Ægteskabet må holdes i ære
„Hold ægteskabet i ære i et og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ — Hebr. 13:4.
1. (a) Hvordan må man nærme sig ægteskabet og værne om det hvis det skal få et heldigt forløb? (b) Hvordan opnår ægtefællerne Guds velsignelse og succes i ægteskabet?
SOM en ordning der er indstiftet af Gud selv bør et indgået ægteskab holdes i ære. Man bør også før ægteskabet nærme sig det med den rette ærbødige indstilling. Ægteskab er en alvorlig sag der medfører ansvar, og det har frembudt mange problemer uden for Edens paradis, hvor det blev indstiftet. En ærbødig indstilling til det vil desuden have en gavnlig virkning. Den vil medvirke til at gøre ægteskabet til en succes. I virkeligheden bør manden og hustruen ved deres ægteskab stræbe efter at ære Gud, den kærlige himmelske Fader som tilvejebragte denne forening der ville have medført den fuldstændige lykke såfremt menneskene var forblevet i Paradiset. Med rette kunne man forvente at Gud ville velsigne foreningen af to mennesker der således ærede Gud. Men hvis hans love og regler for et lykkeligt ægteskab ignoreredes og krænkedes, kunne man ikke forvente at Gud ville velsigne det, men snarere at han ville eksekvere sin dom over det. Sorg og lidelse ville blive følgen. Gud skabte love der styrer alt i hans skaberværk; således også love der styrer ægteskabets privilegerede ordning. De som er gift, og de som tænker på at gifte sig, ærer Gud ved at tage hans love og forskrifter i betragtning, sådan som de er nedskrevet i hans hellige bog, Bibelen. Dette vil medføre Guds velsignelse og resultere i et lykkeligt ægteskab.
2. Giftede Jesus Kristus sig mens han var på jorden, og hvordan betragtede han ægteskab blandt Guds folk?
2 Guds himmelske søn blev ikke mennesket Jesus Kristus for at ægte en af synderen Adams efterkommere. Det var ikke Guds vilje med ham. Jesus betragtede imidlertid ægteskabet blandt Guds folk med ærbødighed. Han tog imod indbydelsen til bryllupsfesten i Kana i Galilæa, og det var under denne fest han udførte sit første mirakel på jorden, da han forvandlede vand til vin af bedste sort, for at bidrage til glæden der hersker ved en sådan lejlighed. (Joh. 2:1-11) Han respekterede i høj grad denne ordning indstiftet af Gud til menneskets lykke; og det var ham der sagde: „Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ (Matt. 19:6) Han var fortaler for det ideale ægteskab mellem mennesker og gjorde det til gældende norm for sine efterfølgere.
3. Hvad mente Paulus om ægteskabet, og med hvilke ord beskrev han den indstilling hvormed den kristne menighed nærmer sig ægteskabet med Kristus?
3 Den kristne apostel Paulus nærede samme store agtelse for ægteskabet som sin mester, Jesus Kristus, Guds søn. Paulus sagde: „Hold ægteskabet i ære i et og alt. Besmit ikke ægtesengen; thi utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ (Hebr. 13:4) I symbolske vendinger omtalte Paulus den indstilling hvormed den kristne menighed må nærme sig ægteskabet med dens åndelige brudgom, den herliggjorte Jesus Kristus i himmelen. Her er Paulus’ ord til medlemmerne af denne kristne menighed: „I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den i vandbadet ved ordet [Guds ord], og for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri.“ (Ef. 5:25-27) Med hvilken ærbødighed må man ikke nærme sig det største af alle ægteskaber, foreningen mellem Jesus Kristus og hans trofaste menighed på 144.000 medlemmer.
4. Hvorledes udtrykte Paulus sin ængstelse for den kristne menighed og dens opnåelse af et vellykket ægteskab?
4 Som udtryk for sin ængstelse for menighedens rette forberedelse og indstilling til ægteskabet skrev apostelen Paulus også til den: „Jeg er nidkær for jer, som Gud er nidkær; jeg har jo trolovet jer med een mand for at føre jer som en ren jomfru frem for Kristus. Men jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus.“ (2 Kor. 11:2, 3) Med en mere direkte hentydning til den personlige opførsel i denne henseende skrev Paulus endvidere: „Dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; at enhver af jer bør vide hvordan man får herredømme over sit eget kar i helliggørelse og ære, ikke i begærlig kønslig attrå, sådan som også de nationer har der ikke kender Gud.“ — 1 Tess. 4:3-5, NW.
