Hvordan vi opnår den ånd der kendetegnede „de gode gamle dage“

DEN amerikanske basketballspiller Julius Erving blev interviewet efter at han havde underskrevet en kontrakt på 3,5 millioner dollars. Da han blev spurgt: „Er der noget du ønsker dig som du stadig ikke kan købe?“ svarede han efter sigende: „Der kunne være følelsesmæssige eller åndelige ting som ingen kan købe, men ikke noget materielt.“

Med sin kommentar rørte denne basketballmillionær måske ved en grundlæggende årsag til at så mange mennesker i dag med længsel taler om „de gode gamle dage“. Selv om man mange steder på jorden oplever materielle eller tekniske fremskridt uden fortilfælde, er mange stadig ikke tilfredse. Grunden er at tilfredsstillelsen af vort følelsesmæssige og åndelige behov ikke nødvendigvis hænger sammen med de materielle ting vi har. Vi kan heller ikke købe følelsesmæssig og åndelig tilfredshed. I virkeligheden er de bestræbelser mange gør sig for at skaffe flere penge til moderne, tekniske indretninger, ofte en hindring for at deres grundlæggende åndelige og følelsesmæssige behov kan blive dækket.

Jesus gjorde selv opmærksom på at mennesket ikke kun skal leve for det materielle. Da han engang var sulten og Djævelen tilskyndede ham til at misbruge sine mirakuløse evner ved at forvandle sten til brød, svarede han: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ (Matt. 4:1-4) Jesus gjorde således opmærksom på at vi ikke er som dyr der kun har et fysisk behov — sådan at i jo højere grad vort fysiske behov bliver dækket, jo lykkeligere vil vi automatisk blive. Nej, mennesker har også et åndeligt og et følelsesmæssigt behov. Og hvis det ikke bliver opfyldt, vil vi ikke blive rigtig lykkelige eller finde virkelig glæde ved livet.

Dette belyses til en vis grad af det nogle forskere ved universitetet i Connecticut i U.S.A. har givet udtryk for. De foretog en undersøgelse i forbindelse med femoghalvfjerds mænd der havde opgivet en ledende stilling til fordel for en ringere betalt stilling som ikke ville lægge så stort et pres på dem. Resultatet? Selv om disse mænd ikke længere havde så meget i materiel henseende, „levede [de] ofte lykkeligere, og deres ægteskab gik bedre“. En anden ret ny undersøgelse har vist at „succesrige“ børsspekulanter som regel ikke har så meget held i kærlighed. Hvorfor ikke? Det ser ud til at de, ved at gå så højt op i at tjene penge, ’afskærer sig selv fra at knytte sig nært til et andet menneske’.

Selv om mange mennesker erkender at de har flere penge og flere materielle ting end tidligere, mindes de derfor stadig med glæde „de gode gamle dage“. Det er sandt at de fleste for år tilbage måtte arbejde hårdt for at tjene til livets opretholdelse, idet arbejdstiden ofte var længere end det er almindeligt i dag. Men man arbejdede normalt blot for at få det nødvendige til livets opretholdelse, for derefter at nyde godt deraf. I dag, derimod, stræber mange mennesker desperat efter stadig flere moderne, tekniske hjælpemidler. Sagen er at dette synes at give dem mindre virkelig tilfredshed. Vismandens råd er derfor endnu mere aktuelt i dag:

„Thi hvad får et menneske for al sin flid og sit hjertes higen, som han gør sig flid med under solen? Alle hans dage er jo lidelse, og hans slid er græmmelse; end ikke om natten finder hans hjerte hvile. Også det er tomhed. Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid.“ — Præd. 2:22-24.

Ja, der hersker tilsyneladende en helt anden ånd i dag. Fordi mange mennesker i vor tid har færre ’gode dage ved deres flid’, er de tilbøjelige til at længes efter „de gode gamle dage“.

Venner og familie

Noget andet som mange synes godt om ved livet før i tiden, er at folk tilsyneladende var venligere. Man kom til at kende andre mennesker som venner. Ens naboer var ikke bare nogle der boede ved siden af — de var også ens venner. Man lagde mindre vægt på det materielle og mere vægt på et personligt forhold.

Med hensyn til dette gav basketballmillionæren Julius Erving følgende svar da han blev spurgt: „Er der ulemper ved at have en masse penge?“:

„Man er meget udsat. Det er vanskeligt at opnå et virkelig åbent forhold til andre. Man må se folk an, man må være mistroisk. De fleste vil kun blive ens bekendte. Man siger ’ven’, men det betyder egentlig kun bekendt.“

Erving bekræftede ganske enkelt det bibelske ordsprog: „Gods skaffer mange venner, den ringe skiller hans ven sig fra. . . . alle er venner med gavmild mand.“ (Ordsp. 19:4, 6) Sådan var forholdene almindeligvis på kong Salomons tid. Og det samme er ofte tilfældet i dag, hvor ’hvad man har’ eller ’hvad man kan få’ tilsyneladende er så vigtigt for mange. Og manglen på virkelige venner er jo ikke kun de riges problem. Det at der i dag lægges overdreven stor vægt på ejendele fremfor på venskaber, gør at mennesker i alle samfundslag mangler sande venner. Man er derfor tilbøjelig til at længes efter „de gode gamle dage“.

