Hvordan Guds rige kan gavne dig
„Jehova vogter de uerfarne. . . . Hvad skal jeg give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod mig?“ — Sl. 116:6, 12, NW.
1. (a) Hvad bør være en regerings mål? (b) Hvorfor er det nødvendigt med en regering?
HVAD er formålet med en regering? Bør det ikke være at tjene undersåtternes bedste? De forenede Staters første præsident, George Washington, sagde i sin tid at samfundets, det vil sige folkets, lykke „er, eller burde være, målet for enhver regering“. Op gennem historien har menneskene levet under hundreder af regeringer, og ingen af dem har virkelig kunnet tilfredsstille alle menneskers behov. Men uanset hvad der har været at klage over, er det dog tydeligt at en vis form for regering er langt bedre end ingen regering. Hvis der ingen regering er, vil der ikke råde lov og orden, men anarki eller pøbelvælde. Og hvis man nogen sinde har set en pøbelsværm i aktion, véd man hvad det vil sige — for i en pøbelsværm giver folk deres had, begær og ondskab frit løb, fordi de regner med at ingen vil kunne få fat i dem og straffe dem.
2. (a) I hvilken udstrækning har jordiske regeringer været til gavn for menneskene? (b) Hvad har Gud gjort som har hjulpet menneskene til at styre?
2 Himmelens Gud er udmærket klar over at det forholder sig sådan. Og fordi det herredømme mennesker udøver, trods alt er langt bedre end anarki, har han i årtusinder tilladt jordiske regeringer at fungere. I det store og hele har dette været til folks gavn, idet de har kunnet leve under forholdsvis trygge og ordnede forhold, har nydt en vis beskyttelse og har haft mulighed for at tjene til livets opretholdelse. Gud har skabt os med et ønske om ordnede forhold, og desuden med en samvittighed så vi kan skelne mellem ret og uret. Dertil kommer at han gennem Bibelen har gjort sine egne retfærdige principper kendt. Det har ført til at de fleste af jordens nationer har taget nogle af disse principper med i deres forfatninger eller grundlove. I Romerbrevet i Bibelen, kapitel 2, versene 14 og 15, læser vi således: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven [det vil sige en lov direkte fra Gud], af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med.“
3. (a) Hvordan har de fleste regeringer vist at de havde gode forsætter? (b) Men hvilket sandt håb giver Bibelen om en tryg verden? (Matt. 6:10)
3 Det er grunden til at de fleste regeringer fra begyndelsen af har haft gode forsætter. De har prøvet at tjene folkets vel. De har udarbejdet forfatninger som bygger på gode idealer og principper. Men uanset hvordan det så er gået i de enkelte tilfælde, må de styrende i dag alle vegne indrømme at menneskeslægten langtfra lever i en verden med fred og tryghed. Hvad er grunden? Guds ord, Bibelen, giver os svaret, og, hvad bedre er, den giver os løfte om at der med sikkerhed vil komme en forenet og lykkelig verden, nemlig ved hjælp af Guds rige, Guds regering for hele menneskeheden.
Menneskene ikke skabt til at herske over hinanden
4. Hvorfor har vi ikke en lykkelig verden i dag? (Ordsp. 20:24)
4 Hvad er da grunden til at vi, efter at der nu har levet mennesker på jorden i årtusinder, stadig ikke har den fredelige og lykkelige verden som folk alle vegne længes efter? Skal vi ikke alene være ydmyge, men også ærlige og realistiske, må vi indrømme at grunden er at alle mennesker er ufuldkomne. Fejlen ligger ikke kun hos de styrende, men også hos undersåtterne. Det er derfor menneskenes bestræbelser for at gøre jorden til et lykkeligt hjem for hele menneskeheden, slet ikke har formået at indføre de forhold som Gud har lovet at oprette ved hjælp af sit herredømme. I Jeremias’ profeti i Bibelen, kapitel 10, vers 23, siges der „at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“.
5. Hvilken ændring i styreformen skabte problemer i Israel?
5 Rigtigheden af denne udtalelse får vi bekræftet i Bibelen selv, i dens beretning om det styre der blev udøvet over Israels folk i fortiden. Dette folk havde fået en fuldkommen lov af Gud selv. (Rom. 7:12) I begyndelsen var Gud alene dets usynlige konge, og han blev repræsenteret af profeter og dommere. Men med tiden ville israelitterne hellere have en jordisk konge, en konge de kunne se og som ville give dem en vis anseelse i de andre folks øjne. Gud gjorde det klart for dem at dette ville føre mange problemer med sig, blandt andet at de ville miste meget af deres frihed. Sådan kom det også til at gå. (1 Sam. 8:9-18) Endda en af Israels egne konger, en mand der grundigt studerede livet og dets problemer, sagde at „der er tider, da det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke“. — Præd. 8:9.
6. Hvad var det Guds hensigt at menneskene skulle herske over, og hvad er blevet resultatet af at de er gået ud over dette?
6 Hvorfor går det sådan? Igen finder vi svaret i Bibelen. Den viser at det ikke fra begyndelsen var Guds hensigt at mennesker skulle herske over hinanden. Ifølge Bibelens første bog, Første Mosebog, kapitel 1, vers 28, sagde Gud til de første mennesker: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ Det var kun dyrene menneskene skulle udøve herredømme over. Men nogle mennesker gik videre og tiltog sig herredømmet over deres medmennesker. Resultatet er blevet strid, vold og ufred, fordi flere parter næsten altid har kæmpet om magten.
