Loyale forkæmpere for Guds ord
„Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Timoteus 2:15.
1, 2. Nævn en at de måder hvorpå Jehovas Vidner viser at de er loyale forkæmpere for Guds ord.
„LÆS GUDS ORD BIBELEN HVER DAG.“ Disse ord står skrevet på en stor bygning i Brooklyn, New York, nær ved tilkørselen til Brooklynbroen. Hvilken bygning er det, og hvorfor står disse ord på den?
2 Det er en af de trykkeribygninger der tilhører Watchtower Bible and Tract Society, som er tilknyttet Jehovas Vidner. Og de nævnte ord er hvad man kunne forvente at Jehovas Vidner ville skrive på en af deres bygninger, for de tror fuldt og fast at den inspirerede salmist talte sandt da han for mange år siden skrev: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ (Salme 119:105) Denne opfordring til at læse Guds ord hver dag er blot én af de mange måder hvorpå vi som Jehovas vidner viser at vi er loyale forkæmpere for Guds ord.
3. Hvordan har vore loyale forgængere vist at de gik ind for Guds ord?
3 Vi er ikke de første der anerkender og anbefaler Guds ord. Som Bibelen viser, har vi i tidens løb haft mange loyale forgængere. For omkring 3500 år siden var der for eksempel Moses. Det var tydeligt at han loyalt gik ind for Guds ord og fremholdt det for andre. Først overbragte han israelitterne Guds ord mundtligt, og derefter skriftligt. Disse guddommelige udtalelser findes i Pentateuken. Efter denne gudfrygtige profet benyttede Jehova Gud mange andre der tjente som hans talerør eller penneførere, og som alle var loyale forkæmpere for Guds ord. (2 Peter 1:21) Deriblandt var Samuel, Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel, for blot at nævne nogle få.
Jesus Kristus og hans apostle
4. Hvem var den største af alle loyale forkæmpere for Guds ord, og hvordan viste han at han var det?
4 Men den største af alle loyale forkæmpere for Guds ord var Guds enestefødte søn, der blev ’mennesket Jesus Kristus’. (Romerne 5:15) Gang på gang henviste Jesus loyalt til sin Faders ord idet han sagde: „Der står skrevet,“ for eksempel da han tilbageviste Satans fristelser og når han svarede sine religiøse modstandere. (Mattæus 4:4, 7, 10; 21:13; Johannes 6:45; 8:17) Også ved sin trofaste tjeneste som den profet der var større end Moses var han en loyal forkæmper for Guds ord. (2 Korinter 1:20) Ja, han både forkyndte og levede efter det princip at ’Guds ord er sandhed’. — Johannes 17:17.
5, 6. (a) Hvordan viste Peter og Paulus at de loyalt var interesseret i at fremme Guds ord? (b) Hvilken hensigt tjente „den trofaste og kloge træl“ i denne forbindelse? (c) Hvordan blev ’trællen’ midlertidigt overskygget?
5 Hans apostle fulgte hans eksempel. På Pinsedagen fremholdt apostelen Peter loyalt og magtfuldt Guds ord, idet han påpegede hvordan Jesus havde opfyldt Davids profeti. (Apostelgerninger 2:22-36) Senere skrev apostelen Paulus sine mange breve som er fyldt med henvisninger til De hebraiske Skrifter, hvilket viser at han også loyalt var interesseret i at fremme Guds ord. Han indtog den holdning at ’Gud måtte blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske blev fundet at være en løgner’. (Romerne 3:3, 4) Peter, Paulus og de mange andre trofaste disciple af Jesus tjente i fællesskab som ’en trofast og klog træl’, ’en trofast husholder’, som Herren Jesus Kristus havde sat til at sørge for åndelig føde til Guds menighed. — Mattæus 24:45-47; Lukas 12:42-44.
6 Efter apostlenes død forsvandt denne ’trofaste og kloge trælleskare’ næsten fra den jordiske skueplads, idet den efterhånden blev overskygget da den kristne hvedemark i det store og hele blev en ukrudtsmark. — Mattæus 13:37-43.
