er meget glade for at tjene sammen med disse, deres nye kristne brødre.

Stævner

Det højeste antal der nogen sinde har været samlet ved et af Jehovas Vidners stævner nåedes i 1958, da 253.922 fyldte Yankee Stadium og Polo Grounds i New York. Hvert år afholdes der store områdestævner, landsstævner eller internationale stævner, foruden de små kredsstævner hvor der kommer fra nogle få hundrede til flere tusinde. Ofte afholdes der flere stævner her og der i hvert land, for at så mange som muligt kan overvære programmet. Stævneprogrammet er det samme i alle områder på hele jorden. En rapport fra stævnet „Hellig tjeneste“, der blev holdt i hele verden i 1976, viser at over 3.360.000 overværede det i 96 lande.

Ved alle Jehovas Vidners stævner er der truffet foranstaltninger til dåb, således at de der har studeret med Jehovas Vidner og nu ønsker at følge Kristi eksempel, kan blive døbt ved nedsænkning i vand. Ved denne handling og ved tro på Jesu Kristi genløsningsoffer, symboliserer de deres indvielse til Gud. (Matt. 3:15; 28:19, 20) I løbet af de tre år fra 1974 til og med 1976 blev 789.601 døbt af Jehovas Vidner. År for år er der flere og flere som lytter til forkynderne af „den gode nyhed“ og slutter sig til dem, og stadig flere hører advarselen om at afslutningen på denne tingenes ordning er meget nær, og at Kristi retfærdige tusindårige styre med udfrielse fra sygdom, synd og død snart er en realitet. — Åb. 21:1-4.

Hvad mente vismanden?

Selv den højeste stilling er tomhed

Popularitet blandt mennesker er sjældent noget varigt. En berømt person bliver snart glemt når en anden vinder folks hjerte. Selv ikke de der opnår den højeste stilling, er nogen undtagelse i denne henseende.

Den vise kong Salomon beskrev realistisk hvordan det kan gå dem der opnår høje stillinger som herskere. Vi læser: „Bedre faren er en fattig yngling, som er viis, end en gammel konge, som er en tåbe og ikke mere har forstand til at lade sig råde. Thi hin [tydeligvis ynglingen] gik ud af fængselet for at blive konge, skønt han var født i fattigdom under den andens regering.“ — Præd. 4:13, 14.

En konge mener måske at hans høje stilling og hans alder og erfaring sikrer ham folkets respekt og støtte. Men hvis han handler uforstandigt og ikke vil lytte til gode råd fra andre, vil han ikke blive vist oprigtig ære, sin stilling og alder til trods. At man har opnået en vis stilling eller alder, udgør ikke i sig selv nogen garanti for at der vil blive vist én respekt. Det er grunden til at en fattig men viis yngling er bedre stillet end en konge der engang har hersket på en forstandig måde men som i sin alderdom stivner i en bestemt form og ikke vil lytte til gode råd. Som følge af sit dårlige styre kan den gamle konge kaste hele landet ud i håbløs gæld, støde sine undersåtter fra sig og tilmed blive afsat og dø i vanære. En yngling der fortsætter med at handle forstandigt kan på den anden side opnå den respekt som en gammel dåre af en konge ikke opnår.

Som Salomon sagde, kunne en sådan viis yngling til og med komme ud af fængselet og blive konge. Det var det der skete med Josef. Han gjorde så dybt indtryk på