Vælg den rette form for gudsdyrkelse
„Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for [Jehova], vor skaber! Thi han er vor Gud, og vi er det folk, han vogter, den hjord, han leder.“ — Sl. 95:6, 7.
1. Hvad bestemmer ofte folks valg af religion, men hvad bør i stedet være det afgørende?
HVORFOR tilbeder du Gud på den måde du gør det? Langt de fleste af de mennesker der har en religion holder sandsynligvis fast ved deres forældres tro. I mange tilfælde har venner og naboer direkte indflydelse på folks valg af religion. Der er også de mennesker som vælger den kirke som de føler bedst er i stand til at give dem det de personligt behøver. Imidlertid er det meget vigtigere at man finder og holder fast ved den form for tilbedelse der godkendes af Gud.
2. Hvad er sand gudsdyrkelse? Hvordan finder man den rette form for gudsdyrkelse?
2 Vor gudsdyrkelse vil sige vor tjeneste for Gud. Som den Højeste overgår han langt enhver skabning i visdom og magt. „Han handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden, og ingen kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ (Dan. 4:35) Det ville sandelig være dårskab at ignorere hans vilje! Og uklogt at praktisere en form for gudsdyrkelse som ikke nyder hans velbehag. Det vil derimod være forstandigt af os at studere Bibelen så vi kan overbevise os om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje. Ledes vi af Bibelen er vi klar over hvordan vi skal vandre for at behage Gud. Det vil sige at vi tilbeder og tjener Jehova Gud i sandhed, gør hans vilje, og ikke blot følger en vej der måske behager os selv, set fra et menneskeligt synspunkt. — Rom. 12:2; 1 Tess. 4:1.
3. Hvorfor kan kristne ikke anlægge det synspunkt at alle religioner er lige gode?
3 Når Bibelen taler om den „form for gudsdyrkelse der er ren og ubesmittet set fra vor Guds og Faders standpunkt“, antyder den altså at der findes gudsdyrkelse som ikke er ren og ubesmittet set fra Guds standpunkt. Hvis ens gudsdyrkelse ikke behager Gud er den forgæves. Den rette form for gudsdyrkelse er den Gud godkender. — Jak. 1:26, 27, NW.
Ens forældres religion
4. Er det klogt at holde fast ved ens forældres religion?
4 De mennesker som klynger sig til deres forældres religion er muligvise kloge, men de kan også være dåragtige. Hvis deres forældre har indprentet dem kundskab om Guds ord og har hjulpet dem til at opbygge deres liv i harmoni dermed, vil det være viist af dem at fortsætte ad den vej. Men i de allerfleste tilfælde har forældre ikke anvist deres børn denne vej. Undervisning fra Bibelen begrænses ofte, selv i såkaldt kristne hjem, til nogle få linjer som forældrene har forkærlighed for. Måske læser man disse linjer sammen, det er også muligt de læres udenad, men sjældent tænker man alvorligt over deres betydning. For mange familier betyder religion simpelt hen at gå i kirke ved visse lejligheder, men det har næppe nogen direkte indflydelse på hvad de ellers foretager sig. Om tilhængere af en sådan religion der kun ærer Gud med læberne men som ikke når ind til hjertet og øver en stærk indflydelse på ens daglige liv, siger Guds ord: „Det er forgæves, de dyrker mig.“ (Matt. 15:8, 9) Måske er man vokset op i en familie der gik i kirke, men hvis man ikke er blevet undervist i Guds ord, eller hvis læresætningerne i ens kirke havde tendens til at gøre de bibelske sandheder til intet, eller hvis de frugter kirken bar i form af sine medlemmers opførsel ikke var Guds ånds frugter, hvor dåragtigt ville det da ikke være at fortsætte med at dyrke en sådan religion!
