„Kæmp energisk!“
„Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør, for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det.“ — Luk. 13:24, NW.
1. Hvilket praktisk råd fik en Gileadklasse ved afslutningshøjtideligheden?
FOR nogle få år siden gav hovedtaleren ved afslutningshøjtideligheden på Vagttårnets bibelskole Gilead de vordende missionærer følgende formaning: „Hver eneste dag i vort liv skulle vi kunne lægge os til hvile om aftenen, glade og lykkelige for den dag der er gået, fordi vi kan se det gode vi har gjort på grund af vort flittige arbejde . . . arbejd ihærdigt, og I vil glæde jer over det I gør.“ Dette råd af Vagttårnsselskabets præsident var både praktisk og bibelsk velbegrundet. Flittigt arbejde er nødvendigt hvis man skal være lykkelig, især hvis man er med til at forkynde Jehovas kommende nye ordning.
2. Beskriv den indstilling til arbejde der er fremherskende i verden i dag.
2 Hvis du er med i dette arbejde, hvordan betragter du så den kristne tjeneste? Anvender du al din flid på den? Er det din største kilde til lykke i livet? Finder du sand glæde i det forkyndelses- og undervisningsarbejde du udfører, idet du stræber efter at dygtiggøre dig til det og frit deler dets velsignelser med andre? Det er i sandhed godt, for hvem ønsker at falde tilbage til den indstilling til arbejde som i dag er så fremherskende i verden? Overalt synes folk uvillige til at arbejde flittigt, og mange arbejdsgivere klager over at de ansatte bliver mere og mere sendrægtige, dovne og ligegyldige. „Sæt farten ned! Ellers gør du dig selv overflødig,“ siges at være mange tillidsmænds slagord. I mange lande er strejker blevet kaldt en forbandelse for samfundet, idet uroen blandt arbejderne bliver et stadig større problem for arbejdsgiverne. Den ændrede indstilling til arbejde understreges af en ung mand der ved en lejlighed sagde: „Fortæl mig ikke hvordan jeg skal arbejde. Jeg er fra en anden generation, og vi arbejder simpelt hen ikke så hårdt.“
3. Nævn en anden side af det problem den svigtende arbejdsindsats er.
3 Det bliver ikke alene mere og mere upopulært at arbejde flittigt, men mange ser åbenbart også gennem fingre med de måder hvorpå nogle helt undgår at arbejde. Denne side af problemet med den svigtende arbejdsindsats blev omtalt i U.S. News & World Report for den 8. februar 1971, under emnet „Forsorgen ved at tage overhånd“. I denne artikel beklagede man den udbredte tilstand som man havde et typisk eksempel på i New York, hvor én af hver seks siges at få socialhjælp, hovedsagelig på grund af at fædre „svigter økonomisk“ idet de nægter at arbejde og unddrager sig ansvaret for at forsørge deres børn og disse børns mødre. I sit budskab om ’Unionens tilstand’ den 22. januar 1971 slog De forenede Staters præsident til lyd for en løsning på dette alvorlige problem, og sagde: „Lad os også skabe en effektiv arbejdslyst og opstille et effektivt arbejdskrav.“
4. (a) Er det nødvendigt at tvinge kristne til at arbejde? (b) Hvorfor bør et menneske glæde sig over det arbejde det udfører?
4 Det er ikke nødvendigt at tvinge sande kristne til at arbejde. Dovenskab fordømmes i Bibelen, som giver følgende vejledning: „[Sæt] en ære i at leve stille og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, således som vi pålagde jer.“ (1 Tess. 4:11) Gud har skabt mennesket på en sådan måde at det kan finde glæde i det arbejde det udfører og derved opnå dyb tilfredshed. Dette er i sandhed en storslået gave og velsignelse fra Jehova. „Også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin flid er for hvert menneske en Guds gave. Således indså jeg, at intet er bedre for mennesket end at glæde sig ved sin gerning, thi det er hans del.“ — Præd. 3:13, 22; 2:10, 24; 5:18.
