Hvorfor „kærligheden til penge“ er skadelig

HVORFOR er „kærligheden til penge“ så skadelig? Blandt andet fordi den kan sløve den naturlige hengivenhed der er mellem familiemedlemmer. Den kan berøve et menneske lykken, gøre livet unødigt spartansk eller drive et menneske til at handle hjerteløst mod sine medmennesker.

Et eksempel fra De forenede Stater illustrerer på en god måde hvilke yderligheder kærlighed til penge kan føre til. Ved sin død i 1916 efterlod Henrietta Howland Green sig et bo til en værdi af cirka 95.000.000 dollars. I én bank alene var hendes indestående mere end 31.400.000 dollars. Dog havde denne velhavende kvinde nægtet sin søn en nødvendig medicinsk behandling mens hun prøvede at finde en klinik hvor han kunne blive behandlet gratis. Det resulterede i at sønnens ben måtte amputeres. Hun levede af rå havregryn, og ville ikke engang bruge penge på at koge dem til grød. Senere førte et voldsomt skænderi om fordelene ved skummetmælk til at hun døde af en hjerneblødning. Penge var virkelig blevet til skade for denne kvinde.

Hvis Henrietta Green havde kendt og fulgt Bibelens sunde vejledning i forbindelse med penge, kunne hun have været en velsignelse for andre i stedet for at gøre livet så trist for sig selv og sin søn. Bibelens vejledning kan også beskytte mange i dag mod at blive fanget i den farlige snare som kærlighed til penge er.

Idet Paulus gør opmærksom på de skadelige virkninger af kærlighed til penge, skriver han: „Kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed . . . har [nogle] gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Tim. 6:10.

Hvis man udvikler kærlighed til penge, bliver de en gud for én. Man koncentrerer alle sine kræfter og hele sin opmærksomhed om at skaffe flere penge. Og der er ikke tale om at man nogen sinde får nok. „Den, der elsker sølv,“ siger Bibelen, „mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding.“ (Præd. 5:9) Da det forholder sig sådan, vil den pengekære være villig til at gøre næsten hvad som helst for at få flere penge. At tjene Gud og gøre godt mod andre, tabes ofte helt af syne.

Kærlighed til penge kan for eksempel være årsag til mange former for uærlighed. Folk bruger måske dårlige byggematerialer, forfalsker føde- og drikkevarer, snyder med vægten og lignende. De tager sig ikke af at dårlige byggematerialer kan gøre en bygning sikkerhedsmæssigt uforsvarlig og føre til alvorlige ulykker, at forfalskning af føde- og drikkevarer kan ødelægge andres helbred, og at man ved at snyde kan ødelægge meget for andre, især for dem der ikke har ret mange penge.

I et forsøg på hurtigt at blive rige begynder nogle mennesker at spille. Jo mere de spiller, jo mere taber de. Men de er overbevist om at de snart vil vinde, genvinde alt det de har tabt og virkelig have heldet med sig. Penge som kunne være brugt til livsfornødenheder sætter de over styr, og børnene lider under at der ikke er råd til at købe det der er nødvendigt af mad og tøj.

Hvordan kan man undgå at blive fanget i den snare som kærlighed til penge er, til skade for sig selv og andre? Svaret ligger i at man må have et afbalanceret syn på materielle ting. Guds ord, Bibelen, er en stor hjælp i denne henseende.

Selv om Bibelen tilskynder til arbejdsomhed, advarer den imod at man prøver at samle sig en formue. Den viser at man ikke kun bør arbejde for selv at få noget ud af det. Apostelen Paulus tilskyndede den der tidligere havde stjålet, til at „slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød“. (Ef. 4:28) En sådan udadvendt interesse for dem der er i nød, er et værn mod at opdyrke en selvoptaget kærlighed til penge.

Bibelen hjælper os også til at anlægge et realistisk syn på det materielle, så vi indser at rigdom er usikker. Vi kan miste vore ejendele; de kan blive stjålet eller ødelagt. Men selv om folk véd at det forholder sig sådan, bliver de ofte ved med at lægge planer i økonomisk retning uden at tænke på livets uberegnelighed.

Tænk på dem der forsager alt hvad der kunne gøre livet mere behageligt for dem. De gør det måske for at kunne spare op til deres børn, børnebørn og oldebørn. Der er selvfølgelig ikke noget forkert i at ønske at efterlade en arv til børnene. Men forældre bør også passe på at det ikke ender med at de ligefrem bliver bange for at bruge noget på sig selv. De burde måske endda spørge sig selv om den interesse de viser for at kunne efterlade børnene en arv, i virkeligheden ikke er et dække over kærlighed til penge — et brændende ønske om at samle sig rigdom.

Det er godt at huske på hvad den vise kong Salomon skrev. Han omtalte den skuffelse og frustration det kan medføre at samle sig en formue. Pludselig kan man miste alt, og dét på et tidspunkt hvor det gør mest skade. Vi læser: „Der er et slemt onde, som jeg så under solen: rigdom gemt hen af sin ejermand til hans ulykke; går rigdommen tabt ved et uheld, og han har avlet en søn, så bliver der intet til ham.“ — Præd. 5:12, 13.

Ja, det er sørgeligt hvis en mand har arbejdet hårdt og han så — på grund af krig, længere tids tørke, brand, jordskælv, uvejr eller andet — pludselig mister alt. Hvis han ikke engang har tilladt sig at nyde frugten af sit hårde arbejde, har livet bestemt været tomt, uden indhold, for ham. Ulykken er endnu større hvis han har børn og havde i sinde at efterlade dem en arv.

Men selv om det ikke går så galt at man mister alt på grund af en eller anden ulykke, betyder det alligevel ikke at en materialistisk levevis kan betale sig. Når man er død, gavner alverdens rigdomme ikke én noget. Bibelen siger rent ud: „Som han udgik af sin moders liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin flid vinder han intet, han kan tage med sig.“ (Præd. 5:14) Hvor indholdsløst har livet da ikke været hvis man har sat alt ind på at stræbe efter materielle ejendele!

Endvidere ved man jo ikke nøjagtig hvad der vil ske med arven efter at man er død. Da arvingerne ikke har arbejdet hårdt for det de modtager, værdsætter de måske ikke arven men øder den hurtigt bort. Og selv om de måske forvalter den godt, er der ingen garanti for at ikke en eller anden ulykke i sidste instans vil berøve dem alt. Hvis ingen virkelig får glæde af frugten af det hårde arbejde, hvad gavn har det så været til?

Hvis man erkender at livet er uberegneligt, kan det hjælpe én til at indse at det er utilfredsstillende at jage efter rigdom. Det kan hindre et uretmæssigt ønske om penge. Samtidig undgår man at falde i den snare at leve unødigt spartansk. Man kan nyde frugten af sit arbejde på en sund måde, til gavn for sig selv og andre. Derved undgår man de skadelige virkninger af kærlighed til penge.