vin, ven med skatteopkrævere og syndere.’ Dog, visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ (Matt. 11:18, 19) Jesu ligevægtige indstilling og hans gerninger beviste at han ikke stræbte efter at opnå rigdom eller anseelse. Det gjorde hans modstandere derimod, og de dømte ham ud fra deres egne fordærvede synspunkter.

Ingen bør derfor laste en anden for at han har mange penge eller tjener godt. Det er hans egen sag. Det vil heller ikke være rigtigt af andre at misunde ham hans position eller hans rigdom. Hvis han ikke er uærlig og hvis han behersker sin rigdom i stedet for at lade sig beherske af den, kan han være tilfreds. Et sådant menneske vil hjælpe andre med det han har. Faktisk tilskynder apostelen Paulus de kristne til ikke at lade tingene gå på bedste beskub, men til at have selvrespekt og et mål i livet. Han sagde at en kristen bør ’arbejde i stilhed, hvorved han kan spise mad han selv har tjent til’, og at han bør „slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød“. — 2 Tess. 3:12; Ef. 4:28.

De vise principper der står nedskrevet i Bibelen stammer fra Skaberen, der kender den menneskelige natur til bunds. Hvis man tager ved lære af disse principper og anvender dem i sit liv, vil man opnå stor vinding i form af tilfredshed, og man vil undgå de mange smerter som den der stræber efter rigdom og anseelse påfører sig selv. — 1 Tim. 6:6, 10.

Hvad mente vismanden?

Hvad kan vi gøre i sammenligning med en konge?

Kong Salomon foretog et nøje studium af tilværelsens forskellige sider. Han havde tid, midler og indsigt til at være grundig i sin undersøgelse. Derfor kan vi høste umådelig gavn af at læse om de resultater han nedskrev i Prædikerens bog.

Vismanden påpeger hvor nytteløst det er at andre foretager en lignende undersøgelse: „Og jeg vendte mit Ansigt til at betragte Visdom og Galskab og Daarskab; thi hvad vil det Menneske gøre, som kommer efter Kongen? — Det, som man allerede har gjort.“ (Præd. 2:12, 1871-overs.) Ja, hvad kan et almindeligt menneske gøre, en som har langt færre midler og muligheder end en konge? Hvis vi skulle foretage en granskning som den Salomon foretog, ville vi kun dække nogle af de samme ting, ja, gøre noget som folk allerede i forvejen har gjort. Vi ville ikke lære noget nyt om hvad der virkelig gør livet tilfredsstillende.

Hvad slog Salomon derefter fast? Han fortsætter: „Jeg så, at visdom har samme fortrin for tåbelighed som lys for mørke.“ (Præd. 2:13) Den der ejer visdom er afgjort bedre stillet end den der ikke ejer det. Visdom sætter en i stand til at klare livets problemer og at bruge sine evner og kræfter mere hensigtsmæssigt end den der kun har meget begrænset indsigt. Man kan udrette langt mere når det er lyst end når det er mørkt.

„Den vise,“ skrev Salomon, „har øjne i hovedet, men tåben vandrer i mørke.“ (Præd. 2:14) Den vise holder øjnene åbne. Han har øjne i hovedet i den betydning at han har forstanden med sig. Han kan gennemføre noget, og hans bestræbelser for at nå et bestemt mål er ikke gjort på må og få. Tåben, derimod, er i mørke; hans øjne er lukkede, og han kan ikke se hvilken vej han bør gå.