5. Hvad er livets normale gang og hensigten med at drenge og piger udvikles fysisk?
5 Normalt udvikler alle menneskers liv sig sådan at mænd og kvinder gifter sig med henblik på at blive frugtbare og sætte børn i deres eget billede i verden. (1 Mos. 5:1-3) Når en dreng når alderen fra tretten til seksten år og en pige alderen fra elleve til fjorten år modnes forplantningsorganerne. Drengen og pigen når det man kalder pubertetsalderen, overgangen fra barnestadiet til den voksne alder, og kan nu hver især gøre deres del til at sætte børn i verden.
6. Hvad er det rette syn på kønsorganerne, og har nogen ret til at hindre et barns fremtidige indgåelse af et rent ægteskab?
6 Guds hensigt var at hver menneskeskabning skulle udstyres med evnen til i tidens løb at sætte børn i verden, og således være i stand til at glæde sig ved ægteskabet og tjene dets formål indtil jorden var opfyldt med retfærdige mennesker der lignede Gud. (1 Mos. 1:26-28) Gud skabte altså manden og kvinden med kønsorganer i en vidunderlig hensigt, i harmoni med den guddommelige vilje. Kønsorganerne bør derfor ikke behandles som noget man kan lege med, de bør ikke misbruges, mishandles eller anvendes forkert. Både før og efter ægteskabet gælder det at kønsorganerne må behandles på rette måde, dersom ægteskabet skal blive lykkeligt. Hvis vi skal betragte tingene på langt sigt begynder den sunde, gavnlige forberedelse af et barn til fremtidigt ægteskab i virkeligheden allerede før barnet er født. Ja, i den henseende hviler der et stort ansvar på forældrene, som ikke alene bør tænke på deres barn men også på deres barnebarn. Ingen, hverken forældrene eller mennesker der ikke er barnets forældre, bør ønske at ødelægge eller har ret til at ødelægge et barns muligheder for og naturlige ret til at indgå et rent, ærefuldt ægteskab.
7. Hvad vil det være ret af os at gøre hvis vi nærer respekt for vor egen og andres ret til at indgå ægteskab?
7 Hvis vi nærer tilbørlig respekt for vor egen ret til at gifte os, og for vort privilegium at kunne gøre det, vil vi ønske at berede os til at gå ind i ægteskabet med ære. Vi vil også nære tilbørlig respekt for et andet menneskes, en drengs eller en piges, en mands eller en kvindes, ret til at blive gift på en værdig, ærefuld måde. Det vil sige at vi ikke bør ønske at besmitte eller fordærve hverken os selv eller andre, så vi befinder os i en uren tilstand når vi skal træde ind i den ærefulde ægtestand.
Gode moralbegreber
8. (a) Hvad skal forældre gøre for deres nysgerrige og videbegærlige børn, og i hvilken bog finder de den bedste hjælp? (b) Hvilket privilegium kan forældre forberede deres børn til nu?
8 Det kræver af os at vi udvikler gode moralbegreber. Forældre og formyndere bør lære børnene kendsgerningerne om livet at kende. Det kan de gøre på en ren, respektabel og opbyggende måde. Uanset hvad nogle læger måske mener, er rendestenen eller gaden ikke det sted hvor drenge og piger bør lære kendsgerningerne om livet at kende, eller rettere misbruget, fordærvelsen, nedværdigelsen og den afguderiske dyrkelse af seksuallivet. I tusinder af år har Skaberens egen bog, Bibelen, været den bedste bog på jorden at undervise både voksne og børn efter når det gælder de grundlæggende kendsgerninger om livet, såsom hvordan vi kom her fra Adam og Eva, hvorfor der er både hankøn og hunkøn, og hvordan vi hver især kan vælge på en gudfrygtig måde at gøre vor del til menneskeslægtens nuværende beståen og forøgelse. Forældre og formyndere bør være kloge og benytte Bibelen når de skal åbenbare de ædlere kendsgerninger om livet for de opvoksende børns nysgerrige og videbegærlige sind. De kan derved modvirke gadens nedbrydende indflydelse. På denne måde hjælper de på et tidligt tidspunkt børnene til senere hen i livet at nærme sig ægteskabet med den rette indstilling. Nu da Guds profetiske ord fremholder håbet om at mennesker kan overleve den universelle Harmagedonkrig, hvilket storslået privilegium har forældre så ikke i dag: at kunne forberede deres børn til ægteskab i det genoprettede paradis på jorden efter at de har overlevet Harmagedon.