7, 8. Hvordan tjener Israel som et mønster der viser hvad menneskers herredømme fører til? (Mika 7:2, 3)
7 Fortidens Israel tjener som et mønster der viser os at menneskers herredømme aldrig kan bringe os den form for tilværelse som mennesker alle vegne søger. I det gamle Israel klarede kongerne ofte deres hverv godt et stykke tid. Men efterhånden som tiden gik og der opstod vanskeligheder, begyndte de at søge visdom andre steder end hos Gud, og de ignorerede den lov Gud havde givet dem for at de kunne løse deres problemer. De begyndte at stole på deres egen forstand og at søge råd hos mennesker. Og de der blev rådspurgt, søgte i mange tilfælde at pleje deres egne selviske interesser. Tit gav de kongen dårlige råd og førte ham på afveje. Det var ikke altid de gav kongen et sandt billede af forholdene. Nogle snakkede ham blot efter munden fordi de var bange for ham eller gerne ville tækkes ham. Andre sammensvor sig endda imod deres konge. — Jævnfør Første Kongebog 12:8-19.
8 At udøve herredømme over andre mennesker viste sig altså at være mere end noget enkelt menneske eller nogen gruppe af mennesker kunne klare, selv om de havde Guds fuldkomne lov. Efterhånden begyndte de at glemme undersåtternes interesser. Nogle få ærlige konger prøvede på at indføre gennemgribende reformer. Men de måtte erkende at de kun til en vis grad kunne rette op på forholdene.
9. Hvilke forandringer har fundet sted i verden, og hvordan passer ordene i Prædikeren 1:15 på vor tid?
9 Hvordan ser det så ud i dag? Hurtig nyhedsformidling og moderne samfærdselsmidler har „gjort verden mindre“, som man siger, med det resultat at interesserne griber ind i hinanden, så intet land mere kan holde sig isoleret og være fuldstændig uafhængigt af andre lande. Hvad der sker ét sted, berører også folk alle andre steder. De enkelte regeringer kan måske nok gøre en lille smule for at rette på forholdene og give befolkningen lidt gunstigere vilkår, men en sådan hjælp viser sig kun at være overfladisk og midlertidig. En af de klogeste herskere der nogen sinde har levet, kong Salomon, sagde, som der står i Prædikeren 1:15: „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.“ Som verden ser ud i dag, er der så mange indviklede problemer, modstridende interesser og ubekendte størrelser at ingen menneskelige instanser, hvor velmenende de end måtte være, formår at rede trådene ud og bringe orden i forholdene.
De krav man må stille til en verdenshersker
10. Hvilke krav må man stille til en regering hvis den skal være helt igennem god? (Ordsp. 29:2)
10 Hvilket håb er der da om at vi kan få en virkelig retfærdig og helt igennem god regering? Hvad skal der til? Først og fremmest må regenten sidde inde med absolut myndighed, og ikke være tvunget til at bøje sig for et råd af ufuldkomne mennesker med indbyrdes modstridende meninger. Han må også have en fuldkommen lov at følge, en lov der er retfærdig i enhver henseende. Og for at kunne følge denne lov og anvende den til alles gavn, må han eje visdom og kærlighed. Hvilket menneske i dag kan opfylde sådanne krav?
11. Hvilket kendskab må en hersker have for at kunne løse problemerne, og hvad må han være interesseret i?
11 En hersker der kan løse problemerne må også have et nøje kendskab ikke alene til menneskets natur og alle de forhold og problemer der har at gøre med menneskene, men også til hele skaberværket. Hvorfor? Fordi nogle af de største og besværligste problemer i dag har at gøre med skaberværket — jordens fødevareproduktion, forureningen og de miljømæssige forhold. En god hersker må desuden være interesseret i den enkelte og have den enkeltes personlige velfærd på sinde.
12. Hvorfor er det så vigtigt at herskeren ved hvad der bor i folks sind og hjerte? (Ordsp. 3:3, 4)
12 Skal hans styre kunne fremme glæden, tilfredsheden og virkelysten, må han endvidere være godt kendt med hvad der bor i folks sind og hjerte, idet han må kunne appellere til dem for at opnå deres fulde samarbejde. Den enkeltes interesser er nemlig også samfundets interesser, og en regering kan ikke skabe glæde og tilfredshed medmindre der er harmoni mellem de enkelte indbyggere. (Ordsp. 14:28) Skal der råde fred i landet som et hele, må der råde fred og fordragelighed blandt de enkelte indbyggere. Mon ikke det står klart for os at der simpelt hen ikke findes noget menneske som kan sidde inde med al den viden og kunnen der er nødvendig for at gennemføre dette?
13. (a) Hvem er den eneste der kan indføre den ønskede regering, og hvorfor? (Sl. 127:1) (b) Hvad viser at Gud er interesseret i og har omsorg for hver eneste af os? (Matt. 6:26)
13 Det er derfor kun den almægtige Gud, Skaberen, Jehova, der kan indføre den regering menneskene har brug for. At han kender menneskene til bunds, bekræfter salmisten i Salme 139:3, 4, 16, hvor der siges: „Alle mine veje kender du grant. Thi før ordet er til på min tunge, se, da ved du det, [Jehova], til fulde. . . . som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle skrevet, dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.“ Kun Skaberen kender til fulde menneskenes sind og hjerte. „[Jehova] ser på hjertet,“ siger Bibelen. (1 Sam. 16:7) Gud er interesseret i os alle og har omsorg for hver eneste af os. „Alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode,“ siger det inspirerede ordsprog. (Ordsp. 15:3) Hvor stor er hans omsorg for os mennesker? Jesus Kristus sagde: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ — Matt. 10:29-31.