5. (a) Hvorfor er det ofte meget svært for nogle at skifte religion, og hvordan advarede Jesus om dette? (b) Hvilken afgørelse må den der lærer sandheden at kende træffe når han møder modstand i familien, og hvordan velsigner Jehova dem der er trofaste under sådanne omstændigheder?
5 Selv efter at et menneske er blevet overbevist om at de religiøse læresætninger det tidligere troede på ikke er bibelske og at dets tidligere måde at leve på ikke var kristen, kan det være meget svært at forlade en sådan religion, især hvis det er den samme religion som vedkommendes forældre dyrker. Hvis familiens andre medlemmer nærer kærlighed til Bibelen bliver de naturligvis glade når man fortæller dem hvad den lærer, men hvis ikke, rejser de sig måske i bitter modstand. Når det viser sig at de ikke kan gendrive den bibelske sandhed, forlanger de måske at den nyinteresserede holder op med at komme sammen med Jehovas folk. For at hindre ham i at fortsætte studiet ødelægger de måske endog hans bibelstudiebøger. Ved tålmodighed, ved taktfuldt at tale om Bibelen når det er passende, og ved sin rette opførsel vil han kærligt prøve at hjælpe sine slægtninge til at forstå sandheden; men i nogle tilfælde er mennesker som har givet udtryk for deres oprigtige ønske om at tjene Jehova Gud blevet bortstødt af deres slægtninge. Herren Jesus vidste at dette ville ske, og han sagde: „En mand skal få sine husfolk til fjender.“ Det er kun naturligt at et menneske føler sig stærkt knyttet til sin familie, og vil gøre alt hvad det kan for at bevare denne tilknytning, men i dette tilfælde må der træffes en afgørelse: Skal man fortsætte med at dyrke Gud på den måde han befaler og derved udsætte sig for sine slægtninges mishag, eller skal man fornægte alt hvad man ved er ret, for at bevare et godt forhold til sine kødelige slægtninge? Jesus svarede: „Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.“ (Matt. 10:36, 37) Vi er først og fremmest forpligtede over for Jehova Gud, vor himmelske, Fader, og hans søn Jesus Kristus. Hvis et menneske som udsættes for denne prøvelse holder fast ved sin uangribelighed ind for Gud, vil Jehova belønne det hundredfold med hjem og slægtninge i den nye verdens samfund nu, og evigt liv i den nye verden. — Mark. 10:29, 30.
6. Hvorfor er børn hvis forældre er Jehovas vidner særlig gunstigt stillet, men hvad må de selv gøre, og hvorfor?
6 Børn hvis forældre er indviede tjenere for Gud har meget at være taknemmelige for. Allerede i de første år bliver de hjulpet til at lægge en grundvold for et liv i teokratisk tjeneste. De kan nyde det allerbedste samvær nogen kan opnå på jorden i dag — samværet med Guds nye verdens samfund. Hver dag kan de høre Bibelen oplæst, og de kan deltage i drøftelser af den. Da de er blevet belært om Guds retfærdige principper, vil de kunne undgå de fejltagelser som mange har begået og som de har fortrudt resten af deres liv. Når familien følger det guddommelige mønster på tilbedelse øver det en stærk og god indflydelse på børnene. Men det er ikke tilstrækkeligt at man er „opdraget i sandheden“ eller er opvokset i et hjem hvor forældrene er Jehovas vidner. Det kræves af hver enkelt at man elsker Jehova Gud af hele sit sind og hele sit hjerte og hele sin styrke. I hvert enkelt tilfælde står det altså til børnene selv at gøre religionen til deres egen, at nære personlig interesse for at studere Bibelen og blive klar over hvad den lærer, at opdyrke kærlighed til den i deres hjerter, og at gøre en bestræbelse for at tage del i den rette gudsdyrkelse. „Tænk på din skaber i ungdommens dage,“ tilrådede Salomon. Hvis dine forældre opfordrer dig til at følge en sådan handlemåde så lyt for enhver pris til deres gode råd. — Præd. 12:1.