5. Forklar hvorfor Guds folk bør sky den verdslige indstilling til arbejde.
5 Guds folk bør følgelig sky den verdslige indstilling til arbejde. Det er nødvendigt at de arbejder for at forsørge sig selv og deres familie, og at deres „stræben er ærlig, ikke blot i Jehovas øjne, men også i menneskers øjne“. (2 Kor. 8:21, NW; 2 Tess. 3:10; 1 Tim. 5:8) De er udmærket klar over at dovenskab vil føre til fattigdom og forfald, ikke alene med hensyn til materielle ting, men især med hensyn til åndelige værdier. (Ordsp. 10:4; 24:33, 34; 21:25) Hvis man betragtede dovenskab som noget naturligt i livet kunne det få alvorlige følger, især hvis man blev så smittet af den at det gik ud over ens åndelige indsats og skadede ens åndelighed. Man kan i sandhed sige at „dovenskab sænker i dvale, den lade sjæl må sulte“. — Ordsp. 19:15.
Hvorfor Jehovas vidner har travlt
6. (a) Hvorfor er Jehovas vidner et meget travlt folk? (b) Hvordan virker travlhed som en beskyttelse, og hvilken lykke medfører det at have travlt?
6 Som man kunne forvente er Jehovas vidner et meget travlt folk; men skal man have ondt af dem fordi de har forpligtet sig til at være flittige? De gør meget ud af at studere Bibelen privat, de overværer hver uge fem menighedsmøder og bruger hver måned megen tid til at forkynde den gode nyhed om Guds rige og gøre disciple af folk, foruden at de forsørger sig selv og deres familie. Det at de således er travlt optaget, giver dem den glæde og tilfredshed der følger med at ære Jehovas navn og bringe trøst til sandhedssøgende mennesker, og desuden kan de se frem til at blive belønnet med evigt liv. Det at de har travlt tjener som en beskyttelse mod mange af de fristelser og snarer som skyldes verden, kødet og Djævelen. Når man kommer i en menighed af Jehovas vidner vil man derfor finde at de er et lykkeligt folk, og de lykkeligste iblandt dem er sandsynligvis dem der har mest travlt med at forkynde Guds ord for andre og undervise dem i det. — Sl. 144:15; Ap. G. 20:35.
7. (a) Hvilke andre pligter kræver at kristne arbejder ihærdigt? (b) Forklar hvorfor det er en forret at være tjener i menigheden, og hvordan andre bør betragte tjenernes flittige arbejde.
7 Noget andet der holder samvittighedsfulde, ihærdige kristne travlt beskæftiget er at de må hjælpe deres kristne brødre, såvel som forberede punkter til de forskellige møder, og så videre. De der er tjenere i menighederne har endnu flere pligter at tage vare på. Det er i sandhed en forret — noget som også giver dem selv en dyb tilfredshed — at hjælpe disse ydmyge „får“ i Jehovas fold som er tjenerne meget taknemmelige. (1 Tess. 5:14; Fil. 2:3, 4; 1 Kor. 10:24, 33; Rom. 15:1, 2) Sådanne flittige og ihærdige tilsynsmænd i menighederne nyder stor værdsættelse og agtelse hos deres brødre. — 1 Tim. 5:17; Hebr. 13:7.
8. Giv en anden grund til at kristne må arbejde flittigt.
8 En anden grund til at sådanne ordets tjenere har så meget at gøre, er at der er så kort tid tilbage for denne tingenes ordning; derfor må de være flittige. „Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren [Jehova, NW]; vær glade i håbet.“ Tidens alvor og korthed kræver at de „gør det af hjertet som for Herren [Jehova, NW]“. Det er et livreddende arbejde, og, som Jesus sagde ved en lejlighed: „Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.“ — Rom. 12:11, 12; Kol. 3:23, 24; Joh. 9:4.
9. (a) Hvorfor er denne tjeneste ikke kedsommelig men styrkende? (b) Hvilken form for beskæftigelse søger unge i vor tid?
9 Hvilken styrkende og inspirerende udfordring ligger der ikke i dette livreddende arbejde der aldrig skal gentages! Det er ikke kedsommeligt, rutinemæssigt eller uinteressant, men byder tværtimod på de tiltalende muligheder som unge søger efter. I en rapport om Harvard-universitetets afgangsklasse i 1970 hedder det at „eleverne i stadig større grad står usikre med hensyn til hvad de skal foretage sig efter skoleuddannelsen, og at mange tager imod manuelt arbejde, ja endog hilser det velkomment . . . mange som nylig er gået ud af skolen tog arbejde som taxachauffører, lagerforvaltere, boghandlermedhjælpere og håndværkere, fordi de frygtede at deres identitet ville blive udvisket og deres kræfter misbrugt inden for de traditionelle stillinger“. — New York Times, den 3. marts 1971.
