„Dit ord er sandhed“

Vogt dit hjerte

EN AF de ting der beviser at Bibelen taler sandt er dens principper. Et af de principper der rummer en advarsel læser vi i Ordsprogenes bog 4:23: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ Hjertet er sædet for ens inderste følelser, motiver, ønsker og længsler. Hvis disse ikke ledes ind i de rette baner, kan de let bringe én sorg og undergang og også resultere i sorg og elendighed for andre.

Da Jesus Kristus var her på jorden fastslog han dette at man skal vogte sit hjerte. De religiøse ledere var mere interesseret i ceremoniel renhed end i hjertets renhed. Derfor sagde han til dem: „Indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår der onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed.“ — Mark. 7:21, 22.

At det kan medføre sådanne ting hvis man undlader at vogte sit hjerte, skildres tydeligt for os i Guds ord i forbindelse med Amnon, kong Davids førstefødte søn. Han led en tidlig og voldsom død fordi han lod et gement og selvisk begær få plads i sit hjerte. Enkelthederne er nedskrevet til os i Anden Samuelsbog, kapitel 13.

Amnon blev heftigt forelsket i den smukke Tamar, hans halvsøster, der var jomfru. Så stærkt lod han dette begær slå rod i sit hjerte at andre begyndte at lægge mærke til det, for eksempel hans fætter og ven, Jonadab, som spurgte ham hvad der var i vejen. Anmon betroede sig til ham: „Jeg elsker min broder Absaloms søster Tamar!“ Jonadab, der var en fordærvet og principløs fyr, rådede Amnon til at spille syg og bede sin fader om at lade Tamar servere et måltid for ham.

Amnon fulgte ivrigt dette nedrige råd, og hans fader, kong David, der ikke fattede mistanke, sendte Tamar til Amnons hus for at hun skulle bage kager og servere dem for ham. Lydigt adlød hun, og da kagerne var færdige befalede Amnon at alle skulle forlade værelset. Da han så var blevet alene med Tamar greb han hende og bad hende indtrængende om at stå i forhold til sig. Men hun, der var en kysk jomfru, veg tilbage for dette forslag. Hun tryglede Amnon: „Nej, broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne skændselsdåd! Hvor skulle jeg gå hen med min skam? Og du ville blive regnet blandt dårer i Israel!“

Amnon ville imidlertid ikke tage imod fornuft. Hans begær var helt igennem selvisk. Han var ikke interesseret i at gøre hende lykkelig, sådan som en ung mand plejer at være når han bliver forelsket i en pige. Derfor tvang han hende, ja, han voldtog sin halvsøster, en jomfru, en smuk prinsesse. Som det så ofte sker i sådanne tilfælde, kom han til at hade hende da han havde tilfredsstillet sit selviske begær.

Beretningen fortæller videre at Amnon begyndte at hade hende lige så meget som han tidligere havde „elsket“ eller begæret hende, og han gav hende ordre til at forsvinde. Men hun nægtede at gå. Han gav da sin tjener denne befaling: „Få mig hende der ud af huset og stæng døren efter hende!“ Nu var det ikke længere den „elskede“ Tamar, men „hende der“. Amnons tjener adlød hans ønske og førte Tamar ud af værelset. Tamar, der var dybt ulykkelig og ydmyget, strøede aske på sit hoved (som det var skik dengang når man var tynget af dyb sorg), sønderrev sin smukke klædning og gik grædende bort.

Hendes bror, Absalom, der så hvor ulykkelig hun var, gættede hvad der var sket. Han bad hende om ikke at sige det til nogen og tog hende med sig hjem, hvor hun levede afsondret. Men han hadede Amnon for det han havde gjort og planlagde at hævne sin søster. To år senere, i forbindelse med fåreklipningsfestlighederne, inviterede Absalom sin fader, kong David, og hans tjenere til at komme og besøge dem. David sagde nej, og Absalom overtalte ham derfor til at få Amnon og de andre kongesønner til at komme.

Før festen gav Absalom sine tjenere besked om at de, så snart Amnon var blevet beruset af vinen, skulle dræbe ham på Absaloms befaling: „Hug Amnon ned!“ Hans tjenere adlød og slog Amnon ihjel, men de andre kongesønner flygtede i panik. På denne måde betalte Amnon med sit liv fordi han undlod at vogte sit hjerte og i stedet gav efter for et selvisk begær ved at krænke sin halvsøster Tamar.

Det er tydeligt at Amnons endeligt bekræfter det bibelske princip om vigtigheden af at vogte sit hjerte. At Amnon ikke fulgte dette princip medførte også megen sorg for andre, for den smukke Tamar og uden tvivl også for hendes nære venner. Det bragte desuden i høj grad hendes fader stor sorg. Højst sandsynligt på grund af sin egen synd mod Urias i forbindelse med Batseba kunne David ikke få sig selv til at straffe Amnon. Med Amnons voldsomme død begyndte den profeti at få sin opfyldelse som Natan havde udtalt da David begik sin store synd. — 2 Sam. 12:10.

Hvad kan kristne i dag lære af dette? At det er livsvigtigt at vogte sit hjerte. Hvis en ung mand undlod at gøre dette, kunne et selvisk kønsligt begær måske bemægtige sig hans hjerte og sind i den grad at han ikke blot ville gøre kur til en pige, men også planlægge at blive alene med hende så han kunne friste hende til at bedrive utugt med ham for at tilfredsstille hans selviske begær. Hun kunne måske blive svag eller få den tåbelige tanke at hun på denne måde ville vise at hun virkelig elskede ham, eller at hun ved at give efter ville være sikker på at han ville gifte sig med hende. Men hvis han virkelig elskede hende, ville han vente indtil de var blevet lovformeligt gift.

Hvilken dårskab at gå imod Guds ord: „Fly utugt!“ Der bliver altid en følelse af skyld tilbage. Ofte bliver pigen gravid. Hvad vil de så gøre? Vil han gifte sig med hende fordi han føler sig tvunget til det? Selv om han gør det, bringer det skam over pigen at hun skal føde et illegitimt barn. — 1 Kor. 6:18.

Dette er ikke alt. For et ungt menneske der tilhører den sande kristne menighed kan en sådan handlemåde meget vel resultere i udstødelse, i at han bliver afskåret fra menigheden. Hvis han søger genoptagelse må han vise sin oprigtighed ved at overvære menighedens møder selv om ingen taler med ham, og imens må han klart vise at han angrer. Så vil han blive sat på prøve en tid, og i flere år derefter vil han blive nægtet særlige privilegier og tjenesteforrettigheder i Jehovas organisation.

Bibelen viser sig så ganske afgjort at tale sandt når den fremsætter principper. At vogte hjertet er visdoms vej, for derfra udspringer livet. Undlader man at gøre det, høster man sorg og undergang, i dag som på kong Davids tid. Det bringer også andre sorg. Og en ting vi ikke må glemme, er at en sådan handlemåde mishager Jehova Gud. — Sl. 90:7, 8.