Hvordan er din indstilling til det huslige?
„JEG hader husligt arbejde!!!! Og jeg er heller ikke særlig god til det.“ „Et utaknemmeligt og kedsommeligt job som jeg aldrig mere vil spilde tid på.“ Sådan udtrykte to kvinder sig da de blev spurgt i forbindelse med en nylig foretaget undersøgelse der omfattede halvtreds tusind husmødre i flere lande. Ti procent af de adspurgte havde samme indstilling.
På den anden side var der mange der passede til beskrivelsen af Julie, som hver morgen står op med hønsene for at begynde det daglige rengøringsritual. Alt i hendes hjem skinner, til stor misundelse for alle hendes veninder. Somme tider føler Julie at hun burde have nogle flere interesser uden for hjemmet, men hun sukker: „Jeg er først og fremmest husmoder, og vi må have det rent og pænt.“ Hun stræber efter det fuldkomne.
Hvilken modsætning til dem der „hader“ husligt arbejde! Råder et af disse synspunkter i dit hjem? Er nogen af dem det ideelle?
Ét er sikkert: Den indstilling som man selv eller ens ægtefælle har til tingene, kan have direkte indflydelse på hvordan man befinder sig i sit eget hjem. Men hvordan får man et realistisk syn på det som nogle betragter som en „forbandelse“ og andre som „en af de største kvindelige dyder“?
En mand der vendte hjem efter en weekends forretningsrejse kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Køkkenet lignede en slagmark — komfuret var næsten skjult af brankede potter og pander, vasken var fyldt med snavsede tallerkener, og gulvet var plettet af snavs og fedt.
Men det var ikke kun køkkenet. Også dagligstuen beredte ham en overraskelse. Her flød det med aviser, flasker og legesager. Hans to små børn lå og sloges oven i en stor bunke snavsetøj. Og midt i dette kaos sad hans kone, mageligt henslængt i en stol, med fødderne hvilende på et bord, og læste ugeblade. Hun sagde: „Jeg tænkte at den bedste måde at lade dig finde ud af ’hvad i alverden jeg laver hele dagen’, var ikke at lave noget af det.“
Ja, husligt arbejde er vigtigt! Hvem nyder ikke at komme ind i et rent og pænt hjem der bærer præg af ro og orden? Støv og snavs irriterer, ja virker frastødende.
„Men, ærlig talt, er det ikke vigtigere at være sin mand en god kammerat og at følge med i hvad der foregår i verden end at tilbringe livet som en ’tarvelig skurekone’? At forvente at et intelligent menneske skal bruge al sin tid på husligt arbejde, er simpelt hen uretfærdigt,“ siger mange. Måske føler du det på samme måde.
Men hvis man ikke ønsker at det huslige arbejde skal blive en sur pligt der stjæler al ens tid, må man vise dygtighed og initiativ — et ikke beskedent krav i en tid med åndelig dovenskab. Som det så rigtigt er sagt: „Den kvinde der føler vigtigheden af at hygge om sin familie ved at holde sit hus i orden og lave god mad, er tilbøjelig til straks at gå i gang med arbejdet, og at gøre det hurtigt og effektivt. På denne måde får hun mere tid til at være sammen med sin mand og sine børn.“
Nogle husmødre er i stand til at tænke på andre ting mens de tager sig af det mere rutinemæssige arbejde, som kun kræver lidt koncentration. Nogle udtænker for eksempel den kommende tids menu, gennemgår dagens timeplan eller tænker på ting af åndelig art.
Hvad er grunden til at nogle kvinder betragter det huslige arbejde som en betydningsfuld, næsten ’ophøjet’ gerning? En husmoder med 21 års erfaring mener det er fordi den er personlig. Hun forklarer: „Jeg udfører noget personligt for at gavne andre. Vi lever i en verden hvor mange ting er så upersonlige. Man ser ikke det øjeblikkelige resultat af sit arbejde. Det er anderledes med det huslige arbejde, det vedrører andre på en meget personlig måde, og man føler med det samme tilfredsheden ved det.“ Mange dygtige husmødre vil give hende ret. De betragter det huslige som „en kærlighedsgerning“ mod familien.
Der er også en vis tilfredsstillelse ved et veludført arbejde. „Jeg kender ikke nogen som finder det huslige arbejde inspirerende, spændende eller berigende. Men arbejdet er der, lige så sikkert som amen i kirken,“ udtaler en husmoder ligefremt. „Og dog,“ indrømmer hun, „når kobbertøjet skinner og man kan spejle sig i bordpladen, når huset dufter af renhed og ilden i kaminen kaster sin glans over det blankpolerede gulv, så er jeg helt godt tilfreds med mig selv fordi jeg føler jeg har udrettet noget.“
Foruden følelsen af at have udrettet noget får man også en god samvittighed, og man bevarer sin selvrespekt fordi man er fri for altid at skulle undskylde hjemmets udseende. Alt i alt gode grunde til ikke at betragte det huslige arbejde som „utaknemmeligt og kedsommeligt“.