10. Hvilket arbejde påtog Jesus sig som ung mand, og tilfredsstillede det ham?
10 Det er godt og tilfredsstillende at arbejde med sine hænder, for det bibringer en den glæde der er ved at udrette noget, men det er ikke det mest værdifulde arbejde man kan være optaget af. Menneskets Skaber er fuldt ud klar over hvilket arbejde der er nødvendigt for at tilfredsstille mennesket, og det er yderst interessant at lægge mærke til hvilket arbejde han overdrog sin søn at gøre. Der kom et tidspunkt da Jesus opgav sit verdslige arbejde som tømrer til fordel for et langt mere værdifuldt arbejde som det var hans lyst at gøre. (Joh. 5:17; Sl. 40:9; Hebr. 10:7) Han udførte det arbejde Jehova tildelte ham og fandt det berigende og styrkende, ja betragtede det som sin mad. Ved en lejlighed hvor hans disciple opfordrede ham til at spise svarede han: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ Når han havde fuldført arbejdet ville han føle sig styrket af glæden over at have udrettet noget, og det ville give ham sand tilfredshed. — Joh. 4:34.
Flittigt arbejde fører til lykke
11. (a) Arbejdede Jesus ihærdigt, og gjorde hans arbejde ham lykkelig? (b) Hvad er pointen i hans lignelse i Mattæus 25:14-30?
11 „Lad os med udholdenhed løbe det løb der ligger foran os, mens vi intenst retter blikket mod vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus. Af hensyn til den glæde der ventede ham udholdt han en marterpæl idet han foragtede skam.“ (Hebr. 12:1, 2, NW) Jesu liv, der er et eksempel for os, var ensbetydende med ihærdigt arbejde i tjenesten, og det gjorde ham lykkelig. Husk også at han kraftigt fordømte den dovne, efterladende tjener som intet havde gjort med de interesser der var blevet ham betroet og som intet havde tjent da hans herre vendte tilbage. Lignelsen viser at arbejde bærer lønnen i sig selv i form af glæde. Ved sin flid havde den tjener som havde fået betroet fem talenter fordoblet dem, og den der havde fået betroet to talenter havde også fordoblet dem. Hvordan blev de belønnet? „Du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.“ Hvad med den dovne tjener der ikke ville arbejde? Hans talent blev taget fra ham, og i stedet for at glæde sig gik han grædende bort. (Matt. 25:14-30) Ja, for at være lykkelig må man arbejde og røgte et ansvar.
12. (a) Hvordan er de unges indstilling til de traditionelle former for beskæftigelse og til hårdt arbejde? (b) Hvilket arbejde er tomt og hvilket arbejde vil bringe tilfredshed og lykke?
12 De unge i vor tid bliver mere og mere skeptiske med hensyn til at vælge en af de traditionelle former for bekæftigelse, for de ser at kun få glæder sig over den slags arbejde, og de bekymringer, de neuroser og de mentale og fysiske sygdomme som disse mennesker er plaget af, er et vidnesbyrd om at der er noget galt. En kyniker viste hvor desillusioneret han var ved spøgefuldt at sige: „Lad os arbejde hårdt og spare penge sammen så vi, når vi bliver gamle, kan få råd til de ting som kun unge mennesker glæder sig over.“ For lang tid siden blev Salomon, mens han endnu var trofast mod Gud, brugt til at skrive meget om den håbløshed og tomhed der præger menneskets arbejde, og man kan sige at det der blev skrevet i Prædikerens bog er et forsøg på at samle Guds folk bort fra denne gamle verdens tomme og frugtesløse gerninger til de gerninger der er den Gud værdig som de har indviet sig til. En materialistisk stræben vil til sidst vise sig at være tomhed og føre til skuffelse, men Salomon råder den unge mand til at tænke på sin Skaber mens han er i stand til at tjene ham med kraft og energi. Det vil ikke føre til tomhed men til evig lykke. — Præd. 12:1; Sl. 128:1, 2.