9. Hvad må kristne der jager efter fred altid give agt på, og hvad foreskrev Paulus dem midt i en umoralsk verden?
9 Alle mennesker der nu jager efter fred fordi de elsker et gudfrygtigt liv og gerne vil se lykkelige dage for bestandig under Guds rige, må til stadighed give agt på deres moral. Ifølge offentliggjorte rapporter om verdensforholdene har menneskeheden aldrig levet i en mere fordærvet verden, i hvert fald ikke siden den umoralske verden der eksisterede før Vandfloden i Noas dage. Utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet og sodomi griber om sig i foruroligende grad. For nitten hundrede år siden udtalte apostelen Paulus sig om umoraliteten i den hedenske verden og anbefalede et værn for kristne. Han skrev til sine medtroende i Korint i Grækenland: „Med hensyn til det I skrev om, så er det godt for en mand ikke at have samkvem med en kvinde; dog, på grund af den fremherskende utugt, bør hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ (1 Kor. 7:1, 2, NW) Paulus foreskrev et ærefuldt ægteskab.
10. Hvad må man afholde sig fra før ægteskabet, og efter ægteskabet, og hvilke opfordringer til umoralitet florerer i vore dage?
10 I betragtning af „den fremherskende utugt“ i dag er det imidlertid ikke blot et spørgsmål om at undgå utugt før ægteskabet, men også om at afholde sig fra at begå ægteskabsbrud bagefter. I dag er masser af tiltrækkende kvinder villige til at sælge deres legemer, eller udbyde dem til salg, for ulovligt at tilfredsstille umoralske mænds seksuelle begær. I dag er der masser af drenge og mænd der ligeledes er villige til at sælge deres legemer og lade sig bruge som kvinder, „til unaturlig utugt“, for at tilfredsstille et kødeligt begær hos mænd der foretrækker at ligge sammen med mænd ligesom en mand ligger hos en kvinde, hvilket er en „vederstyggelighed“. (1 Kor. 6:9; Rom. 1:27; 3 Mos. 18:22) I en advarsel viser Guds ord de frygtelige konsekvenser af umoralitet.
11. (a) Er det kærlighed til næsten der kommer til udtryk i umoralitet, eller er det noget andet? (b) Hvad kan det ende med hvis man lader sig bruge af andre til umoralske handlinger?
11 I denne forbindelse forklarer apostelen Paulus os betydningen af kærlighed idet han siger: „Den, som elsker sin næste, har opfyldt loven. Thi det: ’Du må ikke bedrive hor;’ . . . og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Rom. 13:8, 9) Det er ikke kærlighed til næsten der kommer til udtryk i utugt, ægteskabsbrud eller homoseksualitet. Det er kun en brændende lidenskab der får lov til at bemægtige sig én med stor skade til følge, både fysisk, socialt og åndeligt, idet samvittigheden også tager skade. Med stor åbenhjertighed advarer Gud i sit ord sit folk mod professionelle prostituerede eller enhver pige eller kvinde der ønsker at optræde som skøge for en tid, mens hun på beregning lægger an på det mandlige offer. At lade sig fange i en umoralsk persons garn er begyndelsen til noget der meget vel kan ende med døden, den fysiske såvel som den åndelige død. Grunden til at Guds ord har noget at sige herom fremgår af følgende:
12. Hvad er, ifølge Ordsprogene 2:16-19, grunden til at Guds ord behandler dette spørgsmål?
12 „Den [kløgten] frier dig fra anden mands hustru, fra fremmed kvinde [fremmed for Gud] med sleske ord, der sviger sin ungdoms ven og glemmer sin Guds pagt [hvis hun er indviet til Gud og under den nye pagt indgået med Guds folk] thi en grav til døden er hendes hus, til skyggerne fører hendes spor; tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej livets stier.“ — Ordsp. 2:16-19.
13, 14. (a) Hvorfor er umoralitet ikke vejen til det virkelige liv, og hvem bør vi, der er medlemmer af en menighed, tage os i agt for? (b) Hvilken uerfaren ung mand skulle vi nødig komme til at ligne?
