han bekymret fordi han må forholde sig i ro og ikke kan arbejde. Han er bekymret og urolig for alt det der måske kunne hindre ham i at blive endnu rigere.

En sådan materialistisk levemåde er afgjort tom og meningsløs. Det er derfor Salomon opfordrer os til at finde glæde i vort arbejde. Han siger: „Se, hvad der efter mit skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den flid, man gør sig under solen, alle de levedage Gud giver en; thi det er den del, man har.“ — Præd. 5:17.

Salomon siger følgende om den gode virkning det vil have på den enkelte: „Og hver gang Gud giver et menneske rigdom og gods og sætter ham i stand til at nyde det og tage sin del og glæde sig under sin flid, da er det en Guds gave; thi da tænker han ikke stort på sine levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit hjertes glæde.“ — Præd. 5:18, 19.

Den der erkender at det han ejer er en gave fra Gud, vil ikke ophobe rigdomme men vil bruge sine ejendele på en måde der glæder andre. Han har et ligevægtigt syn på sine midler fordi han lader sig lede af guddommelig visdom. Han får derfor personlig glæde af det han har. Jehova Gud har sat ham i stand til at glæde sig over at spise og drikke, i den forstand at Han giver ham visdom til at bruge de materielle ting på rette måde. En sådan person gør sig heller ikke unødige bekymringer fordi livet er kort eller på grund af dets problemer og usikkerhed. Nej, han finder så stor glæde i at gøre godt, at de negative ting ikke dominerer hans tankegang. Han glæder sig i sit hjerte.

Det er tydeligt at det er viist at prøve at opnå sand glæde i livet. Det vil beskytte én mod de skuffelser som de der bruger hele livet til materialistiske gøremål, oplever.

Spørgsmål fra læserne

● Er det forkert af kristne at benytte smertestillende midler, eftersom Jesus ved sin pælfæstelse nægtede at tage imod vin som var blandet med et smertestillende middel?

Ikke nødvendigvis; Jesus havde åbenbart en særlig grund til at handle som han gjorde.

Umiddelbart før Jesus blev naglet til pælen afslog han at modtage en drik der hos Mattæus kaldes „vin blandet med galde“ og hos Markus „vin tilsat myrra“. (Matt. 27:34; Mark. 15:23) En bibelkommentator bemærker: „Myrraen gav den syrlige vin en bedre duft og havde ligesom den bitre galde en narkotisk og sløvende virkning. Begge stoffer kan have været i den drik Jesus smagte på og afslog at drikke.“

Jesus stod over for selve afslutningen på sit jordiske livsløb, hvor hans integritet blev stillet på den største prøve. (Rom. 5:18, 19) Det er forståeligt at han ikke ønskede at sløve sine sanser med noget middel. I bøn til sin Fader havde han givet udtryk for at han var villig til at tage det der kom. Derfor burde og måtte han bevare sine sansers fulde brug. (Matt. 26:39; Joh. 10:17, 18) For at bevare sin integritet og forblive trofast til det sidste måtte Kristus Jesus være fuldt ud klar over hvad han gjorde.

Kan en kristen da tillade sig at benytte et smertestillende middel hvis han eller hun har smerter eller skal gennemgå en operation? Bibelen taler om at man kan give en døende stærk drik for at hjælpe ham til at glemme sin fortvivlelse, eller måske sine smerter. (Ordsp. 31:6) Mens Bibelen med rette fordømmer at man drikker sig beruset i alkohol, indvender den altså ikke noget imod at man bruger det samme middel for at dulme smerter. Når et medikament benyttes som lægemiddel kan det tjene en god hensigt. Imidlertid må man være opmærksom på faren for at man kan blive afhængig af stoffet.