sig dem i sin erindring, og skænke de opstandne der skal leve på jorden „et legeme efter sin vilje“, en organisme som har sin bestemte blodtype. Gud vil også danne en hjerne, men naturligvis ikke af de atomer og molekyler hjernen bestod af da mennesket døde. Og alligevel vil det være den samme hjerne. Hvordan det? Gud genskaber hjernen nøjagtig sådan som den var da mennesket døde. Gud vil reproducere de samme hjernevindinger og det samme mentale indhold der kendetegnede mennesket i dets forrige liv. Gud vil indplante de samme indtryk som dette menneske modtog i sit første bevidste liv, fylde dets hukommelse med alt hvad det oplevede, gengive det evnen til at kende mennesker, steder og egne, iklæde det alle personlige karaktertræk og alt det som prægede dets mentale stade. Sådan vil det være fordi dette menneske ikke efter døden erfarede nogen ændringer i sin mentalitet eller personlighed, men forblev på det trin det stod på da døden indtraf. — Præd. 11:3.

39. Hvorfor vil det menneske der oprejses ikke blot være en der ligner det menneske der døde men være identisk med det?

³⁹ I opstandelsen vil det menneske der har denne personlighed og disse mentale evner være det menneske som døde, og ingen anden. Intet andet menneske har formet det livsmønster som er blevet genskabt i den opstandne; og skulle nogen ligne den opstandne, vil vedkommende ikke have det samme livsmønster, for ingen har levet det liv som er grundlaget for den opstandnes livsmønster. Hvis De derfor døde og blev oprejst og af Gud fik et legeme og en hjerne samt det livsmønster som De havde ved dødens indtrædelse, ville det opstandne menneske være Dem og ingen anden. Alle Deres bekendte ville genkende Dem.

40. (a) Hvilken mulighed vil stå åben for de mennesker der opstår fra de døde? (b) Hvilken særlig mulighed ejer de mennesker som i dag forkynder Guds rige, og hvordan kan det være?

⁴⁰ Hvor vidunderligt at de døde sjæle som Gud oprejser vil kunne genkende hinanden og vil kunne huske den kærlighed og godhed Gud viste dem i deres første tilværelse! Opstandelsen til liv på jorden vil åbne dem muligheden for at vinde et evigt liv på den paradisiske jord under Guds riges fuldkomne regering. (Luk. 23:42, 43) I dag lever der en stor skare gudfrygtige mænd og kvinder der forkynder Guds rige i hele verden. Disse mennesker vil ikke behøve at opstå fra de døde, for de vil overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, der vil markere afslutningen på denne onde verdensordning. (Åb. 16:14, 16) Uden at dø vil de komme ind i den nye verden under Guds rige og vil vinde det evige livs belønning. Der vil de stå rede til at byde de opstandne døde velkommen tilbage. Det er imidlertid et emne vi vil gemme til en anden gang.

„Et forkert syn på, hvad kirke er“

● Professor K. E. Skydsgaard har i et radioforedrag fremsat følgende bemærkninger om lægfolket: „Det er efter min mening en gal og skæbnesvanger forståelse, vi almindeligvis har af disse ord [det almindelige præstedømme], en misforståelse, der stammer fra et forkert syn på, hvad kirke er. Hvis vi ikke når frem til en helt anden betydning af disse ord og derved kommer ud af modsætningen mellem det særlige og almindelige præstedømme, kommer vi ikke ud af det dødvande, vi på mange måder befinder os i. . . . Det er hele menigheden, der holder gudstjeneste, ikke alene præsten. . . . Dette er folkets samling om søndagen. Men herfra sendes det ud, . . . Fra gudstjenesten sendes vi ud i den profane, nej hvad siger jeg: ud i den hellige hverdag. Og her møder vi folkets enestående apostolat.“ — Menighedsrådenes blad, december 1960.