Men hvad med folk som Julie, der simpelt hen må have et ulasteligt rent hjem?
Hvem siger at hjemmet skal være slikket?
„I årevis er vi ubarmhjertigt blevet truet med at hvis vi ikke har en hvidere vask, et skinnende rent hår, et pletfrit gulv, en funklende bil, så står vi ikke mål med standarden (som den dikteres på Madison Avenue),“ hævder to amerikanske professorer i en klage over nogle annoncører. Disse eksperter påstår at „renlighed som et statussymbol“ har medført en uhørt efterspørgsel efter produkter som forurener vore omgivelser, og har fået mange kvinder til at gå for vidt i deres „næsten fanatiske anstrengelser for at holde deres familie, deres hjem og sig selv rene“.
Nogle kvinder er desuden blevet opdraget til at betragte det huslige arbejde som en af de største kvindelige dyder. De er besat af at holde deres hjem ulasteligt rent — uanset hvor meget tid det tager.
„Der er ingen bedre måde at gøre sig selv og sin familie ulykkelig på,“ fastslår bogen How to Run Your House (Hvordan man fører hus), „end at holde hjemmet så pinligt rent at alle er bange for at sætte sig i en stol eller at røre ved et bord eller at gå igennem et værelse med sko på.“ Denne udtalelse bør naturligvis ikke bruges af en husmoder som en undskyldning for ikke at holde sit hjem rent. Men den kan hjælpe hende til aldrig at glemme hvorfor hun gør det — for at familien kan føle sig godt tilpas. Hvis hun har „rengøringsdille“ opnår hun lige det modsatte.
Det mest indflydelsesrige menneske der nogen sinde har levet på jorden, Jesus Kristus — en anerkendt autoritet for millioner — viste os klart hvordan vi bør prioritere det huslige arbejde. Mens han var gæst hos to søstre måtte han engang høre på hvordan den ene beklagede sig: „Herre, tager du dig ikke af at min søster [Maria] har overladt til mig alene at sørge for tingene? Sig da til hende at hun skal være med og hjælpe mig.“ Maria havde sat sig ved Jesu fødder og „blev ved med at lytte til hans ord“, og hendes søster, Marta, måtte tage sig af det huslige — deriblandt lave mad. Marta følte øjensynlig at det var hendes vigtigste opgave. Men Jesus var ikke enig med hende, for han sagde: „Marta, Marta, du er bekymret og urolig over mange ting. Kun få ting behøves, eller blot én ting. Maria har på sin side valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.“ — Luk. 10:38-42.
De åndelige ting som Jesus underviste i, havde større betydning end de ting der vedrørte et måltid. Jesus påpegede at „kun få ting . . . eller blot én ting“, måske blot en enkelt ukompliceret ret, var alt hvad der ’behøvedes’. Sagt med andre ord, hvis man nøjes med at gøre hvad der „behøves“, får man tid til mere ophøjede interesser. Det er noget som husmødre i dag også med fordel kan tænke på. Men hvordan kan man få et ligevægtigt syn på tingene?
Få en ligevægtig indstilling
Det gælder om at prioritere rigtigt. Hvad bør komme først — hjemmet eller de der bor i det? Stiller man så store krav til standarden at andre ikke føler sig godt tilpas? En husmoder giver følgende råd: „Sørg for at familien får en enkel og nærende kost, rene senge, rent tøj, og at hjemmet er rent nok til at man synes om at være der. Alt andet er individuelt.“
Man vil aldrig blive helt færdig med det huslige arbejde. Der er altid noget der skal gøres. Man må derfor beslutte sig til hvor meget tid man vil ofre på det. Og så må man flittigt prøve at nå så meget man kan. Efter sigende er der kvinder som i gennemsnit bruger så lidt som en time om dagen til at ordne deres hjem. Andre bruger måske mere, afhængigt af omstændighederne, familiens vaner og husmoderens evner og kræfter.
Man må forstå at der er en grænse for hvad man kan klare. Som en erfaren husmoder udtrykker det: „Som med penge, sådan også med tid og kræfter; man kan ikke bruge mere end man har. Hvis man prøver på det, må man før eller siden undgælde for det. Der er en grænse for hvad man kan overkomme.“
Nogle hjemmegående husmødre kæmper imidlertid mod en anden svaghed i den menneskelige natur — dovenskab. Dette har også noget med ens indstilling til det huslige at gøre. Den dovnes undskyldninger er velkendte. Bibelen siger at der for den lade simpelt hen er så mange problemer at de forhindrer ham i at arbejde. Hans vej er „spærret af tjørn“. Eller han er bare alt for træt eller ugidelig til at gøre sig nogen som helst anstrengelse. (Ordsp. 15:19; 26:15) Hvis du ser sådanne tendenser hos dig selv, så gør noget ved det. Dovenskab kan lægge et hjem i ruiner — på mange forskellige måder. — Præd. 10:18.