Samfundets indflydelse
7. Hvordan har nogle ladet deres religion diktere af det samfund hvori de lever, og hvorfor er en sådan taktik farlig?
7 De steder hvor et samfunds liv i udstrakt grad kredser om kirken er der blandt borgerne en stærk tilbøjelighed til at gå i den samme kirke som deres venner og naboer. Annoncer anbefaler ofte folk at gå i den kirke de har lyst til. Argumentet herfor er baseret på den fejlagtige opfattelse at alle religioner er lige gode, og at det blot drejer sig om at have en religion. Men som det allerede er blevet påvist ud fra Bibelen, findes der former for gudsdyrkelse som er omsonst i Guds øjne; der er dem om hvis tilhængere Gud siger at det er forgæves de dyrker ham. En sådan religion er afgjort ikke god. Dette gælder ikke alene afgudsdyrkende, overtroiske hedningers religion, men også navnkristnes. Det er ikke nok at hævde at man er kristen og at anerkende Kristus som Mester eller Herre. Jesus sagde: „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.’“ (Matt. 7:21-23) Det er farlig taktik at lade sin religion diktere af det samfund man lever i. Vi bedrager kun os selv hvis vi prøver at fremføre at der findes gode mennesker inden for alle de forskellige religiøse grupper, og at de alle sammen gør meget godt i samfundet. Det afgørende er: Gør de den himmelske Faders vilje?
8. På hvilken måde kan en kristen drage fordel af menneskers tendens til ensretning, men hvad må man passe på?
8 Generelt set er folk tilbøjelige til at lade sig ensrette. De følger trop. Hvad andre gør, gør de også. De vænner sig til at handle som de mennesker de bor iblandt. Dersom man vil drage nytte af dette menneskelige træk må man passe på hvem man omgås. Hvis de mennesker man omgås tjener Gud og elsker retfærdighed, vil den livsførelse man er tilbøjelig til at lægge sig efter være opbyggende og den vil tjene ens evige velfærd. Søger man derimod verdslige menneskers selskab vil deres tankegang begynde at gennemsyre ens sind, og man vil begynde at blive smittet af deres handlinger.
9. Hvad mener Bibelen med „slet omgang“?
9 Vi bør aldrig mene at vi er så stærke at vi aldrig han falde fra troen. „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:33) Hvad menes der med slet omgang? Er det kun omgang med mennesker der taler simpelt, er umoralske eller drikker sig berusede? Sådanne mennesker er afgjort dårligt selskab. Men Bibelen lader udtrykket omfatte meget mere når den siger: „Hvordan kan den troende have lod og del med den vantro?“ (2 Kor. 6:15) Vantro menneskers selskab er slet omgang. Ganske vist kan vi ikke helt undgå at komme i berøring med dem, ellers måtte vi jo forlade verden. Men vi kan undgå at søge deres selskab.
10. Hvordan kan omgang med verdslige mennesker resultere i et ufornuftigt ægteskab, og hvad er det modne kristne syn på religionens betydning ved valg af ægtefælle?
10 Især når man skal vælge sig en ægtefælle er det vigtigt at man husker rådet: „Træk ikke i ulige åg med de vantro.“ (2 Kor. 6:14) Det begynder måske med en selskabelig aften sammen med verdslige bekendte. Imidlertid er tiltrækningen mellem kønnene stærk, følelserne røres let, og vore følelser har en egen evne til at få vor fornuft til at gå i deres tjeneste, således at fornuften retfærdiggør følelserne i stedet for at korrigere dem. Når venskabet fører til ægteskab føler den troende sig overbevist om at den udvalgte er retsindig og nu vil blive hjulpet til at komme med i sandheden. Men det er ikke sådan Gud siger at vi skal ræsonnere. Han bød sit pagtsfolk Israel: „Du må ikke besvogre dig med [de vantro i landet], du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn; thi så vil de få din søn til at falde fra [Jehova], så han dyrker andre guder, og [Jehovas] vrede vil blusse op imod Eder, og han vil udrydde dig i hast.“ (5 Mos. 7:3, 4) Den kristne har fået befaling til kun at gifte sig „i Herren“, det vil sige, kun med et menneske som allerede har indviet sig til at tjene Herren Gud og derved vist at det er ét med ham. Bibelen viser altså at dersom man søger verdslige menneskers selskab er man på vej bort fra den sande tilbedelse. — 1 Kor. 7:39.