13 Umoralitet er måske vejen til at blive det som umoralske mænd og kvinder kalder „sophisticated“, det vil sige verdsligviis; men det er ikke vejen til ren, uforfalsket visdom, livgivende visdom. Det er ikke vejen til det virkelige liv. De der omgås umoralske mennesker vil måske aldrig nå tilbage til dem der går på vejen til det evige liv. Før eller senere vil de havne på det sted hvorfra de ikke på nuværende tidspunkt kan komme tilbage, hvorfra der ikke gives nogen vej tilbage, i Sheol, menneskehedens fælles grav, eller endnu værre, i Gehenna, stedet for den evige udslettelse. Det er ikke noget man ligegyldigt og ubekymret kan trække på smilebåndet ad i denne penicillin-tidsalder. Det er noget som alle, både de voksne og de der er ved at blive voksne, de ugifte, de enlige og de gifte, må tænke over i lyset af den himmelske visdoms klare og for længst nedskrevne ord. Tag dig i agt for umoralske mennesker, både dem der befinder sig uden for Guds folks organisation og dem der hænger på eller sniger sig indenfor og giver det udseende af at høre til dér. Vær på vagt over for at nære og opelske umoralske ønsker. Vær ikke som den uerfarne unge mand der manglede et godt hjerte, et moralsk hjerte, et godt, rent motiv; og som derfor gjorde sig selv til et let bytte for en umoralitetens træl:
14 „Han gik på gaden tæt ved et hjørne, skred frem på vej til hendes hus i skumringen henimod aften, da nat og mørke brød frem. Og se, da møder kvinden ham i skøgedragt, underfundig i hjertet; . . . snart på gader, snart på torve, ved hvert et hjørne lurer hun; hun griber i ham og kysser ham og siger med frække miner . . . Hun lokked ham med mange fagre ord, forførte ham med sleske læber; tankeløst følger han hende som en tyr, der føres til slagtning, som en hjort, der løber i nettet, til en pil gennemborer dens lever, som en fugl, der falder i snaren uden at vide, det gælder dens liv.“ — Ordsp. 7:7-23.
15. Hvordan skal vi, med tanke på denne sammenligning, forestille os selv hvis vi fristes af en eller anden umoralsk person, og hvor ville vi derfor finde os selv, dersom vi faldt for fristelsen?
15 Hvis du fristes af en eller anden umoralsk person så forestil dig selv som en tyr der med en ring i næsen trækkes af sted til slagtning. Er billedet morsomt? Ler du ad dig selv? Den umoralske persons forførende ord: „Stjålen drik er sød“ (Ordsp. 9:17), opfyldes måske i et øjebliks vellyst, men hvor finder du dig selv? I en dødssnare ligesom en fanget fugl! Og til din store smerte gennemborer nu en dødens pil din lever. Sorg, ja dødbringende smerte følger efter, foruden samvittighedskvalerne!
16. Hvordan viser Bibelen sig videnskabeligt korrekt når den taler om at en pil gennemborer den umoralskes lever?
16 Ordsprogenes inspirerede bog er rammende, ja særdeles korrekt, i sin udtalelse om at en dødbringende pil gennemborer den umoralskes lever. Leveren er angrebsmål for sygdomsfremkaldende organismer. I laboratorier har lægerne fundet ud af at den proptrækkerlignende mikroorganisme der er forbundet med den frygtelige veneriske sygdom syfilis, hyppigt kan spores i stort tal i levercellerne, skønt man også har fundet den i lungernes, miltens og hjertets væv. Hvad angår den anden frygtelige sygdom gonorré, kan gonokokken, den bakterie der forårsager sygdommen, optages i legemets blodkar, føres rundt i legemet og angribe ikke alene kønsorganerne, men næsten hvert eneste organ i menneskelegemet. Herved kan den også trænge ind i hinden uden om leveren, der er den største kirtel i menneskets legeme, samt i hjernen, rygmarven, hjertet og andre organer. Bibelen er således videnskabeligt korrekt.
17. Hvad leger man med dersom man bejler til umoralitet, og hvad udsætter man sig for?
17 Når et menneske opflammet af lidenskab bejler til umoralitet er det leg med døden. Når en mand lader sig optænde af lidenskab under urette omstændigheder og giver efter for indsmigrende, æggende og underfundige opfordringer og tilskyndelser til umoralitet har han ikke i det øjeblik gjort sig klart hvilken frygtelig fare han er ved at bukke under for. Han er ved at slå ind på vejen der fører til sygdom, ja til berøvelse af ens fred og ubekymrethed, vejen til Sheol, menneskehedens fælles grav. Enten ved han ikke, eller han glemmer eller bekymrer sig ikke om at han udsætter sig for at få den afskyelige sygdom syfilis. Alkoholisme, tuberkulose og syfilis stemples som de tre værste sygdomme der hjemsøger menneskeslægten i dag.
