Sådan leder Jehova sit folk
„For denne Gud er vor Gud til ubestemt tid, ja, for evigt. Han er den der vil lede os indtil vi dør.“ — Sl. 48:14, NW.
1. Hvordan viser Bibelen at Jehova leder dem der elsker ham?
GENNEM årtusinder har Jehova ledet de mennesker der elskede ham og gerne ville tjene ham. Til disse hørte salmisten, for han rettede denne bøn til Gud: „Send dit lys og din sandhed, de lede mig.“ (Sl. 43:3) Profeten Daniel vidste at „der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder“, og han forudsagde at den sande kundskab skulle blive stor i „endens tid“, altså nu i vores tid. (Dan. 2:28; 12:4) Esajas profeterede også at den sande tilbedelse ville blive „grundfæstet“ nu „i de sidste dage“, og at Jehova ville lede sit folk. „Han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier,“ skriver Esajas og indbyder dernæst mennesker i dag: „Kom, . . . lad os vandre i [Jehovas] lys!“ — Es. 2:2-5.
2. Hvad tager Jehova i betragtning når han leder sit folk på sandhedens vej?
2 Men hvordan leder Jehova sit folk på sandhedens vej? Først og fremmest tager han i betragtning at han har skabt menneskene med en fri vilje. Dette kan få os til at tænke på apostelen Paulus, der tog hensyn til at Filemon havde en „fri vilje“. (Filem. 14) Når Gud nu har skabt os med denne frie vilje tvinger han os naturligvis ikke til at tro eller handle på en bestemt måde, som om vi var robotter. Nej, her i den kristne tidsalder appellerer han kærligt til retsindige mennesker og opfordrer dem til at slutte sig til hans godkendte organisation. Dernæst leder han dem nænsomt ved hjælp af sin hellige ånd, sit inspirerede ord og sin organisation, den organisation der udbreder hans sandhed på jorden.
3. Hvad må vi især huske i forbindelse med at Jehova leder sit folk?
3 Noget andet der gør sig gældende i forbindelse med at Gud leder sit folk, er at han giver forståelse af sine sandheder til sin egen tid og på sin egen måde. (Dan. 12:9) Desuden leder Jehova sit folk skridt for skridt på sandhedens vej. Som den der har skabt menneskesindet ved Jehova at det ikke tilfredsstilles hvis det får for lidt åndelig føde, men han ved også at det ikke kan fordøje føden hvis det får for meget på én gang. Ifølge Johannes 16:12 sagde Jesus til sine trofaste apostle: „Jeg har meget endnu at sige jer, men I er ikke i stand til at bære det i øjeblikket.“ Man kan illustrere det på denne måde: hvis et menneske kommer ud fra et mørkt rum efter at have været indespærret gennem lang tid, er det bedst at det udsættes for lyset lidt efter lidt. For meget lys på én gang kan virke chokerende, ja måske endda gøre skade. Det samme kan siges om lyset over Guds sandheder, det må komme lidt efter lidt. Som vismanden sagde: „Den vej den retfærdige vandrer, er som solopgangen; den bliver klarere og klarere til det er blevet dagslys.“ — Ordsp. 4:18, Today’s English Version.
4. (a) Hvad antydede Jesus om sandhedslyset? (b) Hvad må Jehovas tjenere være villige til, eftersom lyset over sandheden kommer gradvis?
4 Jesus, der udmærket vidste at Jehova gik progressivt frem når han bragte lys over sine sandheder, fortalte apostlene at Guds hellige ånd ville lede dem til hele sandheden på et senere tidspunkt. (Joh. 16:12, 13) Og eftersom der lidt efter lidt skulle kastes mere lys over tidligere anerkendte sandheder, siger det sig selv at Guds tjenere hen ad vejen måtte korrigere deres opfattelser af forskellige bibelske spørgsmål.
De ledes til forståelse af sandheder om Riget
5, 6. Hvad viser at Jesu disciple havde ukorrekte opfattelser angående Guds rige?
5 Jehova ledede ikke det første århundredes kristne på en sådan måde at de fik lys over alle sandheder om hans hensigter på én gang. Lad os til eksempel se på Bibelens centrale lære, Guds rige. Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme.“ (Matt. 6:10) Og han tilskyndede dem: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Men forstod disciplene alle enkeltheder ved Rigets styre i de år Jesus befandt sig på jorden? Kunne de give et nøjagtigt svar på spørgsmål som: Hvad er Guds rige? Hvem — og hvor mange — skal herske? Hvornår kommer Riget? Hvad skal det udrette for jorden og menneskene?
