Det bibelske princip lyder: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ — 2 Tess. 3:10.

19. Hvordan kan vi, ifølge det apostelen Paulus skrev, hjælpe vore trosfæller åndeligt?

¹⁹ Det sker dog langt oftere at vore trosfæller har et åndeligt behov. Ifølge Første Tessalonikerbrev 5:14 har alle i menigheden et ansvar for at gøre hvad de kan for at yde åndelig hjælp. Vi læser: „Forman dem som fører et uordentligt liv, trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“ Nogle forsømmer måske at tage vare på deres kristne forpligtelser og har derfor behov for at blive formanet. For eksempel kan det være nødvendigt at ældre kvinder kalder „de unge kvinder til fornuft så de elsker deres mænd, elsker deres børn, er sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig under deres egne mænd“. (Tit. 2:4, 5) De der er modfaldne eller nedslåede på grund af problemer eller prøvelser, har behov for opmuntring. Vil de mon ikke blive opbygget ved at høre hvilke bibelske tanker der har været dig en hjælp? Vil det ikke virke styrkende på dem at blive forvisset om din omsorg? Jo, afgjort! Måske er der nogle som har en svag samvittighed. De der har en stærk samvittighed bør da bære deres brødres svagheder ved at pålægge sig selv begrænsninger i udøvelsen af deres rettigheder. (Rom. 15:1-3) Da alle i menigheden er ufuldkomne må vi være villige til i kærlighed at affinde os med hinandens fejl og frit at tilgive hinanden af hjertet. (Kol. 3:13) Når vi således hjælper hinanden, vil vi afgjort styrke kærlighedens bånd.

20. (a) Hvad viser at vi er Kristi disciple? (b) Hvad fører det til at vi giver os selv til gavn for andre?

²⁰ Det er ved at lægge denne selvopofrende kærlighed til troende og ikke-troende for dagen, at vi viser at vi er Kristi disciple. (Joh. 13:34, 35) Det betyder at vi må bruge vor tid, vore kræfter og vore materielle midler, ja selve vort liv for om muligt at fremme andres åndelige velfærd. Når vi således giver os selv, vil vi ikke føle at vi bliver fattigere. Vi vil tværtimod blive stadig lykkeligere, for „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apg. 20:35) Måtte vi derfor fortsat øge vor glæde ved i stadig højere grad at efterligne Jesus Kristus og altid vise at vi er hans hengivne disciple.

Hvad mente vismanden?

„Alt har sin stund“

Kong Salomon lagde mærke til at mange ting på jorden er underlagt bestemte kredsløb og gennemgår stadige forandringer. Ligesom tiden kommer da den gravide kvinde føder sit barn, sådan kommer også tiden da alderdom eller sygdom gør ende på livet. Og ligesom der er en tid til at fødes og en tid til at dø, er der også ’en tid til at plante og til at rydde, til at dræbe og til at læge, til at nedrive og til at opbygge, til at græde og til at le, til at tie og til at tale, til at elske og til at hade, til krig og til fred’. — Præd. 3:1-8.

Ofte er mennesker ikke selv herre over hvornår tiden til disse ting indtræffer. Af den grund fortsætter Salomon med at spørge: „Hvad løn for sin flid har da den, der arbejder?“ (Præd. 3:9) Ja, i betragtning af at der i menneskets liv sker store ting som man ikke selv har herredømme over, hvor fornuftigt vil det da være at prøve at sikre sig lykken alene ved hårdt arbejde? På grund af livets uberegnelighed kan alt hvad man har slidt og slæbt for i materiel henseende, hurtigt blive til intet. — Matt. 6:27.

Salomon fortsætter: „Jeg så det slid, som Gud har givet menneskens børn at