I nyere tid
7, 8. (a) Hvornår og hvordan begyndte ’trællen’ igen at træde frem? (b) Hvordan har den siden 1870erne forsvaret Guds ord?
7 Men for omkring 100 år siden begyndte ’den trofaste og kloge trælleskare’ igen at træde frem som en loyal forkæmper for Guds ord. Med årene har den markeret sig tydeligere og tydeligere, og dens virksomhed er ikke gået upåagtet hen. Kendsgerningerne viser at denne „træl“ i dag virker sammen med Vagttårnets selskab.
8 Denne „trofaste og kloge træl“ består af åndsavlede kristne der uforbeholdent har indviet sig til Jehova gennem Kristus. De har helliget sig studiet af Bibelen, og siden midten af 1870erne har de kraftigt forsvaret Bibelen som Guds ord ved hjælp af bøger, brochurer, blade og traktater, og i avisartikler og offentlige foredrag. Et særlig mesterligt forsvar for Bibelen blev givet i 1886, i første bind af værket Studier i Skriften, kapitel 3, der bar titlen „Bibelen, Guds Aabenbaring, set i Fornuftens Lys“. Et andet bemærkelsesværdigt forsvar for Guds ord blev givet i 1904, i første kapitel i det sjette bind, „I Begyndelsen“, der dygtigt gendrev udviklingsteorien.
9-11. (a) Hvordan viste ’trællen’ sin loyalitet mod Guds ord i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet? (b) Hvilket væsentligt skridt har Vagttårnets selskab taget siden 1950 for at udbrede Guds ord?
9 I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet anbefalede disse bibelstudenter, som de kaldte sig, altså nidkært og trofast Bibelen som Guds ord. De udgav mange skrifter for at bevise dens ægthed, for at forklare opfyldelsen af dens profetier, og for at vise hvordan man kan leve efter dens principper i hverdagen. I 1914 fremstillede de også det otte timer lange Skabelsens Fotodrama i den udtrykkelige hensigt at „forsvare Bibelen som Guds ord“.
10 I deres loyalitet mod Guds ord, og som et udtryk for at de også beskæftigede sig med at udgive bibler, ændrede de i 1896 navnet på deres selskab til Watch Tower Bible and Tract Society. I 1902 fik dette selskab rådighed over Benjamin Wilsons The Emphatic Diaglott og forestod udgivelsen af denne bibeludgave. I 1907 udgav Selskabet en udgave af King James-oversættelsen som man kaldte „Berøa-Bibelen“ efter de gudfrygtige i Berøa der omhyggeligt undersøgte Skrifterne daglig for at se om det apostelen Paulus fortalte dem, var rigtigt. (Apostelgerninger 17:11) Denne udgave havde et tillæg på over 700 sider med kommentarer til enkelte skriftsteder, samlinger af skriftsteder om 40 fremtrædende lærepunkter i Bibelen, samt en ordbog på 100 sider. I 1926 begyndte Selskabet at trykke The Emphatic Diaglott på sine egne maskiner i Brooklyn. I 1942 udgav Selskabet en udgave af King James-oversættelsen med et specielt tillæg til brug ved bibelstudium, og i 1944 American Standard Version (Den amerikanske standardoversættelse) med et tilsvarende tillæg og med Guds navn trofast gengivet som „Jehova“ dér hvor det forekommer i den hebraiske grundtekst.
11 I 1950 førte Selskabets ønske om loyalt at fremme og udbrede Guds ord, så til udgivelsen af Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter på engelsk. De hebraiske Skrifter blev derefter oversat i mindre afsnit og efterhånden udgivet i 5 bind, og hele Bibelen blev udgivet samlet i ét bind i 1961. Mellem 1926 og 1980 har Jehovas Vidner i alt fremstillet 43.860.000 bibler.
Hvorfor der var brug for en ny oversættelse
12, 13. Hvad var den første grund til at „den trofaste og kloge træl“ var interesseret i at udarbejde en ny bibeloversættelse?
12 Hvorfor var „den trofaste og kloge træl“ interesseret i at udarbejde en ny oversættelse, nemlig Ny Verden-oversættelsen?