Verdsligt arbejde
11. Nævn et af de midler Djævelen benytter for at afholde nyinteresserede fra den rette form for gudsdyrkelse.
11 Arbejdsgivere og forretningsforbindelser har også for en stor del indflydelse på folks liv. Nogle steder hvor præsterne har stor magt kan det ske at et menneske som ønsker at forlade kirken for at blive et Jehovas vidne, bliver truet med at det mister sit verdslige arbejde. Til tider er en mands slægtninge blevet truet med økonomiske repressalier ene og alene fordi han studerede Bibelen sammen med Jehovas vidner. Vi ser således at Djævelen ved hjælp af sine synlige tjenere stadig væk benytter den samme udfordring som i tilfældet med Job. Han påstår at mennesker kun vil tjene Gud så længe de har materiel fremgang, og at de vil vende sig bort fra tilbedelsen af Jehova så snart deres økonomiske sikkerhed er i fare. Men der er mange mennesker som nægter at lade deres gudsdyrkelse blive et spørgsmål om penge. De tror at Gud, der tager sig af himmelens fugle og markens vilde dyr, også vil sørge for at de får det daglige brød når de sætter tilbedelsen af ham i første række. — Job 1:9-12; Matt. 6:25-34.
12. Hvordan bør den kristne betragte verdsligt arbejde, og hvilken fare må undgås?
12 Når man er begyndt at tilbede Gud i ånd og sandhed, må man ustandselig være vågen over for den materialistiske indflydelse som kan få én til at falde. Jesus advarede: „I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ (Matt. 6:24) Hvis vi tjener Gud i sandhed, må vi lyde hans befalinger. Hvis penge er vor herre vil vort verdslige arbejde beherske vort liv. Det er ikke nødvendigvis den rige mand der tjener mammon; det er ofte den der må slide dag efter dag for at tjene penge nok til familiens underhold, der opdager at han er blevet en træl i den økonomiske trædemølle. Man tjener den man adlyder. Vi må forstandigt betragte vort verdslige arbejde som det det er, et middel til at skaffe os selv og vor familie det nødvendige, og vi bør aldrig tillade at vor frihed til at gøre den guddommelige vilje kvæles fordi vi indvikles i „livets erhvervsmæssige beskæftigelser“. — 2 Tim. 2:4, NW.
Guddommelig vejledning
13, 14. (a) Hvorfor må vi have nøjagtig kundskab for at kunne tilbede Gud på en måde han godkender? (b) Nævn nogle af de ubibelske religiøse læresætninger som er så almindelige. Hvilken organisation praktiserer i dag den form for gudsdyrkelse som Gud godkender? Begrund dit svar.
13 Om alle de forhold som opstår i vort liv og som på en vis måde berører vor gudsdyrkelse, finder vi i Bibelen den guddommelige vejledning vi har så hårdt brug for. Bibelen viser os hvilken handlemåde der er velbehagelig i Guds øjne. Vi vover ikke at være som de mennesker apostelen omtalte i sit brev til de kristne i Rom: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de er nidkære for Gud; men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; thi fordi de ikke kendte Guds retfærdighed men søgte at opstille deres egen, underkastede de sig ikke Guds retfærdighed.“ (Rom. 10:2, 3, NW) De troede at de tjente Gud, men da de manglede nøjagtig kundskab fulgte de simpelt hen deres egne menneskelige tilbøjeligheder og tjente altså blot sig selv.
