Hvad mente vismanden?

I PRÆDIKERENS BOG i Bibelen taler den vise kong Salomon om nogle af de endeløse kredsløb vi kan iagttage på jorden. Den ene generation afløser den anden. Solen står op og går ned. Vinden bliver ved med at blæse, snart fra én retning, snart fra en anden. Floder og bække løber ud i havet, men havet bliver aldrig fuldt. — Præd. 1:4-7.

Derefter skriver vismanden: „Alting slider sig træt; mand hører ikke op med at tale [Alt dette er trættende, ingen Mand kan udsige det, Lindberg], øjet bliver ikke mæt af at se, øret ej fuldt af at høre. Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen. Kommer der noget, om hvilket man siger: ’Se, her er da noget nyt!’ det har dog for længst været til i tiderne forud for os. Ej mindes de svundne slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.“ — Præd. 1:8-11.

Det var uden tvivl de stadige gentagelser i naturen der fik kong Salomon til at skrive dette. Der er så mange kredsløb, så meget der sker på samme måde igen og igen, at man simpelt hen blev træt hvis man skulle beskrive det hele. Man ville mangle ord.

De stadige gentagelser kan indvirke sådan på én at øjet og øret ikke længere stilles tilfreds men ønsker at opleve noget nyt, noget der er anderledes. Og dog sker der ikke noget som virkelig er nyt, hverken i naturen eller i dagliglivet. Tidligere slægter så de samme kredsløb i naturen som vi. Også i menneskelivet har man set de samme tendenser gå igen århundrede efter århundrede. Der har været fremgang og tilbagegang, skuffelse og undertrykkelse, korruption og oprør, efterfulgt af stadig mere undertrykkelse og oprør. Folk har til alle tider næret de samme forhåbninger, ønsker og ambitioner. Men efter deres død er disse mennesker blevet glemt, og senere generationer husker dem ikke. Selv mennesker der har skabt sig et navn, forsvinder ud af de levendes erindring og overstråles af andre som vinder sig berømmelse.

Hvordan kan disse oplysninger gavne os? De kan beskytte os mod at gå for højt op i en materialistisk stræben og derved lade Skaberen ude af betragtning. Alt hvad man opnår i den jordiske verden er kun midlertidigt. I stedet for at sætte materielle mål op som det vigtigste i livet, er det derfor langt bedre at nyde frugten af sit arbejde og at skabe sig et godt navn hos Gud, der kan kalde mennesker tilbage til livet og give dem en lykkelig og evig fremtid. — Præd. 3:22.