14. Hvordan har Gud vist at han er interesseret i jordens anliggender? (Apg. 17:26, 27)
14 Hertil vil nogle måske indvende: ’Men hvordan kan Gud, der står bag hele det umådelige univers hvoraf jorden kun er et lille støvfnug, dog være nær nok og interesseret nok til at løse alle problemer på jorden og give os alle sammen det vi har brug for?’ Svaret er at det kan han ved hjælp af sit rige under sin Messias, Jesus Kristus. Hvordan? Det hjælper Bibelen os til at forstå.
15. (a) Hvordan herskede Gud i begyndelsen? (b) Hvilken ordning benytter Gud til at genindføre det rette styre over menneskene? (Dan. 4:17)
15 I begyndelsen herskede Gud direkte over menneskene. Adam tilbad Gud og stod i et meget nært forhold til Gud, som en søn til sin fader. (Luk. 3:38) Han behøvede ikke noget tempel på jorden for at tilbede Gud. Han behøvede heller ikke en mellemmand hvorigennem han kunne nærme sig Gud. Som en søn af Gud havde han et fortroligt forhold til Gud og var sandsynligvis i daglig kontakt med ham. (1 Mos. 3:8) Men Adam gjorde oprør og blev uren og uegnet til at være medlem af Guds familie, og han blev udvist af Edens have, hvor han havde sit hjem. Derved blev alle mennesker fremmede for Gud. Men tingene var ikke gledet Gud af hænde. Han valgte at oprette en særlig ordning, et rige, der skulle handle på hans vegne. Dette rige skulle genoprette forbindelsen med menneskene og føre dem tilbage i det rette forhold til Guds universelle herredømme, det nære og fortrolige forhold der havde bestået fra begyndelsen.
Hvorfor der er gået så lang tid
16. (a) Hvilke spørgsmål hjælper os til at forstå hvorfor der er gået så lang tid? (b) Hvorfor påtvinger Gud ikke folk sit rige ved en slags statskup? (2 Pet. 3:9)
16 ’Men hvorfor har Gud været så længe om at gennemføre sin hensigt?’ vil nogen sikkert spørge. For at svare må vi stille en række spørgsmål: Hvor lang tid skulle der til for at oprette en regering der kunne styre jorden i retfærdighed? Hvor lang tid skulle der til for at udvælge og uddanne regeringens medlemmer? Og hvordan skulle det blive åbenbart for menneskene at denne regering var en retfærdig regering fra Gud? Hvordan skulle mennesker kunne få tilstrækkeligt med vidnesbyrd til at de kunne fæste lid til denne regering — indse at den havde en god struktur og byggede på sunde principper — og beslutte at de gerne ville underlægge sig den? Bibelen viser at Gud ikke ville påtvinge folk sit rige ved pludselig at udfolde sin vældige magt i noget der kunne minde om et statskup. Nej, Gud respekterer menneskers følelser og rettigheder. Derfor ville han først lære dem hvad hans vilje gik ud på, og styrke deres tro på hans retfærdige herredømme.
17. Hvorfor kan man, i overensstemmelse med Første Mosebog 3:15, ikke sige at Gud har forholdt sig passiv?
17 Det er derfor det har taget tid at indføre Guds rige. I stedet for at Gud har ventet eller har forholdt sig passiv, sådan som nogle antyder, har han lige siden de første menneskers oprør været i færd med at tage de nødvendige skridt til at hans rige kan blive oprettet. (1 Mos. 3:15) Inden længe vil han lægge sidste hånd på dette fremadskridende værk. Overvej følgende:
18. Hvorfor har det taget Gud så lang tid at indføre fred?
18 Jehova har lovet at han vil tage styret over hele jorden i sin hånd og indføre fred og enhed. Men han vil ikke styre den blot ved magt. Det er hans hensigt at oplyse og undervise folk, lade dem lære ham at kende, så de villigt kan underlægge sig hans herredømme. Så forstår vi bedre at det har taget sin tid, idet Gud har skullet tilvejebringe en grundvold for en hel verden af mennesker som vil leve under hans rige styre. Han har måttet stille kundskab til rådighed om sin retfærdige forvaltnings normer og principper og om hvordan den fungerer. — Joh. 17:3.
19. Hvordan har den usynlige Gud åbenbaret sig for menneskene? (Sl. 145:3-5)
19 Men Jehova er en usynlig Gud. (1 Tim. 1:17) Hvordan kunne han gøre disse ting forståelige for mennesker af kød og blod? Ikke blot ved at demonstrere sin magt og tale med frygtindgydende tordenrøst fra himmelen. Nej, Gud ville give sig tid til at åbenbare sine principper og egenskaber ved selv at tage del i menneskenes anliggender. Tænk hvor langt mere undervisende, overbevisende og tilskyndende det virker, ikke blot at høre og læse hvad Gud har erklæret, men tilmed i Bibelens historiske beretning at se beviser på at Gud gang på gang har handlet som han har sagt.
Et fast grundlag
20. (a) Hvilke nødvendige ting har Jehova sørget for? (b) Hvad er blevet tydeligt bevist efter årtusinder med menneskers styre?
20 I den grundvold Jehova lagde for sit kommende styre over jorden, sørgede han for disse nødvendige ting: 1) Et fast grundlag for tro på den forvaltning han ville indføre, 2) kundskab om principperne for hans styre, 3) en demonstration af hans egenskaber som universets Hersker, og 4) kendetegn der sikkert og ufejlbarligt ville udpege den Messias der skulle blive menneskehedens befrier og konge og herske i Jehovas navn. (Gal. 3:24) Samtidig har menneskers styre og resultaterne af det op gennem tiden, tydeligt vist hvor mange fortrin Guds styre har i sammenligning, og hvor berettiget og retmæssigt det er.