18. Hvorfor har syfilis på det tertiære stadium den største indvirkning på legemet?
18 Syfilis på det tertiære stadium, hvor hjernen, øjnene, leveren med mere angribes, får den største indvirkning på legemet. I dette tilfælde er læsionerne af hjerne og rygmarv både de hyppigst forekommende og de farligste. Farligst af alt er angrebene på centralnervesystemet. Disse kan føre til ataxia locomotoria (rygmarvstæring) og paralysis generalis (hjernebetændelse der fører til sindssygdom), til paresis (lettere lammelse), eller til lammelse af højre eller venstre halvdel af kroppen. Desuden kan visse sygelige anlæg nedarves til børnene der senere fødes.
19. Hvorfor har ingen sygdom en så morderisk indflydelse på afkommet som syfilis?
19 Det siges at „ingen sygdom har en så morderisk indflydelse på afkommet som syfilis“. Når både faderen og moderen er syfilitiske er en infektion af barnet næsten uundgåelig. Et første svangerskab kan ende med abort; dernæst er der dødfødte børn eller børn der lever ved fødselen men dør ret hurtigt derefter; så er der syfilitiske børn; de er smittede, idet de har en medfødt svaghed eller medfødt uarbejdsdygtighed, børn der er hæmmet fysisk og mentalt, ofte svagtbegavede, endog åndssvage, ja, børn der er vanskabninger. Hvilken måde at forberede ens barn til senere hen i livet at nærme sig ægteskabet med ære!
20. Hvorfor frembyder et menneske med syfilis en risiko for andre, og hvorfor er det utilrådeligt at nogen som har denne samfundssygdom gifter sig?
20 Ethvert menneske med syfilis frembyder en risiko for dem det kommer i nær kontakt med, det være sig mand, hustru eller børn. Man nærer frygt for at tage en avis eller et blad som vedkommende har rørt ved, at tørre hænderne i et håndklæde som han eller hun har brugt, eller under badning at svømme i nærheden af et sådant menneske. I forbindelse med ægteskab siger The Encyclopedia Americana: „Men det er især i forbindelse med ægteskab at de ødelæggende virkninger af syfilis som en samfundssygdom er af største interesse og betydning. . . . En syfilitisk mand bør ikke gifte sig så længe han kan overføre smitte til sin hustru eller sætte syfilitiske børn i verden. . . . Den syfilitiske mand kan være udsat for farer, følger af hans sygdom, der gør ham uegnet til at påtage sig den ansvarsfulde stilling som en families overhoved og forsørger. Den mulige eksistens af sådanne diskvalificerende omstændigheder må altid tages i betragtning når der er tale om ægteskab.“ — Bind 26, udgaven af 1929, side 180.
21. Hvor meget var antallet af veneriske sygdomstilfælde steget ifølge en landsomfattende undersøgelse som blev foretaget i De forenede Stater og offentliggjort i 1960?
21 I forældre, ja I børn med, her er nogle oplysninger I kan betragte som en slags barometer for de veneriske sygdommes forekomst i hele verden. En landsomfattende undersøgelse i De forenede Stater i 1960 afslørede at de veneriske sygdomme griber om sig i landet. Teenagers bliver mere og mere impliceret i den „seksuelle kærligheds“ sygdomme. En pige på tretten-fjorten år kunne skamløst nævne firs mænd hun havde stået i forhold til. I løbet af årene 1957 og 1958 steg antallet af børn med smitsom venerisk sygdom i alderen fra ti til fjorten år fra 2443 til 2793, eller 14,3 procent, siger denne rapport. Antallet i gruppen fra femten til nitten år steg med 11,4 procent. En af lederne inden for en social sundhedsorganisation anslog at der i virkeligheden var 60.000 nye tilfælde af syfilis og mere end en million nye tilfælde af gonorré, foruden de talløse tilfælde der ikke rapporteres. — New York Times, 24. februar 1960.
22. Hvad udtalte en ekspert i De forenede Stater angående stigningen i tilfælde af smitsom syfilis?
22 Den 5. april 1960 udtalte en ekspert i De forenede Stater at tilfældene af smitsom syfilis i landet havde vist en stigning på 42 procent i sidste halvdel af 1959, i forhold til samme periode i 1958. Stigningen blev betegnet som „i høj grad foruroligende“, især i visse større byer. — New York Times, 6. april 1960.
23. Hvad viser at vore dages brug af penicillin ikke sikrer en imod veneriske sygdomme, og hvorfor bidrager det ikke til et fredfyldt, lykkeligt ægteskab at pådrage sig gonorré?
