værd. Hvis livet i denne gamle verden ikke havde andet at byde på end den slags ulykker Salomon beskriver, så havde han grund til at hade et sådant verdsligt, materialistisk liv. Det ville være meningsløst at leve. Ens liv ville ikke bidrage til noget der havde evigvarende værdi. Ens tilværelse på jorden ville, efter en stadig gentagelse af en række mindre ulykker af den ene eller den anden slags, ende med den store ulykke: at dø som enhver anden og ligesom et dyr, og legemet ville havne samme sted som alle de andres, i graven. Og hvad stiller graven, den fælles grav eller Sheol, de døde i udsigt? Hør engang:

25. Hvad siger Salomon er forskellen mellem de levende og de døde, og hvad stiller Sheol de døde i udsigt?

²⁵ „En levende hund er bedre faren end en død løve. For de levende er sig bevidst at de skal dø; men de døde, de er sig aldeles intet bevidst, og de får heller ikke længer nogen løn, for mindet om dem er glemt. Desuden er deres kærlighed og deres had og deres skinsyge allerede visnet hen, og på ubestemt tid får de ikke mere del i noget som helst af det som må gøres under solen. Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det af al din magt, thi der er intet arbejde, ingen tankevirksomhed, ingen kundskab eller visdom i Sheol, det sted hvor du går hen.“ — Præd. 9:4-6, 10, NW.

De indsamledes nyttige gerninger

1. Hvorfor behøver vore gerninger ikke at ende så ulykkeligt som beskrevet i den foregående artikel, og hvilken vej er blevet åbnet for os så vort liv kan blive til evig gavn og nytte?

MEN behøver nu vore gerninger i den nuværende onde verden, hvor synden og døden råder, at ende så ulykkeligt som ovenfor beskrevet, så vi med rette burde foragte muligheden for at leve? Er det givet at vort liv skal leves til ingen nytte og være en blot og bar jagen efter noget så uhåndgribeligt som vinden? Nej, ikke såfremt vi ophører med at tjene denne verden og i stedet arbejder for Guds nye verden. At arbejde for den nye verden betyder at tjene Jehova Gud, og at arbejde for ham er aldrig nytteløst. Det er et arbejde som det er værd at beskæftige sig med, uanset hvor megen forfølgelse og modstand man møder som følge af et sådant gudfrygtigt arbejde. Vi kan ikke komme nogen vegne uden Gud. Mennesker er ufuldkomne, er umiskendeligt henfaldne til synd og lever under den himmelske domstols fordømmelse og er derfor døende. De kan gøre hvad de vil, de kan arbejde så hårdt de vil uden Gud, men disse forhold vil altid stille sig hindrende i vejen, vil altid på forhånd dømme deres arbejde til ulykke. Af sig selv kan de ikke slippe ud af denne blindgyde. Men Jehova Gud har lagt og åbnet en vej ad hvilken vort liv får en mening og kan tjene et ædelt formål og blive til evigvarende gavn og nytte. Denne vej kommer man ad gennem Samleren Jesu Kristi rige.

2. Hvilket arbejde er en gave fra Gud, og hvad var Guds hensigt vedrørende menneskets arbejde?

² Lad os have i erindring, at arbejde, det vil sige arbejde i Guds tjeneste, er en gave fra Gud. Gud satte det retskafne menneske i Edens have for at det skulle arbejde. Det var ikke Guds hensigt at