Kapitel 13
Hvordan ser du på tugt?
1-4. (a) Hvorfor er vi alle tilbøjelige til at begå fejl? (b) Hvad andet end manglende viden kan være årsag til at nogle begår fejl?
DU KENDER sandsynligvis en eller anden — måske en skolekammerat eller endog en lærer — der aldrig vil indrømme det når han eller hun har begået en fejl eller har haft uret. Hvad mener du om folk der er sådan? Ville du synes bedre eller dårligere om vedkommende hvis han eller hun en dag kom og sagde ligeud: „Det må du undskylde; jeg tog fejl“?
2 Vi gør jo alle sammen fejl, ikke sandt? Ingen af os er fuldkomne eller fejlfri. Det siger Bibelen. Den viser at alle mennesker, på grund af Adams ulydighed, har arvet ufuldkommenhed og synd. Bibelen fortæller at „synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. — Romerne 5:12.
3 Nogle af de fejl vi begår skyldes at vi ikke ved bedre. Men sådan er det ikke i alle tilfælde. Mange fejl skyldes ligegyldighed. Lad os for eksempel sige at en passager under en flyvetur ikke hører efter når stewardessen forklarer hvordan man skal bruge redningsvestene eller flyvemaskinens iltapparater. Hvis passageren derpå i en nødsituation undlader at bruge disse hjælpemidler og mister livet, vil det ikke blot være fordi han ikke ved besked, men fordi han ikke har været interesseret i at vide besked.
4 Man kan altså ikke undskylde alle forkerte handlinger med at de blot er fejltagelser. Mange gange er årsagen forsætlig uvidenhed. Endnu værre er det hvis man gør noget man ved er forkert — og finder på en eller anden undskyldning for det.
5, 6. (a) Hvorfor har både unge og gamle gavn af at blive tilrettevist? (b) Hvad er formålet med tugt? (Ordsprogene 1:1-4)
5 Alt dette viser at vi har behov for at blive tugtet, og dermed også tilrettevist. Vi har alle brug for at blive tilrettevist, uanset om vi er unge eller gamle. Ja, hvis der aldrig blev givet tugt eller tilrettevisning og vejledning, ville der heller ikke ske nogen fremskridt — og det gælder ethvert af livets områder. Folk ville blive ved med at gøre de samme fejl, have de samme forkerte opfattelser og aldrig blive dygtigere eller vokse i kundskab.
6 Men vidste du at tugt indbefatter mere end tilrettevisning og vejledning? Det kan også være en oplæring der former, styrker eller forbedrer. Det rette formål med tugt er at korrigere eller rette en fejl, så tingene kan gøres bedre i fremtiden.
Hvorfor vanskelig at tage imod
7-9. (a) Hvorfor er det ofte svært at tage imod tugt? (b) Hvordan kan denne uvilje overvindes?
7 Men hvis tugt er så gavnlig, hvorfor finder de fleste det da så vanskeligt at tage imod den? Årsagen er den samme omstændighed som er skyld i at vi overhovedet har brug for tugt — nemlig vores ufuldkommenhed. Tugt kan let sætte os i forlegenhed eller såre vores stolthed. Bemærk imidlertid at der også er en anden side af sagen, som apostelen Paulus fortæller: „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som stifter fred, nemlig retfærdighed.“ — Hebræerne 12:11.
8 Ydmyghed tager den værste brod af tugt. Mange afviser imidlertid tugt på grund af stolthed og stædighed. Men når tilrettevisningen eller retledningen er på sin plads og andre kan se det, kommer den der i sin stædighed afviser en sådan tugt, simpelt hen til at tage sig tåbelig ud i andres øjne. Guds ord siger: „Dårer ringeagter visdom og tugt.“ — Ordsprogene 1:7.
9 Som en modsætning hertil læser vi: „Revs den vise, så elsker han dig.“ Hvorfor? Fordi han forstår at gennem vejledning „bliver han visere“. — Ordsprogene 9:8, 9.
Hvordan vil du reagere?
10-12. (a) Hvordan kan tugt berøre vort liv, som det fremgår af Ordsprogene 19:20? (b) Hvorfor tugter Gud os? (Hebræerne 12:5, 6) (c) Hvem har myndighed til at give os tugt?