21. Hvordan benyttede Gud Israel i forbindelse med at lægge en grundvold for sit styre?
21 Hvilke midler benyttede Gud til at lægge denne grundvold? Først udvalgte han et folk, Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere — fortidens israelitter. Når han tugtede dem for deres synder åbenbarede han sine storslåede egenskaber retfærdighed og visdom. (Rom. 10:21) Og når de angrede og ændrede sind, viste han egenskaber som kærlighed, barmhjertighed og langmodighed over for dem.
22. (a) Hvad udrettede Jehova ved at opretholde en nær forbindelse med Israel? (b) Hvordan kunne selv fjendtlige nationer høste gavn af dette?
22 Bibelhistorien viser at Gud i århundreder udelukkende beskæftigede sig med dette folk, israelitterne. De havde hans lov; de havde principperne for den sande tilbedelse. Ved at opretholde en nær forbindelse med dem, holdt Jehova dem sammen som et folk og bevarede sit sandhedsord på jorden, mens de øvrige nationer gik deres egne veje og fulgte alle mulige former for overtro og falsk religion. Ved at tage sig af Israel sørgede Gud også for en levende demonstration af de rette principper hans regering ville bygge på; og han lagde et grundlag for at kongen i hans regering, nemlig Messtas, kunne vise sig. I denne periode beskæftigede han sig ikke med de øvrige nationer, medmindre de på en eller anden måde kom i berøring med hans udvalgte nation. Mange af disse nationer modstod bittert den sande tilbedelse og det israelitiske folk. De indså ikke at Gud virkede gennem Israel til deres eget bedste, og at han, når tiden var inde, også ville rette sin opmærksomhed mod dem.
23. Hvordan viste Messias’ komme at Gud ikke havde spildt tiden?
23 Så fremtrådte Messias, den som Gud ville sætte i spidsen for sin rigsregering. Det var ikke en mand der selvbestaltet viste sig på skuepladsen, en der bare uden videre kom og erklærede at han var Messias. Nej, det var Guds egen søn, Jesus Kristus, og han var i besiddelse af en gyldig fuldmagt, eftersom De hebraiske Skrifter klart viste at han var den der skulle fremstå som Jehovas store profet og konge. Der krævedes tro fra menneskenes side, derfor var det nødvendigt med denne fuldmagt, som byggede på Guds handlemåde med menneskene lige fra den første profeti blev udtalt i Edens have, og gennem de 1500 år israelitternes historie varede. Gud havde med andre ord ikke spildt tiden i denne lange periode. Med sit jordiske liv viste Jesus selv at han var fra Gud. Og efter sin opstandelse blev han ophøjet til himmelen og fik overdraget magt og myndighed, så han kunne overtage Rigets herredømme når tiden var inde.
24. Hvorfor har det taget så lang tid at udvælge Kristi medkonger?
24 Det var dog ikke Guds vilje at han skulle herske alene i Riget. Kristus skulle sidde inde med den fulde magt, men Bibelen viser i Åbenbaringen 14:1-3 at det var Guds mening at Kristus skulle have 144.000 medkonger der kunne varetage administrationen sammen med ham. Ligesom enhver præsident eller statsminister, før han tiltræder sit embede, viser stor omhu ved udvælgelsen af sin regerings medlemmer, sådan viste Jesus stor omhu da han udvalgte sine apostle, der ville blive sekundære grundpiller i den nye regering. Ved hjælp af disse apostle sørgede Jesus for at Guds rige blev forkyndt i hele Israel, og senere, efter hans død og opstandelse, for alle nationerne. I den lange periode der er gået indtil nu, har Gud været i færd med at udvælge de 144.000 der skal være Kristi medkonger. Der stilles de største krav til dem. I Åbenbaringen 14:4, 5 læser vi: „Det er dem der bliver ved med at følge Lammet [Jesus Kristus] hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet, og i deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“
25. (a) Hvad har Guds tålmodighed ført til? (b) Hvilke goder nyder de der tilhører ’den store skare’?
25 Og hvad er resultatet så blevet? I dag ser vi at den gode nyhed om Riget bliver forkyndt praktisk taget over hele jorden, og vi ser langt flere end 144.000, ja over to millioner, tilbede Gud sammen i fred og enhed. De forkynder den gode nyhed for andre igen. Hvor passer disse mennesker ind i Guds hensigt? Bibelen viser at de udgør „en stor skare“ som vil overleve når de jordiske regeringer knuses af den „sten“ der nævnes i Daniels bog, det vil sige Guds rige, og at de vil blive grundvolden for ’den ny jord’. (Dan. 2:34, 35, 44) De vil blive de første der kommer til at nyde gavn af Rigets herredømme over jorden, og de vil være til stede i Kristi tusindårsrige så de kan byde millioner af døde som får en opstandelse, velkommen tilbage, og hjælpe dem med at lære og at udøve den sande tilbedelse af Gud. — Åb. 7:9-17.
26. Hvordan styrker dette resumé vor tro? (Jud. 20, 21)
26 Blot dette korte resumé af de forberedelser Gud har truffet til et retfærdigt styre over jorden, viser at Gud ikke har spildt tiden. Han har bygget sin regering på et fast grundlag og har åbenbaret tilstrækkelige vidnesbyrd til at vi mennesker kan erkende at regeringen findes, og tro på den. Men det vil blive endnu tydeligere for os hvis vi undersøger Bibelen nærmere. Hvordan kan Guds rige under Jesus Kristus gavne os, så vi tilskyndes til villigt at underlægge os denne regering?