6 At de der talte med Jesus ikke vidste alt dette, fremgår af det spørgsmål de stillede ham efter hans opstandelse. De spurgte: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apg. 1:6) I stedet for at fortælle dem alt om Riget svarede Jesus: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ (Apg. 1:7) Hvorfor greb Jesus spørgsmålet an på den måde? Fordi disciplene havde nogle indgroede men fejlagtige opfattelser af Riget. De troede det var et jordisk styre der skulle befri dem for det romerske overherredømme. Men sandheden var at Riget skulle være himmelsk, og at de der blev udvalgt til at herske med Kristus skulle tages fra jorden til himmelen. (Åb. 5:9, 10; 14:3; 20:4) Deres spørgsmål viste også at de forventede at Riget blev oprettet straks. Men det var ikke tilfældet. Der skulle gå mange hundrede år.
7. (a) Hvordan var Jesus indstillet over for sine disciple, til trods for deres forkerte opfattelser af Riget? (b) Forstår vi alt angående Guds rige?
7 Jesus fordømte eller forstødte ikke sine disciple fordi de havde disse forkerte opfattelser. Han vidste at de efterhånden ville komme til at forstå Guds sandheder, og at den hellige ånd ville lede dem lidt efter lidt, så de fik en klar forståelse når tiden var inde. Til sidst ville de have den fulde forståelse af Riget og dets styre. Men i mellemtiden indgav Jesus disse sine første disciple en dyb interesse og nidkærhed for at søge Riget først, og han indprentede dem at de måtte være villige til at korrigere deres opfattelser af det. Begrænset som deres nøjagtige kundskab om Rigets sandheder var, vidste de dog tilstrækkeligt til at de i ventetiden ’altid kunne have Jehovas dags nærværelse i tanke’. (2 Pet. 3:12) I dag ved vi langt mere om hvad Guds rige er og hvad det vil udrette, men vores kundskab om det er stadig ikke helt fuldstændig.
Sandheder angående hedningerne
8. Hvilket problem var der i forbindelse med hedningerne? Beskæftigede man sig overhovedet med dette ved pinsen i år 33?
8 Et andet spørgsmål der røber at forståelsen af Guds sandhed skrider gradvis frem, havde at gøre med hvordan de ikke-jøder, eller hedninger, der blev kristne fra år 36 e.v.t. og fremefter, blev betragtet af visse jøder der var gået over til kristendommen. Skulle de for eksempel omskæres, som det var skik blandt jøderne? Var det et spørgsmål man overhovedet havde beskæftiget sig med i år 33 e.v.t., da Guds hellige ånd blev udgydt på pinsedagen? (Apg. 2:1-4) Nej; åndens udgydelse tilkendegav at Gud var med disse disciple og at han fra nu af ville lede dem, men den gav dem ikke mirakuløst kundskab om enhver detalje af Guds sandheder. Det forstår vi eftersom spørgsmålet om omskærelse først blev medtaget i de bestemmelser apostlene og de ældste i Jerusalem vedtog 16 år efter, nemlig i år 49 e.v.t. — Apg. 16:4.
9-11. (a) Hvorfor var Jehovas tjenere bedre i stand til at afgøre spørgsmålet om omskærelse efter at de i nogle år havde fulgt Jehovas ledelse? (b) Hvilket syn hjalp Peter til at korrigere sin opfattelse og få den rette forståelse af sandheden?
9 Gennem alle disse år lod Jehova sine tjenere erfare hvordan han handlede med hedningerne. På denne måde voksede deres værdsættelse og forståelse, og da der opstod et problem der krævede beslutsom handling, vidste de hvordan de skulle behandle det med visdom og indsigt. Tag for eksempel det tilfælde hvor apostelen Peter måtte ændre sin opfattelse. Over tre år efter Pinsedagen ledede den hellige ånd ham til at ændre syn på hedningerne, som han hidtil havde anset for at være vanhellige, urene.
10 I et syn fik Peter besked på at spise mad som ifølge Moseloven var uren. Da han overrasket indvendte at han ikke spiste den slags mad, oplyste en stemme fra himmelen ham om at det Gud kaldte rent ikke mere skulle betragtes som urent. Og i samme øjeblik ankom nogle mænd fra hedningen Kornelius. Kornelius havde sendt bud efter Peter for at høre ham fortælle om Guds hensigter. Peter havde lige udtrykt sin afsky for at spise noget urent, og nu blev han bedt om at gå ind i huset hos en hedning, som han også anså for uren! Hvad skulle han gøre? Den hellige ånd svarede: „Stå op, gå ned og tag med [mændene], uden at tvivle, for jeg har sendt dem.“ — Apg. 10:9-20.