10 Dét det virkelig drejer sig om er: Hvad ønsker du at bruge dit liv til? Vil du blot lade stå til og glide med strømmen? Eller vil du gøre en indsats for en fremtid der er værd at stræbe efter? Hvordan ser du selv på dette? Er du enig med Bibelen i disse ord: „Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis“? — Ordsprogene 19:20.
11 Uanset hvordan du ser på det, vil der være tidspunkter i dit liv hvor du modtager tugt. Og du vil finde det langt lettere og mindre ubehageligt at blive tugtet hvis du husker at det er Guds ordning. Han lader os tugte fordi han elsker os og gerne vil hjælpe os til at gøre fremskridt. Derfor siger Bibelen at den der hader tugt, i virkeligheden ’kaster Guds ord bag sin ryg’. — Salme 50:17.
12 Tugt må komme fra en der er bemyndiget til at tugte. Hvem mener du er bedst i stand til at tugte børn og unge? Gud har overdraget forældrene denne opgave, for de er ansvarlige for deres børns liv. Og inden for den kristne menighed har Gud sørget for at der findes ældste, ’ældre mænd’ i åndelig forstand, som både kan „tilskynde med den lære der er sund og retlede dem som siger imod“. — Titus 1:5-9.
13-17. Hvis vi er tilbøjelige til at tage det ilde op når vi bliver tugtet, hvad kan vi da huske på som kan hjælpe os til at ændre indstilling? (Ordsprogene 4:1, 2; 13:24; 15:32)
13 Hvordan reagerer du på tugt fra dine forældre? Mange unge tager det ilde op, i hvert fald for en tid, når de bliver tugtet — ja, nogle bliver så fornærmede at de flytter hjemmefra. Hvis du tager det ilde op at en anden vejleder eller retleder dig, så prøv at standse op og spørge dig selv: Hvorfor gjorde han sig egentlig den ulejlighed? I de fleste tilfælde, skønt måske ikke altid, ved du at det ikke er ligefrem behageligt for andre at skulle give en retledning. Men de gør det fordi de bryder sig så meget om dig at de synes det er umagen værd. Alene dét skulle få dig til at tænke alvorligt over det de siger.
14 Det er sandt at der skal styrke til at indrømme sine fejl. Og der skal ydmyghed til at tage imod tugt, især hvis man mener at den ikke er berettiget. Men hvis du roligt tager imod den tugt der gives, vil den sikkert gavne dig, og din måde at tage det på vil gøre hele situationen lettere.
15 Husk også at de der tugter dig ikke prøver at lægge bånd på dig for at gøre din gang på livets vej vanskeligere. De prøver snarere at hjælpe dig til at gøre fremskridt. En tugt der er givet med visdom beskytter imod ulykker der kunne skade dig, den holder dig borte fra de ting der uvilkårligt vil indvikle dig i ubehagelige problemer og gøre livet vanskeligt for dig. Hvis du tager imod tugt vil Bibelens løfte gælde dig: „Når du går, skal din gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; hold fast ved tugt, lad den ikke fare, tag vare på den, thi den er dit liv.“ — Ordsprogene 4:10-13.
16 Du behøver naturligvis ikke at vente på at andre skal rette på dig. Du kan tugte dig selv, vise selvdisciplin. Ved at være vågen kan du erkende mange af dine egne fejl og søge at rette dem.
17 Der er således mange fordele ved at tage imod tugt. Når man ærligt og redeligt indrømmer sine fejl, får man en sundere og renere følelse indvendig. Det styrker ens hjerte og sind til at gøre det rette. Det bidrager til et godt forhold til andre; de kan se at man er ærlig, ydmyg og ligevægtig, at man på en velgørende måde er anderledes end så mange i dag. Og fremfor alt er det en forudsætning for at opnå og bevare et godt forhold til Jehova Gud. Desuden vil det sikre os en lang og lykkelig fremtid. Ja, „tugtens revselse [er] livets vej“. — Ordsprogene 6:23.
[Illustration på side 94]
Hvordan reagerer du når du bliver retledt?