må Kristi, Hyrdens, trolovede rest bestå prøven på om dens kærlighed til ham er usvigelig. Hvorledes vil den vinde sejr i denne ransagende prøve? Ved at nære en kærlighed til ham i lighed med den kærlighed sjulamitten nærede til sin elskede hyrde. Lad bare kong Salomon beholde sine tusinde vingårde; sådanne materielle besiddelser frister hende ikke. Hun er tilfreds med sin egen vingård. (Højs. 8:11, 12, NW) Hvorfor det? Fordi hun elsker en der er hende så kær, så kær, og en sådan kærlighed kan ikke købes med materielle tings værdi. „Sæt mig,“ siger hun til ham, „som et segl på dit hjerte, som et segl på din arm; thi kærligheden er så stærk som døden, ufravigelig fastholden ved absolut hengivenhed er så ubøjelig som Sheol. Dens luer er som en ilds luer, Jahs flamme. Selv mange vande vil ikke kunne slukke kærligheden, ej heller floder kan skylle den bort. Om så en mand [endog kong Salomon] ville give alle sit hus’ værdifulde ting for kærlighed, ville man bestemt foragte dem.“ — Højs. 8:6, 7, NW.

45. Hvad ønsker den elskede hyrde nu at gøre, og hvordan giver hun udtryk for sin længsel efter ham?

⁴⁵ Denne uovervindelige kærlighed sikrede hende hyrdens kærlighed. Han begærer at høre hendes stemme der taler af et trofast hjerte: „O du som bor i haverne, fællerne lytter opmærksomt til din røst. Lad mig høre den.“ Ved at høre disse indbydende ord lader hun ham forstå at hun inderligt ønsker at han skal komme springende hen over adskillelsens bjerge og således forvandle dem til velduftende bjerge med deres forenings herlige højder: „Løb bort, min elskede, og vær som en gazelle eller som en hjortehind på krydderplanternes bjerge.“ — Højs. 8:13, 14, NW.

46. Hvilken krone modtog sjulamitten for at være sin elskede tro, og hvilken krone vil resten i lighed hermed modtage, og hvem vil sammen med den få del i det den erfarer?

⁴⁶ Den elskede sjulamitiske kvinde i denne ypperste sang af kong Salomon står med glædens krone. Den trolovede rest vil også få glædens krone ved at modstå verdens materialisme og være tro mod sin hyrdebrudgom. Alle de „andre får“ vil, i lighed med „jomfruerne i hendes følge som hendes ledsagere“, få del i den trofaste rests glæde. Jehova Gud ske tak for denne inspirerede sang der opflammer os alle til uangribelighed i vor kærlighed til den rette Hyrde, Jesus Kristus.

Tilhørerskare i Ghana fyrredobledes

I FORKYNDELSEN af „denne gode nyhed om Riget“ gør Jehovas vidner brug af offentlige foredrag. Hvis der, som et resultat af deres bestræbelser i averteringsarbejdet, er ti procent flere til stede i deres rigssal, er de taknemmelige. Og hvis offentligheden skulle møde op i så stort tal at forøgelsen skulle blive 100 procent som tilfældet nylig var ved sektionsstævnet i São Paulo, Brasilien, så er de lykkelige. Men når en rejsende repræsentant for Vagttårnets selskab i Ghana rapporterer en 4000-procents forøgelse ved et offentligt foredrag mener vi at det er så usædvanligt at det kræver en forklaring. Denne er kort fortalt:

Det offentlige foredrag blev afholdt i byen B––, i det nordlige Ghana, i foråret 1957. Tidligere havde overhøvdingen nægtet at give tilladelse til afholdelse af offentlige friluftsmøder. Folk er lidt primitive, men venlige, og de kan lide at diskutere sociale forhold og de store leveomkostninger. Men når det kommer til religion er der ikke noget at gøre. De fleste holder stædigt fast ved tilbedelsen af deres forfædre. Der har været ret betydelig modstand mod Jehovas vidner dér fordi vidnerne tilbeder Jehova alene.

I en nærliggende landsby var deres arbejde blevet forbudt fordi en kvinde havde vendt sig fra afrikansk skik og brug for som Bibelen påbød at føre et moralsk rent liv som et Jehovas vidne, og hun var blevet drevet ud af byen. I en anden landsby var deres mødelokale blevet beslaglagt af landsbyens høvding og ældsterådet. Hvorfor? Fordi den grund hvorpå det lå tilhørte deres afdøde forfædre og disse ville ikke tolerere tilbedelsen af en rival som Jehova! Selv menighedens rigssal var blevet stormet af en pøbelhob mens der var møde; hoben blev anført af en katolik som var blevet opbragt over at hans søster var gået over til Jehovas vidner.

Under sit besøg i menigheden havde Selskabets repræsentant imidlertid lagt vægt på at tale med de forskellige myndigheder og høvdinger og som et resultat blev ikke alene mødelokalet givet tilbage til vidnerne men han havde også sikret sig en fin plads hvor der kunne afholdes et offentligt foredrag søndag