medlemmer. Hans indstilling kom til udtryk ved Vandfloden. (1 Pet. 3:20) David var selv genstand for Jehovas barmhjertighed og havde al mulig grund til at lovsynge Jehova. Jesus minder os om Jehovas loyale kærlighed, for eksempel med ordene i Johannes 3:16, 17. Værdsættelse heraf skulle få os til at prise Jehova med vore ord, og tilskynde os til selv at vise andre kærlighed. Apostelen Johannes ræsonnerede på denne måde: „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham. Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder. I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ — 1 Joh. 4:9-11.

16-18. (a) Hvad tilskyndes vi alle til at gøre mens der endnu er tid? (b) Hvad betyder Jehovas barmhjertighed for os? (c) Hvilken taknemmelig indstilling som Paulus gav udtryk for, gør vi vel i også at lægge for dagen?

¹⁶ Når vi ser hvordan den nuværende generation handler over for Jehova, og læser om menneskenes ondskab og voldshandlinger i århundredernes løb, må vi i sandhed sige at Jehova er sen til vrede. Hvor må vi være taknemmelige for at Jehova stadig viser tålmodighed! Forståelse og værdsættelse af Peters ord i Andet Petersbrev 3:9 og 15 skulle stemme os positivt over for Jehovas store barmhjertighed og loyale hengivenhed: „Jehova . . . er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse.“

¹⁷ Vi ved at den nuværende tingenes ordning under Satan er dømt til udslettelse, og derfor vil vi gerne tilskynde alle mennesker til at indse at Gud viser tålmodighed og til at tage de skridt der er nødvendige for at opnå frelse før det er for sent. (Zef. 2:3; Åb. 18:4) Vi er lykkelige for at vi selv har taget disse livreddende skridt! Og dog er vi som Adams efterkommere underlagt kødets skrøbeligheder, og vi begår fejl, ligesom David og andre gjorde det. Af den grund lærte Jesus os at bede: „Tilgiv os vor skyld, som vi også har tilgivet vore skyldnere. Og før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ — Matt. 6:12, 13.

¹⁸ Den foranstaltning Jehova har truffet gennem Jesus Kristus betyder uendelig meget for os alle sammen. Måtte vi altid påskønne Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed og alt hvad han har gjort for os. Apostelen Paulus nærede en sådan påskønnelse, for han sagde: „Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast ved at sætte mig til en tjeneste . . . Den udtalelse er troværdig og fortjener at blive antaget fuldt ud, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere. Af disse er jeg den førende. Dog, grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus med mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, til et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv. Men evighedens Konge, den uforgængelige, usynlige, eneste Gud, tilkommer ære og herlighed i evighedernes evigheder. Amen.“ (1 Tim. 1:12, 15-17) Vor taknemmelighed bør tilskynde os til at lovsynge Jehova endnu mere, mens vi altid taler om hans kongedømme.

Et klogt ordsprog

„De vise får ære til arv, men tåber høster kun skam [vanære, NW].“ — Ordsp. 3:35.

Den der lægger sand visdom for dagen bliver ofte genstand for en ære han ikke selv har søgt. Den utilsigtede ære får han fordi andre kan se at han handler i overensstemmelse med kundskab og indsigt og er et godt eksempel. (Ordsp. 12:8; 22:29) Det er fordi han søger og holder fast ved „visdommen ovenfra“. (Jak. 3:13, 17) Med tåberne, derimod, er det lige omvendt. De lægger størst vægt på ting som ikke medfører sand eller varig ære, og som følge deraf høster de til sidst skam eller vanære. På grund af deres tåbelighed forudser de ikke det endelige resultat. Forskellen mellem den vise og tåben er i sandhed stor.