11 Peter forstod. Synet om at Jehova lod noget som tidligere ansås for urent, betragte som rent, gjaldt ikke bare mad men noget langt vigtigere, nemlig Peters indstilling til hedningerne. At Peter forstod det, gav han udtryk for da han senere sagde til Kornelius og hans husstand: „Derfor er jeg også kommet uden indvending, da jeg blev hentet.“ Så blev den hellige ånd udgydt over denne familie af hedninger, og de blev døbt. Den hellige ånd havde vist at Gud nu ville begunstige hedningerne uden at de blev omskåret. — Apg. 10:21-48.
12. (a) Hvornår opstod der en strid om hvorvidt hedningerne skulle omskæres? (b) På hvilket grundlag kunne det styrende råd træffe en afgørelse?
12 Men betød det at alle jøde-kristne accepterede at hedninge-kristne ikke skulle omskæres? Nej. Der gik nu 13 år, og så opstod der en strid om hvorvidt de hedninge-kristne skulle omskæres. Striden blev rejst af nogle omskårne jøder der kom til Antiokia i Syrien omkring år 49 e.v.t. (Apg. 15:1, 2) Så holdt det styrende råd, det vil sige apostlene og andre ældste i Jerusalem, et møde om sagen. Ved dette møde berettede Peter, Paulus og Barnabas hvad Gud havde gjort blandt de uomskårne hedninger de havde forkyndt for. Efter at have gennemgået hvordan Jehova havde handlet med disse hedninger i mange år, bekræftede de enstemmigt Skrifternes vidnesbyrd og understregede den sandhed at hedningerne ikke behøvede at blive omskåret.
13. Forklar hvordan nogle viste manglende forståelse af Jehovas måde at lede sit folk på, og hvad følgen sandsynligvis blev.
13 Det var ikke alle Kristi disciple der var villige til at ændre deres forældede synspunkter. Nogle benyttede disse korrektioner som en undskyldning for at forlade sandheden i stedet for at betragte dem som vidnesbyrd om at Jehova leder sit folk progressivt. For eksempel vakte det modstand da Jesus indledte lignelsen om at nogle symbolsk skulle spise hans kød og drikke hans blod. „Som følge heraf trak mange af hans disciple sig tilbage og færdedes ikke mere sammen med ham.“ (Joh. 6:53-66) Hvor kortsynet! Og hvilken mangel på forståelse af Jehovas måde at lede sit folk på! Otteogtredive år senere kom nogle af dem sandsynligvis til at betale en høj pris, for de der ikke fulgte med den fremadskridende forståelse af sandheden ignorerede også Jesu befaling om at flygte fra Jerusalem før byen blev ødelagt. Disse mistede livet, mens de der fortsat lod sig lede af Jehova flygtede og blev reddet. — Luk. 21:20-24.
Ledelsen i dag
14. I hvor høj grad har vi ændret syn på mange af grundsandhederne i de forløbne hundrede år?
14 Når vi ser tilbage på hvad Jehovas organisation har udgivet i Vagttårnet og andre publikationer gennem de sidste hundrede år, må vi erkende at vi har fået rigeligt med åndelig føde. Visse bibelske sandheder kom der ret tidligt lys over, og vores forståelse af dem er den samme i dag. Vores syn på helvede, treenigheden, skærsilden, sjælen, de dødes tilstand, genløsningen, opstandelsen, jordens fremtid, samt Riget og visse andre vigtige lærespørgsmål, er så godt som ikke ændret i 100 år. Sandheden har altid været sand, men vores forståelse af den har til tider krævet en korrektion. — Jævnfør Johannes 16:13.
15. Har der været punkter hvor Jehovas tjenere i nutiden har måttet ændre opfattelse?
15 Jehova har hele tiden ledet sit folk skridt for skridt til en bedre forståelse af sandheden, og han har gjort det til sin egen tid og på sin egen måde. Derfor har Jehovas vidner lige fra begyndelsen forstået at der kunne være punkter hvor de måtte være villige til at ændre deres opfattelse hvad angår gerning, organisation og lære når Jehovas ånd tydeligvis ledede dem til sådanne ændringer. Som Bryan Wilson skrev i tidsskriftet New Society [26. januar 1978, s. 183], har Jehovas vidner „altid hævdet at fortsat studium af Bibelen måtte føre til en dybere kundskab, og ved tidligere lejligheder har de indrømmet at de har taget fejl med hensyn til fortolkning af visse profetier“.
16. (a) Hvorfor er bibelprofetien et område der især kræver villighed til at ændre opfattelse? (b) Hvordan har Jehovas tjenere reageret på oplysningerne om „de sidste dage“, hvad har dette medført, og hvad vidner det om?