13. (a) Hvilken positiv side understreger Jesus i sin lignelse (Matt. 25:14-30)? (b) Hvorfor bør man lægge mærke til Lukas 13:23, 24?
13 Hvilken større lykke kunne man opnå som ung eller gammel, end den at behage Jehova i håb om at ’blive frelst’? Selv om Jesus i sin lignelse om „en mand, der skulle rejse udenlands“, oplyser os om at denne mand da han vendte tilbage, lod den unyttige tjener kaste udenfor, understreger han også det positive man kan lære af lignelsen ved at sige at de flittige tjenere kan gå ind til deres herres glæde. (Matt. 25:14-30) Hans svar til den mand der spurgte ham: „Herre, er de der frelses kun få?“ var også positivt og direkte. Med sit svar viste Jesus at intet mindre end en helhjertet indsats kunne gøre det: „Kæmp energisk for at komme ind gennem den snævre dør, for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det.“ (Luk. 13:23, 24, NW) Alle bør lægge mærke til hans ord og især tænke på hvordan de gælder os nu og hvad det for kristne vil sige at kæmpe energisk.
14. Hvad viser Jesus ved at tilskynde os til at kæmpe energisk?
14 Da Jesus sagde at vi skulle kæmpe energisk for at komme ind gennem den snævre dør hentydede han ikke til at verden ville lægge os mange forhindringer i vejen som ville gøre det vanskeligt for os at komme ind, men snarere at Guds egne krav er af en sådan beskaffenhed at de udelukker de uværdige. Jehova ønsker ikke dem der ikke elsker retfærdighed, dem der ikke har indviet sig helhjertet. „Jeg kom forbi en lad mands mark og et uforstandigt menneskes vingård; se, den var overgroet af tidsler, ganske skjult af nælder; stendiget om den lå nedbrudt. Jeg skued og skrev mig det bag øre, jeg så og tog lære deraf: lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder: som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldvæbnet mand.“ (Ordsp. 24:30-34) Vil Jehova bevare en der ikke virkelig arbejder, og lade ham opnå livet i hans nye tingenes ordning?
15. Hvorfor bør kristne ønske at være flittige, og hvad vil det føre til?
15 Kristne har al mulig grund til at lægge sand flid for dagen ligesom Kristus, hvis godkendelse de håber at opnå. De anvender al deres flid for at behage ham og hans Fader med kvaliteten af deres arbejde. „Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for konger, ikke for folk af ringe stand.“ (Ordsp. 22:29) En sådan mand gør fremskridt; han bliver ikke stående ved sit første ønske om at behage Jehova og sin første indsats i tjenesten, men vokser i nøjagtig bibelkundskab og bliver ved at gøre fremskridt åndeligt, idet han har samme ønske som Jesu apostle der sagde: „Giv os mere tro!“ — Luk. 17:5; Ordsp. 27:11.
16. Forklar hvorfor Jehova kræver en helhjertet indvielse og arbejdsindsats.
16 Hvis det er nødvendigt at kæmpe energisk for at blive frelst, hvem kan så være tilfreds med at være halvhjertet? Jesus forklarede den mand der spurgte ham hvad han skulle gøre for at opnå evigt liv, at han skulle elske Jehova af hele sit hjerte og sind, af hele sin sjæl og styrke. (Luk. 10:27) Hvad kan et menneske udrette uden handlekraft eller begejstring eller hjerte? Intet af det som er noget værd, kommer let. En halv indsats giver ikke halve resultater men i regelen slet ingen resultater. Den eneste måde hvorpå man kan opnå varige resultater er ved stadigt, flittigt, ihærdigt arbejde.
