dens rette brug kritiseres ikke, men drukkenskab og manglende selvbeherskelse forbydes og fordømmes. „Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin!“ (Es. 5:11) „Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik.“ (Ordsp. 23:29, 30) „Hør ikke til dem, der svælger i vin,“ for overdreven nydelse af alkohol ’forarmer’, gør ’søvnig’, „tager forstanden“, resulterer i „vrede“ og ’lediggang’ og gør „larmende“. — Ordsp. 23:20, 21; Hos. 4:11; 7:5, 14, NW; Zak. 9:15, NW.
Mens vin i begrænset mængde er gavnlig som føde- og lægemiddel, fremkalder overdrevne mængder en tilstand af drukkenskab hvor man overvældes og mister herredømmet over sind og legeme. (Sl. 60:5; 78:65; Jer. 23:9; Joel 1:5) Overdreven nydelse, skrev vismanden, „bider til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle“ — idet den forårsager sygdomme som levercirrhose og delirium tremens, der endog kan være dødbringende. (Ordsp. 23:32) Den der har en umættelig kærlighed til vin vil uvægerlig blive forarmet, upålidelig, ude af stand til at arbejde. — Ordsp. 21:17.
Bibelen indeholder advarende eksempler på misbrug af vin og stærk drik. Åbenbart ved uagtsomhed blev Noa beruset, hvilket førte til en meget usømmelig optræden. (1 Mos. 9:20-27) Påvirket af vin blev Lot, uden at vide det på dette tidspunkt, fader til sine to døtres sønner. (1 Mos. 19:32-38) Om ’Efraims berusede’ siges det at „de raver under syner, vakler, når de dømmer“. (Es. 28:1, 7) Nabal var en ussel dranker uden selvbeherskelse. — 1 Sam. 25:25, 36.
Kristne må især være på vagt
Drankeren er tilbøjelig til at optræde voldsomt, ubehersket, larmende og latterligt. (Sl. 107:27; Ordsp. 20:1; Es. 19:14) Som følge deraf kan drukkenskab ikke tolereres inden for den kristne menighed. De der kommer ind i menigheden aflægger derfor „kødets gerninger“ som omfatter „drukkenskab, svir og deslige“, for „ingen drankere . . . skal arve Guds rige“. (Gal. 5:19-21; 1 Kor. 6:10) „Det er nok,“ skriver apostelen Peter til de kristne, „at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi [overdreven nydelse af vin, NW], svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse.“ (1 Pet. 4:3) „Drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser,“ lyder befalingen. (Ef. 5:18) Alle i menigheden — tilsynsmænd, assisterende tjenere, gamle og unge, mænd og kvinder — må være mådeholdne og lægge et sundt sinds ånd for dagen. — 1 Tim. 3:1-3, 8; Tit. 1:6, 7; 2:2-4, 6.
I modsætning til nogles fejlagtige opfattelse virker alkoholiske drikke ikke opkvikkende men har nærmere en beroligende og dulmende indflydelse på centralnervesystemet. „Giv den segnende stærke drikke, og giv den mismodige vin,“ siger ordsproget — ikke som et opkvikkende middel så de kan blive sig deres smerte mere bevidst, men snarere som et middel der får dem til at glemme deres vanskeligheder. (Ordsp. 31:6, 7) Den skik at man i oldtiden gav forbrydere bedøvende vin for at dulme deres smerter under henrettelsen, forklarer muligvis hvorfor de romerske soldater tilbød Jesus vin med myrra da de pælfæstede ham. — Mark. 15:23.
Eftersom alkoholiske drikke virker sløvende og nedsætter livsfunktionerne, forbød Jehova under dødsstraf præsterne og levitterne at nyde sådanne drikke, selv i små mængder, mens de gjorde tjeneste ved tabernaklet eller templet. (3 Mos. 10:9; Ez. 44:21) Når de havde fri måtte de gerne nyde vin med måde. (1 Krøn. 9:29) Det var også et guddommeligt påbud at de der aflagde et nasiræerløfte ikke måtte drikke alkohol så længe deres indvielse varede. (4 Mos. 6:2-4, 13-20; Amos 2:12) Eftersom Samson skulle være nasiræer fra fødselen måtte hans moder ikke røre vin eller stærk drik under sit svangerskab. (Dom. 13:4, 5, 7,14) Under varetagelsen af deres pligter „klæder [det] ej konger at drikke vin eller fyrster at kræve stærke drikke, at de ikke skal drikke og glemme vedtægt og bøje retten for alle arme“. (Ordsp. 31:4, 5) På lignende måde skal assisterende tjenere i den kristne menighed, som allerede nævnt, „være værdige mænd, . . . ikke forfaldne til megen vin“. — 1 Tim. 3:8, 9.
Er total afholdenhed nødvendig?
Ja, i nogle tilfælde. Alkoholisme siges at være en sygdom hvis ofre hele tiden føler en uimodståelig trang til stærke drikke, en trang der helt overskygger deres vilje til at holde op. De der lider under dette bør være fuldstændig afholdende for at ikke trangen til umådeholdenhed skal få magt over dem. Der findes også andre tilfælde hvor det er uklogt eller direkte skadeligt for helbredet at drikke alkohol, selv i små mængder. Og der er tilfælde hvor man bør afholde sig fra at drikke berusende drikke for ikke at støde andre, af kærlighed til dem og af hensyn til deres samvittighed, som apostelen Paulus forklarede. (Rom. 14:21) Husk at „kærlighedstilkendegivelser er bedre end vin“. (Højs. 1:2, 4, NW; 4:10) Når alt kommer til alt er alkoholiske drikke ikke en nødvendighed. I fyrre år drak israelitterne ikke vin og stærk drik. (5 Mos. 29:5, 6) Efter ikke at have drukket vin i næsten 300 år blev rekabitterne rost for deres trofasthed. (Jer. 35:2-19) Nasiræerlivets afholdenhed svækkede hverken den stærke Samson eller den robuste Johannes Døber. — 4 Mos. 6:1-4; Dom. 16:17; Matt. 11:18; Luk. 1:15; 7:33.
Hvis man har bedst af at være afholdende, er det altså helt i orden. Men hvis man er fri til at nyde denne gode gave fra Jehova, kan man gøre det på passende tidspunkter og steder, blot man tager hensyn til Guds lov om mådehold.