Rigets lov
27. Hvilke spørgsmål opstår vedrørende Rigets lov?
27 Ligesom alle andre regeringer har det himmelske rige en lov der må følges. Men Guds riges lov er helt anderledes end de undertrykkende love der er blevet håndhævet i mange jordiske riger ned gennem historien. Hvis man ikke har fået nærmere oplysning om Guds rige, er man måske bange for at dets love vil opstille mange begrænsninger for én og berøve én visse friheder. Men vil Guds rige lovgive på en sådan måde at dets undersåtter berøves glæden ved livet? Vil Rigets undersåtter blive pålagt byrdefulde begrænsninger, eller vil de finde sand glæde ved at underlægge sig Rigets styre?
28. (a) Hvordan viste Jesus at denne lov ville bygge på kærlighed? (b) Hvilke bud gav Jesus Guds folk, og indskrænker de vores frihed?
28 Da kongen, Kristus Jesus, var på jorden, viste han både i ord og gerning at Guds riges lov ville bygge på kærlighed. Han viste at han selv til fuldkommenhed havde de egenskaber man ville kræve hos en der blev betroet fuldstændig myndighed. Han gjorde det klart at det var fordi „Gud elskede verden [menneskehedens verden] så meget“ at han sendte „sin enestefødte søn“ til jorden. (Joh. 3:16) Og angående sit eget offer til gavn for menneskeheden sagde han: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Joh. 15:13) Han tilskyndede sine disciple til at opdyrke den samme selvopofrende kærlighed. (Joh. 13:34, 35) Til en der kom og stillede et spørgsmål, sagde han: „’Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På disse to bud hænger hele Loven og Profeterne.“ (Matt. 22:37-40) Vil sådanne bud indskrænke vores frihed? Nej. De vil blot hindre at Guds tjenere gør hinanden skade! Det vil afgjort gavne Rigets undersåtter at følge denne lov!
29. Hvorfor har Guds rige ikke en lovsamling med en lang række forbud, sådan som verdens nationer har? (Jævnfør Romerbrevet 6:14.)
29 En sådan selvopofrende kærlighed råder allerede nu i stor udstrækning blandt de sande kristne, hvilket viser at de er Jesu disciple. Da denne kærlighed råder, er det ikke nødvendigt med en lovsamling og en lang række forbud til at holde dem i ave. Kærlighedens lov er opbyggende og gavnlig. I modsætning hertil er verdens lovbøger fyldt med tusinder af forbud og begrænsninger der ofte tager sigte på at få uvillige borgere til at „makke ret“.
Åndens frugter lægges for dagen
30. (a) Hvorfor er sande kristne blevet omtalt som ’de mest lovlydige’ borgere? (b) Hvad skriver Mika om Jehovas krav?
30 Allerede nu bestræber Jehovas vidner sig for at følge kærlighedens lov så godt de kan i deres ufuldkommenhed. Dermed være ikke sagt at de ikke adlyder lovene i de lande de bor i. Det gør de! Mange steder er de endda blevet omtalt som ’de mest lovlydige’ borgere. Det skyldes at Guds riges lov, kærlighedens lov, står skrevet på deres hjerter. For samvittighedens skyld respekterer og adlyder de „de højere myndigheder“, det vil sige den verdslige øvrighed og dens love, men deres troskab tilhører den højeste myndighed, Jehova Gud, og hans rige ved Kristus Jesus. Og Guds rige lægger ikke tunge byrder på dem i form af mange regler og restriktioner. Profeten Mika skriver taknemmeligt følgende om den suveræne Herre Jehova: „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ — Mika 1:2; 6:8.
31. (a) Hvorfor behøvede patriarkerne ikke en skreven lovsamling? (b) Vil dette forhold være ændret når de kommer frem i opstandelsen?
31 Disse ord minder os om trofaste mænd der i fortiden „vandrede med Gud“ — Abel, Enok og Noa. (Hebr. 11:4-7; 1 Mos. 4:4; 5:22; 6:9) Hebræerbrevet, det ellevte kapitel, viser at Gud fandt behag i dem på grund af deres tro. Senere havde patriarkerne Abraham, Isak og Jakob enkelte love, for eksempel om blodets hellighed og vedrørende omskærelse. (1 Mos. 9:4; 17:9-14) Men det var i kraft af deres tro, som de viste ved at adlyde Guds bud, at de blev værdige til at blive undersåtter under Riget. (1 Mos. 18:18, 19) Apostelen Paulus siger: „Ved tro adlød Abraham . . . og boede i telte sammen med Isak og Jakob, der var arvinger sammen med ham til det selv samme løfte. For han ventede på byen som havde virkelige grundvolde, byen hvis bygmester og skaber er Gud.“ (Hebr. 11:8-10) Når disse patriarker oprejses til liv på en paradisisk jord og skal tjene som „fyrster“, vil de lige så lidt som første gang de levede på jorden for over 3500 år siden, behøve en lang række love og forbud for at vise deres tro. — Sl. 45:17.
32. På hvilke områder er Guds styre bedre end menneskers styre?
32 Vi ser altså at der er en grundlæggende forskel på Guds styre og menneskers styre. Guds riges styre bygger på at det appellerer til undersåtternes samvittighed, og de der underlægger sig dette styre, gør det af kærlighed til Gud og næsten. Det er et herredømme der virker forenende. Det udretter noget blandt dem der viser det troskab. Det er til gavn for dem. Et vidnesbyrd herom er den glæde og harmoni der præger Jehovas Vidners stævner. Menneskers styre, derimod, bygger på lovsamlinger med regler og forbud der måske nok kan have deres gode sider, men som i de fleste tilfælde adlydes modstræbende eller af frygt for straf, og ikke af kærlighed. Mange er parate til at omgå loven hvis de kan slippe godt fra det; ja i de senere år har dette endog været tilfældet med højtstående embedsmænd — dem der skulle være de første til at overholde lovene.