23 Det er tåbeligt af mennesker med umoralske tilbøjeligheder at sætte deres lid til at penicillin kan helbrede veneriske sygdomme og at tro at de kan tage chancer. Til trods for at vi har penicillin i dag er de sygdomme som er opkaldt efter den hedenske kærlighedsgudinde Venus i tiltagende. Disse sygdomme kan man ikke uskadt lege med, men man må være skarpt på vagt over for dem. Fra lægelig side betragter man ikke længere gonorré som den uskyldige, ufarlige sygdom man før regnede med at den var. Lægevidenskaben betragter nu gonorré som en af de mest frygtede samfundssygdomme i vor tid. At pådrage sig denne sygdom ved umoralitet bidrager så vist ikke til et fredfyldt, lykkeligt ægteskab. Gonorré hos enten faderen eller moderen kan resultere i tab af synet, helt eller delvis, hos det barn der fødes sådanne forældre. Det anslås at fra ti til tyve procent af al blindhed hos nyfødte børn skyldes infektion af den mikroorganisme der kaldes gonokokken.
24. Hvor alvorligt kan gonorré udarte sig hos kvinder, og hvilken pris betaler man således for den umoralitet hvorved man pådrog sig gonorré?
24 Gonorré hos kvinder kan blive af så alvorlig karakter at de absolut ikke kan gøre sig noget håb om at sætte børn i verden. Gonorré er en af de hyppigst forekommende årsager til ufrugtbarhed hos kvinder. Komplikationer kan også forårsage sterilitet hos mænd. Man mener at gonorré hos den mandlige part er skyld i 45 procent af alle barnløse ægteskaber. Halvfjerds procent eller mere af de forekommende tilfælde af sterilitet hos kvinder skyldes at manden har overført gonorré til sin hustru. Ifølge rapporten er der hvert år tusinder af unge, uskyldige hustruer der smittes således, idet ægtemænd, ofte uden at vide af det, er medvirkende til at ødelægge deres egne ægtefællers liv og sundhed. Hustruer kan på denne måde gøres til halvinvalider, blive ude af stand til at gå, eller få påført andre lidelser. Til slut føler de sig måske tvunget til at søge en kirurg for at blive lidelserne kvit og lader ham kastrere dem, fjerne deres gudgivne forplantningsorganer. Hvis den ansvarlige sygdom kan spores tilbage til en umoralsk handling øvet af den ene eller begge ægtefæller, er det i sandhed en høj pris at betale for at overtræde Guds lov for blot en flygtig fornøjelses skyld.
„Bedre at gifte sig“ — hvornår og hvorfor da?
25. (a) I hvilket tilfælde handler den der opgiver sin enlige stand ret? (b) Hvorfor må alle, hvad enten de er gifte eller ugifte, være på vagt i disse dage?
25 I denne verden hvor utugt og ægteskabsbrud florerer som aldrig før er det ifølge apostelen Paulus’ råd ikke tegn på manglende visdom at have en ægtefælle, således at man gifter sig for ikke at synde. I så tilfælde handler den der opgiver sin enlige stand ret. Vedrørende de enlige siger Paulus: „Kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær.“ (1 Kor. 7:2, 8, 9, 38) Hvis man beslutter sig til at tage skridt til at gifte sig bør man gøre det med ære, med respekt for Guds love og himmelske visdom, idet man på denne måde nærmer sig sin fremtidige ægtefælle ren og uden at være skyldig i utugt. En gift mand må vise ægtesengen ære og afholde sig fra utroskab. Den berømte tyske læge og forfatter Max S. Nordau har sagt: „Uanset hvor højt man elsker en bestemt person, ophører man dog ikke med at være modtagelig for indflydelse fra hele det andet køn.“ Iagttagelser af nogle, ja mange, ægtepar synes at bekræfte denne læges udtalelse. Uden tvivl må alle være på vagt i disse dage, både gifte og ugifte. Til den mand der er gift, eller den mand der tænker på at gifte sig, siger Ordsprogene 5:15-23:
26. Hvad siger Ordsprogene 5:15-23 til gifte mænd og mænd der tænker på at gifte sig?
26 „Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd [det vil sige af din lovformelige ægtefælle som en kilde til seksuel glæde og lykke]; lad ej dine kilder [til seksuel tilfredsstillelse] flyde på gaden [hvor skøger ligger på lur], ej dine bække [til seksuel vederkvægelse] på torvene [hvor prostituerede byder sig til]! Dig skal de tilhøre, dig alene [sammen med din ægtefælle], ingen fremmed ved siden af dig! Velsignet [ikke forbandet af Gud] være dit væld [din kilde til seksuel tilfredsstillelse], og glæd dig ved din ungdoms hustru, den elskelige hind, den yndige gazel; hendes elskov. [ikke umoralske kvinders] fryde dig stedse, berus dig altid i hendes kærlighed! Hvi beruser du dig, min søn, i en fremmed og tager en andens hustru i favn? Thi for [Jehovas] øjne er menneskets veje, grant følger han alle dets spor; den gudløse fanges af egen brøde og holdes fast i syndens reb; han dør af mangel på tugt [han tugtede ikke sig selv og ville ikke tage imod tugt], går til ved sin store dårskab.“
27. (a) Hvad bør en kristen ikke ønske at have ved siden af sin hustru, og hvorfor ikke? (b) Hvad kan en kristens skjulte brøde resultere i, som bevis for at han er blevet fanget af en sådan brøde?