13 Der var flere grunde. For det første har arkæologers og bibeleksperters arbejde ført til at man har opdaget ældre og mere pålidelige bibelmanuskripter, heraf mange på grundsprogene. I dag findes der således flere meget fine bibelmanuskripter fra det fjerde og det femte århundrede efter vor tidsregning, og papyrusfragmenter af De kristne græske Skrifter som går tilbage til midten af det andet århundrede. Hvad De hebraiske Skrifter angår, har vi desuden Dødehavsrullerne, der går helt tilbage til før vor tidsregning og som har kastet større lys over visse passager i Bibelen. Jo ældre et bibelmanuskript er, jo nøjere stemmer det sædvanligvis med de inspirerede skribenters originale skrifter, der alle er gået tabt i dag.
14. Hvad var en anden grund? Belys dette med et eksempel.
14 En anden grund til at nyere oversættelser er nødvendige og kan blive bedre end de ældre, er at man nu har en langt bedre forståelse af grundsprogene. Hvad angår det græske sprog der blev talt i det første århundrede, har arkæologerne efterhånden fundet mange papyrusfragmenter der daterer sig fra den tid da De kristne græske Skrifter blev skrevet. Teksten på disse papyrusfragmenter handler om almindelige hverdagsagtige ting og kaster lys over den form for græsk som de kristne bibelskribenter benyttede sig af. Et eksempel på hvad dette har betydet, er ordet „Raka“ i Mattæus 5:22. Da bibeloversætterne tidligere ikke forstod hvad ordet betød, måtte de nøjes med at translitterere det, det vil sige gengive det græske ord med latinske bogstaver. Men nu ved man hvad ordet betyder, og derfor gengives det i Ny Verden-oversættelsen med udtrykket „et skældsord der ikke tåler gengivelse“. Det er et eksempel på at et bedre kendskab til de sprog Bibelen oprindelig blev skrevet på, giver mulighed for en mere nøjagtig oversættelse.
15. Hvad var en tredje grund?
15 En tredje grund til at der er brug for nye oversættelser, er at de sprog Bibelen oversættes til, forandrer sig med årene. Det dansk der blev benyttet i Christian IIIs bibel i 1550, afviger stærkt fra det Christian Kalkar benyttede i sin oversættelse omkring 1850. Også siden har sproget forandret sig meget. Nogle ord er kommet til at betyde noget helt andet end det de oprindelig betød.
16. Hvad var en af hovedgrundene til at ’trællen’ gav sig i kast med at oversætte Bibelen? (Apostelgerninger 20:30; 2 Timoteus 4:3, 4)
16 Endelig er der spørgsmålet om den rette forståelse eller fortolkning af Bibelen, og her er vi ved en af hovedgrundene til at Ny Verden-oversættelsen er blevet til. Vi kan ikke komme uden om at en oversætters religiøse opfattelse vil farve hans gengivelse af teksten. Det kan simpelt hen ikke undgås når et ord eller et skriftsted undertiden kan gengives på mere end én måde. Og nogle oversættere er her og der, enten bevidst eller ubevidst, endog afveget fra grundteksten i passager der synes at stride mod deres egen religiøse opfattelse. Derfor blev det nødvendigt at fremstille en bibeludgave der var oversat af mænd som holdt sig loyalt til Guds ord.
Hvordan man afviger fra Guds ord
17. Giv eksempler på uægte vers der er blevet indføjet i bibelteksten.
17 Før i tiden blev Bibelen afskrevet i hånden, og fordi nogle af afskriverne ikke holdt sig trofast til Guds ord, indsneg der sig hele afsnit af uægte vers i teksten. Det gælder blandt andet afsnit som Johannes 8:1-11 og Markus 16:9-20. Endnu en uægte passage findes i Første Johannesbrev 5:7, 8. Her siger ældre oversættelser, for eksempel Lindbergs oversættelse fra 1866, at „Faderen og Ordet og den Helligaand“ er ét, hvilket tilsyneladende støtter treenighedslæren. Men en undersøgelse har afsløret at disse ord blev indføjet af en uærlig afskriver over 1000 år efter at den inspirerede Bibel var fuldført.