33. Hvad har udenforstående ofte bemærket hos Jehovas vidner, fordi de adlyder Guds riges lov? Giv eksempler.
33 Udenforstående har ofte lagt mærke til Jehovas vidner, netop fordi de adlyder Guds riges lov. For eksempel var der i den amerikanske avis Register (Des Moines, Iowa) en artikel som handlede om et af Jehovas Vidners stævner under temaet „Hellig tjeneste“ der blev holdt i byen Des Moines i 1976. Heri stod:
„En iagttager der livet igennem er blevet fyldt med fordomme på grund af negative udtalelser om [Jehovas Vidner], overværede sceneriet da cirka 8000 Jehovas vidner for nylig samledes i Veterans Auditorium.
Følgende gjorde indtryk på ham:
● At der var fuldstændig racelighed og en dyb følelse af fællesskab blandt mennesker fra alle samfundslag.
● At vidnerne var venlige og hjertelige og at de, skønt de er overbevist om at de har den eneste og ene sandhed, kærligt søgte at overbevise fremfor at fordømme.
● At det hele virkede så effektivt og velorganiseret, idet cirka 2200 frivillige havde meldt sig til forskellige opgaver, lige fra at skrubbe og skure hele bygningen ren til at tilberede måltider. . . . En sætning, man ofte hører er: ’Vi prøver altid at efterlade en bygning i bedre stand end vi fandt den.’
● At der var i hundredvis af børn i alle aldre som kunne sidde stille under de lange, lange møder mens forældrene — med bibler og notesbøger i hånden — lyttede opmærksomt til . . . foredragene.“
34. Hvorfor råder der en bemærkelsesværdig enhed blandt Jehovas vidner, og hvad er det en forsmag på?
34 Den enhed der i dag er at finde blandt Jehovas vidner over hele jorden, er et af de goder de erfarer fordi de først og fremmest viser Guds rige troskab og følger kærlighedens lov. Det er en forsmag på den harmoni og kærlighed der vil råde blandt alle mennesker under det himmelske riges herredømme.
35. Hvordan vil alle skabninger komme direkte under Jehovas suveræne herredømme? (Åb. 4:11)
35 Når det messianske rige efter tusind år har fuldbyrdet sin hensigt, nemlig at føre menneskeheden frem til fuldkommenhed i det jordiske paradis, vil følgende ord angående Jesus Kristus gå i opfyldelse: „Derpå kommer enden, når han overgiver riget til sin Gud og Fader, . . . for at Gud kan være alt for alle.“ (1 Kor. 15:24-28) Alle skabningers fortsatte eksistens vil da afhænge af lydighed mod den evige konges suveræne herredømme.
Hvordan riget gavner os i dag
36. Giv et eksempel på hvordan Guds rige har magt til at forene mennesker i kærlighed. (Rom. 13:10)
36 Selv nu, før det himmelske rige har indledt sit tusindårige herredømme, er dette rige til umådelig gavn for sine loyale tilhængere, dem der anerkender Jesus som deres konge. De er ikke længere splittede på grund af had eller nationalstolthed. De kender ikke til stammefejder og racefordomme. Hvordan Rigets lov virker iblandt dem, belyses udmærket af et eksempel fra Mexico. For nogle år siden havde indbyggerne i to landsbyer bevæbnet sig med pistoler og rifler, og det kom ofte til kamp mellem dem. Politiet kunne intet stille op. Men så kom et af Jehovas vidner på besøg, og en enkelt familie begyndte at studere Bibelen. Efterhånden begyndte praktisk talt alle at undersøge Bibelen og at tro på den. Den fjendtlige indstilling gav snart plads for en venlig holdning. Beboerne solgte deres våben og købte bibler for pengene. De blev således forenet i kærlighed under Guds rige.
37. Hvordan har fordelen ved kristen enhed især været iøjnefaldende i dette århundrede?
37 Den sande kristne enhed virker især iøjnefaldende når verdens nationer inddrages i broderkrig. I de mange konflikter som præsterne har velsignet her i det tyvende århundrede, har katolikker ofte kæmpet mod katolikker, protestanter mod protestanter og buddhister mod buddhister. Men Jehovas vidner har ikke kæmpet mod Jehovas vidner. Deres enhed er ægte, og den vidner om at Guds rige er en realitet og den eneste regering der kan samle folk af alle nationer og racer i et harmonisk fællesskab. — Es. 2:2-4.
38. Hvordan har Riget gavnet dem der tidligere var i trældom under Babylon den Store?
38 Guds rige har også udfriet talrige oprigtige mennesker fra trældom under babylonisk religion. Med babylonisk religion mener vi al religion på jorden der har sin oprindelse i det gamle Babylons religiøse lære og formvæsen. Fra Babylon, som er den falske religions vugge, stammer de mysterier og den overtro der kendetegner det meste af den religion der findes i dag, også inden for den frafaldne kristenhed. Men nu nærmer det verdensomfattende imperium af falsk religion, der i Bibelen kaldes „Babylon den Store“, sig sin tilintetgørelse. Til dem der elsker Gud, siges der: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åb. 18:2, 4) Det himmelske rige gavner os på den måde at det hjælper os til at forlade den falske religion før Gud eksekverer dommen over hele dette babyloniske system.
39. Hvilket mål gav Jesus de kristne, og hvordan kan vi holde os fri af materialismen ved at følge hans råd?
39 Guds rige hjælper os endvidere til at holde os fri af materialismens snare. Hvordan? I sin berømte bjergprædiken kom Jesus ind på det som „folk fra nationerne så ivrigt stræber efter“. Han sagde at det folk i verden hele tiden beskæftiger sig med, er: „’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’“ Men er det de ting der har størst betydning? Nej, for Jesus tilføjede: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:31-33) Hvis vi gør det til vort mål at blive ved med at søge Riget — ved at undersøge de ting der har med Riget at gøre, ved at vise det troskab og ved at tjene dets interesser — vil vor himmelske Fader altså sørge for at vi får vore materielle fornødenheder dækket. — 1 Tim. 6:6-8.
