som nationernes lærer. Læg mærke til Esajas 52:13, AS: „Se, min tjener skal handle klogt, han stiger, løftes og ophøjes såre.“ Der er endnu et stort arbejde, som Guds tjenere under Kristus må udføre, et arbejde blandt nationerne, som der aldrig er set mage til. Før dette arbejde er fuldført, vil de have ført mange flere mennesker ind i Zion, ja, muligvis millioner! Zions dag er her. Zions konge arbejder gennem sin synlige organisation, sin „tro og kloge træl“ (Matt. 24:45-47 NW), og alle hans befalinger vil komme derigennem.

19. Hvilke vigtige sandheder skulle de, som nu læser og forstår betydningen af Daniels „dage“, flittigt studere og tilegne sig?

¹⁹ Udfrielsens dag er her. Efter at vi har betragtet nogle af Daniels profetier og har forstået betydningen af de 1260, 1290 og 1335 dage, så bør vi ikke lade „hånt om de ringe begyndelsers dag“. Men når vi kender disse ting, skulle vi kunne indse, at den organisation, der kan frembære beviser på, at profetierne opfyldes på og gennem den, må være Jehovas folk. Gud sørger for, at hans ord sker fyldest, og åbenbarer sine hellige hemmeligheder for hvem han vil. Indse derfor meningen med disse opfyldte syner, erkend deres betydning og forstå, at vi lever på fremgangens dag, og at velsignelsens dag er her. Guds tjener åbenbares for nationerne af hans vidner på jorden, og de må anerkende denne tjener, før Gud skænker dem sin gunst. Man kan ikke opnå kundskab om sandheden på nogen anden måde. „Bind vidnesbyrdet til og sæt segl for læren i mine disciples sind“, siger Jehovas store tjener. (Es. 8:16) Lad os ikke ringeagte det redskab, som Gud bruger, men først tænke på det vigtige budskab, den teokratiske organisation bringer os, og de beviser, der fremføres.

20. Hvad må Zions børn nu gøre som en erkendelse af den storslåede tid, vi lever i?

Den Kristnes Sabbat

„DER ER seks hverdage; på dem kan I jo komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatsdagen!“ Således talte en synagogeforstander til folkeskaren, der netop havde været vidne til, at Menneskesønnen udførte en mirakuløs helbredelse. (Luk. 13:14) Hans indstilling var uden tvivl grundet på Talmuds læresætninger, som f. eks. „den, der strengt overholder sabbaten, får sine synder tilgivet, selv om han er en AFGUDSDYRKER“. Denne samme sabbat (lørdag, der faktisk begynder fredag aften) overholdes også mere eller mindre strengt af jøder i dag.

Det var år 321 e. Kr., at den hedenske (udøbte) kejser Konstantin fik sat ugens første dag, der var helliget tilbedelsen af solen, til side til „kristen“ tilbedelse. Under den mørke middelalder var overholdelsen af søndagen strengt påbudt af den katolske kirke. Reformationens ledere støttede denne helligholdelse af søndagen.

I de amerikanske koloniers tidligste historie var puritanerne så strenge, at de endog forbød, at man smilte eller kyssede sit eget barn om søndagen. Præsterne udspændte kæder tværs over gaderne for at hindre deres sognebørn i at bruge hest og vogn om søndagen. Loven foreskrev blandt andet tvungen kirkegang om søndagen; de, som ikke deltog, fik bøder. Da automobilen først blev populær, tilbragte så mange mennesker søndagen med at køre ud i deres biler, at præsterne fra deres prædikestole buldrede løs om, at bilerne førte folk til helvede.

I dag tager de fleste såkaldte kristne søndagen temmelig let, hvilket ses af det ringe antal, der kommer i kirke, sammenlignet med de store mængder, der går til sportsstævner og i biografer. En undtagelse danner syvendedags adventisterne, som holder ugens syvende dag, lørdagen, og for hvem dette er en af religionens vigtigste sider.

Er det nødvendigt for kristne at helligholde een dag af syv? Har de en sådan sabbat eller hviledag? og i så fald, hvilken dag er det, og hvorledes skal den holdes?

Når vi betragter den måde, hvorpå Gud handler med sine skabninger, ser vi, at hans befalinger til dem ikke er de samme til alle tider. Gud gav vore første forældre det påbud at være frugtbare, mangfoldige og opfylde jorden o.s.v., og han gav dem også befaling om, hvilke træer de måtte spise frugten af. Men han sagde intet til dem om en hviledag. Noa fik af Gud befaling om at bygge arken, om livets og blodets hellighed o.s.v., men ikke et ord blev der sagt til ham om sabbaten. Når vi frem til Abraham, finder vi, at Gud gav ham visse instrukser med hensyn til ofringer, omskærelse o.s.v., men han fik hverken befaling til at bygge en ark eller til at overholde en sabbatsdag.

I den tid, Israels børn var slaver i Ægypten, kunne de umuligt have holdt sabbat. Det var i virkeligheden først efter, at israelitterne var kommet ud af Ægypten og befandt sig i ørkenen, at der blev pålagt nogen af Guds skabninger en hviledag, den syvende af syv, og dette skete i