Tog Jeremias fejl?

■ „Amman består — Jeremias tog fejl,“ hedder det i overskriften til en artikel i Atlanta Journal and Constitution, der udkommer i staten Georgia. Artiklen fortsætter med at „Jeremias forudsagde at oldtidens Amman [Jordans nuværende hovedstad] skulle blive ’en grusdynge’. Ezekiel sagde at byen skulle blive græsgang for kameler og at beduiner skulle indrette deres bolig i den.“ — Se Jeremias 49:2; Ezekiel 25:4, 5.

Tog Jeremias fejl? Nutidens Amman i Jordan ligger ikke øde, så Jeremias må have taget fejl, bemærker Atlanta-avisen. Men disse kritikere overser i farten at Jeremias ingen steder har sagt at oldtidens Ammon skulle ligge øde FOR EVIGT, som profeterne har gjort det om andre byer som for eksempel Babylon, der ligger øde den dag i dag. — Es. 13:19, 20.

Jeremias’ profeti udelukker faktisk ikke muligheden af at oldtidens Ammon kunne blive beboet senere, for nogle få vers efter den forudsagte ødelæggelse læser vi: „Men siden vender jeg ammonitternes skæbne, lyder det fra [Jehova].“ — 49:6.

Men før dette skete, blev profetien om byens ødelæggelse opfyldt til mindste detalje, som omtalt i The Biblical Archaeologist Reader: „Arkæologiske undersøgelser har vist at Ammons land praktisk taget ophørte med at have fastboende indbyggere før midten af det sjette århundrede f. Kr. . . . beduinskarerne fra ørkenen . . . gjorde ende på den delvis selvstyrende ammonitiske stat.“ — Bind II, s. 87, 88

Hvad mente vismanden?

Vær ikke forbavset over undertrykkelse

Der har til alle tider været herskere og høje embedsmænd som har fremmet deres egne interesser på bekostning af folkets. Det er særlig gået ud over den menige mand. Den vise kong Salomon skrev: „Når du ser den fattige undertrykt og lov og ret krænket på din egn, så undre dig ikke over den ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.“ (Præd. 5:7) Ja, den korruption og uretfærdighed som embedsmænd i lavere stillinger kan gøre sig skyldige i, er ofte bare et spejlbillede af deres overordnedes handlemåde. Og den brede befolkning, der befinder sig nederst på samfundsstigen, kommer da til at bære hele vægten af den samlede undertrykkelse.

Efter at Salomon havde udtalt sig på denne måde om de styrendes uretfærdighed, skrev han (ifølge New World Translation): „Og udbyttet af jorden er blandt dem alle; kongen selv er blevet tjent for en mark.“ (Præd. 5:8) Det er interessant at mærke sig den ordlyd dette vers har i Young’s Literal Translation of the Holy Bible: „Og et lands overflod er for alle. En konge tjenes for en mark.“ Det er også værd at mærke sig hvordan den gamle græske Septuaginta-oversættelse gengav dette vers: „Og udbyttet af jord er for alle — en konge er knyttet til den dyrkede mark.“ (Charles Thompson) „Også jordens overflod er for alle; kongen er afhængig af den dyrkede mark.“ — Samuel Bagster and Sons Limited.

Men hvad betyder dette vers? Det betyder at udbyttet af jorden, et lands afgrøde, er for landets indbyggere. De må have det jorden frembringer for at kunne leve. Landets konge er ingen undtagelse. Jorden må imidlertid bearbejdes og kultiveres for at kunne yde det man ønsker eller har brug for. Følgelig er ’kongen selv blevet tjent for en mark’, ikke ’til gengæld for en mark’, men for at han kunne få udbyttet af marken ved at hans mark blev opdyrket.