18, 19. (a) Hvordan har nogle oversættere taget sig friheder over for Guds ord? (b) Nævn et eksempel i forbindelse med de dødes tilstand.
18 Moderne oversættere som hylder en fri gengivelse af teksten har taget sig mange friheder, undertiden i selve teksten, undertiden ved at indføje deres private meninger i fodnoter. For eksempel gengiver Taylors The Living Bible Prædikeren 9:5, 10 på denne måde: „For de levende ved i det mindste at de skal dø! Men de døde ved ingenting.“ Og: „Hvad du end gør, så gør det godt, for i døden, hvor du ender, er der hverken arbejde eller planlægning, hverken viden eller forstand.“ Men fordi oversætteren ikke er enig med disse inspirerede ord, har han tilføjet i en fodnote: „Disse udtalelser er Salomons pessimistiske mening og afspejler ikke kendskab til Guds sandhed på disse områder.“
19 Denne oversættelse gengiver også Guds ord fejlagtigt i Salme 115:17. Her lyder den autoriserede oversættelse af 1931: „De døde priser ej [Jehova], ingen af dem, der steg ned i det tavse.“ Men oversætteren af The Living Bible tror åbenbart at de døde lever videre et andet sted, og giver udtryk for dette ved at gengive verset således: „De døde kan ikke synge Jehovas pris her på jorden.“
20. Hvordan har treenighedslæren farvet nogle oversætteres gengivelse af Johannes 1:1, men hvordan kan passagen også gengives?
20 Det skal dog bemærkes at en bibeloversætter, selv med de bedste hensigter, uvægerlig vil fejle nu og da hvis han ikke har en korrekt forståelse af Guds ord. For eksempel tror næsten alle oversættere på treenighedslæren, og derfor gengiver de en passage i Johannes 1:1 med: „Ordet var Gud.“ Denne passage kan imidlertid også gengives korrekt på en anden måde, i betragtning af at der ikke står nogen bestemt artikel foran det græske ord for „Gud“. An American Translation siger derfor: „Ordet var guddommeligt.“ Og Ny Verden-oversættelsen siger: „Ordet var en gud.“ En revision af ærkebiskop Newcomes oversættelse gengav udtrykket på samme måde allerede i 1807.
Loyalitet mod Guds navn
21. Hvordan behandler de fleste nutidsoversættelser Guds navn?
21 Et meget væsentligt punkt hvor de fleste nutidige oversættelser ikke holder sig loyalt til Guds ord, er i forbindelse med Guds navn, Jehova, som de rask væk udelader. Dette navn skrives på hebraisk med et ord på fire bogstaver, kaldet tetragrammet. At Jehova Gud selv tager sit navn alvorligt, kan ses af at han inspirerede sine hebraiske bibelskribenter til at bruge det i alt 6961 gange i De hebraiske Skrifter. (Dette indbefatter de 134 steder hvor hebraiske skriftlærde siden bevidst udelod det.)
22, 23. (a) Vis med et eksempel at det er forkert at oversætte Guds navn med et fællesnavn. (b) Hvordan bedømmer Jerusalem-Bibelen dette spørgsmål? (c) Hvorfor er det ifølge nogle autoriteter bedre at bruge formen „Jehova“ end formen „Jahve“?