27 En gift kristen er forpligtet til at være tilfreds med sin ene hustru. Hvis en kristen ønsker at have en kvinde må han gifte sig med hende på ærefuld vis. En gift kristen bør ikke ønske ved siden af sin hustru at have andre kvinder i eller uden for den kristne menighed og på denne måde have cisterner, brønde, kilder eller bække hvorfra han kan hente seksuelle glæder „på gaden [uden for sit eget hjem]“ og „på torvene“. En utro ægtefælle vil måske prøve at gøre dette i hemmelighed eller i ly af mørket; men måtte sådanne mennesker huske at en indviet kristens veje er „for [Jehovas] øjne“, og at Jehova „grant følger . . . alle dets spor“. Intet undgår Jehovas opmærksomhed som dommer. Han advarer os om at den kristne vil blive fanget af sin egen skjulte brøde som en gudløs. Det vil gå op for ham når han måske opdager at en skændig sygdom står brændemærket i hans legeme, hans forplantningsevne er dræbt, hans hustru er blevet steril eller sætter et dødfødt, et blindt, vanskabt eller sygt barn i verden.
28. Hvad vil han måske med smerte blive bragt til at erkende vedrørende den umoralske kvinde med hvem han begik umoralske handlinger?
28 Med smerte vil han måske blive bragt til at erkende vedrørende den umoralske kvinde med hvem han blev ét kød at „til sidst er hun besk som malurt, hvas som tveægget sværd; hendes fødder styrer nedad mod døden, til Dødsriget [Sheol] stunder hendes fjed; hun følger ej livets vej, . . . du gribes af angst til sidst, når dit kød og huld svinder hen, og du siger: ’Ak, at jeg hadede tugt, at mit hjerte lod hånt om revselse, så jeg ikke lød mine læreres røst, ej bøjede mit øre til dem, som lærte mig! Nær var jeg kommet i alskens ulykke midt i forsamling og menighed!“ — Ordsp. 5:3-14.
29. (a) Hvad bringer den umoralske kristne ind i sit ægteskab, foruden fysisk smerte? (b) Hvilken vej bringer han sig selv ind på, og hvilken fordømmelse kommer han under?
29 Foruden den sygdom og smerte som den kristne mand der vender sig til umoralitet måtte bringe over sit eget kød, over sin egen hustru som er ét kød med ham, og over sine fremtidige børn, bringer han splittelse, mistillid og ufred ind i sit ægteskab. Men værre end dette, han bringer sig selv ind på vejen til åndelig død. Han må betale med at pådrage sig Guds misbilligelse, han hvis øjne har hvilet over hans veje og spor. Når den himmelske Dommer usvigeligt lader den gudløse fanges af sin egen brøde og holdes fast af sin egen synds snærende reb, fører Jehova ham til doms foran sin jordiske menighed, den kristne forsamling. Som en skændsel mod Gud og hans menighed og til vanære for sig selv udstødes han af menigheden til det sted hvor den døde verden befinder sig. Ordsprogene 22:14 advarer: „Fremmed kvindes mund er en bundløs grav, den, [Jehova] er vred på, falder deri.“ Når vi véd hvem Jehova vredes på, ønsker vi da at udsætte os for denne vrede og blive fordømt af ham ved at styrte os ned i umoralitetens bundløse grav der åbner sig for os ved den umoralske persons, en mands eller kvindes, honningdryppende mund? Ønsker vi at pådrage os Jehovas rene, godkendte organisations vrede og blive fordømt af den?
30. (a) Hvad bør vi, som følge af vor indvielse til Gud, huske når umoralitetens vej åbner sig for os uden at vi ønsker det? (b) Hvad siger Paulus i denne forbindelse til en kristen som er trolovet med Kristus?