„Men hvordan kan jeg vide om min indstilling til det huslige er ligevægtig eller ikke?“ vil nogle måske spørge. Som en hjælp til at finde svaret vil vi betragte en mønsterhusmoder der er beskrevet i Bibelen, i Ordsprogene, kapitel 31.
En overraskende beskrivelse af en mønsterhusmoder
Moderen til en af fortidens konger malede et levende billede af den ideelle husmoder. Dette guddommeligt inspirerede billede blev endog brugt til at retlede kongens tankegang med. Det skildrede ganske rigtigt en „duelig hustru“ som en der „våger over husets gænge“ og som udfører meget af det arbejde man betragter som „kvindearbejde“, som for eksempel at sørge for mad og tøj til familien. Dog var hendes interesser og færdigheder ikke begrænset til huset. — Versene 10, 15, 21, 22, 27.
For eksempel var hun god til at købe ind, hun hentede sin føde „langvejsfra“. Hun solgte sine håndarbejder til købmænd. Hun foretog endog ejendomshandeler og plantede en vingård — ikke nogen helt let opgave. Af de elleve specielle hverv hun udførte foregik de syv i realiteten uden for hjemmet. Hun hørte bestemt ikke til de kvinder der kun går op i det huslige. — Versene 13, 14, 16, 18, 24.
Det var ikke kun arbejdet i huset der optog hende. ’Hun rakte sin hånd til den arme, rakte armene ud til den fattige.’ Hun var optaget af at hjælpe andre, selv dem uden for hendes egen husstand. — Vers 20.
En sådan kvinde var svær at finde; men havde man fundet hende, var hun uvurderlig, ’hendes værd stod langt over perlers’. Ja, kostbare perler, der længe har været benyttet ved fremstilling af smykker, var intet værd i sammenligning med denne „perle“ af en kvinde. En flittig, ligevægtig hustru, som ’ikke spiser ladheds brød’ men har interesser uden for hjemmet til gavn for familien og andre der har brug for hendes åndelige og materielle støtte, er lige så værdifuld i dag. — Versene 10, 27.
Men hvad sker der når husmoderen må tage et heltidsjob uden for hjemmet?
Udearbejdende kvinder — et ændret billede
„Jeg arbejder fordi vi har brug for pengene, men jeg ville meget hellere blive hjemme hos mit barn,“ klager en husmoder. „At prøve at ville være hustru, moder og husmoder efter at have arbejdet i otte timer, er meget svært.“ Hermed giver hun udtryk for hvad et stadig større antal kvinder føler.
Men når en kvinde arbejder uden for hjemmet i lige så mange timer som sin mand, er der et virkeligt behov for hjælp og forståelse fra den øvrige familie. „Jeg er meget heldig,“ udtaler en ung udearbejdende husmoder med stolthed i stemmen, „for jeg har en mand der synes det er forkert hvis én voksen skal rydde op efter en anden voksen, og som mener at man bør være fælles om arbejdet i huset.“ Børnene kan og bør også hjælpe, især hvis de kun har den ene af forældrene og denne er fuldtidsbeskæftiget.
Hvis familiens øvrige medlemmer ikke stiller for store krav men i stedet hjælper til med at gøre arbejdet, kan det ligefrem være morsomt. Som en husmoder skriver: „Min mand gør hver dag badekarret rent efter sig. Når vi er færdige med middagen klarer han opvasken, mens jeg ordner komfuret og bordet og stiller maden på plads. . . . I forgårs aftes strøg han mens jeg lavede mad. Og så kunne vi tale sammen om dagens begivenheder samtidig med at vi passede hver sin opgave. . . . Vi hjælper ofte hinanden med at kokkerere i al fornøjelighed — drikker et glas vin og sludrer. Hvis jeg skulle gøre alt det huslige arbejde alene, er jeg sikker på jeg ville synes det var uoverkommeligt.“
En sådan mand viser ikke alene sin kone kærlighed ved at hjælpe hende, men tager også hensyn til at hun, som Bibelen siger, er „et svagere kar, det kvindelige“. — 1 Pet. 3:7.
En ligevægtig indstilling medfører glæde
„Det er ligevægt der er brug for,“ fastslår en erfaren husmoder. „Hvis man har ’rengøringsdille’ føler familien sig ikke godt tilpas. Hvis man er for efterladende med rengøringen, er det også et irritationsmoment. Man er selv irriteret fordi man godt ved man burde have gjort rent, og familien er irriteret fordi den må holde skidtet ud endnu en dag.“
Har man en ligevægtig indstilling vil ens hjem være så rent som det nu er muligt, og atmosfæren vil være afslappet. Lad derfor arbejdet i hjemmet indtage den plads det tilkommer — hverken førstepladsen eller sidstepladsen. Hav et ligevægtigt syn på det, ja, følg det bibelske princip: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ — Fil. 4:5.