16 Bibelprofetien er nok det område der mest af alle kræver villighed til at ændre opfattelse. De fleste bibelprofetier er kun udformet i store træk; derfor kræver det tro at vente på at de bliver opfyldt i enkeltheder. (Hebr. 11:1) Et eksempel på dette har vi i de bibelprofetier der viser at den nuværende onde tingenes ordning under Satan vil blive udslettet og erstattet med „nye himle og en ny jord“. (2 Pet. 3:13) Bibelen omtaler imidlertid så mange sider af det sammensatte tegn på afslutningen, at den nuværende tid tydeligt skiller sig ud som „de sidste dage“, „endens tid“. (2 Tim. 3:1; Dan. 12:4) Dette har ansporet Guds tjenere til at intensivere arbejdet med at opfylde Jesu ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Matt. 24:14) Forkyndelsen er lykkedes for dem; som organisation betragtet har de ikke givet op; de har gjort åndelige fremskridt trods voldsom forfølgelse, og de har formået at iføre sig den nye personlighed og at lægge den for dagen i denne fordærvede verden. Alt dette vidner om at Jehova har støttet dem. — Es. 54:17.
17. Er det at vore forhastede forventninger måske ikke er blevet opfyldt, ensbetydende med at Jehova har ændret sine hensigter?
17 Men har nogle af Jehovas tjenere nu i disse sidste dage forhastet tillagt sig fejlagtige opfattelser angående den nuværende ordnings ende eller telos (græsk)? Ja, det har de, blandt andet med hensyn til hvor længe det skulle vare før enden kom. I deres nidkærhed og iver for ophøjelsen af Jehovas navn, ord og hensigt, og i deres længsel efter den nye ordning, har nogle af Jehovas tjenere til tider været for tidlige på det med deres forventninger. Det minder meget om disciplene, der mente at Guds rige var ved at komme på deres tid. (Apg. 1:6) Men at visse forventninger har været forhastede og derfor ikke er blevet indfriet, betyder på ingen måde at Gud har ændret sin hensigt. „Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje,“ siger Jehova. (Es. 46:10) Altså står Jehovas hensigter og tidspunktet for oprettelsen af en retfærdig ny orden fast.
18. Hvorfor er det vigtigt at vi holder os til „det der står skrevet“?
18 Dette er sandelig en påmindelse om at vi omhyggeligt må veje alle de bibelske faktorer og ikke fremhæve nogle på bekostning af andre. Som Jesus tydeligt sagde: „Om den dag og time ved ingen.“ (Matt. 24:36) Vi bør til enhver tid give nøje agt på apostelen Paulus’ råd: „Gå ikke ud over det der står skrevet.“ — 1 Kor. 4:6.
19. Hvordan bekræfter forholdene at enden nærmer sig for den nuværende ordning, selv om nogle har måttet ændre deres opfattelse?
19 Selv om mange af Jehovas vidner har måttet ændre deres opfattelse af hvornår afslutningen kom, kan vi så komme uden om at vi lever i „endens tid“? Nej, vidnesbyrdet om at den nuværende ordning nærmer sig sin afslutning bliver stærkere dag for dag, eftersom vi oplever en stigende opløsning inden for ægteskaber, familier, regeringer og religiøse retninger, samt en tiltagende kriminalitet og vold tillige med en voksende foragt for Gud. — 2 Tim. 3:1-5.
20, 21. Hvordan vil de der fortsat vandrer i Jehovas voksende lys blive velsignet?
20 Ganske vist ved vi ikke hvor lang tid der endnu er tilbage af „de sidste dage“, men ét er sikkert: De der fortsat vandrer i Jehovas voksende lys og som er villige til at revidere deres opfattelser, vil høre til den salvede rest og den store skare der „kommer ud af den store trængsel“ og ind i Guds retfærdige nye orden. „Lammet, som er i tronens midte, vil være hyrde for dem [den store skare] og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ — 2 Pet. 3:14, 15; Åb. 7:9-17.
21 De der ser hen til Jehovas ledelse kan således tillidsfuldt glæde sig til indførelsen af en ny ordning, hvor „de retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid“. „Den gudløse er ikke mere,“ men den sagtmodige og lærvillige „fryder sig ved megen fred“. — Sl. 37:10, 11, 29.
22. Hvilken tillid kan Jehovas tjenere have nu og i fremtiden?
22 Vi har set at Jehova har ledet sit nutidige folks organisation gennem de sidste 100 år, og i den tid der endnu er tilbage af „de sidste dage“ kan vi også tillidsfuldt regne med at „Gud er vor Gud til ubestemt tid, ja, for evigt. Han er den der vil lede os indtil vi dør“. (Sl. 48:14, NW) Og når den nye orden er en realitet kan vi regne med Jehovas evige ledelse uden at vi behøver at dø, for „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Joh. 2:17.