30 Uden at vi selv søger den, kan den moralske urenheds vej lokkende åbne sig for os. Lad os da huske hvem vi er som følge af vor indvielse til Jehova Gud. Hvis du er en indviet kristen som Gud har kaldet til at udgøre en del af hans søn Jesu Kristi himmelske brud, og du således er trolovet med Kristus, da siger Paulus til dig: „Ved I ikke at jeres legemer er Kristi lemmer? skal jeg da tage Kristi lemmer og gøre skøgelemmer deraf? Nej, langtfra! Eller ved I ikke, at den, der holder sig til skøgen, er eet legeme med hende? thi ’de to’, hedder det [i skabelsesberetningen i Første Mosebog 2:24], ’skal blive eet kød’. Men den, der holder sig til Herren, er een ånd med ham. Fly utugt! enhver anden synd, som et menneske kan gøre sig skyldig i, er uden for legemet [dets legeme, NW]; men den, som bedriver utugt, synder imod sit eget legeme.“ — 1 Kor. 6:15-18.
31. Hvad ville Kristus ikke samtykke i at der gøres med medlemmer af hans åndelige legeme, og hvilke dødbringende konsekvenser kan det medføre at begå en umoralsk synd imod sit eget kød?
31 Hvis derfor et medlem af Kristi åndelige legeme begår en umoralsk handling med en af det modsatte køn, det være sig en mand eller kvinde, prøver dette medlem at tage et lem på Kristi legeme og gøre det til ét kød med den umoralske person enten ved utugt eller ægteskabsbrud. Tror du at Kristus Jesus vil samtykke i at blive gjort til ét med en skøge eller en horkvinde? Ikke for et øjeblik! Man kan ikke være ét kød med en moralsk uren person og samtidig være „een ånd“ med Herren Jesus Kristus. Ved at gøre sig til ét kød med den moralsk urene, synder man mod sit eget kød. Den urene, ulovlige kødelige forbindelse vil måske resultere i at man pådrager sig en frygtelig sygdom eller vil medføre andre dødbringende konsekvenser for kødet. Dette kan komme til at indbefatte at den kristne menighed må overgive det umoralske medlem til Satan „så hans legeme kan gå til grunde“ for at den rene menigheds ånd kan frelses på Herrens dag. Det var hvad Paulus gjorde ved en der havde gjort sig skyldig i blodskam dengang i menigheden i Korint. „Udstød det onde menneske af jeres kreds,“ befalede apostelen myndigt. — 1 Kor. 5:5, 13.
32. Hvad bør enhver indviet, selv om han ikke er et lem på Kristi „legeme“, tænke på før han begår en umoralsk handling, og hvad tvinges den nye verdens samfund til at gøre ved den umoralske?
32 Selv om du ikke er et lem på Kristi åndelige legeme, men er indviet til Gud med håb om liv i hans nye retfærdsverden, skulle du tænke på hvad du er før du hengiver dig til umoralitet. Tænk på at du derved gør dit kød, noget der tilhører den nye verdens samfund af Jehovas vidner, til „eet kød“ med en umoralsk person! Vil den nye verdens samfund mon samtykke i at du gør det til „eet kød“ eller til ét med den utugtige eller ægteskabsbryderen? Ikke for et øjeblik! Hvis du ikke har respekt for dette samfund og dets gode navn, vil Guds ånd ikke lade det have respekt for dig i din umoralitet. Det kan ikke regne dig som hørende med til det, for du bringer skam over det og over den Gud hvis navn det bærer, og på denne måde er du en anstødssten for andre.
33. Hvem må tænke alvorligt på dette, og på hvilken måde skulle vi ikke ønske at stifte bekendtskab med følgerne af umoralitet?
33 Det er noget kvindelige missionærer må tænke alvorligt på i det fremmede, når tilsyneladende pæne unge mænd, der foregiver at være interesserede i det bibelske budskab missionærerne bringer, ivrigt søger missionærernes selskab og derefter fremsætter upassende forslag og gør tilnærmelser for at få dem til at give efter. Det er noget at tænke på for unge indviede kristne som er ved at være i den giftefærdige alder, og som måske drømmer om et lykkeligt ægteskab under Guds velsignelse enten før eller efter Harmagedonslaget. Det er noget som alle indviede medlemmer af den nye verdens samfund må tænke på i denne fordærvede, umoralske fristelsens verden, hvor vi er forpligtede til at bevare vor moralske uangribelighed ind for Gud. Prøv ikke på at skulle tage ved lære af smertelig erfaring.
34. Hvilken bøn af salmisten føler vi os tilskyndet til at opsende?
34 Når vi tænker over sagens alvor føler vi os tilskyndet til at opsende den bøn som salmisten bad efter at han havde begået et alvorligt moralsk fejltrin: „Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre.“ — Sl. 51:12.