40. Hvilken beskyttelse giver Riget i moralsk og legemlig henseende?
40 Endnu et gode som Guds rige kan give os, er beskyttelse i moralsk og legemlig henseende. De der lever efter „den gode nyhed“, lægger vægt på at bevare deres moralske renhed. Ellers kan de ikke „arve Guds rige“. (1 Kor. 6:9-11) Det vil sige at de er beskyttet mod de udsvævelser og de frygtede kønssygdomme der følger med at pleje løse forhold, og de undgår de hjertesorger og samvittighedskvaler der følger med at overtræde Guds lov. Ved at rette sig efter det apostolske påbud om at ’afholde sig fra blod’, bevarer de en god samvittighed over for den store Livgiver og er beskyttet mod hepatitis og andre sygdomme der ofte påføres patienter gennem blodtransfusioner. — Apg. 15:20, 28, 29.
41. Hvordan er det en hjælp at følge Guds riges principper i familielivet?
41 Ved at følge Guds riges principper i familielivet, forskånes Jehovas tjenere for mange af de sorger og bekymringer der følger med familielivets sammenbrud i den moderne verden. Bibelen tilskynder familiens medlemmer til at blive sammen, til at kommunikere med hinanden, til at glæde sig over familielivet og til at tjene Gud i fællesskab. (Kol. 3:14, 18-21) Den viser også rent praktisk hvordan dette kan gøres. Mens der i et land som Danmark forekommer i tusindvis af skilsmisser hvert år, og mens ungdomskriminaliteten breder sig og andre familieproblemer fortsat øges, er familier inden for Jehovas vidner i stor udstrækning i stand til at holde sig fri af sådanne problemer. Hvorfor? Fordi de følger Guds riges lov.
42. Giv et eksempel på hvordan Rigets budskab er en hjælp til at løse livets problemer.
42 De der har lært Guds rige at kende, har også fået gavn af det på den måde at de derved har fundet en god rettesnor for hvordan de kan løse livets problemer. En kvinde der var blevet skilt før hun hørte om Guds rige, og som efter skilsmissen måtte klare den vanskelige opgave at opdrage to drenge i en grusom verden, skriver følgende om hvordan Rigets budskab har gavnet hende:
„Jeg vil gerne fortælle jer hvor taknemmelig jeg er for at høre til Jehovas menighed. Jeg ville ønske at andre fraskilte i verden kunne lære Jehova at kende og indse at der er én som vil gengælde ens kærlighed tusindfold og som giver én lyst til at leve. Så vidunderlige og kærlige mennesker som dem der kommer i Jehovas Vidners rigssal finder man ingen andre steder i verden. Jeg takker Jehova hver eneste dag fordi han ledte en søster til min dør for syv år siden, fordi han har ladet forkyndelsesarbejdet fortsætte, fordi han ikke har ladet den store trængsel komme før. Hvordan takker man en der har reddet ens liv?“
Sammenhold under Guds rige
43. Hvordan kan sammenholdet i familien og menigheden være til gavn?
43 Sammenholdet i den kristne familie og i den kristne menighed kan være gavnligt på mange måder. Dengang arken blev bygget før Vandfloden, klarede Noa ikke hele arbejdet alene. Nej, det var et familieprojekt. Alle familiens medlemmer arbejdede sammen, de overlevede sammen, og bagefter takkede de Jehova sammen. (1 Mos. 8:18, 20) Og da Moses delte Det røde Havs vande, gik han ikke over alene. Nej, hele den israelitiske menighed fulgte med ham; alle gik over havet under Jehovas beskyttelse. (2 Mos. 14:29-31) I dag kan vi opnå lignende goder hvis vi som familier og menigheder bevarer det kærlige sammenhold som Guds ord tilskynder til. — Jævnfør Apostelgerninger 2:46, 47.
44. Hvorfor er det særlig gavnligt at vi bevarer et sådant sammenhold i krisetider?
44 I krisetider eller under forfølgelse er et sådant sammenhold særlig gavnligt. Vi har et eksempel fra Libanon. Under borgerkrigen holdt Jehovas vidner i Libanon godt sammen, og derved fik de nogle forbløffende oplevelser. Under et områdestævne var 117 Jehovas vidner forsamlet i et privathjem. Netop som den sidste søster var trådt ind ad døren, eksploderede en raket lige udenfor. Men alle var i sikkerhed. Under hele mødet var der en regn af raketter og mortérild omkring huset, gadelyset gik ud og de omkringliggende bygninger blev oversået med granatsplinter, men lejligheden hvor de var forsamlet gik fuldstændig fri. En anden gang blev et område hvor to familier af Jehovas vidner boede, beskudt med granater. De talte sammen om hvorvidt de kunne risikere at tage af sted til menighedens møde, og de besluttede sig til ’ikke at forsømme at komme sammen’. (Hebr. 10:25) Da de kom hjem igen så de at det ene hus var blevet lagt i ruiner af en bombe, og det andet hus var i den grad blevet ramt af granater at ingen kunne have overlevet i det. De havde mistet alle deres materielle ejendele, men de havde bevaret livet!