14 Et menneske kan kun vide hvordan det skal tilbede Gud når det har nøjagtig kundskab ud fra Hans ord. Indtil da kan det kun støtte sig til sin egen eller et andet menneskes ufuldkomne, og muligvis fejlagtige, opfattelse. Men når det lader Bibelen være målestok for hvad der er sandhed, bliver det klar over at sådanne dogmer som treenigheden, sjælens udødelighed og skærsilden, tilbedelse ved hjælp af billeder, religiøs trossammenslutning, og så videre, ikke hører med til det Gud godkender. Med Bibelen som rettesnor kan den nyinteresserede let se hvilket folk der gør Guds vilje i dag; de der hører til dette folk holder sig adskilt fra verden, følger Jesu eksempel og gør Jehova Guds navn kendt. Desuden viser de sig som Kristi disciple fordi de elsker hinanden og ikke står splittede på grund af race, nationalitet eller økonomisk stilling. De bruger deres tunger på den rette måde, idet de forkynder den gode nyhed om det oprettede rige i lydighed mod Herren Jesu befaling og på den måde han foreskrev — offentligt og fra hus til hus. Nøjagtig kundskab fra Bibelen gør det muligt for retsindige mennesker at se at af alle religiøse organisationer på jorden er det kun den nye verdens samfund af Jehovas vidner der praktiserer den form for gudsdyrkelse der er ren og ubesmittet set fra Guds standpunkt.
15. Hvilken yderligere kundskab skal vi stræbe efter at opnå når vi har taget den rette form for gudsdyrkelse op, og hvorfor?
15 Har vi først taget den sande gudsdyrkelse op bør vi huske formaningen om at ’vedblive med at indse hvad der er Jehovas vilje’. (Ef. 5:17, NW) Vi har brug for nøjagtig kundskab, ikke alene om de fundamentale sandheder, men om alle de gode ting der forhen blev skrevet „for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb“. (Rom. 15:4) Derfor bør vi gøre fremskridt i vort studium, opdyrke værdsættelse og forståelse af andet og mere end ordets mælk, og ønske at få den kraftige kost. Vi må stræbe efter at opnå modenhed. — Hebr. 5:14–6:3.
16. Hvorfor bør vi regelmæssigt læse Bibelen, men hvorfor skal vi ikke være tilfredse med blot at læse den?
16 Udover vort studium af Vagttårnets litteratur, privat og i menigheden, bør vi regelmæssigt give os tid til at læse selve Bibelen. Hver eneste kristen forkynder bør sætte sig det mål at gennemlæse hele Bibelen, og, om muligt, at gøre det mange gange. Har man læst Bibelen igennem vil det være uklogt at blive ved med at læse det stof man ikke helt forstår, uden at standse op og undersøge dets betydning. Det betinger at vi er interesserede, og at vi konstant holder os for øje at det er Guds ord vi læser. (1 Tess. 2:13) Gud er ikke ødsel. Han lod ikke overflødigt stof nedskrive i Bibelen. Hvad der står deri er skrevet til vor belæring, til vejledning for os når vi skal træffe de afgørelser vi stilles over for i livet, så vi kan handle i harmoni med den form for tilbedelse der godkendes af Gud, og desuden er det skrevet for at vi kan blive dygtige til at udføre effektivt arbejde som hans tjenere. (2 Tim. 3:16, 17) Når det altså er skrevet til vor gavn må vi søge mere deri end blot kundskab om hvad der står. Det er nødvendigt at vi forstår dets betydning og bliver klar over hvordan det skal anvendes. „Køb visdom,“ siger det inspirerede ordsprog, „køb forstand for alt, hvad du har.“ — Ordsp. 4:7.