Noget som også var med til at præge „ånden“ før i tiden, var forholdet i familien. For år tilbage „isolerede“ familiens medlemmer sig ikke hele tiden fra hinanden foran fjernsynsskærmen eller filmslærredet. Man havde heller ikke de hypermoderne køretøjer hvormed nutidens forældre og børn farer af sted for fuld fart i hver sin retning. Man gjorde mere tingene i fællesskab. Familiemedlemmerne var knyttet til hinanden. Ofte læste hele familien Bibelen sammen, og dermed dækkede de det åndelige behov som Skaberen har nedlagt i menneskene. Dette bidrog også til at man talte mere sammen i familien.

Hvad skal vi gøre?

Men hvilken gavn har vi af at kende disse gode sider ved den „ånd“ der var mere almindelig i „de gode gamle dage“? Kan vi ændre noget på de nuværende forhold?

Sagen er at vi personligt ikke kan lave om på alle de tekniske fremskridt der er blevet gjort. Det er heller ikke nødvendigvis det vi ønsker, ved for eksempel at leve på samme måde som vore bedsteforældre. I dag er i dag. Det må vi se i øjnene. Egentlig fører det ikke til noget at dvæle for meget ved det der var engang.

På en vis måde stemmer dette med det inspirerede råd: „Spørg ikke: ’Hvoraf kommer det, at de gamle dage var bedre end vore?’ Thi således spørger du ikke med visdom.“ (Præd. 7:10) Der er ingen fornuft i en virkelighedsfjern dvælen ved fortiden, som om alt var godt dengang og intet er det nu.

Det kan vi også lægge os på sinde i dag. Det er sandt at til trods for de tekniske fremskridt, er der stadig mennesker som sulter. Andre tyr til lovløshed for at skabe sig en levevej, og moralen i almindelighed bliver ganske rigtigt dårligere. Men der er ingen grund til at man hovedsagelig ser negativt på tingene.

Dette belyses på en god måde af den positive, optimistiske ånd der lægges for dagen af Jehovas vidner. De hengiver sig ikke til en nostalgisk længsel efter „de gode gamle dage“. De har fundet at studiet af Bibelen sætter dem i stand til nu at tilfredsstille deres åndelige og følelsesmæssige behov på en måde der endda overgår det mange ældre mennesker mindes fra „de gode gamle dage“.

Men er det egentlig ikke også at forvente at studiet af Bibelen skulle kunne hjælpe én til at dække sit åndelige og følelsesmæssige behov? Jehova Gud har tilvejebragt Bibelen. Han er ikke kun vor Skaber, den der bedst kender vort største følelsesmæssige behov og bedst ved hvordan vi kan tilfredsstille det, men han har også skabt os med evnen til at erkende at vi har et åndeligt behov, at vi har brug for at tilbede ham. Salmisten skrev sandfærdigt:

„[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, . . . [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet, [Jehovas] bud er purt, giver øjet glans, [Jehovas] frygt er ren, varer evigt, [Jehovas] lovbud er sandhed, rette til hobe, . . . at holde dem lønner sig rigt.“ — Sl. 19:8-12.

Følelsesmæssigt og åndeligt kan det være umådelig tilfredsstillende at studere og anvende Guds ord. Når familien gør det i fællesskab, sådan som Jehova selv anbefaler det, knyttes alle dens medlemmer nærmere til hinanden og nærmere til deres Fader i himmelen. Derved vil de, uden dog at forsage de materielle fremskridt og de dermed forbundne goder, undgå at blive frustrerede materialister eller dagdrømmere der kun tænker på fortiden.

Det vil også resultere i den velsignelse det er at tilhøre en gruppe mennesker hos hvem man finder sande venskaber. I bogen Religious Movements in Contemporary America (1974) fremsætter Lee R. Cooper sine iagttagelser i forbindelse med nogle sorte Jehovas vidner i en amerikansk storby. Han erfarede at „inden for deres eget menighedsliv udgør vidnerne et samfund hvor alle møder ægte tillid og anerkendelse“. Og han sluttede sig til at „Jehovas Vidner tilbyder [et menneske] en alternativ livsstrategi som giver sine tilhængere mulighed for at finde en identitet samt selvrespekt, et samfund hvor man accepteres, og et håb for fremtiden“. Dette håb bygger på Guds løfte om ikke alene at fjerne de uønskede sider ved menneskets tekniske fremskridt, men også følgerne af menneskets ufuldkommenhed. Det er sandt at nutiden er som Bibelen siger i sin beskrivelse af „de sidste dage“: mange mennesker er ’egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, ulydige mod forældre, utaknemmelige, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, uden selvbeherskelse, egenrådige, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud’. (2 Tim. 3:1-4) Men Gud forsikrer os om at han snart vil ændre forholdene.

Han vil gøre dette ved at fjerne ondskaben fra jorden og oprette en retfærdig ny orden. Den tid, som vidnesbyrdene viser snart vil være her, beskrives således i Åbenbaringen 21:4: „Og [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ En lignende profeti i Esajas 65:17 siger: „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ De forhold som Gud tilvejebringer, vil på enhver måde være så langt bedre end det der tidligere har eksisteret, at der ikke vil være nogen grund til nostalgi. Ja, til den tid vil der ikke være noget der får én til at længes efter „de gode gamle dage“.

Hvis du gerne vil vide mere om de gode dage der snart vil komme, vil Jehovas vidner med glæde hjælpe dig med at studere Bibelen, således at du også kan finde stor tilfredshed ved livet nu og opnå det sikre „håb for fremtiden“ som andre kan se de har.