22 Ja, Skaberen omtales oftere i De hebraiske Skrifter ved sit navn Jehova end ved alle andre betegnelser tilsammen. Desuden giver det slet ikke nogen mening at oversætte et egennavn som Jehova med et fællesnavn som Herren — lige så lidt som det ville give nogen mening at oversætte „Rolls Royce“ (navnet på verdens dyreste bil) slet og ret med „bil“, eftersom der jo findes mange slags biler. Jerusalem-Bibelen, der ganske vist foretrækker „Jahve“ for „Jehova“, anfører vægtige grunde til at bruge Guds navn i stedet for „Herren“. Der står i forordet til denne oversættelse: „At sige: ’Herren er Gud,’ er ganske afgjort en tautologi [dobbeltkonfekt], mens at sige ’Jahve er Gud’ ikke er det.“
23 Bør man bruge „Jahve“ i stedet for „Jehova“? Ikke nødvendigvis. Kannik D. D. Williams fra Cambridge siger at „vidnesbyrdene peger på, ja næsten beviser, at Jahve ikke var den sande udtale af tetragrammet“. I Rudolph Kittels Biblia Hebraica er tetragrammet forsynet med vokalpunkter, så det skal læses „Jehvahʹ“. Det var denne tekst, udgaven af 1951, Ny Verden-oversættelseskomiteen benyttede. Professor Gustav Oehler fra universitetet i Tübingen siger at navnet Jehova „har fået større borgerret i vort sprog og ikke kan udskiftes med et andet“. Bibeloversætteren J. B. Rotherham, hvis oversættelse, The Emphasized Bible, udkom i 1897, var blandt de første til at bruge formen „Jahve“. Men i sin bog Studies in the Psalms (Studier i Salmerne), der først blev udgivet efter hans død, vendte han tilbage til formen „Jehova“, med den begrundelse at det var „bedst at bevare kontakten med læseren eller tilhøreren“.
„Jehova“ i De kristne græske Skrifter
24. (a) Hvor mange gange benytter Ny Verden-oversættelsen Jehovas navn i De kristne græske Skrifter? (b) Giv eksempler på at tidligere oversættelser har gjort det samme.
24 Men hvordan så med at bruge navnet „Jehova“ i det såkaldte „Nye Testamente“, De kristne græske Skrifter? I Ny Verden-oversættelsen bruges det her 237 gange. Selv om dette måske kan forekomme ret usædvanligt, er Ny Verden-oversættelsen på ingen måde den første der har brugt Guds navn i denne del af Bibelen. Allerede i 1796 brugte den tyske oversætter Brentano formen „Jehova“ i Markus 12:29. Og Emphatic Diaglott, en interlinear oversættelse af De kristne græske Skrifter der udkom første gang i 1864, bruger „Jehova“ 18 gange i citater fra De hebraiske Skrifter hvori navnet forekommer. Se for eksempel Mattæus 22:37, 44; Markus 12:29, 30; Lukas 20:42.
25. (a) Hvilke nyere opdagelser vidner om at Guds navn forekom i den oprindelige tekst til De græske Skrifter? (b) Hvilken forandring skete øjensynlig ved begyndelsen at det andet århundrede?
25 Grunden til at det virker så usædvanligt at navnet „Jehova“ bruges i De kristne græske Skrifter, er at man i mange hundrede år ikke mente at navnet forekom i den udgave af De hebraiske Skrifter som Jesus og apostlene benyttede, nemlig den græske Septuaginta-oversættelse. Men nyere opdagelser har ud over enhver tvivl bevist at tetragrammet fandtes i Septuaginta på den tid. Professor Howard fra Georgias universitet skriver: „Vi ved helt sikkert at græsktalende jøder fortsatte med at skrive [tetragrammet] i deres græske udgave af Skrifterne. Desuden er det højst usandsynligt at den første tids teksttro græsktalende jødekristne afveg fra denne praksis. . . . Det ville have lignet dem dårligt om de havde slettet tetragrammet i selve den bibelske tekst.“ Han drager derfor denne slutning: „Eftersom tetragrammet stadig stod i de afskrifter af den græske bibel som udgjorde oldkirkens skrifter, er det rimeligt at tro at de mænd der skrev NT [Det nye Testamente] bevarede tetragrammet i den bibelske tekst når de citerede fra Skriften. Analogt med førkristen jødisk praksis kan vi tænke os til at teksten i NT havde tetragrammet med i sine citater fra GT.“ Professor Howard bemærker videre at da tetragrammet senere blev udeladt i Septuaginta, blev det også udeladt i De kristne græske Skrifter dér hvor man citerede fra De hebraiske Skrifter. Denne forandring skete øjensynlig ved begyndelsen af det andet århundrede efter vor tidsregning. Der er således ingen tvivl om at navnet Jehova hører hjemme i De kristne græske Skrifter, sådan som vi finder det brugt i Ny Verden-oversættelsen.