17. Hvad skal vi lægge godt mærke til når vi læser Bibelen?
17 Tænk aktivt når du læser i Bibelen. Hvis det er profetisk stof må du omhyggeligt overveje dets opfyldelse, både den mindre og den endelige opfyldelse. Hav øje for fundamentale bibelske sandheder der berøres i beretningen, og vejledende principper som indgår deri. Hvad enten oplysningerne er profetiske eller ej, bør du mens du læser stille dig selv spørgsmål som for eksempel: Hvordan berører dette mit liv? Er det en opfordring til mig om at gøre en eller anden forandring for at min indstilling eller mine handlinger kan bringes i harmoni med dette udtryk for den guddommelige vilje? Hvordan passer det sammen med de sandheder jeg i forvejen har lært i Bibelen? Hvordan støtter de det nye jeg lærer nu, eller hvordan er det nye med til at bekræfte det jeg hidtil har lært? Hvordan kan jeg anvende det i min tjeneste? Dersom der er et skriftsted du ikke forstår, skal du ikke bare gå let hen over det. Gør dig den ulejlighed at finde ud af hvordan det skal forstås.
18. Hvordan opnår vi forståelse af det vi læser i Bibelen?
18 Jehova Gud, Bibelens Forfatter, er også den store Lærer som hjælper os til at forstå den. Vi må anerkende og værdsætte de foranstaltninger Jehova har truffet for at hjælpe os til at forstå hans ord. Hvis vi gør os klart at han er vor Lærer, vil vi søge ham i bøn hver gang vi sætter os til at studere Bibelen, og bede om at han ved sin ånd vil hjælpe os. (Jak. 1:5) Vi vil også drage nytte af menighedens møder. Foruden disse har Gud ved „den tro og kloge træl“ tilvejebragt studiebøger der kan hjælpe os til forståelse. Dem bør vi læse og studere så snart vi får dem, og når de gennemgås i menigheden; vi kan også slå op i dem når vi ønsker at undersøge et bestemt skriftsted. Hvis du læser et skriftsted som du ikke helt forstår, slå det så op i skriftstedsregistret i Selskabets bøger og i Vagttårnet for den 15. december og læs det afsnit der henvises til. Når du gør det, viser du at du oprigtigt ønsker at forstå sandheden og at du værdsætter de midler Jehova har tilvejebragt for at hjælpe dig. Desuden findes der udnævnte tjenere i menigheden, brødre som er ’dygtige til at lære fra sig’. De er også tilvejebragt for at hjælpe dig. Hvis du forgæves har søgt efter svaret på et spørgsmål kan du spørge en af disse modne brødre. Det vil glæde ham at delagtiggøre dig i den kundskab han har tilegnet sig ved studium, eller at finde oplysningerne frem sammen med dig. — 1 Tim. 3:2.
19. Hvordan bør vi i lyset af Ordsprogene 2:1-6 betragte studiet af Guds ord?
19 Det inspirerede ordsprog giver en udmærket beskrivelse af hvad man selv skal gøre for at forstå. „Min søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine pålæg hos dig, idet du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt, ja, kalder du på forstanden og løfter din røst efter indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud. Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ (Ordsp. 2:1-6) Forståelse er en uvurderlig skat; vi er nødt til at grave efter den og at gøre os den ulejlighed at søge hjælp til at finde den. Hvis vi selv gør en indsats vil Jehova velsigne den med succes.
20. Hvad kræves der af os hvis vi skal finde og holde fast ved den rette form for gudsdyrkelse?
20 Det ses tydeligt at man kun kan vælge den rette gudsdyrkelse hvis man viser værdsættelse og gør en personlig bestræbelse. Vi må forstå at vort forhold til Gud er af langt større betydning end nogen tilknytning til mennesker. Vi må sætte så stor pris på Guds ord at vi giver os tid til at studere det. Har du først fundet den form for gudsdyrkelse som godkendes af Gud, bevar da din værdsættelse og forståelse levende, fortsæt med at skride fremad i kundskab, og lad samvittighedsfuldt Guds ord råde dig i alt hvad du foretager dig.