Jehovas krav er rimelige
17. Er Jehova urimelig eller kræver han for meget?
17 Det Jehova kræver at mennesker skal gøre for at opnå frelse, er ikke for meget. Han er ikke urimelig men gavmild, venlig, kærlig og betænksom. Han har ikke lyst til de gudløses død men har vist stor tålmodighed og langmodighed for at mennesker skulle kunne blive frelst. Det er hans vilje at kristne skal „føre et roligt og stille liv i fuldstændig gudhengivenhed og alvor“. (1 Tim. 2:2-4, NW; Ez. 33:10, 11) Livet er et klenodie, en skat af umådelig stor værdi som Jehova skænker dem der er værdige dertil. De der viser at de er værdige, er helhjertede disciple af Kristus Jesus. Husker du hvad Jesus sagde til den rige unge mand? „Og se, der kom en hen til ham og sagde: ’Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?’ Da sagde Jesus til ham: ’Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!’“ (Matt. 19:16, 21; Ap. G. 4:12) Eftersom et liv i fuldkommen sundhed og med usigelige velsignelser i al evighed er så storslået en gave, ville det så ikke være mere realistisk og fornuftigt at vurdere det på samme måde som manden i en anden af Jesu lignelser? „Med Himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den mark.“ — Matt. 13:44.
18. Hvorfor er sådanne krav et udtryk for kærlighed og har praktisk betydning?
18 Det Jehova ønsker af os må afgjort siges at være rimeligt. (Jak. 3:17; Mika 6:8) Det er desuden et udtryk for kærlighed og har praktisk betydning, for der er stadig så mange der gerne vil høre og som endnu må nås med „denne gode nyhed om riget“. De der forkynder den er talrige og vokser hurtigt i antal, men der er alligevel forholdsvis få der „holder Guds bud og har den gerning at aflægge vidnesbyrd om Jesus“, og der er stadig meget at gøre i den resterende tid som bliver kortere og kortere. — Matt. 24:14, NW; Åb. 12:17, NW.
19. Forklar hvad det vil sige at kæmpe energisk og hvorfor det er nødvendigt.
19 Det er en glæde at være med i tjenesten, men på grund af arbejdets omfang bør vi ikke blot nøjes med at have en lille andel i det, hvis vi kan gøre mere. Vi bør kæmpe energisk, udfolde vor styrke og energi, vise at vi er levende og stærke; energisk kamp vil sige intensiveret handling. Det er det modsatte af svaghed eller træthed. Glem ikke at kristne skal gøre disciple idet de døber dem. (Matt. 28:19, 20) Det er ingen let sag at gøre sande disciple; det kræver en vedholdende, intensiveret indsats i måneder, måske år. Men der ligger en stor glæde i at undervise andre og se dem gøre fremskridt. Ligesom hengivne, kærlige forældre er parate til at hjælpe deres barn til at vokse til fysisk, mental og følelsesmæssig modenhed, sådan er Jehovas kristne vidner også ivrige efter at hjælpe dem der studerer Bibelen til at gøre fremskridt, og det er dem en inderlig glæde at se dem vokse så meget i kundskab og forståelse at de selv bliver aktive Guds tjenere.
20. Var de første kristne nidkære, og hvilket resultat opnåede de?
20 Fordi de første kristne efterlignede deres forbillede, Jesus Kristus, var de energiske arbejdere, virkelig nidkære evangelister. Fra pinsedagen år 33, da Peter ’vidnede og formanede’, med det resultat at 3000 blev føjet til på den dag, var kristendommen en dynamisk kraft fyldt med energi og frygtløshed. Der kom modstand og forfølgelse, men de kristne fortsatte frimodigt. „Og med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrdet om Herren Jesu opstandelse.“ Mirakuløst udfriet fra fængselet og tilskyndet af Jehovas engel til at fortsætte, blev apostlene anklaget for at have fyldt Jerusalem med deres lære. Selv om de blev mishandlet og det blev dem forbudt at undervise og forkynde fortsatte de ufortrødent, „glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld. Og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus“. (Ap. G. 2:40; 4:33; 5:28, 41, 42) Da de kristne blev spredt på grund af forfølgelse „drog [de] imidlertid omkring og forkyndte evangeliets ord“, og „menigheden [havde] fred overalt i Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens trøst og formaning“. (Ap. G. 8:4; 9:31) Hvilken travl og spændende men også glædelig tid for de kristne!