26. Hvilke fortilfælde er der for at bruge Guds navn hyppigt i De kristne græske Skrifter?
26 Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter benytter imidlertid også navnet „Jehova“ nogle steder hvor det ikke drejer sig om citater fra De hebraiske Skrifter. Hvorfor? For at hjælpe læseren til at se om det er Jehova Gud eller Jesus Kristus der sigtes til når den græske tekst siger „Herren“ (Kyrios). Også hvad dette angår kan der peges på fortilfælde, for denne praksis er fulgt i omkring 20 hebraiske oversættelser af De kristne græske Skrifter. Endvidere findes der mange missionæroversættelser af De kristne græske Skrifter som gør det samme. En af de første oversættelser til japansk, for eksempel, benytter navnet „Ehoba“ (Jehova) mange gange.
27. Af hvilken grund og på trods af hvad bør alle Guds loyale tjenere bruge Ny Verden-oversættelsen flittigt?
27 Uanset om hebraisk- og græskkyndige i kristenheden roser eller kritiserer Ny Verden-oversættelsen, står det fast at den er udarbejdet af mennesker der loyalt har holdt sig til Guds ord. Den er afgjort en stor hjælp til at vi kan blive ’vise til frelse og fuldt ud dygtige, fuldt udrustede til enhver god gerning’. (2 Timoteus 3:15-17) Måtte alle som har denne gode oversættelse på deres modersmål blive velsignet ved at bruge den flittigt.
Hvordan er Guds ord blevet loyalt eller illoyalt behandlet af nedenstående?
■ Jehovas Vidner, som det fremgår af teksten på en af deres trykkeribygninger
■ Jesus Kristus og hans apostle
■ „Den trofaste og kloge træl“ i vor tid
■ De skriftlærde der afskrev bibelteksten
■ Bibeloversættere før i tiden
■ Bibeloversættere i de senere år
■ Ny Verden-bibeloversættelseskomiteen
[Ramme på side 18]
En nutidig amerikansk bibeloversætter blev engang kritiseret voldsomt af en bibellæser for at ’have ødelagt det smukke engelsk’ i King James-oversættelsen, som mange uden tvivl holder af på grund af det gammeldags sprog der er anvendt i den. Da oversætteren forsøgte at forklare at det smukke budskab har større betydning end et smukt sprog, svarede kritikeren: „Jeg er ligeglad med budskabet. Jeg er ateist.“
[Ramme på side 18]
Målet for bibeloversættelse, ja i virkeligheden for al oversættelse, skulle være at hjælpe læseren til at få det samme udbytte, både mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt, som hvis han læste teksten på originalsproget.
[Ramme på side 19]
Bibeloverssætteren Edgar Goodspeed skrev engang til et af Jehovas vidner om Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter: „Jeg er interesseret i Deres missionsvirksomhed og dens verdensomfattende karakter, og jeg er meget glad for den frie og livfulde oversættelse. Jeg kan bevidne at den afspejler en mængde sund og seriøs lærdom.“
Den hebraisk- og græskkyndige forsker A. Thompson fra England har i tidsskriftet The Differentiator skrevet følgende om en del af De hebraiske Skrifter i Ny Verden-oversættelsen: „Jeg vil anbefale den som et ærligt og ligefremt forsøg på at gengive den hellige skrift på nutidsengelsk. Der synes ikke at være gjort noget forsøg på at betone specielle lærepunkter eller teorier.“
Eerdman’s Handbook to the Bible opfører Ny Verden-oversættelsen blandt de fjorten „vigtigste engelske oversættelser i det 20. århundrede“.
[Illustration på side 20]
Tetragrammet i Septuaginta-fragmenter fra Egypten (Fouad-papyrus 266)
Fotografier af disse fragmenter blev tidligt offentliggjort af Jehovas Vidner. Forekomsten af Guds navn i teksten gav Ny Verden-oversættelseskomiteen grundlag for at benytte navnet „Jehova“ i De kristne græske Skrifter