45. Hvordan vil det nu og under ’den store trængsel’ være til gavn at vi holder sammen?
45 Vil det sige at Jehovas vidner altid, under alle forhold, vil være beskyttet rent fysisk? Nej, ikke nødvendigvis. Vi ved at to af Jehovas vidner er blevet dræbt af snigskytter i Libanon, og det er også sket at nogle har mistet livet under katastrofer som jordskælv. Men i almindelighed har det været til gavn for dem at de under bøn har stolet på Jehova, har holdt sammen som en menighed og har bevaret roen under pres. (Fil. 4:5-7) Ofte har dette været som en forsmag på den beskyttelse Gud lover sit folk under ’den store trængsel’, når Guds rige griber ind for at udslette de nationer der ikke vil anerkende dets herredømme. — Matt. 24:21, 22; Dan. 2:44.
46. Hvilken beskyttelse kan Guds tjenere forvente når Jehova eksekverer sin dom, og hvorfor? (Zef. 2:3; 3:8)
46 Hvordan Guds rige vil udføre dette mirakel og beskytte sine undersåtter, ved vi endnu ikke. Men Guds profeter har forsikret hans lydige tjenere om at deres fuldstændige tillid til Jehova vil være til evig gavn for dem. Gennem profeten Esajas giver Jehova denne opfordring: „Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi [Jehova] går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mer sine dræbte.“ (Es. 26:20, 21) Jehovas retfærdige domme vil med sikkerhed blive eksekveret, og hans tjenere vil blive beskyttet. — Sl. 119:155, 156.
Varige goder under Guds rige
47. Hvilke lovede velsignelser nyder Guds folk nu, i overensstemmelse med Esajas 49:17?
47 Der er nu „en stor skare“ mennesker der anerkender Jesus Kristus som deres konge. Han har vist dem hvordan de kan leve et rent liv og udføre glad virksomhed for hans Faders rige. Han har ført dem ind i et dyrebart forhold til sin Fader, som siger til dem: „Jeg er [Jehova], din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad vejen, du skal gå.“ (Es. 48:17) Gennem sit profetiske ord viser Jehova sine tjenere hvordan de kan vandre sikkert her i tiden umiddelbart før ’den store trængsel’.
48. (a) Hvad er det bydende nødvendigt at alle Guds tjenere gør i dag? (b) Hvilken advarsel af Jesus bør vi nu lægge os på sinde, og hvorfor?
48 Det er bydende nødvendigt at alle som søger Gud, flygter ud af den nuværende onde „tingenes ordning“ og holder sig på afstand af den! Ganske vist kan vi endnu ikke rent bogstaveligt forlade den, men vi kan vise at vi ikke hører med til den ved at undgå dens selviske og materialistiske levevis. Det er vigtigt for os hvis vi vil overleve. Da Jesus havde udtalt sin store profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, sluttede han, ifølge Lukas’ beretning, med denne advarsel: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.
49. Hvordan understreger Markus’ og Mattæus’ beretninger Jesu advarsel?
49 I Markus’ beretning har Jesu profeti denne afslutning: „Hold jer derfor vågne . . . for at han ikke, når han pludselig kommer, finder jer sovende. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Mark. 13:35-37) Og Mattæus’ beretning tilføjer: „I [må] vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Matt. 24:44.
50. Hvorfor bør vi ’løfte vore hoveder’, selv i en tid med stor frygt og ængstelse?
50 Menneskesønnen, Kristus Jesus, siger at nationerne, i en tid hvor der råder stor frygt og ængstelse, vil se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Og han siger til os: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Luk. 21:28) Ja, Guds rige vil fri os ud af den onde „tingenes ordning“! Det vil give os adgang til en paradisisk jord — hvor Riget vil velsigne menneskeheden i tusind år! Og virkningen af disse velsignelser vil vare ved i al evighed.
51. Hvilket oprindeligt forhold mellem Gud og mennesker vil blive genoprettet?
51 Men Bibelen viser at Gud har i sinde at genoprette sit oprindelige, direkte herredømme over menneskeheden. Den viser at Riget, den „sten“ der omtales i Daniels bog, blev ’revet løs’ fra Guds suverænitets ’klippe’ med det udtrykkelige formål at hævde Guds universelle suverænitet og genoprette det nære forhold han oprindelig havde til jordens indbyggere. Hvordan vil dette ske? Hvordan vil alle mennesker igen blive som Adam — ja blive Guds børn der kan henvende sig direkte til ham?
52. Hvad stilles Guds folk i udsigt, som vist i Første Korinterbrev 15:24-28?
52 Guds ord viser i Første Korinterbrev 15:24-28 at når Riget har fastslået Guds suverænitet over jorden og hele universet og vist at Guds styre er ret og retfærdigt, vil Kristus atter overdrage herredømmet til Jehova, for at „Gud kan være alt for alle“. Derefter har Jehova yderligere opgaver til Jesus og hans 144.000 medregenter. De der bor på jorden og som består den endelige prøve på deres loyalitet mod Jehovas universelle herredømme, vil for evigt ære Jesus som Guds hovedformidler i forbindelse med at give jorden den plads den bør indtage i universet, alt imens de yder Jehova Gud ren og ubesmittet tilbedelse. — Åb. 20:7-15.
53. (a) Hvilken slutning må vi drage på grundlag af de velsignelser Guds rige vil hidføre? (b) Hvad opfordres vi til at tage standpunkt for, og hvilken herlig fremtid venter der os da?
53 I betragtning af alle disse storslåede ting der skal ske, er det klart at intet kan gavne os mere end Guds rige. Vi har al mulig grund til at takke Jehova for denne kærlige foranstaltning. Måtte også du urokkeligt og loyalt tage standpunkt for Guds rige ved Jesus Kristus, og få gavn heraf i al evighed!
[Illustration på side 17]
I Japan, i Tyskland, i Nigeria, ja overalt på jorden, forkyndes Guds rige
[Illustration på side 21]
Foruden de velsignelser Riget skænker os i dag, har vi håbet om et fredfyldt liv i Guds nye orden