og hvad der ellers er af vidnesbyrd om skødesløshed fra forlystelsessyge menneskers side, og resultatet er virkelig sørgeligt.

Hvordan kan man undgå at gå til skadelige yderligheder når man søger fornøjelser? Det giver den næste artikel nyttige råd om.

Find livets sande glæde

ALLE vil gerne have glæde af livet, og mange prøver på at få det gennem forskellige former for adspredelse i fritiden. Det skal heller ikke nægtes at adspredelser kan gavne både psykisk og fysisk.

Med de senere års højere lønninger og mere fritid er mange imidlertid kommet til en interessant slutning. Erfaringen har lært dem at et liv i fornøjelser hverken løser problemer eller medfører varig lykke.

Men hvordan finder man livets sande glæde? Her kan det være en hjælp at se på et forsøg som fortidens kong Salomon anstillede. Han granskede nøje hvad der var årsag til at de fleste mennesker aldrig fandt den sande lykke. Inspireret af Gud nedskrev Salomon sine iagttagelser og konklusioner, og vi kan læse dem i Prædikerens bog. Angående det at søge lykken ved at gå op i fornøjelser, skrev Salomon:

„Jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, indtil jeg så, hvad det båder menneskens børn at gøre under himmelen, det dagetal de lever. Jeg fuldbyrdede store værker, byggede mig huse, plantede mig vingårde, anlagde mig haver og lunde og plantede alle hånde frugttræer deri, anlagde mig damme til at vande en skov i opvækst; jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte trælle; også kvæg, hornkvæg og småkvæg, havde jeg i større måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; jeg samlede mig også sølv og guld, skatte fra konger og lande; jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: hustru og hustruer. Og jeg blev stor, større end nogen af dem der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min visdom hos mig. Intet, som mine øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde, thi mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid.“ — Præd. 2:3-10.

Bibelskribenten iagttog nøje den opstemthed det medfører at nyde alkohol, en opstemthed som mange i dag søger at opnå ved stofmisbrug. Han samlede sig store rigdomme og omgav sig med paradisisk skønhed. Han undersøgte fritidsfornøjelser af enhver art, deriblandt den bedste musikalske underholdning og glæderne ved at have „hustru og hustruer“.

Hvor grundigt Salomon gik til værks gør han opmærksom på med ordene: „Og jeg gav mig da til at se nærmere på visdom og galskab og tåbelighed; for hvad kan det menneske gøre som kommer efter kongen [og ikke råder over de samme midler som han]? Det som andre for længst har gjort.“ (Præd. 2:12, NW) Ja, et almindeligt menneske kunne kun undersøge emnet delvis, altså gøre det som andre allerede havde gjort, mens kongen, der havde den tid og de midler der skulle til, kunne undersøge det til bunds. Til den der tror at han kan blive virkelig lykkelig ved at gå op i fornøjelser, kan kongen svare: ’Det har jeg allerede prøvet. Det bliver man ikke lykkelig af.’

Læg mærke til at Salomon ikke sagde at enhver søgen efter glæde og fornøjelse var tidsspilde. Tværtimod erkendte han at han opnåede en vis glæde ved det han beskæftigede sig med („mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid“). Men hvilket resultat kom han til med hensyn til at finde varig lykke