Den kristne virksomhed genoplivet i vor tid
21. Hvilken ånd kendetegner Jehovas vidners virksomhed i vor tid?
21 I vor tid er den energiske kampånd der kendetegnede de første kristne, blevet genvakt og genoplivet. Hvordan ville den gamle profeti blive opfyldt: „Dit folk møder villigt frem på din vældes dag“? (Sl. 110:2, 3) Jehovas kongelige søn er nu indsat på tronen i magt og ’hersker midt iblandt sine fjender’. En nutidig historiker som har taget et overblik over de kristne vidners virksomhed i vor tid, siger: „Jehovas vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd . . . Det kan i sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas vidner.“ — These Also Believe af C. S. Braden (New York, 1950: The Macmillan Co.), s. 370.
22. Hvad kan der siges om den nuværende verdensomspændende udvidelse af arbejdet?
22 Jehovas folk har bogstavelig talt udbredt deres forkyndelse i vor tid til Jordens fire hjørner, men den indsats som historikeren Braden har omtalt, var blot begyndelsen. Hvad der videre er sket fremgår af bogen Jehovas vidner og Guds gerning (Brooklyn, New York, 1964: Watchtower Bible and Tract Society): „Så det er især siden 1945 at den verdensomspændende vækst har fundet sted. Tiden var kommet til at utallige som hørte til den store skare skulle vise sig, og det var også hvad der skete, idet tusinder sluttede sig til den nye verdens samfund for at tage del i forkyndergerningen. Døren til teokratisk tjeneste stod nu vidt åben, i hvert fald i nogle år, og disse forenede, ivrige forkyndere af den gode nyhed om Guds rige strømmede nu i skarevis gennem den og fik derved adgang til de rige marker der ventede på at blive høstet.“ (S. 221) Her var ingen åndelig dovenskab, men de som helt og fuldt har taget del i den verdensomspændende udvidelse af arbejdet har i sandhed haft en lykkelig og velsignelsesrig tid!
23. Hvorfor vil Jehovas vidner fortsætte med tålmodigt at arbejde ihærdigt?
23 Der er ingen tvivl om at det koster arbejde at tjene Jehova med trofasthed og nidkærhed. Hans tjenere bliver ufortrødent ved med at kæmpe energisk, og han udøser stadig sin velsignelse over dem. De fører et travlt og lykkeligt liv uden ensformighed eller kedsomhed, og de er taknemmelige for deres tjenesteforrettigheder og lykkelige over at have travlt. De har indviet hele deres liv til Jehova og er besluttet på virkelig at give sig selv helhjertet i hans tjeneste, idet de ved at de vil opnå livet når de gør det. (Luk. 10:27, 28) Det er ikke materielle ejendele, personlig bekvemmelighed eller magelighed der indtager førstepladsen i deres liv, så de kun yder mindst muligt i den kristne tjeneste. De er vågne over for udviklingen i disse „sidste dage“ og derfor følger de den ihærdige kurs Jakob tilrådede, i lighed med en landmand der tålmodigt og med forventning ser frem til høsten. „Så vent da tålmodigt, brødre! indtil Herrens komme. Se, bonden bier på jordens dyrebare afgrøde og venter tålmodigt på den, til den har fået tidligregn og sildigregn. Vent da også I tålmodigt, styrk jeres hjerter; thi Herrens komme er nær.“ — Jak. 5:7, 8.
24. På hvilken måde kan vi bevare glæden i Jehova, og hvad vil det resultere i?
24 „Kæmp energisk,“ formaner Jesus alle der ønsker at blive frelst. „Vær ikke lunkne i jeres iver,“ gentager Paulus idet han minder de kristne om hvor presserende tjenesten er. På denne måde bevarer vi glæden i Jehova, idet vi tager fat med begge hænder og af al vor magt gør det der skal gøres, mens vi er i live. Så vil Jehova, hvad enten vi lever videre uden at erfare dødens brod før Jehova opretter sin herlige nye tingenes ordning, eller vi sover ind i døden og må vente på opstandelsen, huske os og give os „en fuldkommen løn“. „Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ — Rut 2:12, NW; 1 Kor. 15:58; Præd. 9:7, 10.
[Illustration på side 318]
Sande kristne er ikke dovne; de udfører et ærligt arbejde for at forsørge deres familie
[Illustration på side 320]
Vi bør lægge os dette på sinde: Den dovne lider tab — ikke blot materielt men også med hensyn til at eje Guds godkendelse
[Illustration på side 322]
Gør du dig en ihærdig anstrengelse for at besøge de interesserede igen og gøre dem til disciple?